Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.02.1966, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 17.02.1966, Blaðsíða 8
Berettiget grønlandsk kritik „Mågen" kommenterede forleden dag den fra grønlandsk side rejste kritik, rettet mod danskbyggede træ- kuttere, med følgende bemærkninger: Den grønlandske kritik „— undrer os ærlig talt, og man må tilgive, at vi indtil videre tror, at der næppe kan rejses større anker mod danskbyggede kuttere som sådan, idet det må siges at den danske kutterflåde, også på internationalt plan er ganske pænt estimeret. — Vi kunne have forstået, om der i den grønlandske kritik var anført noget om fartøjernes manglende ton- nageforhold til fiskeriet i de barske omgivelser, men at en danskbygget kutter rent bygningsmæssigt set kom- mer ud for en så sønderlemmende kritik, må der være grund til at studse over og undersøge nøjere — før man hernede anerkender ønsket om ret til at, kontrahere på udenlandske værf- ter." Da jeg har beskæftiget mig med et udviklingsarbejde vedrørende danske MAESTRO Hi-Fi lydbånd til økonomipris! Import: Frode Herlov & Co., Kbh. K trækuttere i forskningsinstitutionen Trærådet, gennem 3 år — et arbejde hvori også Vestjysk Fiskeriforening, for hvis organ „Mågen" er redaktør, har været præsenteret — vil jeg til- lade mig at meddele „Mågen" nogle kendsgerninger om danskbyggede træ- kuttere, da hans artikel bærer præg af et vist ukendskab til de sager han om- taler. For det første er det urigtigt, at danske trækuttere er pænt estimeret på internationalt plan. Regler for byg- ning af trækuttere i Danmark, stam- mer fra slutningen af 1920’erne, og blev dengang fastsat på grundlag af traditioner hentet fra bygningen af store træskibe i forrige århundrede. På FAO’s fiskebådssektions 2. in- ternationale kongres i 1959 påvistes, at specielt danske byggeregler fordrer anvendelse af uforholdsmæssigt mere træmateriale end andre landes regler. Dette medfører at danske kuttere er tungere — hvilket atter vil sige mere uøkonomiske — end andre landes far- tøjer. På samme FAO-sektions 3. inter- ternationale kongres i 1965, blev dette indtryk bekræftet og forstærket, og ingen fornuftig udenlandsk kunde vil på dette grundlag placere sin ordre t prøv ^ de lækre mints uko igdlingna.Ka.ut OKåtåkit sukuarKat pebermyntigdlit kussanartunik pugdlit Pebermyntemints i fikse poser ØSTRUP-JEPPESEN */s KØBENHAVN på et værft, hvor man benytter disse danske byggeregler. Det er en kendsgerning, at danske bådebyggerier ikke kan gøre sig gæl- dende på verdensmarkedet, så længe de er henvist til at bygge fartøjer ef- ter de danske regler. I publikationen „KGH-Orientering“, nr. 21, sept. 1965, præsenterer Den kgl. grønlandske Handel sit kutter- bygningsprogram. Udover præsentationen af traditio- neltbyggede danske kuttere, bygget ef- ter disse forældede danske regler, præsenteres en norskbygget kutter, bygget efter de mest moderne regler der tindes på dette område. Den norske kutter er bygget af lim- træelementer. Træmaterialet er tryk- imprægneret. Værftet giver 20 års garanti for eventuelle reparationer forårsaget af svamp og råd i træ- materialet. Fartøjet er betydelig let- tere i skrogvægt end et tilsvarende danskbygget, hvilket giver det en klar fordel i driftsøkonomisk henseende. — Sidst, men ikke mindst, det norskbyggede fartøj koster, leveret i Grønland, ca. 125.000 kr. mindre end det tilsvarende danske. Kan „Mågen" nu forstå den grøn- landske kritik? , Hatten af for de fremsynede grøn- landske fiskere, der ikke ønskede at betale mere for et tungt og uhensigts- mæssigt, danskbygget fartøj, men tværtimod ønskede at undersøge mu- lighederne for at kontrahere på værf- ter som er i stand til at leve op til tidens krav. At esbjergfiskerne i slutningen af 1965 kontraherede 70—90 danskbyg- gede trækuttere, hvorved de alene i byggepris kommer af med ca. 10 mil- lioner overflødige kroner, foruden mange ekstra millioner i driftstab, taler ikke just til fordel for disse fi- skeres økonomiske sans. „Mågen“s slutbemærkninger afslø- rer en ejendommelig indstilling over- for grønlænderne. Mener „Mågen" virkelig at vi her- nede skal bestemme tidspunkt og betingelser for anerkendelse af grøn- lændernes ønsker om ret til at be- stemme egne anliggender? Mon ikke det snarere er visse es- bjergfiiskere, der kan lære noget af deres fremsynede grønlandske kol- leger? Gunnar Pedersen, skibskonstruktør, civilingeniør, Leiv Eiriksonsvei 38, Trondheim, Norge. Et åbent brev Kære Peter Petersen, „K’ioKe"! Jeg er imod en del af Deres udta- lelser i A/G nr. 1. De overdrev meget, da De sagde nedsættende ting om Deres landsmænd. Se, De har fået en meget stor økono- misk gevinst ud af at have en grøn- landsk besætning. Hvorfor skal De så dadle Deres grønlandske landsmænd? Hvad vil De gøre, hvis De ikke får færøsk besætning? De har jo afskrevet Deres landsmænd. Da jeg arbejdede om bord på Deres båd, fik jeg ikke en eneste gang 500 kr. om ugen, men det er rigtigt, at De én gang har udbetalt 500 kr. til et besæt- ningsmedlem. De sagde endvidere, at en af Deres folk, der var gået i land, endnu ikke havde hentet resten af sin hyre. Et af Deres tidligere besætningsmedlem- mer kom engang for at hente sin løn, og da sagde De nej! Hvorfor? En af besætningen, der er gået i land. UJeslTZendf PÅ BÅDEN < SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S CHRYSLER OUTBDARD CORP. Sæt West Bend på Deres båd, og De har den bedste motor, der kan tænkes. West Bend kvalitet og teknik er af højeste karat og dens saltvandsbeskyttelse er fuldkommen. West Bend motorer lev. med 2 års garanti i alle størrelser-til enhver båd West Bend umiatsiåmuf atoruk, taimalo pitsaunerpåmik motore- Kåsautit. West Bend pitsaviuvoK sananeKarnermigut issoriniagag- ssaungitsoK, fmavdlo tarajuanut igdlersugauvdluardlune. West Bendip motoriutai ukiunut mardlungnut KularnavérKusigåuput. Forhandling i Grønland: KØBENHAVN GRØNLAND 31/2 HK 6 HK 9 HK 20 HK 35 HK 50 HK 80 HK Flere og bedre boliger Om boligproblemerne i Grønland — og i Sukkertoppen i særdeles- hed — skriver „Meteore“s redak- tør Hans Christiansen: Vor nuværende problem — bolig- nøden — er svær at knække. Jeg må sige, at det udvalg, der arbejder hår- dest for tiden, er boligudvalget. Med tiden, og en udvikling, der foregår, og med den oplysning, der findes nu til dags, og dens yderligere bestræbelser og ikke mindst den for- bedrede levestanadrd, som jo endnu ikke er fuldkommen, men forsøges stadig forbedret, vil boligproblemerne være de vanskeligste opgaver, som ved samarbejde burde sættes som nr. et i vor tid, bestræbelsernes tid, eller om De vil, forvandlingernes tid og dens opgaver. I én tid hvor alle var tolerante med hensyn til boliger, kunne nuværende boliger udmærket gøre det ud for et fint bosted. Men tiden haster, de forskellige ar- bejdspladser forlanger, at deres med- arbejdere skal møde til tiden, udhvilet, klare og parate til dagens arbejde, så produktionen — det være sig eksport- arbejde, byggeriarbejde, vejarbejde og ellers alt andet arbejde, kan foregå på bedst mulige betingelser og for- svarlig, samt ansvarlig. For at det hele kan foregå menneskeligt, hvor finder man så den hvile, man efter arbejds- tid trænger til? Svar: Kun i ens eget hjem. Jeg mener, at Sukkertoppen, som nu har 2356 indbyggere, og som på grund af aktivitet fra fiskeri og anden pro- duktivitet godt kunne tage flere til- flyttere, hvis der var plads til dem, menneskelig set, i form af passende boliger, måske nok kunne trænge til endnu yderligere boligbyggeri. En bys udseende er ikke nok til daglig eksi- stens, resultater fra byboernes side i form af god indhandling, godt byggeri og ellers alt andet samvittighedsfuldt arbejde inden for hele den grønland- ske levestruktur er vejen og kan fore- gå — ifald man havde gode betingelser — på bedst mulig måde og betingelser til den rigtige retning. Alt arbejde kun- ne da laves under gode betingelser, forsvarligt samt ansvarligt. Jeg vil blot endnu en gang slå til lyd for mere byggeri her. Flere be- tryggende hjem desto flere gode med- arbejdere i husholdningen „Grønland". Vel at mærke, kun ved ens eget hjem kan hvile hentes! Man skal nemlig al- drig glemme, at den mand eller kvinde, der arbejder for udviklingen også skal have tid til at hvile sig, hvile sig i sit eget hjem, så den normale arbejds- rytme kan holde sig, og arbejdsglæden — noget af det bedste i et menneskes levetid —- kan bibeholdes — ja, uanset forskellige stridigheder inden for de forskellige arbejdsgrupper og organi- sationer. Unge grønlændere på handelsskoler Ministeriet for Grønland har i de senere år ofret store beløb på unge grønlænderes videreuddannelse på handelsskoler i Danmark. Ordningen lover godt for fremtiden. Under op- holdet på handelsskoler i Danmark får de unge grønlændere mulighed for at erhverve kundskaber, der sætter dem i stand til at arbejde på lige fod med deres danske kolleger, når de vender hjem efter uddannelsen. De fleste af de unge grønlændere på handelsskoler i Danmark har været på efterskole i Grønland og har her- efter begyndt deres kontoruddannelse i de forskellige institutioner i Grøn- land. Efter et tre måneders kursus på Knud Rasmussens højskole i Hol- steinsborg isendes de unge grønlændere til Danmark, hvor de gennemgår en seks måneders uddannelse, der afslut- tes med en eksamen. Eleverne anbrin- ges to steder i Jylland fjernt fra større byer. Når man tænker på, at de unge mennesker kun opholder sig i Dan- mark et halvt års tid, og at det nok varer længe, før de atter får mulighed for at komme til Danmark, er det egentlig synd, at man ikke anbringer dem i byerne, iså de får bedre mulig- hed for at få et godt udbytte af deres danmarksophold. Jeg er ikke i tvivl om, at denne ordning ville øge udgif- terne, men den er værd at overveje af følgende grunde: Agto som by Jeg er ganske enig med kommunal- bestyrelsen i KangåtsiaK kommune, når man fra kommunalbestyrelsens side foreslår Agto som et egnet sted for anlæggelse af en by. Agto har en glimrende havn, der er beskyttet for vind og vejr. Jeg plejer at sove itrygt, når jeg ligger i Agto’s havn. Strøm- men er stærk ved Agto. Dette bevir- ker, at havnen er isfri det meste af året. Der er gode erhvervsmuligheder i Agto. Ud for udstedet ligger en af de rigeste fiskebanker i Grønland, hvor fremmede fiskere henter gode fang- ster. Vandforsyning bliver ikke et pro- blem i Agto, og der er masser af gode byggegrunde på stedet. Hans Alaufsen, Egedesminde. Det er meget vigtigt, at unge grøn- lændere i 20-års alderen får lejlighed til at lære forholdene i Danmark at kende ved selvsyn. De har ingen mu- lighed herfor, når de bor afsides og er afskåret fra livet i et bysamfund. På den måde går de glip af at lære det daglige liv i byerne, og de får ikke et indblik i et moderne samfunds for- skelligartede funktioner. Jeg tvivler på, om dette kan læres grundigt gen- nem bøger alene. Som et eksempel kan nævnes bank- væsenet, som er et af de obligatoriske fag i handelsskolerne. De unge grøn- lændere får ikke lejlighed til at lære, hvordan arbejdet i en bank foregår. De får heller ikke lært, hvordan man administrerer penge. De får faste lommepenge, men alt, hvad der har med penge at gøre, ordner skolen for dem. Økonomien behøver de ikke at bekymre sig om. De ved, at de får rigeligt med mad, selv om de ikke har en øre på lommen. De unge bliver be- skyttet i den bedste tro, men dette er for meget af det gode! De unge grønlændere skal kunne lære så meget dansk som muligt under deres korte ophold i Danmark. Under- visningen foregår udelukkende på dansk, men uden for skolen og i fri- kvartererne taler de unge grønlæn- dere grønlandsk indbyrdes. Dette er ganske naturligt, men på denne måde kan de ikke tilegne sig det danske sprog så godt, som det kunne have været tilfældet, hvis de var anbragt enkeltvis. Det er en kendsgerning, at man lærer et andet sprog meget hur- tigere, hvis man ikke har mulighed for at tale sit modersmål til daglig. At man anbringer unge grønlændere sam- men på handelsskolerne i Danmark betyder, at de ikke får lejlighed til at udnytte deres danmarksophold til at lære mere dansk. Og det i en tid, hvor man har indset betydningen af dob- beltsprogede medarbejdere i Grøn- land! De unge grønlændere får ganske vist deres eksamen, men det vil være lidt ærgerligt at opdage, at de ikke har lært dansk i det omfang, som man kunne ønske sig, og at de ikke har fået meget kendskab til det daglige liv i Danmark. Det skyldes, at de unge grønlændere har tilbragt deres dan- marksophold under beskyttede former, uden at få lejlighed til at lære den danske befolknings daglige liv at kende. Peter Brandt. Musikhuset ALGADE 27 — VORDINGBORG Grammofonplader oxarlugfartup nQtal Harmonikaer suputaussat Guitarer guitarif Mundharmonikaer xanerssorrlssaf Alle ordre ekspederes omgående piniagkat famarmlk ernlnavik nagsiunexésaput. Forlang gratis katalog katalog akexéngltsox piniarniaruk. 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.