Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 12.05.1966, Qupperneq 6

Atuagagdliutit - 12.05.1966, Qupperneq 6
Grønland måske led i verdensomspændende j ordskælvs-varsling Tusinder af menneskeliv og milliardværdier kan reddes, hvis det lykkes at etablere et effektivt varslingssystem Om få år kan videnskabsmænd fra et laboratorium i indlandsisen måske være med til at advare mennesker verden over mod kommende jordskælv. Hvis amerikanske varslingsplaner kan gennemføres, vil tusinder i fremtiden kunne redde livet ved i tide at blive evakueret fra jordskælvstruede områder. Foreløbig skal en videnskabelig ekspedition med danske og amerikan- ske forskere undersøge, om det er muligt at anbringe en seismisk sta- tion på indlandsisen. Foreløbig tyder de hidtidige amerikanske forsknings- stationers tilfredsstillende funktion på, at det er muligt. Tilbage står spørgsmålet, om det vil være til nogen nytte. Direktør, profes- sor dr. phil. Einar Andersen, Geodæ- tisk Institut, forklarer det på den måde, at man ved registrering af jord- skælv må tage den mikro-seismiske uro i betragtning. Lokale forhold, f. eks. storme på havet, kan give ud- slag på måleapparaterne, så det er vanskeligt at skelne et mindre jord- skælv. Man skulle tro, at indlandsisen på denne baggrund ville være et af de tysteste steder i verden, og nu vil man se, om isens bevægelser kan genere en seismisk station. TO METODER Bestræbelserne på i tide at regi- strere et begyndende jordskælv har optaget menneskeheden i mange år. I dag er der 400 seismologiske observa- torier verden over. Hvis en skælven i Jorden registre- res på et eller flere af disse observa- torier, går der omgående besked til de to store nationale undersøgelses- centre i Washington og i Moskva. En analyse af rystelserne går senere til de seismologiske institutter i Frankrig og England. De analyser, man henter hjem, re- gistreres nøje, og videnskabsmænd prøVer herudfra at finde en metode til at forudsige jordskælv. Man kan basere forudsigelserne på to metoder. I det ene tilfælde for- søger man på baggrund af omhygge- lige statistikker, ført over en lang periode, at finde ud af, hvor ofte, hvor og hvor hårdt et jordskælv rammer, og en sådan forudsigelse er naturligvis behæftet med en betydelig fejlprocent. Den anden metode går ud på at skabe en rent videnskabelig varslings- metode, der med absolut sikkerhed og rettidigt kan forudsige et ødelæg- gende jordskælv. Mange tror, at det vil vare måske 100 år, inden man når så vidt — andre, at man allerede er på sporet, og at det kun er et spørgs- mål om tilstrækkelig indsats, inden man har en effektiv varsling. EFTERRETNINGSTJENESTE Som et led i dette arbejde har ame- rikanerne oprettet en ny seismologisk datacentral, hvortil man indsamler alle relevante oplysninger. Et særligt program, der startede i 1961, skal skabe en verdensomspændende seis- mologisk „efterretningsorganisation", der kan fodre datamaskinerne. Derfor anbringer amerikanerne i disse år moderne måleudstyr i 125 stationer i 65 lande. Kan den grønlandske ind- landsis i mere end én forstand bære en af disse seismologiske stationer, vil Grønland blive et værdifuldt led i kæden. Et nyt apparatur giver amerikaner- ne gode muligheder for at spore de svageste jordryseiser. At måleappara- terne ikke alene vil registrere Jordens egne bevægelser, men også selv en lille underjordisk atomeksplosion, er i amerikanernes øjne kun et plus mere. I oktober i fjor arrangeredes i Mon- tana en demonstration for ambassa- dører og videnskabsmænd fra 22 na- tioner, deriblandt Danmark. Man fremviste, hvad man kaldte „den frie verdens mest følsomme atomforsøgs- sporingssystem", og ved et forsøg lod man 300 tons sprængstof eksplodere i havet i en afstand af ca. 4000 kilo- meter. Trods den store afstand og den i forhold til atombomber beskedne eksplosion, registrerede apparaterne den uden vanskelighed. Amerikanerne lod ved denne lejlig- hed forstå, at oplysninger indsamlet af „det seismiske systemø som man kalder TIL, vil blive frit tilgængelige for alverdens lande. — Russerne og andre øst-repræsentanter var i øvrigt inviteret med til demonstrationen — men de udeblev. TRE SIMPLE APPARATER Amerikanerne baserer deres vars- lingstjeneste på tre instrumenter, som i og for sig er ganske simple, men ikke desto mindre både følsomme og virkningsfulde. Seismometret registrerer ad elektro- nisk vej en bevægelse i Jorden og indtegner en kurve på et kort. Tiltmetret (af tilt = vippe) viser ændringer i Jordens nedre lag ved at måle vertikale forskydninger i jord- skorpen. Det er populært sagt et in- strument, hvormed man kan holde øje med bevægelserne i Jordens indre, som naturligvis har forbindelse med jordskælvene. Det princip, apparatet arbejder efter, blev først påvist af en japansk videnskabsmand, der konsta- terede bevægelserne i jordoverfladen før et alvorligt jordskælv. Jordspændingsmåleren er det tredje, endnu ikke fuldt afprøvede, apparat. Det består hovedsagelig af en lang kvartsstok, som stikker ud fra en cementpille, der er sænket ned på klippebunden i en tunnel. I forbin- delse med stokken er anbragt elektro- niske instrumenter, som måler de horisontale bevægelser i Jorden i mod- sætning til tiltmetret, der registrerer de vertikale. Disse apparater vil — håber man — sammenholdt med erfaringer og op- tegnelser gennem mange år, gøre det muligt at forudsige jordskælv. ÅRSAGEN ER UKLAR Videnskaben er ikke klar over år- sagen til jordskælv. Nogle mener, at den vigtigste årsag er en krybende SIPÅKIT pivfigssaK, suliagssaK aningau- ssatdlo HEMPELIp pujorfulerårssuarnut Kalipaufigssiå — Kalipaufigssiax nutårdlumax pujortulérarssuang- nut Kalipautigssai — iluanut avaiånutdlo imap kigdlingafa Kulånut. HEMPELIp pujorlulérarssuarnut Kallpautlgsslå paniassuvox farnukuminardlune, kussanariumik KivdlerneKardlune, piunerfoKalune, aungnertoKalune — taimaitumigdlo ilevKårnarforujugssuv- dlune. tunineKarfarpoK 1, 5 ama 10 liferingordlugo porfugauvdlune uko Kalipautigalugit, Kaxor- toK, imungassoK, KassertoK, lungujorfox, fungujorfoK-KaKortoK, Korsuk, augpalugfoK, farrajug- Iok, KernertoK. piniaruk Hempellp pujorlulérarssuarnut Kalipautigssiå fugdliane pujorfulérKat xalipangnialerugko HEMPEL'S KUTTERMALING — den helf nye alkydmaling, De skal male Deres kutter med — bå- de indenbords og udenbords over vandlinien. HEMPEL'S KUTTERMALING tørrer hurtigt, er let at stryge med, har en smuk glans, stor hold- barhed, strækker langt — og er derfor uhyre økonomisk. Leveres i 1, 5 og 10 liter emballage i kulørerne hvid, creme, grå, blå, blåhvid, grøn, rød, teak, sort. Forlang HEMPEL'S KUTTERMALING næste gang Deres båd skal males. SPAR penge bevægelse i dele af Jordens grund- vold i måske 60—70 kilometers dybde. Eftersom denne bevægelse ikke er ensartet, koncentreres vældige spæn- dingskræfter, der får grundklippen til at briste. Andre mener, at vældige jordmasser dybt under overfladen for- skydes på grund af erosion og andre former for nedbrydning. Hvad årsagen end er, udløses vold- somme, bølgelignende bevægelser og rystelser, der undertiden kan for- plante sig Jorden rundt. På selve ste- det for rystelserne frigøres natur- kræfter så voldsomme, at atomvåben er legetøj i sammenligning, hvorimod omvæltningerne på længere afstand kun kan spores på måleinstrumenter- ne. Videnskabsmænd har fastslået til- stedeværelsen af to „jordskælvsbæl- ter", der strækker sig rundt om Jor- den. Det ene går fra Chile langs kysten til Alaska og tilbage igen gen- nem Japan og Philippinerne til New Zealand. Det andet bælte dækker Indonesien, Burma, Kina og Indien og går derfra langs bjergkæderne via Kaukasus og Middelhavet til Portugal. Hvorfor rystelserne følger disse linjer, kan man ikke sige. Årsagen må søges dybt i Jordens indre. 850.000 DRÆBT PÅ 50 ÅR Lykkes de amerikanske bestræbel- ser på at varsle jordskælv, gør USA menneskeheden en virkelig tjeneste. I de første 25 år af dette århundrede omkom næsten 500.000 mennesker ved fem større jordskælv. I de følgende 25 år døde gennemsnitligt 124.000 men- nesker om året på grund af rystelser- ne og deres følger. Som regel opstår frygtelige fladebrande, der raser som ildorkaner og bogstavelig talt suger folk ind i flammerne. Dertil kommer hushøje flodbølger, der kan krydse verdenshavene. Ved et jordskælv i Chile i 1960 rejstes en flodbølge, der bevægede sig over Stillehavet og ramte Hawaii, hvor 56 mennesker mistede livet, mens der anrettedes skader for over 600 miil. kr. I Japan dræbte bølgen 138 menne- sker, på Philippinerne 19, og skader opstod så langt borte som i New Zealand og på den australske vest- kyst. Historien beretter om et jordskælv, der ramte Kina i 1556. 830.000 menne- sker dræbtes. I Calcutta omkom 300.000 ved rystelser i 1737. I 1950 hjemsøgtes Assam af en voldsom ry- stelse, men i de tyndt befolkede om- råder blev kun få mennesker dræbt. Til gengæld kunne piloter berette, at hele bjergkæder i det østlige Himalaya ændrede form. Også fra de seneste år kan nævnes eksempler på enorme ødelæggelser. I Alaska mistede over 100 mennesker livet i 1964, og der skete skader for over 3,5 milliarder kroner. I 1963 gik det ud over byen Skoplje i Jugosla- vien, hvor over 1000 mennesker dræb- tes. Byen bleb lagt i ruiner. Persien ramtes i 1962. Over 12.000 mennesker døde, og mere end 150 byer og lands- byer var ubeboelige efter rystelserne. I 1960 anrettedes store skader i Aga- dir i Marokko, og omkring 10.000 mennesker omkom. Samme år dræb- tes over 5000 mennesker ved et jord- skælv i Chile. Få jordskælv har dog været mere ødelæggende end det, der i 1923 ramte Tokio-Yokohama-området i Japan. Det er et af Japans tættest befolkede områder, og næsten 143.000 menne- sker dræbtes, mens over 100.000 såre- des. I Tokio ødelagdes 375.000 af byens 500.000 bygninger, og i Yokohama blev 80 pot. af byen lagt i ruiner. I vor tid, hvor teknikken har mu- liggjort en lynhurtig kommunikation, vil tusinder kunne reddes, hvis man bliver i stand til at forudsige et jord- skælv med nøjagtighed. De forestå- ende undersøgelser vil vise, om Grøn- lands isørken kommer til at spille en betydningsfuld rolle i et sådant vars- lingssystem. TORVEGADE S . ESBJERG DIREKTE MUSIK IMPORT ESBJERG MUSIK IMPORT

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.