Atuagagdliutit - 17.02.1966, Blaðsíða 8

Berettiget grønlandsk kritik
„Mågen" kommenterede forleden
dag den fra grønlandsk side rejste
kritik, rettet mod danskbyggede træ-
kuttere, med følgende bemærkninger:
Den grønlandske kritik „— undrer
os ærlig talt, og man må tilgive, at
vi indtil videre tror, at der næppe kan
rejses større anker mod danskbyggede
kuttere som sådan, idet det må siges
at den danske kutterflåde, også på
internationalt plan er ganske pænt
estimeret.
— Vi kunne have forstået, om der
i den grønlandske kritik var anført
noget om fartøjernes manglende ton-
nageforhold til fiskeriet i de barske
omgivelser, men at en danskbygget
kutter rent bygningsmæssigt set kom-
mer ud for en så sønderlemmende
kritik, må der være grund til at studse
over og undersøge nøjere — før man
hernede anerkender ønsket om ret til
at, kontrahere på udenlandske værf-
ter."
Da jeg har beskæftiget mig med et
udviklingsarbejde vedrørende danske
MAESTRO
Hi-Fi lydbånd til økonomipris!
Import: Frode Herlov & Co., Kbh. K
trækuttere i forskningsinstitutionen
Trærådet, gennem 3 år — et arbejde
hvori også Vestjysk Fiskeriforening,
for hvis organ „Mågen" er redaktør,
har været præsenteret — vil jeg til-
lade mig at meddele „Mågen" nogle
kendsgerninger om danskbyggede træ-
kuttere, da hans artikel bærer præg af
et vist ukendskab til de sager han om-
taler.
For det første er det urigtigt, at
danske trækuttere er pænt estimeret
på internationalt plan. Regler for byg-
ning af trækuttere i Danmark, stam-
mer fra slutningen af 1920’erne, og
blev dengang fastsat på grundlag af
traditioner hentet fra bygningen af
store træskibe i forrige århundrede.
På FAO’s fiskebådssektions 2. in-
ternationale kongres i 1959 påvistes,
at specielt danske byggeregler fordrer
anvendelse af uforholdsmæssigt mere
træmateriale end andre landes regler.
Dette medfører at danske kuttere er
tungere — hvilket atter vil sige mere
uøkonomiske — end andre landes far-
tøjer.
På samme FAO-sektions 3. inter-
ternationale kongres i 1965, blev dette
indtryk bekræftet og forstærket, og
ingen fornuftig udenlandsk kunde vil
på dette grundlag placere sin ordre

t prøv ^
de lækre
mints
uko
igdlingna.Ka.ut
OKåtåkit
sukuarKat pebermyntigdlit
kussanartunik pugdlit
Pebermyntemints
i fikse poser
ØSTRUP-JEPPESEN */s
KØBENHAVN
på et værft, hvor man benytter disse
danske byggeregler.
Det er en kendsgerning, at danske
bådebyggerier ikke kan gøre sig gæl-
dende på verdensmarkedet, så længe
de er henvist til at bygge fartøjer ef-
ter de danske regler.
I publikationen „KGH-Orientering“,
nr. 21, sept. 1965, præsenterer Den
kgl. grønlandske Handel sit kutter-
bygningsprogram.
Udover præsentationen af traditio-
neltbyggede danske kuttere, bygget ef-
ter disse forældede danske regler,
præsenteres en norskbygget kutter,
bygget efter de mest moderne regler
der tindes på dette område.
Den norske kutter er bygget af lim-
træelementer. Træmaterialet er tryk-
imprægneret. Værftet giver 20 års
garanti for eventuelle reparationer
forårsaget af svamp og råd i træ-
materialet. Fartøjet er betydelig let-
tere i skrogvægt end et tilsvarende
danskbygget, hvilket giver det en klar
fordel i driftsøkonomisk henseende.
— Sidst, men ikke mindst, det
norskbyggede fartøj koster, leveret i
Grønland, ca. 125.000 kr. mindre end
det tilsvarende danske.
Kan „Mågen" nu forstå den grøn-
landske kritik? ,
Hatten af for de fremsynede grøn-
landske fiskere, der ikke ønskede at
betale mere for et tungt og uhensigts-
mæssigt, danskbygget fartøj, men
tværtimod ønskede at undersøge mu-
lighederne for at kontrahere på værf-
ter som er i stand til at leve op til
tidens krav.
At esbjergfiskerne i slutningen af
1965 kontraherede 70—90 danskbyg-
gede trækuttere, hvorved de alene i
byggepris kommer af med ca. 10 mil-
lioner overflødige kroner, foruden
mange ekstra millioner i driftstab,
taler ikke just til fordel for disse fi-
skeres økonomiske sans.
„Mågen“s slutbemærkninger afslø-
rer en ejendommelig indstilling over-
for grønlænderne.
Mener „Mågen" virkelig at vi her-
nede skal bestemme tidspunkt og
betingelser for anerkendelse af grøn-
lændernes ønsker om ret til at be-
stemme egne anliggender?
Mon ikke det snarere er visse es-
bjergfiiskere, der kan lære noget af
deres fremsynede grønlandske kol-
leger?
Gunnar Pedersen,
skibskonstruktør, civilingeniør,
Leiv Eiriksonsvei 38,
Trondheim, Norge.
Et åbent brev
Kære Peter Petersen,
„K’ioKe"!
Jeg er imod en del af Deres udta-
lelser i A/G nr. 1. De overdrev meget,
da De sagde nedsættende ting om
Deres landsmænd.
Se, De har fået en meget stor økono-
misk gevinst ud af at have en grøn-
landsk besætning. Hvorfor skal De så
dadle Deres grønlandske landsmænd?
Hvad vil De gøre, hvis De ikke får
færøsk besætning? De har jo afskrevet
Deres landsmænd.
Da jeg arbejdede om bord på Deres
båd, fik jeg ikke en eneste gang 500 kr.
om ugen, men det er rigtigt, at De én
gang har udbetalt 500 kr. til et besæt-
ningsmedlem.
De sagde endvidere, at en af Deres
folk, der var gået i land, endnu ikke
havde hentet resten af sin hyre. Et
af Deres tidligere besætningsmedlem-
mer kom engang for at hente sin løn,
og da sagde De nej! Hvorfor?
En af besætningen,
der er gået i land.
UJeslTZendf
PÅ
BÅDEN <
SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S
CHRYSLER
OUTBDARD CORP.
Sæt West Bend på Deres båd, og De har den bedste motor,
der kan tænkes. West Bend kvalitet og teknik er af højeste
karat og dens saltvandsbeskyttelse er fuldkommen. West Bend
motorer lev. med 2 års garanti i alle størrelser-til enhver båd
West Bend umiatsiåmuf atoruk, taimalo pitsaunerpåmik motore-
Kåsautit. West Bend pitsaviuvoK sananeKarnermigut issoriniagag-
ssaungitsoK, fmavdlo tarajuanut igdlersugauvdluardlune. West
Bendip motoriutai ukiunut mardlungnut KularnavérKusigåuput.
Forhandling i Grønland:
KØBENHAVN GRØNLAND
31/2 HK 6 HK 9 HK 20 HK 35 HK 50 HK 80 HK
Flere og bedre boliger
Om boligproblemerne i Grønland
— og i Sukkertoppen i særdeles-
hed — skriver „Meteore“s redak-
tør Hans Christiansen:
Vor nuværende problem — bolig-
nøden — er svær at knække. Jeg må
sige, at det udvalg, der arbejder hår-
dest for tiden, er boligudvalget.
Med tiden, og en udvikling, der
foregår, og med den oplysning, der
findes nu til dags, og dens yderligere
bestræbelser og ikke mindst den for-
bedrede levestanadrd, som jo endnu
ikke er fuldkommen, men forsøges
stadig forbedret, vil boligproblemerne
være de vanskeligste opgaver, som ved
samarbejde burde sættes som nr. et
i vor tid, bestræbelsernes tid, eller om
De vil, forvandlingernes tid og dens
opgaver.
I én tid hvor alle var tolerante med
hensyn til boliger, kunne nuværende
boliger udmærket gøre det ud for et
fint bosted.
Men tiden haster, de forskellige ar-
bejdspladser forlanger, at deres med-
arbejdere skal møde til tiden, udhvilet,
klare og parate til dagens arbejde, så
produktionen — det være sig eksport-
arbejde, byggeriarbejde, vejarbejde og
ellers alt andet arbejde, kan foregå
på bedst mulige betingelser og for-
svarlig, samt ansvarlig. For at det hele
kan foregå menneskeligt, hvor finder
man så den hvile, man efter arbejds-
tid trænger til?
Svar: Kun i ens eget hjem.
Jeg mener, at Sukkertoppen, som nu
har 2356 indbyggere, og som på grund
af aktivitet fra fiskeri og anden pro-
duktivitet godt kunne tage flere til-
flyttere, hvis der var plads til dem,
menneskelig set, i form af passende
boliger, måske nok kunne trænge til
endnu yderligere boligbyggeri. En bys
udseende er ikke nok til daglig eksi-
stens, resultater fra byboernes side i
form af god indhandling, godt byggeri
og ellers alt andet samvittighedsfuldt
arbejde inden for hele den grønland-
ske levestruktur er vejen og kan fore-
gå — ifald man havde gode betingelser
— på bedst mulig måde og betingelser
til den rigtige retning. Alt arbejde kun-
ne da laves under gode betingelser,
forsvarligt samt ansvarligt.
Jeg vil blot endnu en gang slå til
lyd for mere byggeri her. Flere be-
tryggende hjem desto flere gode med-
arbejdere i husholdningen „Grønland".
Vel at mærke, kun ved ens eget hjem
kan hvile hentes! Man skal nemlig al-
drig glemme, at den mand eller kvinde,
der arbejder for udviklingen også skal
have tid til at hvile sig, hvile sig i sit
eget hjem, så den normale arbejds-
rytme kan holde sig, og arbejdsglæden
— noget af det bedste i et menneskes
levetid —- kan bibeholdes — ja, uanset
forskellige stridigheder inden for de
forskellige arbejdsgrupper og organi-
sationer.
Unge grønlændere på handelsskoler
Ministeriet for Grønland har i de
senere år ofret store beløb på unge
grønlænderes videreuddannelse på
handelsskoler i Danmark. Ordningen
lover godt for fremtiden. Under op-
holdet på handelsskoler i Danmark
får de unge grønlændere mulighed for
at erhverve kundskaber, der sætter
dem i stand til at arbejde på lige fod
med deres danske kolleger, når de
vender hjem efter uddannelsen.
De fleste af de unge grønlændere
på handelsskoler i Danmark har været
på efterskole i Grønland og har her-
efter begyndt deres kontoruddannelse
i de forskellige institutioner i Grøn-
land. Efter et tre måneders kursus på
Knud Rasmussens højskole i Hol-
steinsborg isendes de unge grønlændere
til Danmark, hvor de gennemgår en
seks måneders uddannelse, der afslut-
tes med en eksamen. Eleverne anbrin-
ges to steder i Jylland fjernt fra større
byer.
Når man tænker på, at de unge
mennesker kun opholder sig i Dan-
mark et halvt års tid, og at det nok
varer længe, før de atter får mulighed
for at komme til Danmark, er det
egentlig synd, at man ikke anbringer
dem i byerne, iså de får bedre mulig-
hed for at få et godt udbytte af deres
danmarksophold. Jeg er ikke i tvivl
om, at denne ordning ville øge udgif-
terne, men den er værd at overveje
af følgende grunde:
Agto som by
Jeg er ganske enig med kommunal-
bestyrelsen i KangåtsiaK kommune,
når man fra kommunalbestyrelsens
side foreslår Agto som et egnet sted
for anlæggelse af en by. Agto har en
glimrende havn, der er beskyttet for
vind og vejr. Jeg plejer at sove itrygt,
når jeg ligger i Agto’s havn. Strøm-
men er stærk ved Agto. Dette bevir-
ker, at havnen er isfri det meste af
året.
Der er gode erhvervsmuligheder i
Agto. Ud for udstedet ligger en af de
rigeste fiskebanker i Grønland, hvor
fremmede fiskere henter gode fang-
ster. Vandforsyning bliver ikke et pro-
blem i Agto, og der er masser af gode
byggegrunde på stedet.
Hans Alaufsen,
Egedesminde.
Det er meget vigtigt, at unge grøn-
lændere i 20-års alderen får lejlighed
til at lære forholdene i Danmark at
kende ved selvsyn. De har ingen mu-
lighed herfor, når de bor afsides og
er afskåret fra livet i et bysamfund.
På den måde går de glip af at lære det
daglige liv i byerne, og de får ikke et
indblik i et moderne samfunds for-
skelligartede funktioner. Jeg tvivler
på, om dette kan læres grundigt gen-
nem bøger alene.
Som et eksempel kan nævnes bank-
væsenet, som er et af de obligatoriske
fag i handelsskolerne. De unge grøn-
lændere får ikke lejlighed til at lære,
hvordan arbejdet i en bank foregår.
De får heller ikke lært, hvordan man
administrerer penge. De får faste
lommepenge, men alt, hvad der har
med penge at gøre, ordner skolen for
dem. Økonomien behøver de ikke at
bekymre sig om. De ved, at de får
rigeligt med mad, selv om de ikke har
en øre på lommen. De unge bliver be-
skyttet i den bedste tro, men dette er
for meget af det gode!
De unge grønlændere skal kunne
lære så meget dansk som muligt under
deres korte ophold i Danmark. Under-
visningen foregår udelukkende på
dansk, men uden for skolen og i fri-
kvartererne taler de unge grønlæn-
dere grønlandsk indbyrdes. Dette er
ganske naturligt, men på denne måde
kan de ikke tilegne sig det danske
sprog så godt, som det kunne have
været tilfældet, hvis de var anbragt
enkeltvis. Det er en kendsgerning, at
man lærer et andet sprog meget hur-
tigere, hvis man ikke har mulighed
for at tale sit modersmål til daglig. At
man anbringer unge grønlændere sam-
men på handelsskolerne i Danmark
betyder, at de ikke får lejlighed til at
udnytte deres danmarksophold til at
lære mere dansk. Og det i en tid, hvor
man har indset betydningen af dob-
beltsprogede medarbejdere i Grøn-
land!
De unge grønlændere får ganske vist
deres eksamen, men det vil være lidt
ærgerligt at opdage, at de ikke har
lært dansk i det omfang, som man
kunne ønske sig, og at de ikke har
fået meget kendskab til det daglige
liv i Danmark. Det skyldes, at de unge
grønlændere har tilbragt deres dan-
marksophold under beskyttede former,
uden at få lejlighed til at lære den
danske befolknings daglige liv at
kende.
Peter Brandt.
Musikhuset
ALGADE 27 — VORDINGBORG
Grammofonplader
oxarlugfartup nQtal
Harmonikaer
suputaussat
Guitarer
guitarif
Mundharmonikaer
xanerssorrlssaf
Alle ordre ekspederes
omgående
piniagkat famarmlk ernlnavik
nagsiunexésaput.
Forlang gratis katalog
katalog akexéngltsox
piniarniaruk.
8