Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 29.09.1966, Qupperneq 3

Atuagagdliutit - 29.09.1966, Qupperneq 3
Blomster til 10-års dagen Disse to rollinger med blomster til „frøkenen" var festklædte ligesom deres små venner og veninder, da de den 15. september troppede op i Red Barnets børnehave i Godthåb (den lave bygning i baggrunden) for af blive trakteret med chokolade i an- ledning af børnehavens 10 års jubi- læum. — Børnehaven har i dag 78 børn, fordelt på et formiddags- og et eftermiddagshold, fortæller dens le- der gennem de sidste otte år, fru Esther Mikkelsen. Dermed er man nået op på 503 børn i løbet af de 10 år. I de førsfe år kneb det lidt med at få alle pladser optaget, men da for- ældrene opdagede, hvor stor betyd- ning børnehaven har for børnenes dansk-kundskaber, begyndte det at strømme ind med tilmeldinger. I dag er der en venteliste på godt 150 børn, og ventetiden er ca. to år. Kulmguissup naussugssai] tåssa Nungme børnehave septem- berip 15-iåne ukiunik Kultnguingmat mérKat naussunik pajugfuf, uvdlorme fauna tåssanTsimassuf xaerxussaung- mata sukulåtifutinexardlufik. — ukiu- ne kingugdlerne 8-ne børnehavip su- juligtaissua fru Esther Mikkelsen oxa- lugtuarpox måna mérxat børnehavi- mTtut 78-iussut, ilait uvdlåkut ilaitdlo uvalikut aggertartut. ukiut xulit inger- dlaneråne mérxat 503 børnehavimisi- måput. ukiut sujugdllt inigssat famå- kernexarsimasiméngitdlat, angajorxåf- dle påseriarmåssuk børnehavemitut xavdlunåtut xanox ilikalerfortigissar- tut omigutuf imaigmalivigsimåput. uvdlumikut mérxat utarxissut 150- iuput, børnehavimutdlo piniaråine måna ukiut mardluk migss. utarxissa- riaxardlune. Nordafar... (Fortsat fra forsiden). så meget som ventet, fordi fiskeriet dér først kom i gang et stykke ind i sæsonen. Hvordan samarbejdet med Nordafar og GFI vil forme sig frem- over, tør jeg ikke udtale mig om, men jeg vil da mene, at det ikke bliver mindre." „Fiskerikontrollen har været lidt utilfreds med Deres fisketransport fra fangstpladserne til Færingehavn?" „Vi har iset fisken i lasten, og det er jo ikke særlig godt. I det kommen- de år vil vi lægge transporten om, så fiskene fragtes i kasser. Leverancer- ne til GFI er allerede i år blevet frag- tet på denne måde." „Har De udvidet Deres mandskab i år?“ „Dels havde vi 20 både mere i år end sidste år — deriblandt de 14 både ved TovKussaK — dels har vi måttet hente ekstra mandskab på grund af den store råfisk-tilførsel. Vi måtte og- så låne en filetteringsmaskine fra Færøerne, hvor produktionen ikke er så stor om sommeren." SIDSTE SÆSON „Udlejer De stadig Deres maskiner til Færøerne om vinteren?" „Nej, sidste vinter var nok sidste gang. Fiskefabrikkerne på Færøerne har efterhånden fået deres egne ma- skiner." „Har De udvidet Deres flåde?" „Sidste år fik vi en del ny både, som vi er ganske godt tilfredse med. 1 år har vi fået en enkelt båd af en lidt anden byggemåde, der giver stør- re sødygtighed. Denne type skal vi have to-tre stykker af til næste år", fortæller stationsleder Mortensen. Denne sæson har været Niels Mor- tensen sidste som stationsleder på Nordafar. „Nu har jeg været her hver sommer i de sidste syv år, og det har været et vældig interessant og af- vekslende arbejde, fordi vi både har produktion og forsyningsstation. Men nu synes jeg, der er på tide at slå mig ned hjemme i Thorshavn." farip Nungmilo sulivfigssup ukiune aggersune suleKatigingnigssåt KanoK piumårnersoK OKautigineK saperpara, isumaKarpungale mingnerulernaviå- ngitsoK." „aulisagkat pitsåussusinik1 nåkutig- dlissut aulisarfingnit Kangerdluarsso- rutsimut agssartuinerse nåmagivat- dlårsimångilåt? “ „aulisagkat lastime sikulersortarpa- vut, tamånalo pitsauvatdlångilaK. u- kiume tugdlerme agssartuissarnerit avdlatut ingerdlånexåsåput aulisagkat igdlerfiussanitineKartalisavdlutik. Nungme sulivfigssup pissai ukioK må- na taimailivdlugit agssartornexartar- put." „sulissuse ukioK måna amerdleriar- pat?" „ukioK måna angatdlativut 20-nik sujornarnit amerdlaneruput — tåuku- nunga ilauvdlutik angatdlatit 14 Tov- Kussamitut — amalo aulisagkat tulåu- ssorneKartut amerdleriarnerat pissu- tigalugo sulissuvta ilåssutigssåinik pigssarsisimavugut. tamatuma sania- tigut maskina aulisagkanut nerpiaut Savalingmiunit atorsimavarput, tag- pavane aussaunerane niorxutigssior- nex angnertuneK ajormat." naggatårtoK „maskmase ukiunerane Savalingmi- unut atortituarpisigik?" „någga, ukiunera kingugdleK nag- gatårunarpugut. Savalingmiune auli- sagkanik niorKutigssiorfit nangmine- rissamingnik maskinartårtornikuput." „aulisariutise amerdleriarpat? “ „sujorna nutånik ardlalingnik a- ngatdlatitårpugut avdlaulårtumik ilu- silingmik imarsiutikuminarnerussu- mik. aulisariutit taimåitut mardluk- pingasut åipågo pisavavut," Nordafa- rip pissortå Mortensen OKalugtuarpoK. Niels Mortensen aussax måna Nordafarime naggatåmik pissortau- vok. „ukiune kingugdlerne arfinex- mardlungne aussat tamaisa månitar- punga, suliaK soKutiginaKalunilo åssi- giåginartunginame nuåneraluaKaoK niorKutigssiorneK pilersuinerdlo i- ngerdlatarigavtigik. isumaxalerpunga- le Thorshavnimut angerdlartariaxa- lerdlunga." imigagssartorneK (Klip. sujugdl. nangitaK) nerujugssuanut imigagssamik atorner- dluineK agsut åma perKutaussoK. su- junersutigå imiagssat sungarnitsug- ssatdlo niorKutaujungnaernigssåt landsrådip piumassarisagå kisalo i- migagssat silaerunartoxéngitsut akit- sutaisa imigagssanut kimigtunut nungnexarnigssåt. nakorsaunerup provstivdlo imigag- ssap ajoKutaussumik suniutarnerinut nakorsanit ilagingnitdlo oKauserissait issuaréramigit sulivfeKarfingne KUt- dlersaussut ilagingnilo sulissut issor- nartorsiorpai. — tåuko imigagssamik atuipilugpatdlårput, agdlåt maligag- ssapalåtut issigineKalerdlutik. tai- maingmat KtnuvigissariaKarpavut iki- orKuvdluta maligagssauvdluartutut i- liornermikut, OKarpon. inatsisinik uniuinerit ilarpagssue aulakordlune pissartut sujunersutexartup åipå Oluf Høegh ilåtigut politimesterip nalunaerssusiå- nik taissaKarpoK. pinerdlugtuliorner- mik inatsisip uniortineKarneranik na- lunaerutit ukiut sisamat ingerdlaneri- ne 886-inik amerdleriarsimåput 1770- init 2656-inut 1965-ime, pivfigssame tåssane uniorKutitsinerit avdlat 831- nik amerdleriarsimåput, inuinait akor- nåne saKitsåussutit 672-inik isertitsi- ssarfitdlo atugaunere uvdlunik 1070- inik amerdleriarsimåput. inuit Kanon amerdlatiginere najornutaralugit Ka- låtdlit-nunavtine inatsisinik uniorxu- titsissarnerit Danmarkime uniorxutit- sissarnerit mardloriautigait. — inatsi- sinik uniorKutitsissarnerit agfait siv- neKartut imigagssartorsimavdlune pi- ssarsimangmata imigagssap atorner- dlugaunera migdlilerniåsaguvtigo xa- noK iliusexartariaxalerpugut, taimai- liornivtigut politit erxartussivitdlo nu- navtine suliamikut artorssineKartut o- xilisautisagavtigik, OKarpox. Peter Jensenip ersserxigsarpå Ka- låtdlit-nunavtine tamarme imigagssap atornerdlugaunera agdliartortoK. a- ngerdlarsimavfit amerdlaxissut ase- rornexartarput amerdliartuinartut i- mertarmata aulakornigssåinax suju- nertaralugo. mérxat unuarssuarmut erxumatinexartarput, xasorxavdlutik kaj umissusexaratigdlo atuariartortar- dlutik — iliniarsimanatik. pissutexa- rane atuariartungitsortarnerit ilar- pagssue angerdlarsimavfingme imi- gagssamik atornerdluinermik pissute- xartarputaox. toxutsinerit, kamåussi- nerit aserorterineritdlo imigagssartor- simavdlune pissartut amerdliartui- narput, Peter Jensen oxarpox. Anthon Petersenip ersserxigsarpå taorsigagssarsisimassut akiligagssara- luamingnik akilingitsortartut amer- dliartortut, aningaussanik amerdla- vatdlånik imigagssanut atuinex pissu- tigalugo. kommunalbestyrelsit aulaja- r.gersimassumik sivisussusiligkanik i- migagssanik niorxutaujungnaersitsi- ssarnerigalue iluaxutaungårnex ajor- put. Peter Heilmann isumaxarpox ajor- nartorsiumut xångissutausinaussumik tamanit iluarinexarsinaussumik nav- ssårnex ajornartox, aperalunile Sa- valingmiune årxigssussisimanex ator- nexarsinåunginersox imalunit Dan- markime kommunit ilåinisut inuit tai- sitinexarnerisigut aulaj angemexartar- sinåunginersox imigagssanik kimigtu- nik niorxutexartoxarnigsså niorxute- xartoxånginigssålunit — imigagssat kimigtut akitsornexartarnerat ator- nexartuartox atusångikåine. oxausexartut tamarmik Blå Korsip ikiorsernexarnigsså kigsautigåt amalo imigagssap ajoxutaussumik suniute- xartarnerata påsitiniagaunigsså. Spiritusforbruget (Fortsat fra forsiden). forbrug. Lars Ostermann sagde bl. a., at forbruget er blevet så stort, at man ikke længere kan fortie det, og der må ske en indgriben fra myndighe- dernes side. — Vi må begynde at be- kæmpe ondet snarest muligt, selv om vi ikke kan opnå øjeblikkelige resul- tater, sagde han og kom bl. a. ind på, at spiritus-misbruget har sin store del i skylden for den meget udbredte gonorrhoe-sygdom i Grønland. Han foreslog, at landsrådet forbyder salg af malt og humle, og at man flytter afgiften på alkoholfrie drikke over til stærke drikke. Efter at have citeret udtalelserne fra landslægen og provsten om spi- Nordafar... (kup. sujugdl. nangitan) „ukiox måna isumaxatigissutigisi- mavarput Tovxussame pigssarsiat a- vingnerisa pingajue Nungmut tunissa- rumavdlugit. taimalut tunissat ilima- gissamit ikingneruput Tovxussame aulisarnex avdlane aulisarnermit ki- ngugdliuvdlune autdlarnermat. Norda- PETERSEN, MØLLER & HOPPE EDSVORNE SKIBSMÆGLERE Etableret 1797 Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow Bredgade 34, København K. Befragtning . Klarering angatdléssinex pajugtuinerdlo Generalagenter for Hamburg-Amerlka Linie Generalagenter for Contrans, Hamburg — Containerudlejning. ritussens skadelige virkninger, set fra lægeligt og kirkeligt synspunkt, an- greb Lars Ostermann institutionsle- dere og medarbejdere i kirken. — De misbruger spiritus, og man er begyndt at betragte dem som dårlige eksem- pler. Derfor må vi bede dem om at hjælpe os ved at optræde eksempla- riske, sagde han. MANGE LOVOVERTRÆDELSER SKER UNDER PÅVIRKNING AF SPIRITUS Den anden forslagsstiller Oluf Høegh nævnte bl. a. politimesterens statistik. Anmeldte overtrædelser af kriminalloven var steget med 886 i løbet af fire år fra 1770 i 1961 til 2656 i 1965, andre overtrædelser var ste- get med 831 i samme periode, civile sager med 672 og arresternes (deten- tionernes) anvendelse med 1070 antal dage. I forhold til indbyggerantallet begås der dobbelt så mange lovover- trædelser i Grønland som i Danmark. — Da over halvdelen af lovovertræ- delserne var sket under påvirkning af spiritus, må vi foretage foranstalt- ninger til indskrænkning af spiritus- misbruget, hvis vi skal lette arbejdet hos det overbebyrdede politi og dom- stolene heroppe, sagde han. Peter Jensen understregede, at spi- ritusmisbruget er voksende over hele Grønland. Mange hjem bliver øde- lagt, fordi flere og flere drikker blot med det ene formål: at blive fulde. Børnene får ikke den søvn, de skal have og møder trætte og uoplagte i skolen — uden at have læst lektier. En meget stor del af ulovlige forsøm- melser fra skolen skyldes også spiri- tusmisbrug i hjemmene. Der sker flere og flere mord, slagsmål og hærværk under påvirking af spiritus, sagde Pe- ter Jensen. Anthon Petersen fremhævede, at mange låntagere ikke længere over- holder deres forpligtelser, fordi de bruger alt for mange penge til spiri- tus. Kommunalbestyrelsernes foran- staltninger med at standse udhandling af spiritus i visse perioder har ikke haft mærkbare resultater. Peter Heilmann mente, at man ikke kan finde en patentløsning på pro- blemet, men spurgte, om man even- tuelt ikke kan benytte samme ord- ning som på Færøerne eller i nogle kommuner i Danmark, hvor befolk- ningen selv ved folkeafstemninger af- gør, om der skal være spiritusudhand- ling eller ej, hvis man ikke vil benyt- te den traditionelle fremgangsmåde med at hæve priserne på stærke drikke. Alle talere ønskede at støtte Blå Kors og udvidet oplysning om spiri- tussens skadelige virkninger. ^ CHRYSLER Qutboard BÅDMOTORER fra 3^5 HK tM 106 HK AU« Md robust komtrakBon, isodsms formgivning, lydsvag gang. Spadaisarvice •g original« r—«fvd«l« ovrsit CWysl«r - dat STORE ausHt« I outboard btdaw tsasr. Ctnyslar - dan stank« IMt-aghacL a Ars qaranti angatdlatit motoré 3,5 HK-mil 105 HK-nuf tamarmik xajangnaitsumik su- liat, moderneussumik ilusigdlit, nipikitsumik ingerdlassut. pisia- rinexarsinaussut kingorårtigssa- vé åma sumilunit. Chrysler — outboard motorine ilisarnauti- vigssuax. Chrysler — 1966-ime nutårsiagssat angnerssåt. ukiune mardlungne xularnavér- xuslgax Genaralrepnssentant: SKANDINAVISK MOTOR CO. A/8 Østerbrogade 12S - Kbh. 0 Ny villa med garage opført 1965, udlejes fra 15. november 1966' Beliggenhed: stationsby, 22 km. nordvest for Ålborg på stille villavej. Indeholdende: stor stue, sovevæ- relse, 2 værelser, stort badeværelse, entre, køkken, gaskomfur med grill, helaut. oliefyr, samt gardiner i stue og soveværelse. Mdl. leje 700 kr. Billet mrk. 511 til „Grønlandsposten". ^ ^ Den gyldne, ^ S smidige OMA margarine > er lige velegnet til bordbrug og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo éssigingmik piukunarpox! oxautigiuk atex: O M A margarine! 3

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.