Atuagagdliutit - 29.09.1966, Síða 24

Kateketen
ajoKe
Man skal sikkert være grønlænder
eller også have boet mange år i Grøn-
land for virkelig at have en fornem-
melse af, hvad den grønlandske kate-
ket har betydet gennem slægtled. I
en grad, som vor tid med dens ensi-
dige betoning af effektivitet og dens
voldsomme fremmarch af dansk kul-
tur (eller mangel på kultur) har van-
skeligt ved at forestille sig, har kate-
keter gennem sit jævne og stilfærdige
virke inden for skole og kirke været
med til at præge sit folk, af hvis midte
han er udgået. I vor tid er det ikke på
mode at uddanne sig til kateketer. Det
synes i det hele taget ikke at være så
meget på mode at vælge sin uddan-
nelse på seminariet. Et væld af ud-
dannelsesmuligheder tilbydes vore
unge mennesker. Manges interesse sy-
nes at gå i retning af det tekniske.
Og på seminariet tilbydes mange an-
dre specialer end det teologiske, som
sigter på et arbejde inden for kirken.
Det er kun godt, at Grønland i dag
er i stand til at tilbyde alt dette. Men
om mange af de ofte vellønnede og
udmærkede stillinger, unge grønlæn-
dere i dag kan uddanne sig til, gæl-
der det, at det er tvivlsomt, om inde-
haveren af stillingen nogen sinde vil
komme til at øve en sådan indflydelse
i sit folk, som den jævne kateket
gennem generationer har gjort det.
Uden at være åndshøvding, men i ste-
det den jævne og trofaste tjener for
sine landsmænd har den grønlandske
kateket hovedæren for, at analfa-
betisme i årtier i det store og hele har
været ukendt i det meste af Grøn-
land. Der tales og skrives nu meget
om, hvor meget der er at indhente
på den oplysningsmæssige front. Det
kunne måske være på sin plads en-
gang imellem at glæde sig over, hvor
gode kundskaber og færdigheder den
almindelige grønlænder har. Det er
ikke mindst kateketernes fortjeneste.
Uddannelsen på det gamle seminarium
og på de skiftende særlige kateket-
skoler var måske ikke så „fornem",
som den, der tilbydes i dag. Men den
var solid. Og personligheder fostredes,
som tog ud, ofte på små og afsides •
liggende pladser, og gjorde dagens
jævne og solide gerning i skole og
kirke. Det var folkets egne, og som
sådanne havde de — og har de —
folkets tillid.
Når man i denne forbindelse især
tænker på, hvad den grønlandske ka-
teket har betydet for kirken her-
oppe, så må det nok indrømmes, at
det, der blev talt i de beskedne skole-
kapeller og kirker, ikke altid var af-
grundsdybe sandheder, men det var
tilforladelig tale. Her lød jævne ord,
der tolkede den grønlandske menig-
heds glæde og trang til lovsang, og
her lød ægte og jævne ord, der hjalp
den knugede gennem sorgen, altsam-
men talt af en, der hørte til midt i
folket, en, som forstod sit folks tanke-
gang og behov. Når den grønlandske
kirke fremdeles er placeret midt i sit
folk, kan kateketen uden tvivl tage
hovedæren herfor. Vel var der — og
er der — svage brødre imellem og
ikke alle har gjort sig fortjent til hel-
genkroning. Hvem har i øvrigt det?
Men kateketen har været hyrde for sin
hjord, ikke mindst på udsteder og bo-
pladser.
Det er beklageligt, at denne stilling
ikke mere er så tillokkende for de
unge mennesker, men retfærdigvis
må det også siges, at de myndigheder,
der sidder på pengekassen, heller ikke
har gjort meget for at gøre den til-
lokkende. For sit kirkelige arbejde
honoreres kateketen særskilt, efter at
kirke og skole blev skilt, men når man
nu ser, hvor meget kateketens anden
arbejdsgiver, skolen, kan tilbyde i ho-
norarer for andet ekstraarbejde, spør-
ger man sig selv, hvorfor det skal
være så svært at komme igennem med
sine indstillinger om en rimelig afløn-
ning af kateketens kirkelige arbejde,
som jo er noget alt andet end et til-
fældigt ekstra arbejde, ja, i virkelig-
heden er et højt kvalificeret arbejde,
der stiller store krav til modenhed,
dygtighed og kundskaber, ikke mindst
i denne tid, hvor kirken skal lægge
sit budskab frem i en situation, der er
langt mere kompliceret end tidligere.
Når man i Grønland har en kirke, der
i sin struktur er således beskaffen, at
man slet ikke kan klare sig med præ-
sterne alene, hvorfor skal så det ar-
bejde, som nødvendigvis må udføres
af kateketen, være så usselt honore-
ret? Mange kvalificerede folk holder
sig tilbage, ikke af lyst, men fordi der
lokkes med så mange andre, bedre af-
lønnede tilbud. Og de unge under ud-
dannelse betakker sig, når de ikke har
udsigt til at få deres arbejde ordentligt
betalt.
Der er folk, måske mange, der har
den ejendommelige opfattelse, at kir-
keligt arbejde ikke behøver at blive
tilgodeset med en rimelig aflønning.
Man må føle et kald dertil, og så må
man kunne leve af luft! Som om ikke
allerede Mesteren selv slog fast, at
„arbejderen er sin løn værd". Det
nuværende aflønningssystem er så
ejendomeligt, at det indebærer, at f.
eks. en kateket, der jo også er lærer,
for at have to overtimer om ugen op-
pebærer en ekstraindtægt på omtrent
500 ki-. om måneden, medens den sam-
me kateket for sit kirkelige arbejde
modtager mindre end 250 kr. om må-
neden, uanset det fordres af ham, at
han til hver søndag skal udarbejde en
prædiken, holde gudstjeneste, føre kir-
kebog, drive sjælesorg o. s. v. Det er
nu mærkeligt, sagt på en meget pæn
måde.
Der er grund til at forvente, at kå-
rene kan blive udbedret, efter at vi
har fået kirkeministeriet til at tale vor
sag. Kateketerne — og organisterne —
fortjener det.
Det er ikke stedet her til at diskutere
faglige problemer. Dertil har vi f. eks.
„Skole og Kirke"-bladet. Opfat blot
disse linjer som en hilsen til den grøn-
landske kateket, som den grønlandske
kirke skylder mere, end man ofte fo-
restiller sig.
ser
Navne
Som mange af læserne vil erindre,
gerådede adskillige for et par år si-
den ud i en vældig diskussion om
navngivning i Grønland. Hvad skal
man have lov til at kalde sit barn, og
hvad skal man ikke have lov til at
kalde det?
Det er ikke tanken her at genoplive
denne diskussion. Problemet blev den-
gang belyst under flere forskellige
synsvinkler, og bl. a. blev vistnok
også den misforståelse ryddet af vejen,
at meningen med navneartiklerne var
den, at nu skulle de grønlandske nav-
ne udryddes. Hensigten var i og for
sig den modsatte: at finde frem til
gode grønlandske navne, og få sat en
stopper for navne (især udefra im-
porterede navne), der må forekomme
at blive belastende for barnet.
På præstekonventet i Holsteinsborg
blev dette vigtige, men vanskelige
spørgsmål taget op til behandling. På
foranledning af en af de grønlandske
præster blev konventet enigt om at
søge udarbejdet og autoriseret en li-
ste over de grønlandske fornavne, som
uden videre vil kunne tildeles et barn.
Forholdet er jo det, at præster og
kateketer, som er de ansvarlige for de
navne, der bliver tildelt børnene ved
dåb og navngivning, ikke har nogen
som helst rettesnor med hensyn til,
hvilke navne man må sige ja til og
hvilke man må afslå. Skik og praksis
og et fornuftigt omdømme er det, som
man har at holde sig til. Med hensyn
til ikke-grønlandske fornavne, altså
både danske og mange andre i Dan-
mark tilladte fornavne, forholder det
sig sådan, at der af kirkeministeriet
er udarbejdet en liste over de navne,
der er godkendt. Den retter vi os også
efter i Grønland, således at vi ikke
giver tilladelse til anvendelse af et
navn uden for denne liste, før vi har
søgt ministeriet herom. Men listen
omfatter ikke grønlandske navne. Da
præsterne gerne søger gode grønland-
ske navne holdt i live, vil der nu — i
øvrigt også på kirkeministeriets op-
fordring — blive forsøgt udarbejdet
en liste over de grønlandske navne,
man gerne ser godkendt. Men dette
formål er der nedsat et navneudvalg
(visitatsprovsterne Otto Sandgreen og
Rink Kleist, pastor Samuel Olsen og
provsten), der skal fremkomme med
et forslag til ministeriet. Det er klart,
at en liste over godkendte navne al-
drig vil kunne blive udtømmende, men
den vil kunne blive en god rettesnor
for dem, der skal råde og vejlede for-
ældrene, nemlig præster og kateketer.
ser
kalåliussariaKarsimasaoK imalunit
ukiorpålugssuit Kalåtdlit-nunånitaria-
Kåsavdlune misigivdluåsagåine. kalåt-
dlip ajOKip kinguåringne KanoK ilua-
Kutautigissusia. nalivta igdluinarsior-
dlune angussaKarnerunigssamik pi-
ngårtitsinermine danskitdlo kulturiå-
nik tigusiniardlune tamaviåmermine
(imalunit danskit kulturiånik amigau-
teKardlune tamaviåmermine) påsiv-
dluarsinåungilå ajoKip pingårniarna-
ne nipaitsumigdlo atuarfingme OKa-
lugfingmilo sulinermigut inuiaKatine
pilerfigissane KanoK agtigissumik su-
nersimagai. nalivtine ajoKingorniar-
dlune iliniarnigssaK Kanganisaugine-
Kalerpoic. iliniarfigssuarmime iliniar-
neK moderniungitsutut issigineicaler-
simassutut ipoK. inusugtortavut ilini-
arfigssarpagssuaKalersimåput. Kavsit
soKutigissait teknikip tungåniput. se-
minariamilo ingmikut angnertuneru-
ssumik iliniagagssat Kavsit ugperissar-
siornermut taimalo ilagingne suliner-
mut tungassungitsut neKerorutigine-
Kartarput. ajungikaluaKaon Kalåtdlit-
nunåta nalivtine tamåko neKerorutigi-
sinaungmagit. atorfitdle pitsaoKissut
Kavsitigutdlo akilerdluagaussut kalåt-
dlit inusugtortaisa uvdlumikut iliniar-
figisinaussait angussissimingnut ku-
larnartoKameruput atorfiligkatik tai-
måitut atordlugit inuiaKatimingnut i-
ma agtigissumik suniuteKarsinauner-
sut sordlo ajoKe pingårniångitsoK ki-
nguårigpagssuarne suniuteKarsima-
ssok. anersåkut piginaunertorssungi-
kaluardlune pingårniarnanile ilumor-
dlunilo nunamatiminut kivfartorner-
migut kalåleK ajoKe atanunauteKar-
poK ukiorpålugssuarne atuarsinauna-
nilo agdlagsinåungineK Kalåtdlit-nu-
nåta angnerssåne atutingingmat. må-
nåkut OKatdlisigineKardlunilo agdlau-
serineKartaKaoK Kåumarsainerup tu-
ngågut KanoK agtigissumik angussag-
ssaKarneK. pissusigssamisusaordle ilå-
nikut nuånårutigissåsavdlugo kalåtdlip
inuinaup KanoK ilisimassaKartigaluni-
1q pisinautiginera. tamåssalo mingne-
rungitsumik ajonit iluaKutåussusiat
nersomeKautigssåtdlo seminariame pi-
sorKame ajoKernatdlo iliniarfine ni-
keKåtårtune iliniartitauneK imaKa uv-
dlume neKerorutaussutut „kåkagpa-
lugtigingikaluarpoK," Kajangnaitsu-
migdle suliauvoK. inuit pingårutenar-
tut pilersisimavai autdlartitagkane
Kavsinik nunaKarfinguanut mikivdlu-
tigdlo avingarusimaKissunut, tamåku-
nane suliarititardlugo uvdlormut su-
liagssaK pingårniångitsoK, atuarfing-
me ilagingnilo suliaK KajangnaitsoK.
inuiaKataisa nangmingneK ilagait, tai-
maitdlutigdlo inuiait tatigingningnerat
pigåt.
tamatumunga tungatitdlugo emar-
sautigigåine kalåtdlip ajoKip ilaging-
nut månitunut KanoK pingåruteKarti-
gissusia, imåinerartariaKarpoK OKa-
lugfingne åmalo OKalugférånguane a-
tuarfiutigissune OKalutigissat tåssau-
juåinångikaluartut sagdlusuissutit iti-
sorssuit, taimåitordle OKalusiussarput
ugpernartut. tamåkunane tusarssau-
ssarput oKautsit pingårniångitsut, ila-
git kalåtdlit unersiutigingnigkusung-
nerånik unersiutigingningnermigdlo
nuånarissaKarnerånik nalunaerutau-
ssut; tamåkunane tusarssaussarput o-
Kautsit pingårniaratik piviussorpalug-
tut nanertugaussumik aliasungneranit
ikiuissut, tamarmik inuiait nangming-
neK ilagissånit anissut, inuiaKatime
isumaliortausiånik pissariaKagånigdlo
påsingnigtumit. kalåtdline ilagissuseK
inuiangne inigssisimauåsagpat Kulari-
ssariaKångitsumik ajoitip tamåna a-
tarKinautigssarå. soruname akornåne
sånginerussortaKartaraluarput tamå-
kivigdlutigdlo iluartutitatut pineKar-
sinaugunarnatik. kiname taimaing-
mat? ajoKile savautiminut pårssissu-
simavoK mingnerungitsumik niuverto-
ruseKarfingne asimioKarfinguanilo.
ajussårnaraluaKaoK atorfik tåuna i-
nusugtunut taima pilerinarungnaerti-
gisimangmat. erKortumigdle OKarta-
riaKarpoK nålagkersuissut Kutdliussut
aningaussivilissartut tamåna pileri-
nartungorsarsimångikåtaoK. ilagissut-
sime atuarfingnilo suliat avigsårmata
ajoKe ilagingne sulinine pivdlugo ing-
mikut akigssarsiaKalerpoii (honorar),
takugåinile ajoKip kivfartorfiata åipå-
ta atuarfiup ajoKip sulivfigssåta ava-
tåne suliagssanut avdlanut KanoK a-
kilisinaunera, ingminut aperissaria-
KartarpoK: ajoKip ilagingne sulinera
pitsaunerussumik akilerneKancuvdlu-
go sujunersutigissaussaraluartut sok
taima ajornartorsiuteKartigissarnersut.
ajOKivme ilagingne suliå tåssåunging-
mat ingmikut nalautsornerinarmik su-
liaK, tåssauvdlunile iliniardluarfigisi-
mavdlugo pisinauvfigivdluardlugo su-
liaK, sulissuminut inerisimåssusermik
pikorissusermik ilisimassaKåssuser-
migdlo piumavfigingnigtoK, mingne-
rungitsumik nalivtine pivfigssame pi-
ssutsinilo Kanganit ajornartorsiute-
Karneruvdlune ilagissutsip nalunaiau-
teKarfigssaine. Kalåtdlit-nunane ila-
gissuseKaråine pissutsine nåpertor-
dlugo imåitumik: palasit kisinaisa a-
tusavdlugit nåmagingnigsinåungitsu-
mik, sok tauva suliaK ajoKinit sulia-
rineKåsavdlune pissariaKartOK taima
akilernerdlugautigisava? inuit pisi-
nauvdluaraluit tunuarterput kajumi-
ginginermit pinago, kisiåne neKero-
rutinit avdlanit akilerdluarneKarneru-
ssunit nutsuneKaramik. inusugtutdlo
iliniartussut kajumigingilåt suliartik
iluamik akilerdluarneKåsangatingina-
miko.
inoKartarpoK imaKa amerdlasunik
erKumitsumik påsingnissusilingnik i-
lagingne suliaK akilerdluarniartaria-
KångitsoK. KaerKussauvfigtut misigi-
neKartariaKarsoråt tauvalo silåinåinaK
inussutigalugo! sordlume tåssa Nålag-
kavta nangmineK aulajangersimångi-
kå „sulissoK akigssarsiagssaminik pi-
ssariaKartoK." måna akilersorneKarneK
ima erKuméKuteKartigaoK: sordlo ajo-
Ke iliniartitsissussortaoK sapåtip aku-
neranut akunernik mardlungnik Kå-
ngiutortisagåine (iliniartitsissutut su-
liåne), Kåumåmut 500 kr. erKåine ing-
mikut akigssarsiagssarissariaKalersar-
pai. ajoKivdle tåussumarpiaup ilaging-
ne sulinerminut Kåumåmut 250 kr-nit
ikingnerussut akigssarsiarissariaKar-
tardlugit, nauk piumavfigineKaraluar-
dlune sapåtit tamaisa OKalusigssiorfi-
gisagai, nålagiartitsivfigisagai, kirke-
boge ingerdlatisagå, tarninik isuma-
gingnigtusassoK, il. il. kussanartumik
OKardlune: erKuméKaoK.
atugkat pitsångorsagausinaunigsså-
nik ilimasusavdlune pissutigssaKarpoK
kirkeministeriamileravta uvavtinut
tungassutigut igdlersortigisinaussavti-
ne. ajoKime påtagtussutdlo (organistit)
taimailiorfigissariaKarput.
Atuagagdliutine suliavtinut tunga-
ssut agssortussutigssåungitdlat. tama-
tumunga atorsinaussumik atuagagssia-
Karpugut „Atuarfit ilagitdlo“mik. må-
ne agdlautigissat kalåtdlimut ajoKimut
ilagsissutitut påsineKåinarilit, kalåt-
dline ilagissutsip akitsoKarfigissarta-
gånut Kavsinik ilimagissamit angner-
mik.
ser.
■ 1 BA L' ri CCA |
] FOR| SIKRING
Baltlcame sitdlimasineic
Jesu
lignelser
Den forlable son III
(Lukas ievang. 15, 11-31)
Jisusip
åssersutai
ernex témaraluartoK III
(Luk. ivangk. 15, 11-31)
huset, hørte han musik og dans, og han undrede sig over,
hvad der kunne være årsagen til dette.
nagdliutorslortitdlugit ernera angajugdleK narssåumipoK,
manale angerdlamut ingerdlavdlune. igdlo Kanigdligamiuk
nipiierssorpalåK Kitigpalårdlo tusåvai, tupigusugpordlo suna
pissutaussoK nalugamiuk.
Han kaldte på en af husfolkene og spurgte, hvad menin-
gen var med al denne lystighed. „Jo, din broder er kommet
hjem," sagde karlen, „og nu fejrer din fader hans vellyk-
kede hjemkomst med at servere fedekalven."
kivfat ilåt icaerkuvå aperalugulo nuånårnermut suna pi-
ssutaunersok. „nugkat tikingmat," kivfaK osarpok, „anger-
dlamut tikitdluarnera måna atåtavit nagdliutorsiuUgå nor-
rak puatdlarsagak savssardlugo."
Da blev den ældste son vred og ville ikke gå ind for at
være med, og så måtte faderen gå ud til ham. Men han
ville ikke deltage i festen for sin broders hjemkomst, hvor
meget faderen end nødte ham.
tauva ernera angajugdleK kamagpok, iserdlunilo nagdliu-
torsiokataujumajungnaerdlune. angume énlvigigaluarmane
iserKujuaraluarmanllo Katångiime tikinera pivdlugo nag-
dliutorsiokataujumångilak.
24