Atuagagdliutit - 29.09.1966, Side 8

FRA LANDSRÅDET
Efter Knud Kristiansens forslag vil
landsrådet henstille til politimesteren
at varetage bestemmelsen om offent-
lige indsamlinger mere lempeligt for
udsteders og bopladsers vedkommen-
de. Efter bestemmelsen må der ikke
foretages to offentlige indsamlinger til
samme formål om året, hvilket på
mindre steder kan gøre det vanskeligt
at samle tilstrækkelig kapital til be-
stemte formål.
Under formandens gennemgang til
dagsordensforslaget efterlyste flere
medlemmer nogle af deres forslag og
forespørgsler, der ikke er blevet ta-
get med. Jørgen Poulsen mente f. eks.,
at hans forslag om større selvstæn-
dighed til kommunalbestyrelserne, et
forslag, der var vedtaget under et
fælleskommunal møde med deltagelse
fra Frederikshåb til KangåtsiaK kom-
mune, burde optages som et dagsor-
denspunkt. Erik Egede efterlyste en
skrivelse fra kommunalbestyrelsen og
spurgte, hvorfor skrivelsen ikke var
taget med som et dagsordenspunkt.
Peter Heilmann sagde, at dagsor-
densudvalget var blevet enig om, at
landsrådets sekretariat skulle besvare
kommunalbestyrelsernes henvendelser
skriftligt.
Formanden var enig med Peter
Heilmann i denne sag, men under-
stregede, at medlemmerne havde ret
til at fremkomme med ønsker om at
få optaget deres forslag.
Erik Egede mente, at kommunal-
bestyrelser, der har indsendt forslag
til landsrådet, bør have en redegø-
relse fra formanden, hvorfor deres
forslag ikke var blevet taget med.
Jørgen Olsen sagde bl. a., at det
ikke gjorde så meget, når nogle af
medlemmernes forslag bliver trukket.
Han mente, at så mange kommunal-
bestyrelsers henvendelser ikke burde
forbigåes. For at lette sekretariatets
arbejde så han gerne, at fælleskom-
munale forslag også blev optaget som
dagsordenspunkter, men han kunne
også gå ind for, at kommunalbesty-
relserne fik et skriftligt svar fra sek-
retariatet.
☆
Efter Oluf Høeghs forslag har lands-
rådet vedtaget, at også flytning inden
for samme by udsted eller boplads
skal tilmeldes på folkeregisteret. Hid-
til har der kun bestået tilmeldings-
pligt ved flytning fra sted til sted.
I forbindelse med landslægens be-
retning kritiserede Jørgen Olsen, at
patienter, der efter en operation er på
diæt, ofte får maden serveret af unge
kivfakker, der ikke er tilstrækkeligt
påpasselige. Han berettede om et til-
fælde, hvor en patient havde været
i livsfare efter at have fået serveret
forkert mad. Konst- landslæge Jørgen
Bøggild lovede at undersøge sagen. —
Oluf Høegh spurgte, om man ikke
kunne afhjælpe manglen på sygeple-
jersker ved at ansætte uddannede
sygeplejersker, der er gift med ud-
sendte mænd. Jørgen Bøggild svarede,
at det skete i vid udstrækning, men
at ansættelsesmulighederne blev be-
grænset af disse sygeplejerskers uvilje
mod at gå ind i en fast vagtordning.
Fra
LÆSERNE
L
Udbyttedeling
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
Bonus-ordningen har nu i adskil-
lige år virket for fiskernes og fanger-
nes vedkommende, men udbyttedeling
gælder ikke for arbejdere på fiske-
fabrikker. Dette er uheldigt. Man må
sørge for, at arbejdere på fabrikkerne
får adgang til at opnå større goder,
herunder også udbyttedeling.
Man taler tit om mangel på arbejds-
kraft på fabrikkerne og om ustabile
arbejdere. Dette er desværre rigtigt.
Men det er uretfærdigt at skyde skyl-
den på arbejderne alene. Forholdene
på fabrikkerne har også en hel del at
sige, når der er tale om ustabil ar-
bejdskraft. Det gælder også arbejdets
tilrettelæggelse. For at rette på de
uheldige forhold må man fra fabriks-
Spiritus, men med måde
Spiritus er i dag et stort problem i
Grønland, og problemets kærne er, at
vi grønlændere endnu ikke har lært
at omgås spiritussen med måde. Vi
kender allesammen virkningerne af
spiritusmisbruget. Mange unge men-
nesker bliver ødelagt som følge af
umådeholden omgang med spiritus.
Mange forældre bliver skuffede, når
børnene begår kriminelle handlinger
i påvirket tilstand.
Der er for mange blandt os grøn-
lændere, som tror, at man absolut må
drikke al den spiritus, man kommer i
nærheden af. Det skyldes, at vi ikke
kender begrænsningens kunst. Men vi
må lære at omgås spiritus med måde.
Dette må ikke mindst gå op for ung-
dommen. De unge mennesker heroppe
må få øjnene op for spiritusmisbrugets
følger. Det er på tide, at vi grønlæn-
dere kæmper os fri af spiritussens åg.
Det er ikke spiritussen, der skal re-
gere med os. Vi skal ikke gøre os til
slaver af spiritussen.
Det kan ikke nytte noget, at man
indfører totalt forbud mod spiritus.
Det gælder bare om at lære at omgås
spiritussen med måde.
Josef Knudsen,
Godthåb.
Det
er kunst
at bygge...
Som ved andre kunstarter lægger
man Inden for arkitekturen naturlig-
vis stor vægt på det æstetiske —
Men lige så naturligt må arkitekten
tage hensyn til de funktionelle og
praktiske kvaliteter. Og selv om det
færdige byggeri befragtes og kriti-
seres som en helhed, må materialer
og byggemetoder altid udvælges
med største omhu. — Blandt andet
derfor vinder PHØNIX TAGDÆK-
NINGER stadig større Indpas I det
moderne byggeri. Såvel på tegne-
stuer som på byggepladser har man
Indset, at der — alf taget I betragt-
ning — er mange arkitektonisk rig-
tige muligheder med PHØNIX TAG-
DÆKNINGER.
Det afbildede byggeri er
LOUISIANA
I Humlebæk.
IPIHKSJF3n5£
ledelsens side sørge for, at arbejderne
får adgang til at opnå goder i større
målestok, end det har været tilfæl-
det hidtil.
Det kan gøres ved, at man i fabriks-
byerne etablerer samarbejdsudvalg,
som skal varetage arbejdernes interes-
ser. Arbejdsorganisationerne må tage
initiativ til et sådant skridt.
Et sådant samarbejdsudvalg må
imidlertid ikke bestå af arbejderne
alene. Fabriksledelsen må også være
repræsenteret i samarbejdsudvalget,
og de to grupper skal have lige mange
repræsentanter i udvalget. Udvalget
skal prøve på at etablere udbyttede-
ling for arbejderne. Hvis dette ikke
kan lade sig gøre, må samarbejdsud-
valget arbejde for oprettelse af bør-
nehaver, vuggestuer eller lignende, der
kan gøre tilværelsen lettere for ar-
bejderne. Det må også være samar-
bejdsudvalgets opgave at finde frem
til udveje, der kan sikre fabrikkernes
driftsøkonomi. Dette må være en væ-
sentlig del af samarbejdsudvalgets op-
gaver.
Utilstrækkelig og ustabil arbejds-
kraft vil altid være en hindring for
opnåelse af tilfredsstillende driftsre-
sultater på fabrikkerne. Derfor må
man gøre arbejderne interesseret i en
mere sikker driftsøkonomi og bedre
driftsresultater. Det kan gøres ved,
at man etablerer et samarbejdsudvalg
af den skitserede art. Hvis man ikke
tager initiativet i den retning, må man
forvente, at mangel på arbejdskraft
og ustabilitet blandt arbejdere vil
gøre sig gældende i mange år frem-
over.
Seth Lennert,
Godthåb,
Forsømt distrikt
Hidtil har planlægningsfolkene væ-
ret tilbageholdne, hvad angår udbyg-
ning af yderdistrikterne.. Nanortalik
distrikt er et eksempel herpå. Da jeg
i 1964 kom til udstedet AupilagtOK ved
Kap Farvel, gik det op for mig, hvor
forsømt udstedet var. Det er befolk-
ningen godt klar over. Efter min me-
ning burde man gøre noget for folk,
der bor i de sydlige distrikter.
Udbygning af de sydligste distrikter
vil uden tvivl resultere i forøget fiske-
Flytrafikken i Grønland
I sommer har jeg måttet tilbringe
adskillige dage i Søndre Strømfjord
på grund af vanskeligheder i flytra-
fikken. Jeg fik indtryk af, at util-
strækkelig planlægning var årsagen
til, at passagerer ophober sig i Søndre
Strømfjord.
Efter en uges venten fik vi besked
på, at vi nu endelig skulle afsted.
Samme dag gjorde helikopteren tre
ture til Egedesminde. På den første
tur til Egedesminde var der 10 passa-
gerer. De to efterfølgende maskiner
var tomme. Der blev sagt, at maski-
nen skulle hente passagerer fra Ege-
desminde til Søndre Strømfjord. På
det tidspunkt var der ca. 100 passa-
gerer, som skulle sydpå.
Hotellet fyldtes langsomt op. Tilsidst
var der så mange gæster, at man tog
opholdsstuerne i brug. Vi var fire
mennesker, og vi fik anvist et par
elendige køjer. Fra den øverste køje var
der ca. 50 cm til loftet. Der var ingen
varme i stuen, men på grund af de
mange mennesker, blev varmen snart
ulideligt. Indkvartering under sådan-
ne forhold synes at være sundheds-
farligt, og det er ønskeligt, at man
undersøger forholdene nærmere.
Jeg synes, at det er rimeligt, at sel-
skabet betaler kost og logi for passa-
gerer, der har ventet mere end tre
dage. Det vil betyde en stor lettelse
for folk, der rejser privat. — Dette
spørgsmål burde man drøfte i lands-
rådet.
Vi har forsøgt at tale med Grøn-
landsflyets personale under vente-
tiden, men de ænsede os næppe. Man
kunne have lyst til at belære Grøn-
landsflyets personale om grundreg-
lerne for kundebetjening.
J. Schmidt,
Godthåb.
ri. Indhandlingstallene for Aupilag-
toK’s vedkommende viser, at der er
grundlag herfor. AupilagtOK har ca.
250 indbyggere. I perioder fra 1. ja-
nuar til 2. august i år blev der ind-
handlet 118 tons torsk i Augpilagtoic.
Desuden blev der i løbet af halvanden
måned indhandlet 32 tons hellefisk.
Indbyggerantallet i Nanortalik er
5-6 gange større end i AugpilagtoK.
Torskeindhandlingen i Nanortalik er
imidlertid den samme som i Augpilag-
toK. Indhandlingen af hellefisk har
været standset i sommermånederne.
Det var for varmt til at transportere
fisken til Nanortalik. Fiskeriet i Aug-
pilagtoK generes mindre af storisen
end det er tilfældet i Nanortalik. Vin-
terisen er ingen hindring for fiskeriet.
AugpilagtoK ligger inde i fjorden. Der
er altid smult vande, og stedet er en
af de bedste naturhavne, der findes
i Grønland. Stedet vil være glimrende
egnet for forsøgsfiskeri og for opfø-
relse af et mindre fryseri.
Efter hvad jeg har hørt, er der pla-
ner om at etablere et mindre fiskeri-
anlæg i Nanortalik. Det er en fejl-
tagelse. Anlægget burde placeres i
AugpilagtoK og ikke i Nanortalik. I
Augpilartoic er mulighederne større
for helårsfiskeri. Fjordene ved stedet
vrimler med fisk. Der er både torsk,
havkat, hellefisk og rødfisk. Desuden
er der mange lakseelve. Det er heller
ikke udelukket, at man ved forsøgs-
fiskeri kan finde rejefelter.
Affolkning af udsteder skal man
være varsom med. Der findes udste-
der, som egner sig glimrende for ud-
bygning. Da jeg kom til AugpilagtoK,
var jeg usikker med hensyn til stedets
fremtid, men i løbet af 1966 er det
gået op for mig, at stedet rummer gode
muligheder. Der er masser af fisk i
området ved Kap Farvel, og myndig-
hederne burde foranstalte forsøgsfi-
skeri, inden planen om affolkning bli-
ver ført ud i livet.
Hvis de sydligste distrikter skal af-
folkes, vil man gå glip af store rig-
domme. Udbygning af enkelte steder
ved Kap Farvel området vil få stor
betydning for stedets befolkning, hvad
angår beskæftigelse. Jeg vil anmode
folk, der har med planlægningsarbej-
det at gøre, om at tænke over det, jeg
her har fremført.
Rasmus Petersen,
udstedsbestyrer i AugpilagtoK.
8