Atuagagdliutit - 12.05.1966, Side 26

nunanut avdlanut tuftgassumemgit
Hvem regerer Europa?
Mange lande har en borgerlig-socialistisk regeringskoalition.
Af Jeffe Møller Nielsen.
RB-speciai.
Regeringskriser og valg har vendt op og ned på regeringsmagten i flere
lande i de seneste måneder, eller en siddende regering er gået styrket ud af
et valg, som tilfældet var, da arbejderpartiet i Storbritannien for nylig vandt
en stor valgsejr, der skulle betyde politisk stabilitet i de kommende år. I Norge
er et socialistisk flertal afløst af et borgerligt, og i Finland formåede socialde-
mokratiet og to andre socialistiske partier at erobre flertallet fra de borgerlige
partier ved valget i marts.
Belgien, Holland og Italien har fået nye regeringer som følge af politiske
kriser, og Grækenland er på nippet til at blive kastet ud i en ny krise som
følge af udenrigsministerens tilbagetræden.
Noget klart borgerligt eller socialistisk (socialdemokratisk) styre findes i de
færreste lande. Af denne oversigt over regeringsmagten i Vesteuropa — i Øst-
europa er det kommunistiske partier, der alene har magten — fremgår det,
at en regeringskoalition mellem borgerlige og socialister er et almindeligt
fænomen.
STORBRITANNIEN: Arbejderpar-
tiet har et sikkert flertal — 363 man-
dater af 630 — og danner regering
med Harold Wilson som premiermi-
nister.
VESTTYSKLAND: Regeringskoali -
tionen mellem de kristelige demokra-
ter og de frie demokrater med for-
bundskansler Ludvig Erhard (kriste-
lig demokrat) som regeringschef. Hans
parti og søsterpartiet CSU fik ved
valget i september 1965 245 mandater,
de frie demokrater 49 og socialdemo-
kraterne 202 mandater.
ØSTRIG: Ved valget den 6. marts
i år fik det katolske folkeparti abso-
lut flertal med 86 mandater, socialde-
mokraterne fik 74 og „frihedspartiet"
6 mandater. Forhandlingerne om en
ny regering er endnu ikke tilende-
bragt, men det anses for givet, at
folkepartiet og socialdemokratiet vil
fortsætte det regeringssamarbejde, der
har varet siden verdenskrigens slut-
ning.
BELGIEN: I midten af marts dan-
nede de kristeligt-sociale katolikker
regering sammen med de liberale med
Paul van den Boeynants som rege-
ringschef. Den hidtidige regering, der
trådte tilbage som følge af en politisk
krise, var en koalition mellem kato-
likker og socialdemokrater. De kriste-
ligt-sociale har 44 mandater, social-
demokraterne 31 og liberale 23.
ITALIEN: Efter en regeringskrise
dannedes midt i februar en regering
med repræsentanter for kristelige de-
mokrater, Nennisocialisterne, socialde-
mokraterne og republikanerne. Rege-
ringschef er Aldo Moro fra de kriste-
lige demokrater, der har 260 manda-
ter. Kommunisterne har 166, Nenni-
socialisterne 87, liberale 39, socialde-
mokraterne 33 og republikanerne 6.
Andre partier har tilsammen 39 man-
dater i deputerkammeret.
SCHWEIZ: I henhold til forfatnin-
gen, hvorefter parlamentet vælger
landets præsident og regeringschef for
et år ad gangen, fik Schweiz den 1.
januar 1966 en ny regeringschef, den
radikale Hans Schaffner. I parlamen-
tet (nationalrådet) har socialdemokra-
terne 53, radikale 51, konservative 48
og bøndernes, håndværkernes og mid-
delklassens parti 22 mandater.
FRANKRIG: Charles de Gaulle, der
ved en folkeafstemning i december
1965 blev genvalgt til præsident for
syv år, regerer gennem sin kabinets-
chef, Georges Pompidou. Det gaul-
listiske parti har i nationalforsam-
lingen 233 mandater, socialisterne 66,
demokratisk centrum 55 og kommu-
nisterne 41 mandater.
HOLLAND: Efter seks ugers rege-
ringskrise dannedes i april 1965 en
ny regering ved et samarbejde mel-
lem det katolske folkeparti, arbejder-
partiet og det anti-revolutionære, pro-
testantiske parti. Det katolske partis
leder, Joseph Cals er regeringschef.
Hans parti har 50 mandater, arbejder-
partiet 43, liberale 16, antirevolutio-
nære 13 og den kristelig-historiske
union (protestantisk) 13 mandater.
PORTUGAL: Regeringschefen siden
1932, Antonio de Oliveira Salazar, re-
gerer uden opposition i nationalfor-
samlingen, idet hans parti, den na-
tionale union, har alle parlamentets
130 pladser. Oppositionspartiet boy-
kottede valget i november 1965 med
den begrundelse, at det var en farce.
SPANIEN: Generalissimo Francisco
Franco Bahamonde regerer enevæl-
digt. Kun Francos eget parti er tilladt,
og der holdes ikke valg til parlamen-
tet, hvis medlemmer dels er selv-
skrevne i kraft af deres embede, dels
udpeges af faglige og andre organisa-
tioner.
EIRE: Det republikanske parti dan-
ner regering med Sean Lemass som
leder. Partiet har 72 mandater, det
forenede Irlands parti 47 og arbejder-
partiet 22.
LUXEMBOURG: Det kristelige so-
ciale parti (22 mandater) danner re-
gering sammen med socialisterne (21
mandater) med den kristeligsociale
Pierre Werner som regeringschef.
GRÆKENLAND: Centerunionen fik
ved sidste valg absolut flertal i par-
lamentet med 174 af 300 mandater.
Partiet dannede regering i 1964 med
George Papandreou som chef. Under
en strid om udrensning af halvfaci-
stiske elementer inden for hæren af-
skedigede kong Konstantin Papan-
dreou i sommeren 1965. En langvarig
krise opstod, da centerunionen længe
stod sammen om Papandreou, og kon-
gen nægtede at udskrive valg. Efter
syv ugers forløb lykkedes det den
tidligere viceministerpræsident, Ste-
phan Stephanopoulus at vinde et spin-
kelt flertal ved hjælp af det konser-
vative national-radikale parti. Efter
at udenrigsminister Tsirimokos for
kort tid siden trak sig tilbage i pro-
test mod regeringens Cypern-politik,
vaklede regeringen påny, og dens fler-
tal reduceredes til et enkelt mandat.
I det græske parlament har det natio-
nal-radikale parti 104 og det venstre-
orienterede E. D. A. 22 pladser.
TYRKIET: Retfærdighedspartiet fik
i november 1965 absolut flertal, 240
De tilpasninger, der vil kræves in-
den for arbejdsmarkedspolitikken, er
små i sammenligning med de proble-
mer, der er skabt af landbrugets ratio-
nalisering, de tyndt befolkede områ-
ders affolkning og industriens automa-
tisering.
Fire faktorer bidrager til at forenkle
problemet:
I forbindelse med forsvarets meka-
nisering får stadig flere officerer og
specialister en uddannelse, der også
vil kunne anvendes i det civile liv.
I de fleste tilfælde vil de militære ud-
dannelsesinstitutioner også let kunne
omdannes til civile.
I de senere år er de enkelte lande
i stadig højere grad gået ind for at
hjælpe de ansatte inden for forsvaret
til eksaminer, der også giver dem en
civil stilling som fagarbejdere, tekni-
kere, ingeniører m. m. Det er sket,
enten fordi deres militære tjeneste har
krævet det eller for at give dem „en
anden kvalifikation".
mandater, og danner regering alene
med Siileman Demirel som regerings-
chef. Det største oppositionsparti, det
republikanske folkeparti, har 134 man-
dater.
FINLAND: Ved valget i marts blev
socialdemokratiet det største parti
med 55 mandater, mens det hidtil
største parti, centerpartiet, fik 49. Re-
geringsdannelsen er endnu uvis. Det
er muligt, at socialdemokraterne dan-
ner en mindretals-regering. Rigsda-
gens to andre socialistiske partier, si-
monitterne (socialdemokratisk udbry-
derparti) og folkedemokraterne (kom-
munistisk) fik henholdsvis 7 og 41
mandater. De tre partiers samlede
mandattal er 103 mod de borgerlige
partiers 97.
NORGE: En borgerlig koalitionsre-
gering under centerpartilederen Per
Borten blev dannet efter stortingsval-
get i november 1965 efter næsten 35
års socialdemokratisk styre. Arbejder-
partiet fik 68 mandater, mens de fire
koalitionspartier, centerpartiet, højre,
venstre og kristeligt folkeparti, fik
hhv. 18, 35, 18 og 13 mandater.
ISLAND: Selvstændighedspartiet
(konservativt) og socialdemokratiet
danner regeringskoalition med Bjarni
Benediktsson (selvstændighedspartiet)
som leder. Selvstændighedspartiet har
24, socialdemokratiet 8, fremskridts-
partiet 19 og kommunisterne 8 med-
lemmer i altinget.
DANMARK: Socialdemokratisk min-
dretalsregering under ledelse af Jens
Otto Krag. Socialdemokraterne har
76 mandater, radikale 10, konservative
36, Venstre 36, Socialistisk Folkeparti
10, De Uafhængige 5 folketingsmed-
lemmer og Liberalt Centrum 2 folke-
tingsmedlemmer.
I de fleste lande lægges der stor
vægt på den tekniske viden, som de
værnepligtige og specialisterne har,
inden de påbegynder deres militærtje-
neste. Derfor forekommer det ofte,
at vedkommende modtager hjælp til
at vedligeholde og til at forøge sin
kompetence.
Hverken i lande med lang eller med
kort tjenestetid vil der blive større
problemer med denne del af de i for-
svaret ansatte. I lande med lang tje-
nestetid har man normalt en videre-
uddannelse, der både itager sigte på
det civile og det militære.
NOK HULLER AT UDFYLDE
De fleste lande henviser til den man-
gel på faguddannet arbejdskraft der
er i Europa og Nordamerika. USA og
Sovjetunionen påberåber sig de erfa-
ringer, man allerede har på dette om-
råde i forbindelse med rationaliserin-
ger inden for forsvaret. Den frigjorte
arbejdskraft er derved blevet opsuget
af det civile arbejdsmarked. I næsten
samtlige tilfælde har det været mu-
ligt at gennemføre et omskolingspro-
gram, der har gjort den enkeltes over-
gang til civilt arbejde helt smerte-
fri.
I denne forbindelse nævnes der to
vigtige faktorer: For det første er man
i de fleste lande vant til en lang-
sigtet personalepolitik inden for for-
svaret for at hindre arbejdsløshed som
følge af et ændret personalebehov.
For det andet er produktionen af
krigsmateriel mindre specialiseret nu
end tidligere. Oftest foregår den også
sideløbende med fremstilling af ma-
teriel til civile formål. I den nuvæ-
rende økonomiske situation er ordre-
efterslæbet fra civil side i almindelig-
hed så stort, at fabrikkerne kan over-
føre arbejdere, maskiner, værktøj og
installationer til andre produktions-
grene— også i tilfælde af, at efter-
spørgslen på militært materiel plud-
selig skulle synke.
6—12 MÅNEDERS OVERGANG
Sovjetunionen fremhæver således, at
ved afslutningen af den anden ver-
denskrig gik omstillingen fra krigs-
produktion itil fredsproduktion så hur-
tigt, at fabrikkerne kun behøvede
6—12 måneder for at tilpasse sig. Ar-
bejdere og arbejdsledere omstillede sig
også hurtigt og ændrede deres ar-
bejdsvaner. For arbejderne tog det i
gennemsnit mindre end fire uger og
for teknikere og ingeniører knapt seks
måneder.
Den samme overgang vil meget vel
kunne gennemføres på lignende måde,
såfremt det skulle blive aktuelt med
en fuldstændig nedrustning, hævdes
det.
Bliv glad mand
rygEverton...!
nuånårusugkuvit
Everton pujortaruk
SKANDINAVISK TOBAKS KO MPAQ NI
Arbejde til soldaterne
Nedrustning ville ikke skabe problemer på arbejdsmarkedet eller for
produktionen, hævder en række lande.
Nedrustning ville få en positiv virkning på arbejdsmarkedet, fremgår det af
de svar, 18 europæiske lande, USA og Sovjetunionen har givet på forskellige
internationale organisationers spørgsmål om, hvilke muligheder der findes for
at uddanne og omskole den arbejdskraft, der vil blive frigjort ved en even-
tuel nedrustning.
26