Atuagagdliutit - 12.05.1966, Síða 6

Grønland måske led i
verdensomspændende
j ordskælvs-varsling
Tusinder af menneskeliv og milliardværdier kan reddes, hvis det lykkes
at etablere et effektivt varslingssystem
Om få år kan videnskabsmænd fra et laboratorium i indlandsisen måske være
med til at advare mennesker verden over mod kommende jordskælv. Hvis
amerikanske varslingsplaner kan gennemføres, vil tusinder i fremtiden kunne
redde livet ved i tide at blive evakueret fra jordskælvstruede områder.
Foreløbig skal en videnskabelig
ekspedition med danske og amerikan-
ske forskere undersøge, om det er
muligt at anbringe en seismisk sta-
tion på indlandsisen. Foreløbig tyder
de hidtidige amerikanske forsknings-
stationers tilfredsstillende funktion på,
at det er muligt.
Tilbage står spørgsmålet, om det vil
være til nogen nytte. Direktør, profes-
sor dr. phil. Einar Andersen, Geodæ-
tisk Institut, forklarer det på den
måde, at man ved registrering af jord-
skælv må tage den mikro-seismiske
uro i betragtning. Lokale forhold,
f. eks. storme på havet, kan give ud-
slag på måleapparaterne, så det er
vanskeligt at skelne et mindre jord-
skælv.
Man skulle tro, at indlandsisen på
denne baggrund ville være et af de
tysteste steder i verden, og nu vil
man se, om isens bevægelser kan
genere en seismisk station.
TO METODER
Bestræbelserne på i tide at regi-
strere et begyndende jordskælv har
optaget menneskeheden i mange år. I
dag er der 400 seismologiske observa-
torier verden over.
Hvis en skælven i Jorden registre-
res på et eller flere af disse observa-
torier, går der omgående besked til
de to store nationale undersøgelses-
centre i Washington og i Moskva. En
analyse af rystelserne går senere til
de seismologiske institutter i Frankrig
og England.
De analyser, man henter hjem, re-
gistreres nøje, og videnskabsmænd
prøVer herudfra at finde en metode til
at forudsige jordskælv.
Man kan basere forudsigelserne på
to metoder. I det ene tilfælde for-
søger man på baggrund af omhygge-
lige statistikker, ført over en lang
periode, at finde ud af, hvor ofte, hvor
og hvor hårdt et jordskælv rammer,
og en sådan forudsigelse er naturligvis
behæftet med en betydelig fejlprocent.
Den anden metode går ud på at
skabe en rent videnskabelig varslings-
metode, der med absolut sikkerhed
og rettidigt kan forudsige et ødelæg-
gende jordskælv. Mange tror, at det
vil vare måske 100 år, inden man når
så vidt — andre, at man allerede er
på sporet, og at det kun er et spørgs-
mål om tilstrækkelig indsats, inden
man har en effektiv varsling.
EFTERRETNINGSTJENESTE
Som et led i dette arbejde har ame-
rikanerne oprettet en ny seismologisk
datacentral, hvortil man indsamler
alle relevante oplysninger. Et særligt
program, der startede i 1961, skal
skabe en verdensomspændende seis-
mologisk „efterretningsorganisation",
der kan fodre datamaskinerne. Derfor
anbringer amerikanerne i disse år
moderne måleudstyr i 125 stationer
i 65 lande. Kan den grønlandske ind-
landsis i mere end én forstand bære
en af disse seismologiske stationer,
vil Grønland blive et værdifuldt led
i kæden.
Et nyt apparatur giver amerikaner-
ne gode muligheder for at spore de
svageste jordryseiser. At måleappara-
terne ikke alene vil registrere Jordens
egne bevægelser, men også selv en
lille underjordisk atomeksplosion, er
i amerikanernes øjne kun et plus
mere.
I oktober i fjor arrangeredes i Mon-
tana en demonstration for ambassa-
dører og videnskabsmænd fra 22 na-
tioner, deriblandt Danmark. Man
fremviste, hvad man kaldte „den frie
verdens mest følsomme atomforsøgs-
sporingssystem", og ved et forsøg lod
man 300 tons sprængstof eksplodere
i havet i en afstand af ca. 4000 kilo-
meter. Trods den store afstand og den
i forhold til atombomber beskedne
eksplosion, registrerede apparaterne
den uden vanskelighed.
Amerikanerne lod ved denne lejlig-
hed forstå, at oplysninger indsamlet
af „det seismiske systemø som man
kalder TIL, vil blive frit tilgængelige
for alverdens lande. — Russerne og
andre øst-repræsentanter var i øvrigt
inviteret med til demonstrationen —
men de udeblev.
TRE SIMPLE APPARATER
Amerikanerne baserer deres vars-
lingstjeneste på tre instrumenter, som
i og for sig er ganske simple, men
ikke desto mindre både følsomme og
virkningsfulde.
Seismometret registrerer ad elektro-
nisk vej en bevægelse i Jorden og
indtegner en kurve på et kort.
Tiltmetret (af tilt = vippe) viser
ændringer i Jordens nedre lag ved at
måle vertikale forskydninger i jord-
skorpen. Det er populært sagt et in-
strument, hvormed man kan holde
øje med bevægelserne i Jordens indre,
som naturligvis har forbindelse med
jordskælvene. Det princip, apparatet
arbejder efter, blev først påvist af en
japansk videnskabsmand, der konsta-
terede bevægelserne i jordoverfladen
før et alvorligt jordskælv.
Jordspændingsmåleren er det tredje,
endnu ikke fuldt afprøvede, apparat.
Det består hovedsagelig af en lang
kvartsstok, som stikker ud fra en
cementpille, der er sænket ned på
klippebunden i en tunnel. I forbin-
delse med stokken er anbragt elektro-
niske instrumenter, som måler de
horisontale bevægelser i Jorden i mod-
sætning til tiltmetret, der registrerer
de vertikale.
Disse apparater vil — håber man —
sammenholdt med erfaringer og op-
tegnelser gennem mange år, gøre det
muligt at forudsige jordskælv.
ÅRSAGEN ER UKLAR
Videnskaben er ikke klar over år-
sagen til jordskælv. Nogle mener, at
den vigtigste årsag er en krybende
SIPÅKIT
pivfigssaK,
suliagssaK
aningau-
ssatdlo
HEMPELIp pujorfulerårssuarnut Kalipaufigssiå — Kalipaufigssiax nutårdlumax pujortulérarssuang-
nut Kalipautigssai — iluanut avaiånutdlo imap kigdlingafa Kulånut.
HEMPELIp pujorlulérarssuarnut Kallpautlgsslå paniassuvox farnukuminardlune, kussanariumik
KivdlerneKardlune, piunerfoKalune, aungnertoKalune — taimaitumigdlo ilevKårnarforujugssuv-
dlune. tunineKarfarpoK 1, 5 ama 10 liferingordlugo porfugauvdlune uko Kalipautigalugit, Kaxor-
toK, imungassoK, KassertoK, lungujorfox, fungujorfoK-KaKortoK, Korsuk, augpalugfoK, farrajug-
Iok, KernertoK.
piniaruk Hempellp pujorlulérarssuarnut Kalipautigssiå fugdliane pujorfulérKat xalipangnialerugko
HEMPEL'S KUTTERMALING — den helf nye alkydmaling, De skal male Deres kutter med — bå-
de indenbords og udenbords over vandlinien.
HEMPEL'S KUTTERMALING tørrer hurtigt, er let at stryge med, har en smuk glans, stor hold-
barhed, strækker langt — og er derfor uhyre økonomisk.
Leveres i 1, 5 og 10 liter emballage i kulørerne hvid, creme, grå, blå, blåhvid, grøn, rød, teak,
sort.
Forlang HEMPEL'S KUTTERMALING næste gang Deres båd skal males.
SPAR
penge
bevægelse i dele af Jordens grund-
vold i måske 60—70 kilometers dybde.
Eftersom denne bevægelse ikke er
ensartet, koncentreres vældige spæn-
dingskræfter, der får grundklippen til
at briste. Andre mener, at vældige
jordmasser dybt under overfladen for-
skydes på grund af erosion og andre
former for nedbrydning.
Hvad årsagen end er, udløses vold-
somme, bølgelignende bevægelser og
rystelser, der undertiden kan for-
plante sig Jorden rundt. På selve ste-
det for rystelserne frigøres natur-
kræfter så voldsomme, at atomvåben
er legetøj i sammenligning, hvorimod
omvæltningerne på længere afstand
kun kan spores på måleinstrumenter-
ne.
Videnskabsmænd har fastslået til-
stedeværelsen af to „jordskælvsbæl-
ter", der strækker sig rundt om Jor-
den. Det ene går fra Chile langs
kysten til Alaska og tilbage igen gen-
nem Japan og Philippinerne til New
Zealand. Det andet bælte dækker
Indonesien, Burma, Kina og Indien og
går derfra langs bjergkæderne via
Kaukasus og Middelhavet til Portugal.
Hvorfor rystelserne følger disse linjer,
kan man ikke sige. Årsagen må søges
dybt i Jordens indre.
850.000 DRÆBT PÅ 50 ÅR
Lykkes de amerikanske bestræbel-
ser på at varsle jordskælv, gør USA
menneskeheden en virkelig tjeneste.
I de første 25 år af dette århundrede
omkom næsten 500.000 mennesker ved
fem større jordskælv. I de følgende
25 år døde gennemsnitligt 124.000 men-
nesker om året på grund af rystelser-
ne og deres følger. Som regel opstår
frygtelige fladebrande, der raser som
ildorkaner og bogstavelig talt suger
folk ind i flammerne.
Dertil kommer hushøje flodbølger,
der kan krydse verdenshavene. Ved et
jordskælv i Chile i 1960 rejstes en
flodbølge, der bevægede sig over
Stillehavet og ramte Hawaii, hvor 56
mennesker mistede livet, mens der
anrettedes skader for over 600 miil.
kr. I Japan dræbte bølgen 138 menne-
sker, på Philippinerne 19, og skader
opstod så langt borte som i New
Zealand og på den australske vest-
kyst.
Historien beretter om et jordskælv,
der ramte Kina i 1556. 830.000 menne-
sker dræbtes. I Calcutta omkom
300.000 ved rystelser i 1737. I 1950
hjemsøgtes Assam af en voldsom ry-
stelse, men i de tyndt befolkede om-
råder blev kun få mennesker dræbt.
Til gengæld kunne piloter berette, at
hele bjergkæder i det østlige Himalaya
ændrede form.
Også fra de seneste år kan nævnes
eksempler på enorme ødelæggelser. I
Alaska mistede over 100 mennesker
livet i 1964, og der skete skader for
over 3,5 milliarder kroner. I 1963 gik
det ud over byen Skoplje i Jugosla-
vien, hvor over 1000 mennesker dræb-
tes. Byen bleb lagt i ruiner. Persien
ramtes i 1962. Over 12.000 mennesker
døde, og mere end 150 byer og lands-
byer var ubeboelige efter rystelserne.
I 1960 anrettedes store skader i Aga-
dir i Marokko, og omkring 10.000
mennesker omkom. Samme år dræb-
tes over 5000 mennesker ved et jord-
skælv i Chile.
Få jordskælv har dog været mere
ødelæggende end det, der i 1923 ramte
Tokio-Yokohama-området i Japan.
Det er et af Japans tættest befolkede
områder, og næsten 143.000 menne-
sker dræbtes, mens over 100.000 såre-
des. I Tokio ødelagdes 375.000 af byens
500.000 bygninger, og i Yokohama blev
80 pot. af byen lagt i ruiner.
I vor tid, hvor teknikken har mu-
liggjort en lynhurtig kommunikation,
vil tusinder kunne reddes, hvis man
bliver i stand til at forudsige et jord-
skælv med nøjagtighed. De forestå-
ende undersøgelser vil vise, om Grøn-
lands isørken kommer til at spille en
betydningsfuld rolle i et sådant vars-
lingssystem.
TORVEGADE S . ESBJERG
DIREKTE
MUSIK
IMPORT
ESBJERG MUSIK IMPORT