Atuagagdliutit - 15.04.1966, Blaðsíða 10

kaujaluissap KerKane orpigssuaK tujormisåri ssuiut ipoK, pilutaKarane avaleKutai tukagput.
højskolime misigissat
Kavdlunåt OKartarput højskoleKarnikut anersånardlutik, tamå-
nalo ingmikut inuiaKatigiussutsip nakussagsautigigå ingmikut-
dlo piginaunerigå malugingitsugagssåungilaK.
Kåumat martse nåjartuårpoK, tamå-
nalo isumaKarpoK højskolime atuar-
nerup naggatigssane Kanigdliartorå.
Kåumatit arfinigdlit højskolimivfiu-
ssut autdlarterKårnerme mersernau-
ssapajugsimagaluartut månåsit Kå-
ngiutilerérput.
inime atausiutarlssame, encorneru-
ssumik OKautigisagåine mardlutariau-
galuarpoK, igalåt såvåne igsiavunga
silåmutdlo kaujaluissaK Kimerdlor-
dlugo. sila upernarniamissålerdlune
siagdlerujugpoK. Kilak KulisimavoK
issigissardlo tujorminartoK orpigssup
kaujaluissap Kencanitup sordlo tujor-
minarnerulerslkå, pilutaKarane, ava-
leKutai tukagdlutik tamanut sangmi-
put isagtuissutut. kaujaluissaK nåku-
tara KanoK OKautigissariaKarnerpoK.
atausiardlugo Kigsimigsimagåine Kig-
simerKitagssatut isumaKarfiginångi-
laK, dlame nerissagssaussugune ig-
dlingnångiveréraluarpoK. suisagdlune
højskolip igdlutainit KaKortunik kal-
kersimassunit ingmingnut atåinartu-
nit tamatigut ungalusimavoK, kangi-
mut sangmerngane igdlutå scarmasig-
ssianik augpalugtunik silateKarame
kisime avdlanaKutauvoK.
atuarfik silatime oKautigissagssar-
tågut amikisåraluardlune Kavdlunåt
højskoleKarnikut „anersåKardlutik“
OKartarnerånut erssiutauvdluartut
ilagåt.
højskole måne pineKartoK nunåi-
narme igdloKariemat ilåne ipoK. ig-
dloKarféraK angnertunerussumik o-
KautigissagssartaKångilaK, Danmarki-
me angalaortitdlune igdloKarféi'Kanut
tikitagkanut tapeKutauginardlune,
naussorigsainenmigdlo inutigssarsiu-
teKarnikut katerivfiuvdlune. igdlo-
KarférKame taimåitume naussorigsai-
ssut narssautåinit igdlutåinitdlo ungu-
neKarsimassume højskole pingårute-
KardiuartuvoK. tamåna atuarfik na-
julåginarsimatitdlugo malungnarpat-
dlångikaluarpoK sivitsoriartortitdlu-
gule ilumut tamatumunga pingårute-
Karnera ersserKigsiartortarpoK.
ukiut untritigdlit sivnilårdlugit
Danmarkime højskoleKarneK atasi-
malerpoK. tugsiusiortup Grundtvigip
sulissutigingningneratigut nunar-
ssuarme højskolit sujugdlersåt nåpar-
neKarpoK, tamatumalo kingornagut
ineriartortineKarsimavdlutik.
KaumaissaKartitsiniarpoK
højskolime atuarnerup ingerdlanera
atuarfingnit avdlanit avdlåussuteKar-
patdlångilaK, ingmikutdle malungnar-
tiniaråine „inuiaKatigingnik eKérsai-
ssutut“ taissariaiKarneruvoK, taimalu-
me oKautigineKartarpoK.
højskoleKarnerup autdlarterKårner-
mine anguniagå tåssauvoK inusugtut
KåumaissaKarnerunigssåt inutigssar-
siutimikutdlo — naussorigsainikut —
lilikagaKarnerunigssåt, tamatumane
inusugtut nunåinarmiut erKarsautigi-
neruvdlugit. sujunertarissat tåuko
ukiut ingerdlaneråne nalingmagsarne-
Karsimåput ineriartornerup piumassa-
rissai maligdlugit. inuit igdloKarfing-
nut nugteriartuinarput, høj skoli vdle
inusugtunik KaumaissaKarnerutitsi-
niardlune sulissussinine ingerdlati-
narsimavå, tamatumanilo inusugtut
agdloKarfingningånérsut peKataunig-
ssamut kajumigsarsimavdlugit. tamå-
nale isumaKångilaK nunåinarmiut
inusugtåinik sulissussiniarneK tunug-
dliuneKalersimassoK. sulime nausso-
rigsaissukormiut nukagpiartait ni-
viarsiutaitdlo højskolimukarnigssa-
mut nangåssuteKartalersimångitdlat,
nauk ukiunit sujugdlernit kajumi-
ssutsimikut nikeramerugaluardlutik.
atuarnerme periautsit
inusugtut igdloKarfingningånérsut
amerdlanerssait naussorigsaissut nu-
kagpiutaisa nunalerinermik iliniarti-
neKarneråne peKatau j umassånging-
mata tupingnångilaK, inutigssarsiutåi-
me soKutigissaitdlo nunalerinermut
tungångitdlat, taimåitumigdlo avdla-
tut iliniagaKartineKartarput.
uvdlakut atuarneK arfineK-pinga-
sunut autdlartikångat uvdlo-KerKata
tungånut naussorigsaissuancat igdlo-
Karfingmiutdlo atautsimut atuartine-
Kartarput, Kavdlunåtornermik, inuia-
den rigtige lastvogn til de
krævende grønlandske forhold
BEDFORD giver Dem mulighed for at transportere
fra 1/2 ton til ca. 8 tons nyttelast; der er et væld af
modeller at vælge imellem - med kort eller lang
akselafstand, benzin- eller dieselmotorer, enkelt
eller dobbelt bagakseludveksling, normalt eller
fuldt frembygget førerparti. Vi kan tilbyde alle arter
af specialkarrosserier og tippelad på disse chas-
siser, der er kendte for deres fremragende kvalitet,
gode driftsøkonomi og ikke mindst-fornuftige priser.
I mange år har de engelske BEDFORD lastvogne været
de mest solgte i Danmark, og hvad er vel mere naturligt,
end at de nu også er ved at vinde indpas i Grønland.
BRYGGERVANGEN 7, KØBENHAVN 0 . TELF. 291133 . TELG. BOLOWSKI
Tal med vor lokale agent:
OLES VAREHUS
GODTHÅB
og få alle oplysninger og
brochurer.
BULOW
Katigingnut tungassunik, erKumitsu-
liornørup OKalugtuagssartainik, kisit-
sinørmik tulugtornørmigdlo. tamatu-
malo saniatigut oKalugiartamerit uv-
dlut tamaisa pissartut atautsimorfigi-
ssarpait. uvalikut akunørit atuarfiu-
ssut åssigmgitsunik soKUtigissaling-
nut avguatårsimassarput, naussorig-
saissuamat nunalerinerme nautitsi-
niarnørmilo påsisimassariaKartunik
iliniartinøKartarput, niviarsissat ag-
dlapalårinørmik ikårtitørinørmigdlo
sangmissaKartinøKartarput, dl. il.
uvdloK atuarfiussoK naussorigsai-
ssuarKanø sivisukulugsinaussarpoK,
ilånikut tatdlimat tungånut atatine-
Kartaramø, tamånale aKagugssamut
pissarissørsutaussångilaK højskolime
atuartut iliniagagssaKarpiarnøK ajor-
mata.
højskolime iliniartut ingmikortor-
taisa åipåt tåssauvoK iliniartitsissu-
ngorniardlutik seminariamut misilig-
tikumassut piarérsartarfiåne atuar-
tut. tåuko højskolinarme atuartunit
iliniagagssaKarneroKaut realskolimilo
atuarsimassat nalinginik atuartine-
itardlutik.
seminariamut piarérsartut højsko-
limilo atuartut åssigingissuteKaKaut.
piarérsartut, amerdlanerssait atuar-
fingne angnernérérsimassut, inerisi-
marpalungneruput, ulapårtuneruv-
dlutik, tåukuputdlo OKausigssaKarne-
russutut misigisimassut.
højskolip anersåva
højskolime atuarneK kisiat OKalug-
tuariniaraluaråine højskolip inuiaKa-
tigingne eKérsaissutut suliaKarnera-
nik angnertunerussumik takussutig-
ssaKarnaviångilagut, atuarfiuvdle så-
gue åma sanimut igdluartilårtariaKå-
savavut.
Kavdlunåt højskolikut anersåKarne-
rat autdlarKautåne OKautigåra, tåuna-
lo navsudarniaråine nunat avdlat høj-
skoløKarnermik ingerdlataKartut ag-
tuatdlångitsugagssåungitdlat.
Danmarkime højskoleKarneK aut-
dlarnermat iluatingnauteKartordlo
påsinøKarmat nunat avdlåtaoK høj-
skoleKarnermik autdlartitsiput, sivit-
sungitsordle påsinarsivoK Danmarkip
avatåne højskolimik ingerdlatsineK
Danmarkime ingerdlatsinermut nag-
dlersusinåungitsoK. iliniartugssaileKi-
neKarpoK, inusugtut kajungernerat
amigarmat højskolimigdlo påsingnig-
simanerat avdlaungmat, nauk nunap
nangmineK pissusia nåpertordlugo år-
KigssuneKarsimagaluartut, avdlatut-
dlo ajornartumik højskolimik autdlar-
titsinerpagssugaluit asulinarput, uv-
dlumikutdlo nunane avdlane højsko-
lit ikigtuinait napåput. Kavdlunåtdle
højskoliat ilerKumisut ingerdlåinar-
pOK, inusugtut kajumigput, angajor-
Kåt tapersersuiput, kommune amtilo
ikiutøKarput, nålagauvfigdlo tapissu-
teKartardlune, tamåkua pigaluartut
højskole nangminérdlunisaoK suli-
niarpoK, tamånalo tåssauvoK inuit
akornåne højskolip atarKineKautå.
atuarnerup nalåne Kåumatit tamai-
sa Danmarkime angutit nalungisaune-
russut ilåt OKalugianKuvdlugo Kaer-
KuneKartarpoK igdloKarférKavdlo er-
icåmiue kisimik pinaratik igdloKar-
fingnisaoK ungasingnerussunitunit tu-
sarnåriat aggiassarput, tamånalo kav-
fisoKatigingnermik naggaserneKara-
jugpoK. ukiåkut atuarneK autdlartisi-
mavdlualerångat uvdlut ardlarit ator-
dlugit OKalugiaKåtårtitsinøKartarpoK
nunap ilånit avdlanit aggersitanik. ta-
måkulo saniatigut igdloKarférnap pi-
gissaisalo eKaersartartoKatigive eKaer-
sårfingme takutitsisineKartarput, ili-
niartutdlo issigingnårtitsissumik ali-
kusersuissardlutik.
avdlanartorsiagssat tamåko tamar-
mik atuarnerup avatågut pissarput,
tupingnåinarpordlo peKatauvfigiuma-
neKartåssusé. ilumume tupingnarpoK
nunavtine taimåitunik takujuitsuv-
dlune, tupingnaKutålo ersserdluarpoK
påsigåine OKalugiartamerit tamåko
alikusersutåinartut ingerdlåneKarneK
ajormata, ingmikutdle inuiaKatigiu-
ssutsimik pingårtitsinermik tungave-
Kardlutik.
ingmikut inuiaKatigiussutsimik mi-
sigisimanerup højskolimit nakussag-
sarneKarnera malungnardluinarpoK,
ingmikut oKauseKameK nunagissa-
migdlo pingårtitsinøK tamatumane tu-
nugdliuneKaratigtaoK, OKalugiartar-
nerne pinaratik amåtaordle atuartit-
sinerme pingårtineKaKalutik.
Kåumatit atuarfiussut arfiniligssåt
— martse — nåjartuårpoK, soraeru-
mértoKåsångilaK ilame karaktéreKar-
fiusångilaK, iliniagkat ingminut pigi-
ssagssångortineKarput. aningaussat
højskolimukarnigssamut katerssu-
lungneKarsimassut kingugdlit akiliu-
tigineKarérsimåput, tamatuminga per-
KigsimissuteKartoKångilaK. inusugtut
akingmisåruteKångitsumik atuaKati-
gigsimassut åssiginginertigdlo pissuti-
galugo OKatdlinerne akerdlerigtarsi-
massut amåtaordle ikingutigilersima-
ssut ornitagssamut tugdlermut suga-
luarnersumut piarérsarnigssartik isu-
maliutigilerértarpåt — ilame aussag-
ssaK Kilanårilerérpåt.
Chr. P. Lynge,
Vrå Højskole.
10