Atuagagdliutit - 29.09.1966, Page 18

Grønland har den største
fødselspromille i verden
Det største sociale problem i Grønland er, at der fødes så mange børn
uden for ægteskab. I Godthåb fødes der således over 50 pcf. af samt-
lige børn uden for ægteskab, fastslår overlæge Bent Harvald.
Efter ni måneders virke på lands-
hospitalet i Godthåb er overlæge dr.
med Bent Harvald nu vendt tilbage
til Bispebjerg Hospital, hvorfra han
var udlånt. Overlægen har fået meget
ud af sit ophold i Grønland, og resul-
tanterne af hans undersøgelser er
yderst interessante.
Han udtaler således til „Berlingske
Aftenavis":
„Det er ikke sjældent, at en grøn-
landsk pige har 20-40 forskellige sek-
suelle kontakter på en uge. Men man
må ikke se på promiscuiteten i Grøn-
land under en dansk synsvinkel. Den
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
W HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT, OVER HELE
VERDEN
har sandsynligvis sin oprindelse i et
livsmønster, hvor den kunne medvirke
til at befolkningen under de hårde
livsvilkår kunne overleve talmæssigt.
Prostitution for penge ser man ikke
i Grønland, de grønlandske kvinder
er på ingen måde beregnende.
I ældre tid var det nok nødvendigt
i Grønland at alle kvinder var gra-
vide når som helst, de kunne være
det for at befolkningen kunne opret-
holdes. Børnedødeligheden var meget
stor og de fleste voksne døde i en ung
alder.
Men i dag oplever man i Grønland
en befolkningseksplosion. Grønland
har en fødselspromille på over 50, den
største registrerede i verden (Dan-
marks er 17). Inden for de sidste 10
år har man i Grønland reduceret dø-
deligheden til næsten dansk standard,
tuberkulosen er trængt tilbage, og man
har omtrent danske forhold. Også bør-
nedødeligheden er bragt ned. Man har
ikke haft mulighed for at tilpasse be-
folkningstilvæksten til den nye situa-
tion, der er opstået i løbet af så få
år“.
FORSØMTE BØRN
Overlægen fastslår, at det størate
sociale problem i Grønland er, at der
fødes så mange børn uden for ægte-
skab. I Godthåb fødes således over 50
pct., af samtlige børn uden for ægte-
skab, og i samme by har ca. 20 pct. af
børn, der fødes af grønlandske mødre,
danske fædre.
Herom fortæller overlæge Bent Har-
vald:
A/s EM. Z. SVITZERS BJERGNINGS-ENTREPRISE
Svitzerip KaKitsiniutauteKarfia
GRUNDLAGT 1833
tiingavilerneKarpoK 1833
TELEGRAM-ADRESSE: ,,SVITZERSALVAGE“ KØBENHAVN
m/s „SIGYN" som var stationeret i Grønland i sommer
m/s „SIGYN" aussaK måna Kalåtdlit-nundmtoK
Bjergning, bugsering, undervandssvejsning og -skæring,
skibsreparationer og dykkerundersøgelser
KaKitsiniarneK, kalingneK, imap iluane svejsinen avguinerdlo umiar-
ssuamik iluarsåussineK aricartartutdlo atordlugit misigssuissameK
„Vi havde det på nærmeste hold
f. eks. ved uddannelse af fødselshjæl-
persker. Der uddannedes 10-15 fød-
selshjælpersker ad gangen. Kun en
enkelt af dem var gift, men de havde
alle et eller to børn hjemme. De bor
fire eller flere sammen i små huse,
hvor børnene ofte må passe sig selv.
Der er ganske vist børneparkering på
hospitalet, men kun til et begrænset
antal og kun til børn under tre år.
Fødselshjælperskeme under uddan-
nelse skal passe deres arbejde på af-
delingen og passe undervisningen. Når
de kommer hjem skal de klare både
lektier og børn.
Langt de fleste indlæggelser på min
afdeling på landshospitalet var børn.
Vi fik mange af disse små meget for-
sømte børn af ugifte mødre. De havde
lus og fnat og var psykisk lidende,
fordi de havde gået for meget rundt
alene.
Men mødrene var meget søde ved
dem, — de kom hver aften og elskede
de små og blev elsket af dem igen.
Børnemishandling i egentlig forstand
ser man ikke i Grønland. Jeg har al-
drig set et grønlandsk barn blive slå-
et".
INGEN INTERESSE
FOR PRÆVENTION
At der fødes så mange børn i Grøn-
land skyldes blandt andet, at grøn-
lænderne i almindelighed ikke er in-
teresseret i at bruge præventive mid-
ler. Nu vil man gøre fremstød for
familieplanlægning, men det er en
meget vanskelig sag, siger overlæ-
gen og fortsætter:
„Det er de bedste begavede blandt
grønlænderne, der er interesserede i
at anvende de forebyggende metoder,
men det vil sige, hvad der vindes på
den ene front, tabes på den anden.
Jeg undersøgte samtlige svangre kvin-
der i Godthåb for blodmangel og fik
samtidig oplysninger om mange an-
dre forhold. Selv kvinder med 7-8
børn sagde, at de gerne ville have
flere. Kun i Godthåb kan man konsta-
tere, at fødselspromillen går en lille
smule ned.
Spørgsmålet om abort indgår næsten
ikke i grønlandske kvinders bevidst-
Behagellg og sporty herre-nylonjakke i
Elaston. Varm, praktisk og stærk model.
Forhandles af de forende private for-
retninger på Grønland.
et
produkt
fra
GRØNLANDS INDKØBSRING A/S
hed, kun meget få grønlandske kvin-
der kan forestille sig den mulighed at
få svangerskabet afbrudt, selv om lo-
ven hjelmer ret.
Mødrehjælpen er nu ved at vinde
indpas i Grønland. Det er et karak-
teristisk træk, at kvinder, der ønsker
abort siger, at de vil have det, fordi
de selv har haft det forfærdeligt som
barn født uden for ægteskab.
KØNSSYGDOMME
Om gonorré-bekæmpelsen i Grøn-
land fortæller overlæge Harvald, at
den, så vidt man kan se, ikke svarer
til forventningerne. Man startede sid-
ste år en kampagne, hvor en læge og
en laboratorieassistent i havnebyer og
udsteder undersøgte og behandlede
ugifte mellem 15 og 30 år, der kunne
være udsat for smitte. Der var en ty-
delig nedgang i antallet af tilfælde ef-
ter kampagnen. Men mange steder er
tallene igen oppe på de gamle højder.
Grønlænderne har svært ved at tage
sygdommen alvorligt. Selv om det er
samme gonokok, der forårsager syg-
dommen hos grønlændere og danske,
arter sygdommen sig ganske anderle-
des hos grønlændere. Den har et langt
mildere forløb hos grønlændere og er
ofte næsten symptomløs.
Mens underlivsbetændelse er en
hyppig følge af gonorré hos danske
kvinder, er den meget sjælpen hos
grønlandske. I Danmark bliver mange
kvinder sterile på grund af betændelse
i æggelederne efter gonorré. Men det
er sjældent i Grønland. Dr. Harvald
så nylig en kvinde, der havde haft
gonorré 10-15 gange, men som derefter
havde fået det ene barn efter det an-
det.
Hos danske er forsnævring af urin-
røret en hyppig komplikation, men
ikke hos grønlændere. Betændelse i
blærehalskirtlen er ligeledes en hyp-
pig komplikation hos danske, men den
er sjælden hos grønlændere.
Den intensive undersøgelse for go-
norré hos grønlænderne afspejler til
en vis grad de seksuelle vaner, som
hos grønlænderne på mange måder ad-
skiller sig fra det danske mønster.
Gonorré blandt mindreårige er så-
ledes slet ingen sjældenhed. Nylig er
der oprullet en hel lille epidemi blandt
6-10 årige i et udsted i Godthåb-di-
striktet. Allerede distriktslæge Alf.
Bertelsen, der var i Grønland i en
årrække efter 1904, og skrev et fire-
binds værk om grønlandske forhold,
var inde på, at børneseksualiteten var
en almindelig ting i Grønland og i
grønlændernes øjne på ingen måde no-
get diskriminerende. Han berettede
om grønlandske forældre, der fejrede
deres første opdagelse af deres børns
seksualitet med en dansemik.
Ved enhver bedømmelse af grøn-
landske forhold, slutter overlæge Har-
vald, må man tage i betragtning, hvor
svært det er at være grønlænder i
dag, da grønlænderne er ved at gå
over til en ny livsform så vidt for-
skellig fra deres oprindelige.
Formålet med bopælsbetingelsen:
Aflønning på grønlandske
vilkår i seks måneder —
siger landsrådets udvalg i sin betænkning — Muligheden for at be-
grænse adgangen for en person fil at løse flere næringsbreve foreligger
ikke med hjemmel i næringsloven.
Udvalgets betænkning og indstilling
vedrørende udkast til kgl. anordning
om ikrafttræden i Grønland af næ-
ringsloven:
Udvalget har gennemgået nærings-
lovens enkelte bestemmelser og sam-
menholdt dem med de afvigelser, som
foreslåes i udkastet til kgl. anordning.
Det af landsrådet på den ordinære
samling i 1965 fremsatte ønske om bi-
beholdelse af bopælskravet for op-
nåelse af næringsbrev er opfyldt ved
lovens § 32 og ved formulering af be-
stemmelserne i udkastet til kgl. an-
ordning.
„Udvalget skal tilkendegive, at for-
målet med bopælsbetingelsen kun an-
ses for opfyldt, såfremt den pågæl-
dende i de 6 måneder forud for næ-
ringsbrevets udstedelse har været af-
lønnet på grønlandske vilkår".
Udvalget må konstatere, at såfremt
en person opfylder de i loven fast-
satte betingelser for opnåelse af næ-
ringsbrev, har den pågældende krav
på at få næringsbrev udfærdiget. Man
har i udvalget drøftet muligheden for
at begrænse adgangen for en person
til at løse flere næringsbreve, men må
konstatere, at sådanne muligheder
ikke foreligger med hjemmel i næ-
ringsloven.
Ved næringslovens ikrafttræden vil
der kun være mulighed for at udfær-
dige næringsbrev til personer eller
selskaber som agter at udøve virk-
somhed indenfor handel, håndværk
eller industri og vognmandsbranchen.
Virksomhed som restauration, hotel,
pølsevogn o. 1. vil ikke mere kunne
drives i henhold til næringsbrev. Ud-
valget skal derfor anbefale, at den af
landsrådet tidligere fremsatte henstil-
ling om ikraftsættelse af den danske
beværterlov i Grønland følges snarest
muligt, således at grundlaget for de
ovenfor nævnte virksomheders drift
kan reguleres ved bestemmelserne i
beværterloven. Tilsvarende forhold
gør sig gældende for en del andre
virksomheder, som i Danmark har sine
forhold reguleret ved forsikringslov-
givningen og lovgivningen om banker
og sparekasser m. m.
Udvalget kan endvidere foreslå, at
den adgang som indehavere af næ-
ringsbrev i Grønland hidtil har haft
til fra båd eller skib at udøve nærings-
virksomhed og besejle pladser i Grøn-
land opretholdes.
„Udvalget er opmærksom på, at den
ICGH i medfør af erhvervslovens § 16
tillagte eneret til indførsel af visse
varer eller varegrupper opretholdes".
Med disse bemærkninger og med
handelsministeriets tilsagn om at an-
søgninger om dispensation fra lovens
bestemmelser vil blive forelagt Lands-
høvdingen over Grønland til udtalelse
skal udvalget indstille, at landsrådet
tiltræder det forelagte udkast til kgl.
anordning om næringslovens ikraft-
træden for Grønland.
En andens idé
Landsrådsmedlem Ricard Petersen
har ønsket at gøre opmærksom på,
at tanken om, at statsbevillingen på
53.000 årligt til julekost og kongekost
anvendes til f. eks. forsamlingshusbyg-
geri i stedet for, ikke stammer fra
ham selv. Derimod så han gerne, at
bevillingen blev bevaret til et socialt
formål. Som omtalt i sidste nummer
vedtog landsrådet på Ricard Petersens
initiativ at foreslå julekost og konge-
kost afskaffet.
PETE BROS TOBACCO MANUFACTIJRERS
18