Atuagagdliutit - 17.02.1966, Blaðsíða 2

Oplysningsområdet er
sørgerligt forsømt
Oplysningsarbejdet skal ikke være „stedbarn" af skolevæsenet. Det må
have sit eget centrale organ direkte under landsrådet, udtaler oplys-
ningskonsulent Marius Abeisen i en samtale med „Ekstrabladet".
Kåumarsainikut sulineK
tunugdliuneKarsimaKaoK
Kåumarsainerme sulineK atuarfeKarfingmit merarsiatutdlusoK
itariaKångilaK, nangminerissaminik ingerdlåssiveKartariaKar-
dlune landsrådimut atassumik, Kåumarsainerme pissortaK Ma-
rius Abeisen OKarpoK, avisimit „Ekstrabladet“imit aperssorne-
Kardlune.
— I grønlandsudviklingen har vi
sørgeligt forsømt de områder, som
skulle give grønlænderne oplysning og
horisontudvidelse, få dem helskindede
med ind i den nye tid. Vi har været
for interesserede i alt det i udviklin-
gen, som gav kontante udslag: indu-
strier, boliger, sygehuse, flere skoler
o s. v. Alt det, der kan laves smukke
statistikker om. Alt det, der kan ses
med øjnene. Dette siger oplysnings-
konsulent Marius Abeisen i en sam-
tale med „Ekstrabladet", og han fort-
sætter:
— Der er nok noget om, at de men-
nesker, som har haft med oplysnings-
arbejdet at gøre — og her medregner
jeg mig selv — har været lidt for be-
skedne og ikke kendt deres besøgel-
sestid. De folkeoplysende institutioner
er ikke blevet udbygget i takt med
udviklingen. I det politisk under-
udviklede Grønland har politikerne
ikke kunnet slå igennem over for em-
bedsmandene, som stadig har stor
magt. Og embedsmændene har størst
sans for det, der giver kontante, syn-
lige resultater. Oplysningsrådet er for

TL
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
åmataoK Kalåtdlit-nunane
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Njalsgade 19, København S.
GUNOL
Våbenolie
Bedste middel mod rustdannel-
se. Renser og fjerner gammel
rust.
GUNOL
aufdlalslt Qllagssåt
méngerfornermut igdlersuf pit-
saunerpåK. méngertorneK piso-
KaK saligtarpå.
JUL. GULDMANNS EFTF.
„luftigt" til, at det rigtigt interesserer
dem.
UNDERBEMANDING
Grønlands Radio, Atuagagdliutit/
Grønlandsposten og oplysningstjene-
sten kører med underbemanding.
Radioen er en enorm oplysningsfaktor,
og de få mennesker slider i det. Men
der er ikke personale nok til at klare
et virkeligt bevidst oplysningsarbejde
med udgivelse af bøger og pjecer som
støtte for udsendelserne.
Radioen når ud til udsteder og bo-
pladser. Tænk på, hvad det betyder.
Der kunne gøres meget for at sprede
oplysning f. eks. blandt den udsteds-
befolkning, som rykker mod byerne på
grund af industrialiseringen. Man
kunne undervise i dansk, regning,
familieøkonomi, hygiejne, alkoholpro-
blemer, andelstanken og samfunds-
udviklingens forskellige grene. Den
almindelige nyhedstjeneste burde ud-
vides.
Det er skandaløst, at man i lang tid
i Grønlands Radios aktuelle kvarter
måtte betjene sig af tilfældige tolke,
fordi arbejdet var så underbetalt, at
man ikke kunne få kvalificeret ar-
bejdskraft.
FOLKELIG OPGAVE
En opmuntring har det været, at
oplysningsudvalgene i alle kommuner
nu udelukkende består af valgte med-
lemmer — der er ingen fødte medlem-
mer som tidligere, præst kateketer og
lærere. Oplysningsarbejdet er blevet
en folkelig opgave. Vi ser nu tømrere,
husmodre, kontorister, fiskere og fan-
gere i arbejdet. Det har betydet en
styrkelse, for det er folk, der går til
sagen af lyst og interesse.
Vi venter os meget af ungdoms- og
aftenskoleloven, som nu skal gælde
også for Grønland. I visse tilfælde har
der desværre været en tendens til at
blande oplysningsudvalg og skole-
udvalg sammen i forbindelse med
aften- og ungdomsskoleloven. Det er
en uheldig forkludring, for skoleudval-
gene er mere embedsmandsprægede
og har f. eks. præsten og skoleinspek-
tøren som fødte medlemmer. Oplys-
ningsudvalgene kan godt klare aften-
og ungdomsskolelovens administration.
Marius Abeisen
Oplysningsarbejdet skal nu lægges
under skoledirektionen, men det bliver
forhåbentlig kun en overgang, for op-
lysningsarbejdet skal ikke være et
„stedbarn" af skolevæsenet. Oplys-
ningstjenesten må have sit eget cen-
trale organ direkte under landsrådet
og med landsrådsmedlemmer og lands-
forenings-repræsentanter som med-
lemmer.
GRØNLANDSKE KUNSTNERE
Marius Abeisen efterlyser grønland-
ske forfattere, der kan skrive bøger
om det grønlandske samfund i dag på
godt og ondt: drikkeriet, kønssygdom-
mene, havnepigerne, fattigdommen,
idealisterne, svage grønlandske politi-
kere og stærke danske embedsmænd,
men også Grønlands dejlige natur.
Han mener ikke, at det er nok, at
man udgiver fremmede romaner på
grønlandsk. Der skal også være plads
til stof, lavet af grønlændere.
I den forbindelse udtaler Marius
Abeisen:
Man gør for lidt for at opmuntre
grønlandsk litteratur og kunst. Der
burde være et udvalg, som tog sig af
alt dette og gav støtte til kunstnere.
Gælder loven om statens kunstfond
ikke for Grønland? I fjor besøgte jeg
i Kangåmiut den grønlandske kunst-
ner Knud Petrussen, som laver nogle
prægtige figurer i fedtsten. Ikke to af
dem er ens. Det er ikke nogen fabrik.
Han var udgået for fedtsten og vidste
ikke, hvorfra han skulle skaffe sig
materialer. Sådan en mand skulle op-
muntres og hjælpes.
nunavtine ineriartornerme ajora-
luaKissumik sumigmarsimav.avut ka-
låtdlit akornåne Kåumarsainiarnermut
tungassut, ukiut nutåt sungiuniarnig-
ssånik OKmerulersitsissugssaugaluit.
ineriartornerme pingårtipatdlårsima-
vavut erssitsumik kinguneKarslnau-
ssut .sordlo sulivfigssuit, igdlut, nå-
parsimavit, atuarfit il. il., tåssame sut-
dlunit issinik takuneicarsmaussut.
imaeratarsinauvoK inuit Kåumar-
sainermik suliaKartussut — åma uva-
nga nangmineK — tunuarsimårpat-
dlårsimassut takusarneKarfigtigdlo i-
lisimasimångikåt. sulivfeKarfit inung-
nik Kåumarsainiarnermut tungassut
ineriartornermut nalerKutumik pior-
saivfigineKarsimångitdlat. nunavtine
politikikut kinguarsimassume politi-
kerit Kagdliuniarsinausunångitdlat a-
torfilingnut angnernut, taineKartut-
dlume kingugdlit sule pissauneKaKaut.
atorfigdlit angnerit tungånit pingårti-
neKarnerusimåput erssitsunik timita-
lingnik kinguneKarsinaussut, Kåumar-
sainermutdlo agtumassut erssitsorta-
Kéngigalugo soKutigineKartarsimana-
ne.
sulissugssaileKineK
Kalåtdlit-nunåta radioa, Atuagag-
dliutit Kåumarsainiarnerdlume suli-
ssugssaileKeKalutik ingerdlåneKarput.
radio Kåumarsainikut pingårutileru-
jugssuvoK, tåssanilo sulissutuånguit
tamaviåKaut. sulissugssaKångilardle
sujunertaK ilisimavdlugo Kåumarsai-
nermik ingerdlatsinigssamut, autdla-
kåtitagssianutdlo tapertagssanik atu-
agkanik atuagårKanigdlo sariKumersit-
sinigssamut.
radio ångusinauvoK niuvertoruse-
Karfingnut asimioKarfingnutdlo, er-
Karsautigeriarsiungme tamatuma pi-
ngåruteKåssusia. niuvertoruseKarfing-
miut igdloKarfingnut nugtut sulivfig-
ssualiortiterneK pissutigalugo, angner-
toKissumik KåumarsaivfiginiarneKar-
sinåuput. atuartitsissoKarsinauvoK
danskisornermik, kisitsisinik, evjdlui-
sårnermik, ilaKutaringne aningaussat
atorneKartarnerånik, imigagssamut
tungassunik kisalo sunigdlunit inoKa-
tigingnut agtumassunik. kisalo nutår-
siagssaKartitsineK angnertunerulersa-
riaKanpoK.
kångunarpoK soKutiginartune ima
sulissugssaileKineKartigisimangmat i-
luagtitårinerinåkut nugterissugssarsi-
ortoKartariaKarsimavdlune, tåssa su-
liap akilernerdlugauvatdlårnera piv-
dlugo iluamérsumik sulissugssarsineK
ajornarsimangmat.
inuit suliagssåt
KlmåtdlautigssauvoK måna Kåumar-
sainikut udvalgine ilaussortat kom-
munine tamane Kinigångorsimangma-
ta, sujornagut torKåinagaussarsima-
galuardlutik, palasinik, iliniartitsissu-
nik ajoKinigdlo ilaussortaKardlutik.
KåumarsainiarneK kikut tamarmik
måna suliagssarilerpåt, månalo sana-
ssut, ningiut, agdlagfingmiut, aulisar-
tut piniartutdlo suleKataulersimåput.
tamåna suliniarnerup nukigtorsautigi-
simavå suleKataulersune soKutiging-
neKingmata.
aftenskoline inusugtunigdlo atuar-
titsineK pivdlugit inatsisigssaK isu-
mavdluarfigeKårput. tamatumunga a-
tatitdlugo atuartitsinerme Kåumarsai-
nermigdlo udvalge kåtunaKarKajå-
ssarsimåput. tamåna iluångilaK, 'tåssa-
me atuarfit pivdlugit udvalgit ilau-
ssortait atorfigdlit angnerssarasårsi-
maKingmata sordlo palase skolein-
spektørilo torKagkatut ilaussortauv-
dlutik.
Kåumarsainerme sulineK måna sko-
ledirektøreKarfingmit isumagineKali-
saoK, ilimagissariaKarpordle taimatut
årKigssussinigssaK utarKisauginarat-
dlartugssåusassoK, tåssaime Kåumar-
sainikut sulineK atuarfeKarfingmit
merarsiatutdlusoK itariaKångingmat.
Kåumarsainikut sulineK nangmineri-
ssamingnik ingerdlåssiveKartariaKar-
poK landsrådimut atassumik åmalo
landsrådiminganérsunik landsfor-
eningivdlo sivnissuinik ilaussortaKar-
tunik.
/
atuagkiortut erKumitsuliortutdlo
Marius Abelsenip kalåtdlinik atuag-
kiortoKånginera ajoraluarnerarpå, tå-
ssa atuagkiortunik uvdluvtine kalåt-
dline inoKatigingne pissutsinik isser-
tuarane agdlautigingnigsinaussunik
sordlo imerajungneK, kinguågssiutit
nåpautait, umiarssualivit arnait, pit-
sussuseK, aningaussat pinerunagit isu-
liniartut, kalåtdlit politikeré sångit-
sut, Kavdlunåtdlo atorfigdlit angnerit
OKausigssaKardluartut kisalo nunavti-
ne pingortitarssuaK alianaitsoK piv-
dlugit. isumaKarnerarpoK nugtigåi-
nait kalåtdlisut naKiterneKartarnerat
nåmångitsoK, åmale kalåtdlit nang-
mingneK atuagkiåinik peKartariaKar-
tOK.
tamatumunga atatitdlugo Marius
Abeisen oKauseKarpoK:
— kalåtdlit atuagkiortusmaussut
erKumitsuliortutdlo Kimagsarniardlu-
git suliniartoKångipatdlårtoK. udval-
geKartariaKarpoK erKumitsuliortunik
kalåtdlinik atuagkiortunigdlo taper-
sersuissugssamik. nålagauvfiup erKu-
mitsuliortunut aningaussauteKarfia
nunavtinut tungatineKånginame? su-
jorna Kangåmiune pulaorpara kalåleK
erKumitsuliortoK Knud Petrussen, uv-
.kusigssamik kussanardluinartumik Ki-
peruissartoK. taimane uvkusigssaeru-
simavoK naluvdlugulo sumit pisinau-
nerdlune. angut taimåitoK Kimagsar-
tariaKarpoK ikiortariaKardlunilo.
FAXE BRYGGERI FAXE BRYGGERI FAXE BRYG
... endelig kom det lette øl, som
smager helt rigtigt!
og den koster ikke mere end en
mineralvand.
Se den, køb den, smag den og De vil
blive glædelig overrasket over, at det
nu er lykkedes at lave en let øl, der
smager så godt.
Skænk Dem en KOLD Lys Faxe Bryg.
Flasken med det kønne, grønne svøb
liver op på bordet.
... kisamiuna imiaK kimikitsoK
mamardluinartoK tåkutoK.'
tåssalo „sodavand“imit akisunerunane.
Kimerdlflruk, pisiariuk, 6kåtåruk —
tupåtdlautigisavat imiamik kimikitsu-
mik taimak mamartigissumik sana-
ssoKarsimangmat.
Faxe Bryg kimikitsoK niødlatdrtUdlu-
go imeruk.
puiaussaK Korsungmik kussanartumik
kagdllgak nerrivingme takujuminar-
taKaoK.
FAXE B.tYGGERI FAXE BRYGGERI FAXE BRYG
ATLAS PELIKAN
Det nyeste og mest moderne ekkolod på markedet. Det
har 10 gange større sendestyrke end Atlas Supergraph, og
det har naturligvis Atlas sort/grå forstærker, der er en yder-
ligere forbedring af „den hvide linie*. Det viser ikke alene
sorte tisk over lys bund, men viser hvor fiskestimerne er
tættest oppe i vandet. Det har en lang række nyheder og
forbedringer, 4 måleområder udvendig omskiftelige, 4 papir-
hastigheder, variabel sværtningsgrad og er glimrende egnet
for horisontaliodning. Kr. 9.875,00.
JOHS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4 - KØBENHAVN 0
Fuldendt
skønhedspleje
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dam.
TOKALON er ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
til en selvfølge.
aitsdt tdssa kussagtinartui
sllarssuak tamåkerdlugo TOKALONit
arnartavut lngagdluglt kussag-
tititarpai.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — lllngnut atugagsslat.
TOKALON aklsøjdngitdlat
talmåitumlk uvdlut tamåklavdluglt
atortariånguåkit.
*Tokalon
En gros:
amerdlasUngordluglt akikinerussu-
mlgdlo uvane pinenarsinduput:
I
WILLY RASMUSSEN & CO.
Lersø Parkalle 111 . København 0
Dagcreme — Skin Food — Skin Beauty Cream — Pudder
I
2