Atuagagdliutit - 29.09.1966, Síða 10

vendig for at hindre, at de danske va-
luta-bestemmelser omgås ved hjælp
af transaktioner via Grønland. Denne
mulighed er først blevet aktuel gen-
nem de senere års udvikling. Dertil
kommer, at Danmark som medlem af
Organisationen for Økonomisk Sam-
arbejde og Udvikling (OECD, bestå-
ende af 18 europæiske lande plus USA
og Canada) har pligt til at lade orga-
nisationens valuta-bestemmelser gælde
for hele det danske rige. Den danske
regering har taget generelt forbehold
over for OECD-reglernes anvendelse
på grønlandske og færøske forhold,
hvilket har vakt bekymring for, at
andre medlemslande også vil kræve
undtagelsesbestemmelser. OECD vil
tage forholdet op til undersøgelse i be-
gyndelsen af næste år, og da vil man
fra dansk side gerne kunne meddele
organisationen, at bestemmelserne er
sat i kraft i Grønland.
INTET TAB FOR KGH
Siden pengevæsenet blev indført i
Grønland i 1802, har KGH haft sit
eget møntsystem, hvilket har givet
betydelige rentebesparelser. Banker i
Danmark må betale rente til National-
banken for de kontant-beholdninger,
de ligger inde med. De danske banker
har imidlertid mulighed for en bety-
deligt smidigere regulering af deres
pengebeholdninger, end KGH har.
For KGH ville indførelsen af det
danske møntsystem derfor give et be-
tydeligt rentetab, ca. 500.000 kr. årligt.
Dette tab har Nationalbanken erklæ-
ret sig rede til at bære „på grund af
de særlige grønlandske forhold“.
imialét minutimuf xaiagtartu!
igfiat
ivit Kernertut
navgutérKaf
KapussiårKat
MINUT-ØLLEBRØD
Rugbrød
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
Kernesundt dansk smør og ost
Fornuftig morgenmad er betingelsen for humør og
arbejdslyst hele dagen. Derfor spiser jeg smør og
ost hver eneste morgen!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaridsitsut
uvdlåkorsiutit nalerKutut uvdloK nåvdlugo nuånår-
dlunilo sulivdluarnigssamut aulajangissussarput.
taimåitumik uvanga uvdlåt tamardluinaisa puner-
sortardlungalo l'mugssuartortarpunga!
Grønlandske penge forsvinder
„Den belastning og det besvær, som
indførelsen af disse restriktioner påfø-
rer befolkningen i Grønland, må imid-
lertid antages at blive af et beske-
dent omfang", erklærede formanden
i sin forelæggelsestale. — Der vil ikke
ske nogen indskrænkning i den hid-
til bestående adgang til fri import og
eksport af varer.
Formålet med valutareguleringen er
først og fremmest at bevare mulighe-
den for at kunne benytte pengepoli-
tikken som et betydningsfuldt led i den
samlede økonomiske politik. — En
nødvendig kreditstramning ville så-
ledes blive fuldstændig virkinngsløs,
hvis der samtidig var fri adgang til
at optage lån i udlandet.
I Handelsministeriet, der træffer af-
gørelser i sager vedrørende udenland-
ske investeringer i Danmark, er man
iøvrigt opmærksom på, at der kan
knytte sig særlige problemer til even-
tuelle udenlandske investeringer i
danskit imulerivfé
Grønland. Handelsministeriet har gi-
vet tilsagn om ikke at tillade sådanne
investeringer uden at have indhentet
en udtalelse fra Ministeriet for Grøn-
land.
KGH vil iøvrigt af Nationalbanken
blive autoriseret som valutahandler
på linie med bankerne i Danmark, så
valuta-dispositioner også kan finde
sted i Grønland, hvilket hidtil ikke
har været muligt.
INTERNATIONALE FORPLIGTELSER
Indførelsen af de danske valuta-be-
stemmelser i Grønland er bl. a. nød-
Den smukke 100 kr.-seddel er snart kun et værdiløst 100 kr. aningaussaK kussanaKissoK erninaK nalérutugsså-
stykke papir. ngortoK.
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg
Det danske møntsysfem indføres 1. januar 1967. — Valutalovens indfø-
relse berører ingen væsentlige aktuelle grønlandske problemer
Afskaffelsen af det grønlandske møntsystem vil blive påbegyndt den 1. januar
1967 og i hovedsagen være afsluttet den 31. marts samme år. Fra denne dato og
indtil den 31. marts 1968 vil grønlandske sedler og mønter kun være gyldigt
betalingsmiddel over for offentlige kasser. Efter den 31. marts 1968 skal man
have en meget god undskyldning for at veksle grønlandske penge til danske. —
Ombytningen vil finde sted i KGHs kontorer og butikker.
Overgangen til det danske mønt-
system blev anbefalet af G-60 og
skulle have været påbegyndt den 1.
januar i år. Men da et embedsmands-
udvalg gik i gang med forberedelserne
i 1965, viste det sig, at et helt lovkom-
pleks måtte sættes i kraft i Grønland,
før man kunne indføre det danske
møntsystem.
Disse love har man ikke kunnet
forelægge for landsrådet før under
den nuværende samling. Det drejer
sig om loven om Danmarks National-
bank, møntloven, loven om valutafor-
hold m. v., anordninger og bekendtgø-
relser om udmøntning, af indenlandsk
skillemønt, bekendtgørelse om valuta-
foranstaltninger og bekendtgørelse om
indkaldelse af grønlandske kreditsed-
ler og -mønter.
BESKEDEN BELASTNING
De vigtigste virkninger af valutare-
guleringens indførelse i Grønland vil
blive, at den grønlandske befolkning
og det grønlandske erhvervsliv ikke
vil få mulighed for uden særlig tilla-
delse at købe værdipapirer i udlandet
eller sælge værdipapirer til udlandet,
at optage eller yde lån i udlandet bort-
set fra forretningsmæssige kreditter
med normal løbetid, at modtage di-
rekte investeringer fra udlandet og
at foretage direkte investeringer i ud-
landet.
kalåtdlit aningaussait atorungnaisaput
danskit aningaussait atulersmeKåsåput 1. januar 1967 — ani-
ngaussat pivdlugit inatsisip atulersineKarnera Kalåtdlit-nunåne
ajornartorsiutinut mana atutunut suniuteKangårnaviångitsoK
kalåtdlit aningaussaisa atorungnaeriartornerat autdlarnertugssauvoK 1. ja-
nuar 1967 pingårnerussutigutdlo nåmagsineKartugssauvdlune 31. marts ukioK
tamåna. uvdloK tåuna autdlarnerfigalugo 31. marts 1968-ilo tikitdlugo kalåt-
dlit aningaussait pdpiarat aningaussåinaitdlo taimågdlåt atorneKarsinåuput nå-
lagkersuissut aningaussautenarfinut akiliutigssatut. 31. marts 1968-ip kingorna
pissutigssanardluinardlune aitsåt kalåtdlit aningaussait danskit aningaussåinik
taorsertineKarsindusåput. — taorsineKartdsaoK KHG-p agdlagfine niuvertarfi-
nilo.
danskit aningaussåinut ikåriarnig-
ssait G-60-imit sujunersutigineisarsi-
mavoK autdlartitugssaugaluardlunilo
ukioK måna 1. januarimit. atorfigdlit
udvalgiussut 1965-ime piarérsautinik
autdlarnigamik påsilersimavåt inatsi-
siliortariaKartoK Kalåtdlit-nunane a-
tortineKartugssanik danskit aningau-
ssaisa atortineKalernigssåt sujorKut-
dlugo.
inatsisit tåuko landsrådip måna a-
tautsiminerane aitsåt sarKumiuneKar-
sinaulersimåput. tamatumane pine-
Karput Danmarkime Nationalbank
pivdlugo inatsit, aningaussåinait piv-
dlugit inatsit, aningaussat naleicåssu-
sinut tungassut pivdlugit inatsit il. il.,
perKussutit nalunaerutitdlo nunap
nangmineK iluane aningaussaliortar-
neK pivdlugo, nalunaerut aningaussat
nalingat pivdlugo ilioriusigssanik åma
kalåtdlit aningaussaisa påpiarat ani-
VI TAGER NU DERES
GAMLE UR I BYTTE
Schw.-uret. TEMPUS-kva-
litet (kr. 85,00) -i- Deres
gamle ur — kr. 15,00— .... kr. 70,00
Olympiade-uret (trækker
selv op) (kr. 145,00) -f De-
res gamle ur kr. 16,00— .. „ 127,00
Kalender-automatic — 25
stene (kr. 145,00) -4- Deres
gamle ur — kr. 20,00— .. „ 125,00
14 karat massivt dame-
armb.-ur (kr. 150,00) -f-
Deres gamle ur — kr.
18,00= ................ „ 132,00
Et godt tilbud — Send os Deres
gamle ur Sæt X ved det ønskede og
vedlæg annoncen Husk eget navn
og adresse
Axel Hansen
Vigerslev Alle 7, Valby København
ngaussåinaitdlo tiguniarneKarnigsså-
nik inatsit.
nanertut angnikitsoK
aningaussat nalingata iluarsartune-
Karnigssåta Kalåtdlit-nunånut emu-
neKarnerata suniutai pingårnerit tå-
ssaussugssåuput Kalåtdlit-nunane i-
nuit åma Kalåtdlit-nunåne inussutig-
ssarsiorneK ingmikut akuerineKartina-
tik nunane avdlane påpiaranik ani-
ngaussanik nalilingnik pisisinåuså-
ngingmata imalunit påpiarat aningau-
ssanik naligdlit nunanut avdlanut tu-
nisinaunagit, nunane avdlane taorsi-
gagssarsisinaunatik taorsigagssarsisit-
sisinaunatigdlo, niuvernikut akiligag-
ssat ilerkussutut sivisussusilingmik a-
kilerniarneKartartugssat tåisångikåi-
ne, nunanit avdlanit aningaussalissu-
tigssat torKåinaussumik tigusinauna-
git åma nunane avdlane torKåinaussu-
mik aningaussalisinaunatik.
„nanertut tåuna ajornartorsiutdlo
kigdlilersuinerit tåuko erKuneKarne-
risigut Kalåtdlit-nunåne inungnut
tugtineKartut taimåitOK angnertungit-
sugssatut isumaKarfigissariaKarput,"
sujuligtaissoK sarKumiussivdlune oKa-
lungnermine taima OKarpoK. — akor-
nuteKångitsumik niorKutigssanik nu-
nalisitsissarnermut nunanutdlo avdla-
nut tuniniaissarnermut måna tikit-
dlugo pisinautitauneK migdlilerneKar-
naviångilaK.
aningaussat iluarsartuneKarnerånut
sujunertaussoK pingårtumik tåssau-
vok aningaussanik ingerdlatsinerup
atorneKåinarsinaunigsså aningaussar-
siornikut ingerdlatsinerme atorneKåi-
narsinaunigsså aningaussarsiornikut
ingerdlatsinerme tamarmiussume a-
tortussutut pingårdluinartutut. — a-
kiligagssarsiniartarnerup kigdlilerne-
Karnigsså pissariaKartoK taimaisiv-
dlune suniuteKångitsuvisagaluarpoK
tamatumunga peKatigititdlugo nuna-
ne avdlane akornuteKångitsumik taor-
sigagssarsineKarsinaugpat.
niuvernermut ministerieKarfingme,
Danmarkime nunat avdlat aningau-
ssallssutait pivdlugit suliagssane au-
lajangissarfingme, sianigineKarpoK
Kalåtdlit-nunåne nunat avdlamiut a-
ningaussalissuteKarniåsagpata ajor-
nartorsiutit ingmikut itut tamatumu-
nga atatineKarsinaussut. niuverner-
mut ministerieKarfik neriorssuisima-
vok aningaussalissutinut taimåitunut
akuerssiumanane Kalåtdlit-nunånut
ministerieKarfingmit OKauserissanik
perérsimatinane.
kisalo Nationalbankip KGH ani-
ngaussanik tuniniaissutut akueriu-
mårpå Danmarkime aningausserivit
åssigalugit, taimalo aningaussanik år-
Kigssussinerit Kalåtdlit-nunånisaoK
pissarsinåusavdlutik, måna tikitdlugo
tamåna ajornarsimagaluartOK.
nunat tamalåt pissugssauvfé
Kalåtdlit-nunane aningaussat piv-
dlugit danskit aulajangersagaisa atu-
lersineKarnerat pissariaKartuvoK ilå-
tigut akornuserniardlugo, aningaussat
pivdlugit danskit aulajangersagaisa
sanerKuniarneKarnigssåt Kalåtdlit-
nunåt avKutigalugo isumaKatigingni-
utitigut. avKutausinaussoK tåuna u-
kiut kingugdlit avKutigalugit ineriar-
tornikut aitsåt malungnarsisimavoK.
kisalo aningaussarsiornikut suleKati-
gingnermut ineriartornermutdlo kå-
tuvfingmut (OECD, ilaussortaralugit
Europame nunat 18 åma USA Cana-
dalo) Danmark ilaussortaugame pi-
ssugssautitauvoK aulajangersagkat
kåtuvfingmut atortut danskit nåla-
lagkersuissue nangåssoruteKaratdlar-
simåput OECD-p maligtarissagssaisa
Savalingmiune Kalåtdlit-nunånilo pi-
ssutsinut atorneKarnigssånut, tamatu-
munalo årdlerKutigineKalersimavdlu-
ne nunat ilaussortat avdlat åma pi-
ngitsortitsinigssamut aula j angersag-
kanik piumassaKarnigssåt. OECD-p
ukiup tugdliup autdlartinerane mi-
sigssortugssauvai pissutsit, tauvalo
danskit tungånit kåtuvfik nalunaer-
f igineKarsinåusaoK aula j angersagkat
Kalåtdlit-nunåne atortineKalersima-
ssut.
KGH ånaissagssaKångitsoK
1802-me Kalåtdlit-nunåne aningau-
ssat erKuneKarmata kingorna KGH
nangminerissaminik aningaussaKarsi-
mavoK, tamatumunalo angnertungåt-
siartumik ernianik sipårneKarsima-
vok. Danmarkime aningausserivit ani-
ngaussat uningatitamik erniait Na-
tionalbankimut akiliutigissariaKartar-
simavait. kisiåne Danmarkime ani-
ngausserivit aningaussat uningatitatik
KGH-p iliortarneranit euåinerujug-
ssuarmik iluarsartusinaussarsimavait.
taimåitumik danskit aningaussaisa
atulersineKarnerat KGH-p erniatigut
ånaissaKautigingåtsiartugssauvå, u-
kiumut 500.000 kr. migssiliordlugit. å-
naissat tåuko Nationalbankip nang-
magkumasimavai „Kalåtdlit-nunåne
pissutsit ingmikut itut pissutigalugit.“
10