Atuagagdliutit - 15.04.1966, Blaðsíða 6

Langlineskibene har
manglet reservedele
Fra fiskeridisponent Wiggo Lund
har vi modtaget følgende med an-
modning om optagelse:
Hr. redaktør.
I Deres blad nr. 5 for 3. marts d. å.
har De en artikel med ovenstående
titel, bygget på en samtale med mig.
Det er rigtigt, at jeg havde en sam-
tale med Deres medarbejder, hvor vi
bl. a. kom ind på langlineskibene og
de skader, der efterhånden er sket.
Jeg opfattede ikke denne samtale
som en udtalelse til bladet, men som
en orientering for Deres medarbejder
med sigte på en objektiv bedømmelse,
når det gælder langlineskibene.
Hvad årsagen kan være til en sådan
tendentiøs gengivelse af denne sam-
tale, står mig uklart, men jeg håber,
det er sprogforvirring og ikke negativ
indstilling til projektet.
Jeg finder mig derfor beføjet til en
nærmere korrektion af dette „inter-
view" :
De fire lineskibe er udstyret med
reservedele efter krav fra Statens
Skibstilsyn og på enkelte måder ud-
over dette. I særlig grad gælder dette
hovedmotoren, der hidtil har kørt fint,
og såvidt mig bekendt ikke har for-
årsaget en eneste dags standsning i
arbejdet. Derimod er der på hjælpe-
motor og udstyr opstået skader, der
kunne have været hurtigere afhjulpet,
dersom man havde haft rigeligt med
reserveudstyr for hånden. KGH havde
nok grund til at være i god tro, når
disse fartøjer blev sendt ud, fordi der
ikke var sparet på noget for at gøre
fartøjerne så veludrustede som muligt.
Jeg kender ikke noget tilsvarende,
hvor man har søgt så megen teknisk
assistance — også uden for KGH —
for at skaffe de bedste tekniske løs-
ninger.
Spørgsmålet om opbygning af et om-
fattende reservedelslager har været
drøftet med GTO, som er positivt ind-
stillet over for en hurtig og effektiv
løsning af denne sag.
Hvad angår det afsnit af artiklen,
at KGH skulle have vægret sig ved at
fragte reservedele ad luftvejen, er
dette det rene vrøvl. Tværtimod er de
fleste reservedele, der har været brug
for hidtil, blevet ekspederet pr. fly.
Men jeg fortalte i den forbindelse,
hvor sårbar også en sådan forsendel-
sesmåde kan være når et skib, som
tilfældet var for to år siden, måtte
ligge stille en uge for at vente på
maskindele, der var ankommet til Sdr.
Strømfjord, og som ikke kunne kom-
me videre på grund af trafikforhol-
dene. Dengang måtte sagen løses med
specielle foranstaltninger fra KGH’s
side. Det er dette tilfælde, som er
blevet blandet ind i dagens aktuelle
situation, når det gælder lineskibene.
Wiggo Lund.
Selvfølgelig må det beklages, hvis
jeg har misforstået Dem, fiskeri-
disponent Wiggo Lund — og hvis De
har misforstået mig. Da jeg mødte
Dem på vejen, spurgte jeg, om De
kunne kommentere Morten Poulsens
udtalelser til A/G nr. 4. Vi fulgtes ad
til redaktionen, og undervejs mødte vi
en fælles bekendt, der fulgte med og
overværede samtalen.
Jeg havde ikke ventet, at De som
leder af det hidtil største fiskeriforsøg
heroppe ville antyde, at jeg skulle
have en negativ indstilling til projek-
tet. Det er de grønlandske fiskere, vi
i fællesskab skal virke for. Forsøg på
at fortie eventuelle mangler og fejl
ved de nye langlineskibe kan i hvert
fald ikke gavne fiskerne.
Jeg forstår heller ikke, hvorfor nogle
af kutterne har måttet ligge stille i op
til 3—4 uger, når de fleste reservedele
er blevet fragtet ad luftvejen, som De
nu siger. Takket være det milde og
stabile vejr i vinter har der været
regelmæssig flyvning i hvert fald til
og med begyndelsen af marts.
I øvrigt henviser jeg til KNAPP-
formandens udtalelse til A/G angå-
ende „Jakob Heilmann" og „David
Olsen". Han sagde bl. a.: — Der er
allerede foretaget så mange reparatio-
ner om bord på dem, at ejerne for-
længst havde været ruinerede, hvis de
havde været private. Hvis der i frem-
tiden også skal foretages så mange
reparationer om bord på så dyre far-
tøjer, kommer de aldrig i privat eje.
Hans Janussen.
Hegn . Gitre . Trådkurve . Gelændere
Porte og låger
Alt smedearbejde — Alle reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssianutigssat
Kagssutaussåncat kfirencat saviminernit nuio-
ragkat. tungmerKat napassugssait. matorssuit
nautstvitdlo matugssait.
EMIL DEDERDING
Glasvej 10 — København NV, Ægir 103

r prøv >
de lækre
mints
uko
igdlingnaicaut
åKåtakit
ØSTRUP-JEPPESEN %
KØBENHAVN
sukuancat pebermyntxgdlxt
kussanartunik pUgdlit
Pebermyntemints
i fikse poser
Lokalbladene kan klare sig
En øget statsstøtte vil let stille
lokalbladene i et afhængighedsfor-
hold til statsmagten, skriver
redaktøren af „Nungmio“ i Frede-
rikshåb-bladet „Pujorsiut":
Det grundlag, de fleste lokalblade
hviler på, er så spinkelt, at der skal
en meget lille tue til at vælte læsset,
men det viser sig da heldigvis næsten
altid, at der kun går kort tid, inden
nye kræfter træder til og retter vog-
nen op igen.
„A/G“ er "faktisk af imponerende
format. Der er vist ingen andre steder
•i verden, hvor et land med så lille en
befolkning har et så teknisk og ind-
holdsmæssigt fremragende nyheds-
organ. Dernæst har vi den grønlandske
radioavis, hvis kvalitet også er ene-
stående. Når hertil lægges, at staten
foruden de meget store udgifter til
ovennævnte organer også giver et —
ikke ubetydeligt — beløb til hvert
enkelt lokalblads drift, må man vist
sige, at staten i høj grad har vist for-
ståelse af nødvendigheden af en presse
i Grønland.
På grund af de vanskelige kommu-
nikationsforhold mellem de grønland-
ske byer er der grundlag for at ud-
give små lokalaviser i byerne og de
største udsteder, men det er ikke sta-
tens opgave at gøre det. Det tilskud,
staten giver, er nemlig en „op-
muntring" til lokalbladsmedarbejdeme
og ikke mere. Med de moderne og bil-
lige mangfoldiggørelsesapparater, vi
har i dag, f. eks. spritduplikatorer og
stencilduplikatorer, kan man trykke
100 stk. 10-sidede lokalaviser for ca.
25 øre stykket i materialeudgifter.
Sælger man disse for 1 kr. pr. stk.,
bliver udbyttet til udgiverne kr. 75,-
pr. gang, eller for en ugeavis kr. 3750,-
årligt. Hertil kommer statens tilskud
på kr. 1800,-, altså i alt kr. 5550,-. Efter
min mening en ganske pæn belønning
af indsatsen.
At ansætte professionelle journali-
ster er for kostbart og også unødven-
digt. Det lokalblads„system“ vi i øje-
blikket har i Grønland, fungerer for-
bavsende godt. Hvis en eller anden
lokalbladsredaktør føler, at hans jour-
Hundedistrikterne
mangler børnegårde
I Umanak lokalblad „Nasigfik“
skriver læge P. H. Alsbirk om
dette spørgsmål:
Grønlandske børn — også i Umanak
— dør ofte i første leveår, 3—4 gange
hyppigere end i Danmark og på Fær-
øerne. Og sygeligheden er tilsvarende
stor. Mange sygdomme i barnealderen
kan svække mennesket for resten af
livet, give ringere styrke, dårligere
lunger, knogler, tænder, syn og hørelse
f. eks.
Disse års tiltagende indsats fra sam-
fundet for børnene er derfor meget
velbegrundede. — Børnesundhed af-
hænger mest af alt af forældrenes
sans for god børnepleje — men sam-
fundet må indrettes børnevenligt, så
forældrene får mulighed for at hjælpe
børnene til sundhed.
Hundene findes overalt i byer og
udsteder og er nødvendige for vinte-
rens erhverv. Men har man også tænkt
på, at hundene er en medvirkende år-
sag til, at børnene i de første år er
mere svagelige, end de burde være,
har ringere modstandskraft over for
sygdom?
Ophold i fri luft flere timer daglig
er af stor betydning for små børns
sundhed og modstandskraft allerede
2—4 uger efter fødslen. Den rene,
tørre, kølige udendørsluft er bedre for
barnet end den varme, dårlige luft i
et lille hus med alt for mange menne-
sker.
Men har en grønlandsk mor mulig-
hed for at lade sit spædbarn sove ude
de 3 timer dagligt, som erfarne bøme-
kyndige anbefaler?
Tilsyneladende har man ikke skæn-
ket dette forhold en tanke i de bolig-
støtteprogrammer, som tilbydes be-
folkningen som eneste reelle mulighed
i disse år — ens for nord og syd.
Et boligstøttehus i et hundedistrikt
til en familie med småbørn burde altid
opføres sådan, at der på husets solside
var en lille, solid indhegning med dør
og lås!
Det koster penge. Men at sætte
penge i børns sundhed er en god in-
vestering, der giver livsvarigt udbytte.
Hvis disse betragtninger er accep-
table, burde hundedistrikternes politi-
kere vel egentlig gøre et fremstød for,
at der tages hensyn til hundenes til-
stedeværelse — således at en meget
lille del af hundenes område gives til
de mindste børn. Nu har hundene det
hele! Desuden burde der snarest ind-
rettes en fælles indhegning til lig-
nende brug, her i byen f. eks. i tilslut-
ning til børnehave eller sygehus!
I øvrigt bør mødre naturligvis sta-
digvæk lufte deres børn på armen,
som det er god, gammel skik.
Børnegårdene er diskuteret livligt
ved sidste biblioteksmøde. Men diskus-
sionen må videre ud, hvad mener mød-
rene og politikerne i distriktet om
spørgsmålet?
P. H. Alsbirk,
ass. læge.
I tilsluthing til artiklen skriver
„Nasigfik“:
I den nordlige del af Grønland, hvor
man har hunde, burde myndighederne
bevilge hundegårde med henblik på de
mange farer, som hundene forvolder.
Det er nødvendigt med indhegninger
eller børnegårde i tilknytning til lånet,
såfremt lånmodtageren ønsker det. Når
man ser de bygninger, som er bevilget
til de „udsendte" af samme boligstøtte-
midler, er man tilbøjelig til at tænke,
hvorfor „grønlænderne" også skal
være adskilte på dette område. De
tjenesteboliger, som er bygget til de
indfødte tjenestemænd, er jo heller
ikke forsynet med disse ting — ikke
engang tørrestativer til vasketøj.
Blot dette: Vil de bevilgende myn-
digheder tænke over det?
CHRISTGAU
10 STK. KR. 4,85
god KAFFE
gennem
generationer
ukiorparu-
jugss uarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
nalistiske viden er mangelfuld, kan
han dygtiggøre sig gennem selvstæn-
dige studier eller pr. korrespondance-
kursus.
Spørgsmålet „Er det ikke på tide, at
man sikrer stabil bladvirksomhed ved
de større byer?" vil jeg derfor besvare
således: Jo, men det er ikke statens
opgave. En god løsning af problemet
ville det være, hvis staten annullerede
sin tilskudsordning, og i stedet for i
langt højere grad end hidtil begyndte
at benytte lokalbladene til formidling
af den bekendtgørelsespligt, som stat
og kommune har over for landets bor-
gere, og som mange steder praktiseres
på en ret tilfældig måde. Borgerne har
et naturligt krav på at blive grundigt
orienteret om ikrafttræden og indhold
af nye love og vedtægter, referater af
vigtige beslutninger inden for kom-
munalbestyrelsen, pris- og takst-
ændringer inden for kommune, KGH
og GTO, ankomst- og afgangstider for
skibs- og flyforbindelser, regnskaber,
budgetter og statistikker fra offentlige
virksomheder og lokale fiskeindustrier,
køb og salg af kommunale ejendomme,
udstedte bevillinger og koncessioner,
officielle udnævnelser o. s. v. o. s. v.
Denne information bør bringes i form
af betalte annoncer i lokalbladene.
4. En øget direkte statsstøtte til blade-
ne ville derimod let stille redaktionen
i et afhængighedsforhold til statsmag-
ten. „En hund bider ikke den hånd,
der rækker den føden" siger et gam-
melt ordsprog. Ligesom intet civilise-
ret samfund kan undvære aviser, kan
intet demokratisk civiliseret samfund
undvære uafhængige aviser.
Alfred Toft,
Godthåb.
Grønlandske frimærker
med flora og tauna
i farver?
Der er stigende interesse blandt
samlere i verden for grønlandske
frimærker. I den forbindelse skri-
ver en grønlandsinteresseret
dansk-canadier, gartner Axel H.
Nielsen til „Grønlandsposten":
„Som Frimærkesamler med en be-
tydelig Verdenssamling og Omgang
med internationale Samlere, har jeg
i den sidste Tid tænkt mig, hvor det
kunde være morsomt at se et Sæt
grønlandske Mærker med Flora og
Fauna i Farver på grønlandske Mær-
ker. Allerede nu er de grønlandske
Mærker meget eftertragtede blandt
Samlere, men det kunde gøre sit til
at avertere om Grønlands storslåede
Natur, og muligvis ved at vise Som-
merfugle og Blomster gøre andre Na-
tioners Samlere klar, at alt i Grønland
ikke er Is og Sne.
Hvad med et Billede af Faareflokke,
Heste og Køer paa en Farm? Hvad
med Billeder paa Mærker af Grøn-
lands nye Hospitaler, Radiostationer,
typiske Kystbaade eller moderne Byg-
ningskomplekser?
Jeg kunde tænke mig, at det kunde
være muligt at f. Eks. ved et af Grøn-
lands Landsraads Møder, at et For-
slag kunde sendes til Ministeren for
Grønland og eventuelt derfra til Post-
og Telegrafvæsenet".
Axel H. Nielsen skriver videre:
„Skønt jeg har boet i Canada siden
1929, er canadisk gift med 2 Børn, saa
er der alligevel den evige Tanke i én:
I Danmark er jeg født — og Danmarks,
Færøernes og Grønlands Lykke og
Fremme er mit største Ønske."
Axel H. Nielsen,
Box 82, Kinnaird, B. C. Canada.
KØDKONSERVES
HAKKEBØF
LEVERPOSTEJ
BAYERSKE PØLSER
og alle de andre lækre mid-
dags- og frokostretter
NEK'IT ASERORTIGKAT BØFFIT
TINGUARK'AT
PØLSlRK'AT
avdlatdlo nerissagssat
igdlingnartut uvdlo'xerKasior-
nermut Kagdlersugkanut
atortugssat
Danske Andels-Slagteriers
Konservesfabrik - Roskilde
Leverandør til Det kongelige
danske Hof
6