Atuagagdliutit - 15.04.1966, Blaðsíða 27

mmanut av dian ut tungassumemgit
U-landenes -folk for passive
For få er positivt indstillet til udviklingsarbejdet og hjælper selv med,
siger FN-rapport.
Den sociale udvikling i U-landene går langsommere end ventet og hæmmes af
en række forskellige faktorer. Den lokale befolknings forsøg på selvhjælp og
aktiv deltagelse i udviklingsprogrammerne har vist sig at svigte mere eller
mindre.
»Den sociale udvikling går pinlig
langsom, og det er nødvendigt at få
Øget samarbejde i stand med det en-
kelte menneske", hedder det i en ny
FN-rapport om emnet. „Levnedsmid-
delforholdene kunne forbedres væ-
sentligt, hvis den lokale befolkning
kunne bringes til at acceptere visse
forandringer og forbedringer — i sine
Produktionsmetoder, spisevaner, hygi-
ejniske vaner, med hensyn til bygge-
riet o. s. v. — metoder, der ikke kræ-
ver særlige kvalifikationer, uddannelse
eller kostbart udstyr."
Rapporten er udarbejdet på grund-
lag af udtalelser fra ca. 400 nationale
°g udenlandske eksperter, som har ar-
bejdet i Latinamerika, Afrika og Mid-
delhavsområdet, samt 75 tjenestemænd
°g eksperter med kendskab til den
sociale forandring i Asien.
„inoKatigingnermut tungassutigut
ineriartornerup ingerdlanera arripat-
dlårujugssuaKaoK, inuitdlo atausiåkåt
angnerussumik suleKatiginigssåt pi-
ssariaKartuvoK," taima agdlagsimavoK
FN-ip erKartugaK pivdlugo nalunae-
rutåne. „inussutigssaKamerme pissut-
sit angnertumik pitsångorsarneKarsi-
uaugaluarput avdlångutigssat pitså-
ngonsautigssatdlo åssigingitsut nunap
inuisa akuerisinaugaluarpatigik — tu-
nissagssiortautsine, nerinerme ilericu-
ue, perKigsårniamermut tungassutigut
HerKune, igdluliortautsine il. il. —
Periautsitdlo tamåko atorneKarsinau-
galuarput ingmikut itumlk pikorissu-
seKarnerit, iliniartitaunerit imalunit
atortugssat akisut atungikaluardlu-
git.“
nalunaerut suliarineKarsimavoK tu-
ugavigalugit amerikamiut nunane av-
dlamiut påsisimassaKardluartut La-
tinamerikame, Afrikame Akugdler-
ssuvdlo erKåne sulisimassut 400-t
migssaisa oKauserissåinit, taimåtaoK
atorfigdlit Asiamilo inoKatigingner-
mut tungassutigut avdlångoriartor-
•nernik påsisimassaKardluartut 75-it
OKauserissåinit.
inusugtut sulerusugkaluarput,
utorKaitdlc aulajangissarput
amerikamiut påsisimassaKardluar-
tuisa 72 pct.-é nunane avdlamiutdlo
PåsisimassaKardluartuisa 56 pct.-é
isumaKarput nutånut avdlångomer-
n ut dio inusugtut suliniarnerugaluar-
tut. igdluatungånile nunat sujuarsa-
gagssat amerdlanerssåine utorKaune-
russut OKartugssauneruj ugssussarput,
tåukulo aulajangissugajugput, sordlo
igdloKarférKane. taimåitumik isuma-
KarnarpoK utoricaunerussunut sågfi-
gingningnigssaK silatusårnerusångit-
sok, nalunaerume taima agdlagsima-
voK.
påsissat takutisimavåt angutit nåla-
gåussuseKarnerussut aula j anginigssa-
nutdlo pissugssaussartut. kisiåne Kav-
sitigut arnat inoKatigingnerme ilerKU-
uik avdlångortitsinigssamut nutånig-
dlo atuinigssamut akuerssianerussar-
put.
pitsuvit suleKatigingnigssamut piu-
manerussarput avdlångornigssanutdlo
iluaringningnerussardlutik. påsisima-
ssaKardluartut aperssugkat nåpertor-
dlugit tamatumunga pissutauvoK
inuit pitsut isumaKartarmata sumig-
dlunit ånaissagssaKaratik taimaisior-
nertigut.
DE UNGE MEST POSITIVE,
MEN DE ÆLDRE BESTEMMER
72 pct. af de hjemlige eksperter og
56 pct. af de udenlandske mente, at de
unge er mest positivt indstillet til det
nye og til forandringer. På den anden
side har de ældre en meget høj status
i de fleste U-lande, og det er ofte dem,
der bestemmer, f. eks. i de små lands-
byer. Det synes derfor uklogt at hen-
vende sig til en særlig aldersgruppe,
siges det i rapporten.
Erfaringen har vist, at mænd har
større autoritet og ret til at tage be-
stemmelser. Derimod er kvinderne
ofte mere villige til at ændre sociale
vaner og acceptere det nye.
De virkelig fattige er ofte sam-
arbejdsvillige og positivt indstillede til
forandringer. Ifølge de interviewede
åma inuiaKatigingne Kutdlersauv-
dlutik pisunerussut nutånut avdlå-
ngornernutdlo ilagsingnianeruput su-
le nuimanerulernigssamingnut tamå-
ko iluaKutigivdluarsinaugamikik. Ha-
ne nunautiligssuit Kitomait angnertu-
nerussumik iliniagaKarérsimavdlutik
igdloKarfinguamut uterjdgtarput på-
sivdluarsimavdlugit iluarsainigssat
avdlångortitsinigssatdlo pissariaKå-
ssusé.
pasingnigkajungnerpåuput inuit pi-
sujunatigdlo pitsungitsut, tåukume
pitsunerpauvfik Kimåkiartulerdlugo
isumagssarsianit nutånit navianartor-
siortineKartutut misigissarmata.
nalunaerume ersserKigsarneKarsi-
mavoK soruname pingårtorujugssu-
ssok nuname sujulerssuissut tatiging-
nigtungornigssåt taimaisivdlutik inuit
sunersinaussåsangmatigik.
sulivfigssaerusimaneK
kångnerdlo navianartuput
nunane sulivfigssualersugkane su-
livfigssaeruneK aj ornartorsiutauj ung-
naeréraluaK nunat sujuarsagagssat
sulissugssarpagssuaraluatik atorsi-
nåungilait. tamatumunga peKatigitit-
dlugo nunane tamåkunane akit Kag-
f ariartortoruj ugssuput.
nunap nangmineK iluane inussutig-
ssanik niorKUtigssiorneK ajornartor-
siutaussorujugssuvoK. nunat sulivfig-
ssuaKartut sujorna nioricutigssiorsi-
imåput ukiune 1952—57-imit 14 pct.-
imik amerdlanerussunik .nunane su-
juarsagagssane pivfigssame tåssane
sujuariaut taimågdlåt 1 pct.-iuvoK.
inuit amerdliartomerånut nagdlersu-
niåsagune inussutigssanik niorKUtig-
ssiorneK ukiumut 2000-mut mardlo-
riåumik agdlisimassariaKarpoK. neri-
ssagssanik pilersuineK pitsångorsar-
niaråine kångnerdlo soraersiniaråine
angnerujugssuarmik iliortariaKarpoK.
igdlugssaKarniarnøK ilimagissamit
ajorneruvoK. nunåinarmit igdloKar-
fingnut nugternerssup kingunerå ig-
dloKarfingne pitsut najugaisa agdliar-
tuinamere.
pitsångutausimassunut tungatitdlu-
git FN-ip nalunaerutåne iliniartitau-
nermut perKingnigssamutdlo tunga-
ssutigut sujuariautit taineKarsimåput.
„kisiåne iUniartitaunerup pitsångor-
sagaunerata kingunere sivitsutdlarpat
aitsåt malungnarsiumårput", nalunae-
rut taima naggasivoK.
eksperter skyldes dette, at de fattige
mener, at de ikke har noget at tabe.
Også de virkelig rige i de højere
kaster og samfundsklasser er mod-
tagelige for det nye og forbedringer,
eftersom de fuldt ud kan udnytte dem,
hvilket giver dem endnu højere status.
Det hænder ofte, at børn af rige jord-
besiddere efter at have fået en højere
uddannelse kommer tilbage til den
lille landsby med en klar bevidsthed
om nødvendigheden af reformer og
forandringer.
Den største mistænksomhed findes
hos middelklassen, der — ofte på vej
atomip nukinga
kinguarsimassunut
atomip nukingata iluaKutigineKar-
nigsså pivdlugo inuiaKatigit ardlaliu-
ssut kommissioniata, IAEA-p, suju-
lersuissuisa akuerssissutigisimavait
ukioK måna nunane åssigingitsune
47-ne 100 sivnerdlugit ikiuteKarnig-
ssaK. suliagssat 60-iussut nunane 40-
ne suliarineKartugssat nutåviusåput,
sivnere ukiune matuma suj uline aut-
dlarnigauvdlutik. IAEA-p ikiuiner-
mine ingmikut påsisimassagdlit ator-
tugssatdlo ikiutigissarpai.
suliagssane 35-ne radioisotopit nu-
nalerinerme, sulivfigssuaKamerme,
nerissagssat asiunavérsagauneråne
nakorsausiornermilo pingåruteKariar-
tuinartut, niorKutigssiarineKardlutig-
dlo atorneKåsåput. suliagssa avdlat
ilagait atomip nukinganik pilersitsi-
niartarfit titartarneKamigssait, ki-
ngornernut ulorianartunut igdlersu-
gaunigssaK, sivnikut uranimik akug-
dlit iluatigineKarnigssåt, inatsisilior-
neK kisalo atomip brintivdlo nuki-
ngata atugauneranut tungassut av-
dlat.
taorsigagssarsiat
amerdlisimassut
silarssuarmiut aningausseriviata
(Verdensbankip) 1965-ime taorsigag-
ssarsiarititai 1 milliard 167 millioner
dollarsiusimåput — 8 milliarder kro-
nit sivneKartut — aitsåt taimak a-
merdlatigissut, 1964-ime taorsigag-
ssarsiaritineKartunit 439 millioner
dollarsinik amerdlanerussut.
Afrikame agdlagfit mardluk piler-
sineKarput åmalo teknikikut aningau-
ssatigutdlo Malaysiamut Thailandi-
mutdlo ikiutinik isumagingnigtugssat
KinerneKardlutik. avdlat taimatut isu-
magissaKartut tatdlimaussut, Colom-
biame, Nigeriame, Sudanime Tune-
siamilo suliput.
Indonesia aningausserivigssuarmut
ilaussortaujungnaerpoK, Malawi Zam-
bialo ilaussortångordlutik, ilaussortat-
dlo måna 103-uput.
Vi holder
osltil
ESBJERG TOV
Esbjerg Tovip agdlunaussautai
aitsåt tåssa
op fra samfundets fattigste lag — føler
sig truet af de nye påhit.
Det understreges yderligere i rap-
porten, at det -naturligvis er særlig
vigtigt at få de lokale lederes tillid,
så disse på deres side kan påvirke be-
folkningen.
ARBEJDSLØSHED OG SULT
ER VIRKELIGE FARER
Mens arbejdsløshed ikke længere er
noget problem for industrilandene,
kan U-landene ikke nær absorbere
deres overflod af arbejdskraft. Sam-
tidig stiger forbrugerpriserne stærkt i
disse lande.
Den indenrigske produktion af lev-
nedsmidler er det mest akutte pro-
blem. Industrilandene producerede i
fjor 14 pct. mere levnedsmidler end i
perioden 1952—57. Fremgangen i U-
landene var i den tilsvarende periode
kun 1 pct. For at holde trit med be-
folkningstilvæksten må levnedsmid-
delproduktionen fordobles til år 2000.
For at forbedre forsyningerne med
mad og komme sulten til livs, kræves
der langt mere.
Boligsituationen er værre end ven-
tet. Flugten fra land til by medfører,
at byernes slumkvarterer vokser.
Af positive ting noterer FN-rappor-
ten fremskridt med hensyn til uddan-
nelse og sundhedsvæsen. „Men det vil
vare længe, inden den bedre undervis-
ning kan ventes at give resultater",
slutter rapporten.
MERE ATOMKRAFTHJÆLP
TIL UDVIKLINGSLANDE
Bestyrelsen for Den internationale
Atomenergikommission, IAEA, har
godkendt over 100 bistandsprojekter
i 47 lande for indeværende år. Heraf
er 60 projekter i 40 lande helt nye, de
øvrige er påbegyndt i tidligere år.
IAEA’s indsats består i at stille eks-
perter og udstyr til rådighed.
35 af projekterne går ud på frem-
stilling og anvendelse af radioisotoper,
der får større og større betydning i
landbrug, industri, madkonservering
og medicin. Andre programmer om-
fatter reaktorkonstruktioner, beskyt-
telse mod stråling, anvendelse af det
radioaktive affald, lovgivning og andre
spørgsmål vedrørende udnyttelse af
kernp-energien.
VERDENSBANKENS UDLÅN OP
Verdensbanken ydede i 1965 lån på
1.167 millioner dollars — godt 8 mil-
liarder kroner — og satte rekord med
en stigning på 439 millioner dollars i
sammenligning med 1964.
Der blev oprettet to kontorer i Af-
rika samt en 6. konsultativ gruppe
for at koordinere teknisk og finansiel
hjælp til Malaysia og Thailand. De
øvrige fem grupper beskæftiger sig
med Colombia, Nigeria, Sudan og Tu-
nesien.
Indonesien trådte ud af banken, Ma-
lawi og Zambia blev optaget, så med-
lemstallet nu er 103.
aparKutlgluéinéklf
til pitsaunerslugkat
SINGALWATTE
THE

rygEverton...!
nuånårusugkuvit
Everton pujortaruk
nunat sujuarsagagssat
inue suliniangipatdlårtut
ineriartornigssamik sulinermut ikiuniåsagaluardlutik ingming-
nutdlo ikiomiåsagaluardlutik, FN-ip nalunaerutåne taima ag-
dlagsimavoK. f,
nunane sujuarsagagssane inoKatigingnermut tungassutigut ineriartorneK
vrrinerussumik ingerdlavoK pissutsinitdlo åssigingitsunit uav sinit ako muser-
simaneKardlune. inuit ingmingnut ikiorniarssarinerat ineriartornigssamigdlo
Pilerssårusianut suleKatauvdluarnigssaraluat angnerussumik mingnerussumig-
dlunit såkukinerussutut malungnarsisimavoK.
27