Atuagagdliutit - 29.09.1966, Side 12

Kunstfiber-langliner forøger
fangsterne med 30-50 pct.
Langliner af terylene er velegnet til fiskeri ved Grønland, da de ikke
suger vand og er nemme af have med af gøre, selv i frostvejr — De er
tyndere end liner af naturfibre af samme brudstyrke og fisker mere,
fordi de er lettere, da de dækker et større felt.
I Norge, særligt i Nord-Norge, hvor forholdene minder meget om de grøn-
landske, spiller kystfiskeriet en stor rolle endnu, selv om der er sket en bety-
delig udvikling i trawl- og not-fiskeriet. I kystfiskeriet benyttes langliner i be-
tydelig grad, og i de seneste år har de norske line-fiskere kunnet forøge deres
fangster med fra 30 til 50 procent ved at udskifte hamp- og sisal liner med
langliner af kunstfibre.
TERYLENE HAR FLERE FORDELE
FREMFOR ANDRE FABRIKATER
Vi har besøgt en norsk fabrik, der
har specialiseret sig i produktion af
langliner. Det er A/S Spilkevigs snø-
re-not-/ & garnfabrik, der har hoved-
kontor i Ålesund. Direktør Niels-Pet-
ter Skarbøvig fortæller, at de har solgt
en del af langliner af kunstfibre, sær-
lig terylene-liner, bl. a. til brødrene
Heilmann i Sukkertoppen. Familien
Skarbøvig har haft en „svaghed" for
Grønland, som Niels- Petter Skarbø-
vig udtrykker det. Hans bedstefar
startede som den første normand hel-
leflynder-fiskeri ved Grønland, men
gik fallit, fordi hans skib, der var et
dampskib og af den grund meget lang-
somt sejlende, brugte så mange dage
fra fiskepladsen til aftager-havnen i
Amerika, at fangsten måtte kasseres,
da den blev losset. Hans far, der døde
for ikke så længe siden, var medstif-
ter af Nordafar og direktør for den
norske del af stationen.
Spilkevigs fabrikker er førende i
Norge i salg af nylon- og terylene-
langliner, der bruges meget bl. a. i
Nord-Norge. Nylonliner sælges mest
endnu, fordi de blev introduceret før
terylene-liner. Terylene har dog flere
fordele fremfor andre fabrikater. Te-
rylene-liner strækker sig ikke, træk-
ker kun to promille vand, og af den
grund bliver de ikke frosne i kulden
og knækker ikke.
Fabrikken, der beskæftiger ca. 125
arbejdere samt otte funktionærer,
Hundested Motoren
DEN MEST LYDSVAGE MOTOR
mofore nipikinerpåic
16—375 HK
FÅ DEN LEVERET MED
3-BLADET OMSTYRBAR
SKRUE( som er specielf
egnef til jagt på hvaler,
sæler og andre havpatte-
dyr.
Isskrueblade i alumini-
umsbronze er nu stan-
dardudstyr, kan også
bestilling leveres med ud-
vendigt gummistøtteleje
omkring forenden af skruehovedet. Dette giver en lydsvag gang af
skrueakslen samfidig med, at denne understøttes ved kørsel i is.
pingasunik uluterneKarsinaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar-
niaruk, tauva arfangniarnerme, puissiniarnerme milumassunigdlo imarmiu-
nik avdlanik piniarnerme afordluarsinaussangnik motåreKalisaufit.
ulungnat sikusiutit aluminiumsbronzeussuf måna sanaortugkane aforne-
Karput, ingmikutdlo piniarneKartitdlugit sarpit niaKUssåta sujumuf isuata'-
tungågut silatimikut gumminik lejigdlit pineKarsinåuput. sarpit taiméitut
akselé nipikitsuararssuput sikusiortitdlunilo gummif lejit akselimut igdler-
sufåuput.
A/s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
såkutut atissait
tingraissartortartut jåkerssue, nu-
tåt ............................ 225,00
Kåtigfit nasartagdlit ilupaKutig-
dlitdlo, nutåt ................. 168,00
jåkit våtinik ikiagdlit, sigtartug-
dlit, nutåt .................... 125,00
ånoråt nylonit, nutåt ............. 58,00
jåkit våtinik ikiagdlit, nutåt .... 98,00
sialugsiutit uliguaussat nasagdlit
nerutut, atorsimassut ........... 25,00
jåkit ilupaKUtigdlit, nutåt ....... 85,00
såkuttit jåké ilupaKUtigdlit ator-
simassut ........................ 20,00
såkutut tujulue nuerssagkat atu-
lårsimassut ..................... 12,00
alersit sutdlisit nylonertagdlit,
nutåt ............................ 4>00
sisorautinut alersit, uauortut, nu-
tåt .............................. 5,00
ilugdlit khakit, kaussarfigdlit, nu-
tåt ............................. 12,00
ilugdlit khakit kussanardluinar-
tut, nutåt ...................... 20,00
ilugdlit tungujortut nutåt ........ 20,00
Kardlit khakit nutåtut itut ....... 24,00
uvinenutit pitsavit uardligtarit .. 14,00
skut nutånik mångertunik alug-
dlit ............................ 24,00
støvlit nutånik aluligkat ......... 28,00
træskut nutånik aluligkat ......... 25,00
taskit, mikissut atorsimassut .... 9,00
oKorutinut pok, atorsimassoK .... 9,00
issaruarssuit, nutåt ............... 1,00
tungigssian, nutåk pitsagssuaK,
sillss. 142 cm, meterimut ........ 3,90
koreamiut nasait, nutåt ........... 15,00
blusit nuerssagkat nutåt .......... 12,00
såkutfit Kardie atorsimassut ...... 12,00
Kipit merKuluagdlit ajungitsut a-
torsimassutdle .................. 12,00
kavåjan ilulerit nasartalik perne-
KarsinaussoK, nutåK ............ 225,00
kavåjaic naitson nylon amermik
merKulingmik kravilik nutåK .. 98,00
såkutut kamigpait, takisfit ....... 35,00
USip sivneruss. niorKuteicarfik
Arhusgade 25, Kobenhavn 0.
Telefon TRia (01 76) 51 08.
tigunerine akiligagssanik tamanut
nagsitsissarpugut.
Army varer
US pilotparcajakke, ny ........ 225,00
Paccacoat m. hætte og foer, nye 168,00
US nylonpilot jakke, vatteret,
med lynlås og ærmelomme, ny 125,00
Anorak, quiltet nylon, ny ........ 58,00
Nappajakker, imit, med vatteret
foer, nye ...................... 98,00
US poncho-regnslag m. hætte, br. 25,00
US NATO-jakker, dobb., nye .... 85,00
US feltjakker, dobb., br........ 20,00
US marinebusseronner, fine til
unge, uldne lidt br............ 12,00
Arbejdssokker, uld m. nylon, nye 4,00
Skisokker, hvide, nye ........... 5,00
Kakiskjorter m. lommer, nye .. 12,50
Kakiskjorter, ekstra fine, nye .... 20,00
US kakibenklæder, uldne, nye .. 24,00
Netundertøj, fin kval. pr. sæt .... 14,00
Marinesko m. nye -K-såler ....... 24,00
Fedtlæderstøvler, m. nye såler .. 28,00
Træskostøvler, nye bunde ....... 25,00
US skuldertasker, br............. 9,00
US køjesæk, m/hank br............ 9,00
US beskyttelsesbriller, nye ..... 1,00
Lagenlærred, fin tæt kvalitet 142
cm bredt nyt pr. m............. 3,SO
Korea-huer, nye ................. 15,00
US battlebluser, uld, nye ...... 12,00
US NATO-benklæder, br............ 12,00
Uldtæpper, tykke, gode, br....... 12,00
US Snowcoat dobb. m. hætte og
aftageligt for nye ........... 225,00
Nylonpjækkert vatteret m. pels-
krave nye ..................... 98,00
Militærstøvler SU lange br....... 35,00
BEMÆRK: Egen import og direkte salg
til private, derfor billigst og bedst.
US Overskudslager
Århusgade 25, København ø.
Telefon TRia (01 76) 51 08
Vi sender overalt pr. efterkrav.
startede med at producere terylene-
liner for 5-6 år siden. Fabrikken er
ganske vist fra 1894, men maskineriet
er meget moderne. Der produceres bl.
a. 50-75 tons terylene-liner, ca. 25
tons hamp-liner, 10-25 tons garn med
dobbelte knuder og ca. 100 tons snur-
penoter om året. Af tovværk produ-
ceres op til to tommers tykkelse, men
om nogle år kommer man op på fem
tommers tykkelser — både i kunst- og
naturfibre. Fabrikken, hvis arbejder-
stab for halvdelens vedkommende er
kvinder, producerer mere og mere
garn og liner af kunstfibre.
— En af grundene til, at vi stadig
producerer f. eks. hampliner, er, at de
fås med statstilskud. En sådan ordning
gør, at mange fiskere køber de „gam-
meldags" liner fremfor de moderne
liner af kunstfibre, siger Niels-Petter
Skarbøvig og understreger, at linespil-
lene skal renses tit, når man benytter
liner af kunstfibre.
STØRRE FANGSTE MED
TERYLENE-LANGLINER
Fiskeridisponent Wiggo Lund, der
har deltaget i planlægningen og drif-
ten af de nye lineskibe heroppe, siger,
at jo tyndere en langline er, jo stør-
re fangst giver den. Her har terylene-
linen vist sig at være overlegen i
forhold til andre fabrikater.
Seks kilos terylene har samme brud-
styrke i våd tilstand f. eks. som 18
kilos sisal-line, og deres diameter er
henholdsvis 2,90 mm og 4,80 mm. —
Strømmen tager ikke så godt i en tynd
line. Derfor kan fiskeren bedre kon-
trollere linen og få den til at sætte sig
dér, hvor han vil have den. Og når
fisken bider på en af krogene, har den
meget lettere at trække linen med sig
end den tykke og tunge line. Derved
fisker linen bedre, fordi den dækker et
større felt.
Man kan have ca. 30 procent større
længder liner i hver stamp, når man
benytter terylene-liner. Disse liner
blev indført til Grønland (uden for
Nordafar) for et år siden. Det er mest
de nye lineskibe, der benytter dem,
men enkelte private har også anskaf-
fet sig dem, og har gode erfaringer
med dem. Indtil nu har man dog ingen
konkrete tal at opvise heroppe med
hensyn til, hvor meget mere kunst-
fiber-linerne fisker i forhold til na-
turfiberlinerne.
Man ved dog, at f. eks. portugi-
sere, der fisker med de tynde li-
ner til et moderskib fra dorryer,
har produceret 1200 tons saltfisk
i løbet af fire måneder mod nor-
malt seks måneder.
STATSTILSKUD TIL LINER
AF KUNST-FIBRE!
Terylene-linerne er dog dyre; 8 ki-
los å 48 favne koster for tiden 29,40 kr.
i Godthåb og 6 kilos ligeledes å 48
favne 14,94 kr. eller 2-3 gange mere,
hvad liner af naturfibre koster.
Fiskeridisponent Wiggo Lund me-
ner, at man bør regulere priserne på
terylene-liner. — Vi lever faktisk i
den omvendte verden både i Norge og
i Grønland, hvad tilskudsvarer angår.
FOD
FORMEDE
SKO
1 cn lækker, behagelig kvalitet med
blød, usædvanlig slidstærk rågummisål.
Både små og store fødder kan li' den.
Børne str.
23—25 26—29 30—33
kr. 52,50 kr. 55,50 kr. 59,50
Dame str. 2—7: kr. 79,50.
Herre str.: 7Vi—12: kr. 89,50.
Selvfølgelig fuld returret Inden for 8
dage efter modtagelsen. Ønskes forsen-
delsen pr. fly, bedes ekstra luftpost-
takst betalt af modtager, 1 øvrigt porto-
fri forsendelse pr. postopkrævning.
Medsend venligst tegning
af fodens omrids, så er
De sikker på at få den
rigtige størrelse.
Rund model eller
fodret.
Naturhud: nature,
havanna, sort.
Ruskind: havanna,
oliven, marine,
sandfarvet, post-
rød.
Send Deres ønsker 1 stør-
relse, skind og farve mad
tydelig afsenderadresse til
Fælledvej G, Kbhvn. N.
Ca. 30 fods båd fil langline-fiskeri
ved en af kajerne i Ålesund. Båden,
der er næsfen ny, har kun to mands
besætning.
angafdlat isigkat 30 migss. takfssusilik
ningftagarssut Ålesundime sigssiugkat
ilåne talerkassok. pujortuléraK nutå-
ngajaviussok mardlumarnik inugta-
KarpoK.
1 Norge gives der statstilskud til
hamp-liner og ikke liner af kunst-
fibre, selv om kunstfiber-linerne har
vist sig at give mere fangst end de
gammeldags liner. I Grønland giver
man tilskud bl. a. til luksusgeværer,
som opkøbes og føres ud af landet ho-
vedsageligt af ikke-grønlændere. —
Hvorfor kan man ikke flytte tilsku-
dene til de vare-grupper, der er med
til at opretholde produktionen? spør-
ger Wiggo Lund.
En af brugerne af kunstfiber-liner
er landsrådsmedlem Anthon Petersen,
Frederikshåb. Han har kun rosende
ord om dem, bl. a. fordi stamperne
af disse liner ikke fryser til om vin-
teren, er mere holdbare og nemmere
at behandle end de gammeldags liner
af naturfibre. De er ganske vist dy-
rere, men de betaler sig i løbet af kort
tid, fordi de fisker mere end sisal-
og hampliner.
Linefiskeriet i Grønland
drives meget ineffektivt
Der mangler fiskerisfationer, hvor fiskerne kan få agnet deres liner saml
opbevare og reparere deres redskaber — Opbevaring under åben him-
mel ødelægger flere fiskeredskaber end fiskeriei
— Linefiskeriet for kystfisker-
flåden i Grønland drives meget in-
effektivt. Grundene hertil er flere
men den mest iøjnefaldende er
mangelen på agnhuse i land. At en
fisker må stå og agne sine liner på
åben dæk på alle tider af året, hø-
rer ingen steder hjemme. Det er
umenneskeligt, og effektiviteten
bliver for ringe med den nuværen-
de fremgangsmåde.
— I Nord-Norge, hvor forholdene er
nogenlunde de samme som her, fin-
des der f. eks. flere fiskeristationer
med agnrum samt reparations- og la-
gerrum for fiskeredskaber, end der er
forretninger i fiskeribyerne. Uden så-
danne fiskeristationer kan man ikke
drive effektivt fiskeri, siger fiskeri-
disponent Wiggo Lund i en afskeds-
samtale og fortsætter:
AGNING AF LINERNE
— Betydningen af agnhuse i land
indebærer også, at en fisker kan knyt-
te sin familie nærmere til sit erhverv,
end han gør i dag. Han kan f. eks. få
sine halvstore børn eller andre til at
forestå agningen. Fiskerne selv skal
kunne lande fangster hver dag, og
tage færdigt agnede liner ombord til
nye ture. Agning af liner er ellers et
godt betalt arbejde, men det vil kun-
ne betale sig for fiskerne, da det ville
mere end fordoble deres fangst-effek-
tivitet.
—• En grønlandsk fisker med en kut-
ter på 16-20 tons har som regel en
redskabspark, der repræsenterer 30.000
-50.000 kr., og disse redskaber står i
dag under åben himmel hele året
rundt. Redskaberne forringes meget
mere under sådanne forhold end under
brugen i fiskeriet. Fiskeredskaber af
nylon mørner f. eks. meget hurtigt un-
der bestråling af sol. Grønlandske fi-
skere vil spare mange penge, hvis de
får gode opbevaringsrum til deres red-
skaber.
— Hvem forestår bygningen af fi-
skeristationer i Norge?
— Det er produktionsanlæggene, der
opfører og vedligeholder dem samt
holder tilsyn med dem. Staten giver
tilskud på indtil 40 procent af bygge-
omkostningerne. I Norge har hvert
produktionsanlæg mindst et sådant
serviceanlæg. Anlæggenes antal varie-
rer ellers efter kundekredsens størrel-
se. De må være de grønlandske fiske-
riorganisationer, der må tage sagen
op heroppe, og arbejdet er en sam-
fundsopgave, da de enkelte fiskere
ikke magter at løse den.
NOGLE STARTVANSKELIGHEDER
FOR LINESKIBE OVERVUNDET
— Hvilke erfaringer har De høstet
gennem de snart tre år, De har del-
taget i udviklingen af det grønlandske
fiskeri?
— På mit specielle felt: de fire store
lineskibe, har jeg ikke så meget at
sige, da kendsgerningerne taler for sig
selv. Til trods for startvanskeligheder
og andet modgang, har skibene landet
over 3000 tons fisk på mindre end et
år, og det er — selv efter norsk måle-
stok — et respektabelt kvantum.
— Hvad har startvanskelighederne
bestået i?
— Reservedels-mangelen, der har
bevirket bl. a. driftsstandsning i den
gode fiskeperiode efter jul og brand-
skade på et af skibene, der alene ko-
stede os 5-6 uger. Reservedels-vanske-
lighederne har man nu overvundet,
fordi man har viet dette spørgsmål den
største opmærksomhed. Men mangelen
på bedding og reparationsværft er
meget mærkbar. Det er den store mi-
nus-faktor, ikke blot for vore line-
skibe, men for samtlige fiskere og for
dens sags skyld også for hele den tra-
fikerende flåde.
— Er der sket en mærkbar udvikling
i det grønlandske fiskeri i de år, De
har virket heroppe?
— Ja, det kan man godt sige. Der er
interesse for at drive et mere tids-
svarende fiskeri. Man kan pege på
mange grønlandske fiskere, der har
forestået at drive fiskeri med en god
indsigt og dygtighed. Mange af de
grønlandske fiskere står ikke tilbage
for andre nationers fiskere. F. eks.
i rejefiskeriet har grønlænderne ikke
længere noget at lære.
— Hvad vil De så lave, når De rej-
ser herfra?
— Jeg rejser tilbage til Norge, hvor
jeg har fået tilbud om at være med i
udviklingsarbejdet i norsk fiskeri.
— Er norsk fiskeri ikke udviklet
nok?
— Fiskeriet er genstand for en sta-
dig udvikling. Vi har givet alt for
mange lærerpenge ud for perioder, vi
har ladet os agterudsejle. For tiden
ligger vi godt fremme, og de gælder
det ikke blot om at holde stillingen,
men at gå endnu videre frem. — Og
det er det, som lokker mig, sluttede
Wiggo Lund.
12