Atuagagdliutit - 29.09.1966, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 106-iat
sisaméngomeK 29. september 1966
Nr. 20
imigagssartorneK uk. 5-ine
65 procentimik agdleriartoK
Kontreadmiral H. H. Wesche, Grøn-
lands Kommando, afslørede i fredags
en „indsamlings-bøsse", en gammel
mine, der er skænket Marineforenin-
gen i Godthåb af Søværnet i Dan-
mark. Efter kommunalbestyrelsens
godkendelse har Marineforeningen
placeret minen ved Telestationen, og
i den påsatte kobberplade opfordres
folk på engelsk, dansk og grønlandsk
til at putte penge i, da „indkomne be-
løb vil blive anvendt til efterladte af
omkomne på havet". Her ses kontre-
admiral Wesche, bagermester A. Ech-
wald og tolken Erik Lyberth ved den
første indsamlings-mine i Grønland.
Det store anker som stammer fra kri-
gens tid, havde amerikanerne efter-
ladt i Kungnait-bugten.
— konfreadmiralip ulérpå aningaussa-
nik katerssuiniardlune nåkåtitsivik,
KaertartukorssuaK Nungme Marinefor-
eningimut tuntssufausimassoK danskit
såkutuinit imarsiortunit. kommunalbe-
styrelsip akuerssineragut KaertartukoK
nalunaerasuartauseriviup kigdlinganuf
inigssmeKarsimavoK, agdlagartågutdlo
kångusaussukut tulugtut, Kavdlunåtut
kalåtdlisutdlo OKausertaicarfukut inuit
kajumigsårneicarput tunisserKuvdlugit;
„aningaussaf isertitat imåne ajunårtut
Kimatåinut atorneKartugssåuput" ag-
dlagartaK ilåtigut OKausertaKarpoK.
uvane takuneKarsinåupuf kontreadmi-
ral Wesche, igfiortuneK A. Echwald
OKalugtilo Erik Lyberth Kaerfarfukup
nunavttne aningaussanik kaferssuiniar-
nerme atortup sujugdliup saniane.
Spiritusforbruget steget med
65 procent i løbet af fem år
Man må begynde af tænke på foranstaltninger til at mindske forbruget
i Grønland — Institutionsledere og kirkens medarbejdere, der misbruger
spiritus, må nu vise sig eksemplaridske.
Det anslåede gennemsnitlige spi-
ritusmisbrug for alle indbyggere i
Grønland over 14 år var 7,3 liter
i 1959, og det var steget til 12,0
liter i 1964 — en stigning på 65
procent. Selv om der er et usikker-
hedsmoment i disse tal, da hjem-
mebrygget øl er med i beregnin-
gerne — og man ikke kender det
nøjagtige alkoholindhold i hjem-
mebrygget øl — er der tale om så
stor en stigning i spiritusforbruget,
at man må begynde at tænke på
foranstaltninger til at mindske for-
bruget, sagde landsrådet formand
under spiritusdebatten.
FORUROLIGENDE STIGNING
I SPIRITUSMISBRUGET
Da spiritus-udhandlingen blev fri-
givet i Grønland i 1954, steg forbru-
get. Året efter steg det igen, men
blev mindre og mindre i de følgende
år, og i 1959 var det mindre end for-
bruget i 1954. Det er samfundforsk-
ningsudvalget, der siger dette i sin
beretning, der udkom i 1961. Lands-
rådet, der støttede sig til disse oplys-
ninger, mente ikke, at der var grund
til at fremkomme med mere dybt-
gående undersøgelser senere. Men der
er sket en foruroligende stigning i
spiritusforbruget fra 1962 til 1965. Der
skete f. eks. en stor stigning i for-
bruget fra 1963 til 1964. Forbruget
„Vi er nu ved at forberede en udvi-
delse af produktionsanlægget, så vi
kan filettere 160 tons torsk om dagen
mod nu 135 tons. Samtidig skal fryse-
kapaciteten udvides, både til fileter
og til råfisk. Også anlægget til flæk-
ning og saltning skal udvides. Det
meste af arbejdet klarer vi selv — i
steg igen fra 1964 til 1965, og i første
halvdel af 1966 er der tale om igen
en stigning.
Lars Ostermann og Oluf Høegh fo-
reslog, at myndighederne skal forsøge
at finde frem til foranstaltninger, der
virker bremsende på det voksende
(Fortsættes side 3).
slutningen af sæsonen har vi jo over-
skydende arbejdskraft."
SAMARBEJDE MED GFI
„Er De tilfreds med fiskeriet?
„Under ét har fangsten stort set
været ret god, særligt ved Færinge-
havn. Men ved Grædefjorden, Ravns
Storø samt ved TovicussaK, hvor vi i
år for første gang har haft 14 både
stationeret, har fiskeriet nærmest væ-
ret middelmådigt."
„Vil De fortsætte samarbejdet med
Godthåb Fiskeindustri?"
„Vi havde i år en aftale om at le-
vere en trediedel af fangsten fra Tov-
KussaK til Godthåb. Det blev ikke til
Stort idrætsstævne i Godthåb
Nor daf ar udvider
Rekordproduktion i år har vist, at større kapacitet er nødvendig.
Nordafar er ved at lukke virksomheden for i år efter nogle travle sommermåne-
der. Sæsonen har givet en rekordproduktion på 3000 tons filet — næsten 30
pct. mere end sidste år. Råfisktilførslen — ialt 8500 tons — var en overgang
så stor, at man måtte salte 125 tons torsk for at overkomme fiskemængderne.
Derudover blev der fremstillet 1000 tons fiskemel, fortæller stationsleder Niels
Mortensen.
(Fortsættes side 3).
nunavtme imigagssap atugaunera migdlilerniardlugo KanoK
iliuseKartariaKalersoK — sulivfenarfingne nutdlersat ilagingni-
lo suleKataussut imigagssamik atornerdluissut mana maligag-
ssiuissariaKalersut
I dagene fra 15. til 19. september af-
vikledes i Godthåb det hidtil største
idrætsstævne i Grønland med delta-
gelse af 100 idrætsfolk fra syv klub-
ber fra Julianehåb, Frederikshåb,
Sukkertoppen, Holsteinsborg, Egedes-
minde og Godthåb. I fodbold-pokal-
turneringen vandt „K-33“ fra Juliane-
septemberip 15-iånit 19-iånut nu-
navtine månamut aitsåt taima ang-
nertutigissumik timerssutinik unang-
missaKåtårneKarpoK Nungme, timer-
ssortartut 100 peicatauvdlutik, K’aKor-
tumit, Påmiunit, Manitsumit, Sisimiu-
nit, Ausiangnit Nungmitdlo pissut. ar-
ssamik pokalinangniunerme „K-33“-p
ajugauvfigå „Nuk", unangmencingner-
håb over „Nuk", Godthåb med 4-3
efter omkamp. På billedet ses „K-33“s
målmand Otto Poulsen i aktion. Det
andet billede viser UvdlorianguaK Ot-
tosen fra „K-33", der vandt i højde-
spring. Vi henviser iøvrigt til sports-
siden.
me, sujugdlermik naligigkaluardlutik.
åssilissame takugssauvoK KaKortor-
miut målmandiat Otto Poulsenip tor-
ratdlavigdlugo arssaK akorå. åssip åi-
påne erssipoK UvdlorianguaK Ottosen,
„K-33", Kumut pigsingnerme ajugau-
ssok. unangmissakåtårnerit angneru-
ssumik agdlautigineKarput sportimut
tungassune.
Kalåtdlit-nunane najugagdlit 14
sivnerdlugit ukiugdlit tamaisa
nautsorssutigalugit imigagssaK ki-
migtOK 7,3 liter 1959-ime inungmit
atautsimit imerneKarpoK 1964-imi-
lo 12,0 literingorsimavdlune — 65
procentimik agdleriarsimavdlune.
kisitsisit tåuko Kularnartartorta-
xarput angerdlarsimavfingne imiu-
gatc ilautineKarmat, imiugkavme
aulakornartumik KanoK akoKarti-
ginera ersserKigsumik ilisimaneKd-
ngingmat. taimåikaluartOK imigag-
ssap atugaunera taimak agdleria-
rujugssuarsimangmat migdlileru-
tausinaussunik Kanon iliuseKar-
nigssaK erKarsautigissariaKalerpoK,
landsrådip sujuligtaissua OKarpoK
imigagssap OKatdlisigineicarnerane.
imigagssartorneK ernumanartu-
mik agdleriarsimassoK
imigagssaK Kalåtdlit-nunane kigdli-
lersugaujungnaermat 1954-ime imer-
neKartartOK agdleriarpoK, åipåguanilo
agdleriarKeriardlune ukiune tugdliu-
ssune migdliartuinarpoK 1959-ime i-
merneKartOK 1954-ime imigkamit ag-
dlåt mingneruvdlune. inuiaKatigit pi-
ssusinik påsiniaisitat nalunaeruming-
ne 1961-ime sarKumersume taimak
nalunaerput. landsråde påsissutigssa-
nik tåukuninga tungaveKartoic isuma-
KångilaK kingorna angnertunerussunik
misigssuissariaKartoK. imigagssartor-
nerdle 1962-imit 1965-imut agdleria-
rujugssuarsimavoK. sordlo imigagssap
kimigtup atugaunera 1963-imit 1964-
imut angnertOKissumik agdleriarpoK,
1964-imit 1965-imut agdleriarKigdlune
åmalo 1966-ip agfåne sujugdlerme å-
ma agdleriarKigdlune.
Lars Ostermann Oluf Høeghilo su-
junersuteKarput OKartugssaussut Ka-
noK iliusigssanik navssårniartariaKar-
„tunissagssiorfigput måna agdliler-
dlugo ingerdlåparput, sårugdligit 160
tonsit uvdlormut nerpiartalerniåsa-
gavtigik, månamut 135 tonsit nerpiar-
taravtigik. tamatumunga peKatigitit-
dlugo Kerititagkavut amerdlaneruler-
sineKåsåput, tåssa aulisagkat nerpé
aulisagkatdlo ilivitsut. åma tissassar-
fik tarajorterissarfigdlo agdlineKåså-
put. suliap angnersså nangmineK isu-
magisavarput — soraingajalernivtini-
me sulissuvta ilait suliaKarneK ajora-
mik."
tut imigagssap atugaujartuinarnera-
nik kigaitdlagtitsissugssanik. Lars
Ostermann ilåtigut OKarpoK imigag-
ssap atugaunera ima agtigilersoK nipa-
ngiusimåinartariaerutdlune nålagker-
suissutdlo tunganit KanoK iliorfigissa-
riaKalerdlune. — erninaK nåmagsing-
nigsinåungikaluaruvtalunit ajoKutau-
ssok månangåK sorssugfigilertariaKar-
parput, OKarpoK, ilåtigutdlo encaiv-
dlugo nunavtme nåpautipilup atugau-
(Kup. 3-me nangisaoK)
GFI-p suleKatiginera
„angussase namagaigit?"
„sut tamaisa atautsimut issigalugit
pigssarsiarineKartut ajorpatdlangitsu-
tut OKautigissariaKarput, pingårtumik
Kangerdluarssorutsime. Kangerdluar-
ssugssuarmile, Takissup KeKertarssu-
ane TovKussamilo, ukioK måna sujug-
dlermérdluta angatdlatinit 14-init na-
jorneKartume, aulisarneK angnertugi-
ssagssåungilaK."
„Nungme sulivfigssup suleKatigine-
ra nangisava?"
(klip. 3-me nangisaoK)
Nordafar agdlilerissoK
ukioK måna aitsåt taimak pigssarsitigissoitarmat tunissagssior-
fik agdlilertariaKartoK
Nordafar ukioK måna aulisarfiunermine taimaitingajalerpoK aussaunerane
Kåumatine ardlalingne ulapårfiorérdlune. aussatc måna aitsåt taimak pigssarsi-
ssoKartigisimavoK aulisagkat nerpé 3000 tonsit — sujornarnit 30 procentinga-
jangmik amerdlanerussut pigssarsiarineKardlutik. aulisagkat suliarineKaratik
tulåuneKarlut katitdlutik 8500 tonsiuput, tulåussugkatdlo amerdlangårmata au-
ssap ildne sårugdligit 125 tonsit tarafortariaKarsimåput. tainenartut saniatigut
aulisagkanit Kajussaussiat 1000 tonsit pigssarsiarineuarput, Nordafarime pissor-
tan Niels Mortensen OKalugtuarpou.