Atuagagdliutit - 29.09.1966, Blaðsíða 16

Kontakt med omverdenen
er særdeles vigtigt
Jeg tror, at vi bedre lærer os at kende gennem kulturel påvirkning ude-
fra og derigennem bedre kan forstå vort særkende, udtaler skoledirek-
tør Chr. Berthelsen, der fylder 50 år den 7. oktober.
Skoledirektør Christian Berthelsen fylder 50 år den 7. oktober. Chr. Ber-
thelsen er en af de meget få grønlændere, der har opnået en af de højeste stil-
linger i Grønland. Posten som skoledirektør er en af de mest krævende i dagens
Grønland. Ingen anden grønlænder har så mange medarbejdere under sig som
skoledirektøren. Det er sandelig ikke let at skulle stå i spidsen for en institu-
tion, der er i rivende udvikling, og hver dag at skulle tage stilling til de mange
problemer, som udviklingen på det skolemæssige område fører med sig. Men
Chr. Berthelsen er en besindig mand, der magter at samler trådene, og som
har vundet tillid blandt sine danske og grønlandske medarbejdere.
Chr. Berthelsen er født i Godthåb.
Efter et efterskoleophold kom han til
seminariet i Godthåb, hvorfra han tog
afgangseksamen i 1936. Samme år rej-
ste han til Danmark på videre ud-
dannelse og tog dansk lærereksamen
fra Jonstrup statsseminarium i 1941.
Efter befrielsen kom han tilbage til
Grønland. I to år virkede han som
efterskoleforstander og skolekonsu-
lent i Julianehåb og var derefter ef-
terskoleforstander i Egedesminde i ad-
skillige år. Han kom til Godthåb i
1955, hvor han året efter udnævntes
til oplysningskonsulent og formand for
Vælg den driftssikre,
moderne hjemmefryser
ATLAS CRYSTAL FREEZER 175
Atlas garanterer kvaliteten, og
det betyder: brugsrigtig indret-
g ning, driftssikker teknik, elegant
design. Crystal Freezer 175 rum-
mer 175 liter og måler: højde
101,5 cm inklusive top, bredde
80 cm, dybde 62 cm.
bestyrelsen af Det grønlandske For-
lag. Han konstitueredes i skoledirek-
tørembedet i 1960, og året efter blev
han udnævnt.
INTENSIVERET OPLYSNING
Stillingen som oplysningskonsulent
var nyoprette, da Chr. Berthelsen
blev udnævnt til at beklæde denne
post. Det var en krævende stilling,
som til gengæld bød på mange inter-
essante opgaver.
— Jeg har været meget glad for ar-
bejdet som oplysningskonsulent, udta-
ler Chr. Berthelsen. Det var en meget
interessant stilling for en dobbeltspro-
get, og jeg fik lejlighed til at komme
i kontakt med mange forskellige men-
nesker. Man havde ingen faste ret-
ningslinier, men prøvede på at udnyt-
te de forhåndenværende muligheder
for at opnå folks medleven i det al-
mene oplysningsarbejde. I dag savner
jeg den kontakt med folk, som jeg
Kineruk isumangnah'ox
Keritifsivik moderneussox
ATLAS CRYSTAL FREEZER 175
Atlas pitsauvdluinåssutsimut
KulamavéncutauvoK, imåipor-
dlo: iluarsartunera atorneKar-
nigssånut encortoK, ingerdlanera
isumangnaitsoic, kussanartumik
ilusilik. Crystal Freezer 175 ima-
KarslnauvoK 175 literinik ukulo
ugtutigalugit: portussusia: 101,5
cm, nua ilångutdlugo, silissusia
80 cm, itissusia 62 cm.
FLEISCHMANN
INTERNATIONAL

FORSKELLEN.
ATLAS
ER BEDRE!
LEVERANOBR TIL DET KGL. DANSKE HOF

EN RIGTIG MODELJERNBANE
MED MASSER AF TILBEHØR
SVENDBORG
-VARME
- med olie-ovne i særklasse:
OLIEOVNE
0203
og 0205
Svendborg olieovne er drift
sikre, økonomiske og påli-
delige og brænder både
gasolie og petroleum. -
Kr. 840.00-1050.00. Bund-
plade ekstra kr. 60.-. Bro-
chure sendes uden forbin
dende. Priserne er excl. oms
L. LANGE & Co.
GI. Kongevej 70-72, København
(01) *21 99 41

1 HHt'
ii iÆB
1811
1

havde under mit arbejde som oplys-
ningskonsulent. Arbejdet i skoledi-
rektionen er meget tidskrævende, men
alligevel har jeg stadig føling med
oplysningsarbejdet som medlem af
oplysningsrådet. Jeg mener, at de
mange nye ting, der bliver indført,
gør det nødvendigt at intensivere op-
lysningsarbejdet. Dette kan kun opnås
ved at vække folks interesse, ikke
mindst i tilflytterbyerne.
— Hvordan kan man bedst øge op-
lysningsarbejde?
— Der findes mange midler, men
alle ved, at mulighederne er begræn-
sede. Efter min mening er radiofonien
en meget vigtig oplysningsfaktor, og
sikkert også et af de bedste midler til
at bringe oplysning ud til den brede
befolkning. Jeg håber ligeledes, at
tanken om lokal fjernsyn kan blive
til virkelighed i overskuelig fremtid.
Arbejdet i skolen og oplysningsarbej-
det går hånd i hånd. Jeg lægger me-
get vægt på, at der gøres en øget ind-
sats på begge fronter.
KRAVENE MÅ IKKE SLÆKKES
— Bør man i Grønland stræbe efter
den samme undervisning som den,
man får i Danmark?
— Hvad angår dette spørgsmål,
burde vi skolefolk selvfølgelig rette
os efter de retningslinier, der er ud-
stukket af politikerne. Vi burde i
Grønland stræbe efter at opfylde de
samme krav som i Danmark, men til-
passet efter behovet heroppe.
Kravene i Danmark på det under-
visningsmæssige område bliver større
og større for hvert år, og det bliver
vanskeligere for os heroppe at følge
med. Men det vigtigste for os må væ-
re, at prøve at nå de mål, som vi med
rimelighed kan leve op til. Vi må ikke
give op på forhånd og sige: Vi kan
ikke følge med!
Man siger, at det ville være sundt
for den kulturelle udvikling, hvis
kravene heroppe var andre end i Dan-
mark. Men når man tænker på det
tekniske område, så er kravene på
dette felt stort set de samme i Grøn-
land som i Danmark. Derfor kan vi
ikke slække på kravene heroppe på
dette og andre fagområder.
Jeg lægger megen vægt på, at en
række vigtige stillinger bliver beklædt
med grønlændere. Det gælder også
det tekniske område. Vi kan ikke
fortsat slå os til tåls med, at grøn-
lændere altid skal være underordne-
de i de tekniske fag. Udviklingen må
gå derhen, at større byggearbejder
også ledes af grønlændere. Derfor er
det ikke nok, at man heroppe stiller
ringere krav, når det gælder den tek-
niske uddannelse.
— Skolelovsforslaget er blevet ak-
tuelt igen.
— Jeg er meget interesseret i de-
batten herom, og jeg er glad for, at
skolelovsforslaget var genstand for så
megen drøftelse. Man synes somme-
tider, at synspunkterne er for afvi-
gende. Der er nogle, som mener, at
det grønlandske sprog bør forsvinde,
og der er andre, som er af den opfat-
telse, at man først og fremmest skal
koncentrere sig om at bevare det
grønlandske sprog. Men synspunkter-
ne synes at stemme overens på et af-
gørende punkt. Man får det indtryk,
at de fleste ønsker, at det danske
sprog læres så meget som muligt, uden
at man derved sætter det grønland-
ske sprog i anden række.
Det vigtigste er at finde den bedste
udvej til løsning af sprogproblemet.
Hvis debatten kan resultere i dette,
er det for mig et stort fremskridt.
Vanskeligheden ligger i, at man sav-
ner klare politiske retningslinier. I
dag er det ikke klart, hvor meget man
bør lære det danske sprog, og hvor
godt man skal kunne det grønland-
ske sprog.
SPECIEL LÆRERUDDANNELSE!
—■ Man siger andre steder, at mo-
dersmålet er grundlaget for al dygtig-
gørelse. Det er desværre ikke tilfæl-
det i Grønland.
— Hvis man i Grønland vil for-
lange, at man skal beherske det grøn-
landske sprog, som det er tilfældet
med det danske sprog i Danmark, og
hvis det grønlandske sprog skal danne
grundlaget for al boglig lærdom, så
skal man kunne lære grønlandsk i
meget større målestok. Det kan måske
resultere i, at tilegnelsen af det dan-
ske sprog kommer i anden række. Jeg
tror, at placeringen af det grønland-
ske sprog i den grønlandske skole
ville volde mindre besvær, hvis vi i
dag havde tilstrækkelige grønlandske
lærerkræfter til rådighed.
— Vil det kunne lade sig gøre at
oprette en speciel uddannelse for læ-
rere i grønlandsk?
— Dette spørgsmål har jeg rejst i
„Grønlandsposten" som opfordring til
en debat. Lærere i det grønlandske
sprog skal idag være veluddannede
også i de almene fag. Jeg er meget
interesseret i at høre folks mening om
lærere, der udelukkende skal under-
vise i det grønlandske sprog. Der er
adskillige problemer, som knytter sig
til en sådan uddannelse. Hvordan skal
sådanne speciallærere placeres løn-
mæssigt og karrieremæssigt?
Jeg synes, at man bør være var-
som med påny at oparbejde en
lærerstand, som må slås med van-
skeligheder, hvad angår lønmæssig
placering og muligheder for kar-
riere.
DEN GRØNLANDSKE KULTUR
— Hvad mener De om den kultu-
relle udvikling i Grønland?
— Jeg hører ikke til dem, der prø-
ver på at lægge mærke til de kultu-
relle forskelle i det daglige. Påvirk-
ningen udefra lægger jeg meget vægt
på. Jeg tror, at vi bedre kan lære os
at kende gennem kulturel påvirkning
udefra. Det er min opfattelse, at vi
derigennem bedre kan forstå vort
særkende og komme i besiddelse af
den tolerance, der er en nødvendig
forudsætning for at komme i kon-
takt med omverdenen.
Men derfor vil jeg absolut ikke un-
derkende betydningen af, at den grøn-
landske kultur bliver gjort alment til-
gængelig netop i disse år. Det kan gø-
res gennem udstillinger på museet.
Jeg tror, at tiden nu er inde til at give
de kulturelle minder en værdig plads
i den grønlandske hverdag, og at det
skal gøres uden at skele til det øko-
nomiske. Jeg lægger også vægt på, at
man i bogudgivelserne må tage hensyn
til publikationer, der har relation til
den gamle grønlandske fangerkultur.
Den slags bøger findes på dansk, nem-
lig de bøger, der må betegnes som
luksusudgaver. I dag mangler vi mid-
ler til dette formål.
— Mener De, at udviklingen er til-
fredsstillende?
— Sommetider undrer jeg mig over,
at den jævne grønlænder, der mang-
ler tekniske forudsætninger, indord-
ner sig så hurtigt under de nye for-
hold, og jeg tvivler ikke på, at tileg-
nelsen på det tekniske område vil
blive betydelig lettere, hvis man in-
tensiverer undervisningen.
Når det gælder den historiske ud-
vikling i Grønland, er vi tilbøjelige
til at drage forhastede slutninger. Vi
Velholdt, dueblå, Vauxhall Super 101,
km-tal ca. 15—16000, sælges på grænseplader for 9500 kr. til evt. ferie-
rende pr. 1. nov. Henvendelse til:
Leo Christiansen, Udsigtsbakken 6, Birkerød.
KAGER
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekager - lagkagebunde
sandkager og andre skærekager.
kågårKat - kågérxaf åssigingifsut akulerii - kågérxat kajorfut - nøddekage
(xåxortarialik) - lagkagiliagssaf - sandkag!! - kågiidlo avdlaf avgugagssat
Repræsentation: B. INGERSLEV PETERSEN, Ramersgade 11, København K.
Skoledirektør Chr. Berthelsen.
glemmer tit, at der er sket store ting ,
i løbet af meget kort tid. Vi, som på
nært hold har fulgt udviklingen gen-
nem undervisningen i børneskolen i
tidligere tid og senere gennem skole-
arbejdet, har bedre forudsætninger
for at kunne se fordelene ved den
store omvæltning, der er sket i de
senere år.
Jeg er godt klar over, at nye folk,
der kommer fra Danmark ofte peger
på manglerne ved udviklingen. Der-
for taler jeg med de nye lærere for
at gøre dem de faktiske forhold be-
gribelige. Men på den anden side vil
jeg ikke udelukke det nyttige i, at de
nye folk har noget at kritisere. Vi, der
har haft med grønlandsarbejdet at gø-
re gennem årene, kan blive tilbøjelige
til at være ensidige. En mere retfær-
dig vurdering af udviklingen kan nås,
når resultaterne ses på baggrund af
to forskellige opfattelser.
UDBYGNING AF SKOLEVÆSENET
— Der er sket en rivende udbyg- ,
ning af skolevæsenet heroppe i de
senere år?
— Der har fundet en vældig udbyg-
ning sted i takt med forøgelsen af
antallet af skolesøgende børn. I dag
er der ca. 7000 skolebørn i Grønland.
Og der omkring 500 elever på ung-
domsskolerne. Dertil har vi 500 lære-
re, timelærere medregnet. Halvdelen
af samtlige lærere er udsendte.
Udbygningen af skolevæsenet mær-
kes også på administrationsarbejdet.
Til at begynde med havde skoledirek-
tionen en jurist og en kontordame til
rådighed. I dag er personalet på skole-
direktionen steget til 12.
Skoledirektionen har ikke alene
med børneskolen og ungdomsskolerne
at gøre. Den arrangerer også kurser
og står for lærlingeuddannelsen. Sko-
ledirektionen har også med uddannel-
sesrådets arrangementer at gøre og
er ligeledes meget engageret i skole-
byggeriet. I sager, der angår skole-
byggeriet, bliver skoledirektionen al-
tid spurgt fra ministeriets side.
Skoledirektionen varetager det pæ-
dagogiske og den administrative om-
råde. Derved forberedes skolevæsenets
overgang til Undervisningsministeriet.
Der sigtes på, at skoledirektionen ved
overgangen beholder så mange be-
føjelser som muligt. Ifølge G-60-be-
tænkningen sker overgangen til un-
dervisningsministeriet i 1970.
Julut.
OFFICIELLE MEDDELELSER
N ALUNAERUTIT
Stemmemodtagere
„Stemmemodtagere ved kommende fol-
ketingsvalg og folkeafstemninger i Grøn-
land på flyvepladser, vejrstationer m. v.
uden for den kommunale inddeling.
Jeg skal herved oplyse, at Ministeriet
for Grønland i henhold til § 29, stk. 3, i
loven om folketingsvalg i Grønland har
bemyndiget følgende personer til at funge-
re som stemmemodtagere ved kommende
folketingsvalg og folkeafstemninger i
Grønland:
1. Stationslederen på Station Nord,,
2. Stationslederne på Danmarkshavn,
3. Stationslederen på Daneborg,
4. Stationslederen i Mesters Vig,
5. Stationslederen på AputitéK,
6. Stationslederen på Tingmiarmiut,
7. Stationslederen på K’utdleK.
8. Forbindelsesofficeren på Thule Air
Base.
Bemyndigelserne kan til enhver tid til-
bagekaldes af Ministeriet for Grønland.
Landshøvdingen over Grønland,
Godthåb, den
P. 1. v.
Jørgen Reventlow.
16