Atuagagdliutit - 29.09.1966, Blaðsíða 26

nunanut avcuanut tungassumemgit
Udviklins ren stagnerer
inusugtut sualugtajårtartut nålagauvfiup atulersitai
kineserit såkutut Kutdlersåt, Lin
Pao, ajugaujartuinarpoK Mao Tse-
Tungip utorKalilersup kingorårtigssa-
rigunagåtut tugdlerssortåtutdlo unang-
minerme. Lin Pao tåssåunguatsiarpoit
kajumigsårisimassoK sapåtip akuneri-
ne kingugdlerne Kiname aulagsagsi-
mårtitsinermut, ilåtigut inusugtut su-
alugtaj årtut nålagauvfiup atulersitai-
sa pilersitåinut. kineserit mumisitsine-
rata inusugtut tåuko, såkutunik aug-
palårtunik taineKartartut, neriutigai,
tåuko „aningaussautiligssuit Kajang-
narsiartornerånut" malungnautaussut
tamaisa sorKusaitsumik aserortertar-
matigik, sordlo merssortartut sutdli-
vé, skak-it, OKalugtartut nutait nipi-
lerssutinik Kanganisarpalårtunik i-
magdlit. måtutut atuarfiat kingugdleK
PekingimltoK taimaingajagtutdlo. i-
nuit ardlagdlit avKusininarme éner-
sarneKartarsimåput seKinersiutinik i-
ssaruaicarnertik imalQnit kitåmiutut
iiigsigkanik atissanarnertik pissutiga-
lugit. — auko såkutut augpalugtut Pe-
kingime rusit autdlartitaKarfiata su-
joråne avKusinerme akerdliussutsi-
mingnik takutitsissut. akerdliussuseK
erssersiniardlugo avKusineK avdlamik
atserneKarsimavoK rusit nunåne ilu-
arsartussinermut akerdliunerup avKU-
sernanik taivdlugo.
Udviklingslandenes økonomiske fremskridt hæmmes af svigtende kapi-
tal-tilførsel.
Den økonomiske vækst i udviklingslandene taget under ét har været nedad-
gående i udviklingstiårets første halvdel, fremgår det af en oversigt fra FN’s
Konference for Udenrigshandel og Udvikling, UNCTAD. Grunden til, at disse
landes økonomiske fremskridt „stort set har været en skuffelse“, skønt eksport-
mængden er steget betydeligt i 1960-erne, er hovedemnet for denne publika-
tion — en årsberetning fra UNCTADs generalsekretær om de virkninger, for-
slagene fra handels- og udviklingskonferencen i 1964 har haft.
Statsautoriserede læderjakker
Det kinesiske militærs øverstbefa-
lende, Lin Pao, er gået sejrrigt ud af
kampen om posten som den aldrende
Mao Tse-Tungs næstkommenderende
og sandsynlige efterfølger. Det er for-
mentlig Lin Pao, der har inspireret
til den anti-revisions kampagne, der
i de seneste uger har hærget Kina, til-
dels i form af statsautoriserede læ-
derjakke-optøjer. Det er den kinesi-
ske revolutions unge håb, den såkaldte
„røde garde", der brutalt ødelægger
alle tegn på „kapitalistisk dekadence",
f eks. skrædderværksteder, skakspil,
plader med klassisk musik, Pekings
sidste klosterskole etc. Adskillige men-
nesker er blevet slået ned på gaden,
fordi de bar solbriller eller tøj af vest-
ligt tilsnit. — Her demonstrerer den
„røde garde" på gaden foran den sov-
jetiske ambassade i Peking. Gaden er
demonstrativt blevet omdømt til „An-
ti-revisionsgaden“.
lingstiårets første fire år — et tempo,
der ligger langt under minimalmålet
på 5 procent om året.
Mere konkret udtrykt: af de 47
lande, for hvilke oplysninger forelig-
ger, havde 30 en gennemsnitlig årlig
stigning af BNP på under 5 procent
i disse fire første år. Kun 17 lande
nåede eller overfløj målet.
Utilstrækkeligheden af disse eks-
pansionstal bliver endnu grellere, hvis
man beregner nationalproduktets stig-
ning pr. indbygger, hedder det i rap-
porten. For udviklingslandene steg
BNP 1,5 procent i tiårets første del.
For industrilandene var stigningen ca.
4 procent.
HANDELSUNDERSKUDDET
UDLIGNET
Med hensyn til de faktorer, der lig-
ger til grund for dette langsomme eks-
pansionstempo, fastslår rapporten, at
u-landene ved udviklingstiårets be-
gyndelse, altså i 1960, importerede for
2,7 milliarder dollars mere, end de
eksporterede. Dette importoverskud
udgjorde en overflytning af reelle res-
sourcer til udviklingslandene.
Den gennemsnitlige årlige stigning
af udviklingslandenes import var dog
i kvantum dalet fra 5,1 procent om
året i 50-ernes første halvdel til 4,1
procent i den anden halvdel. I 60-ernes
første halvdel aftog den yderligere og
udgjorde 4 procent. Værdimæssigt var
nedgangen fra 6,9 procent årlig i 1950-
53 til 4,2 procent i 1960-65. Det im-
portoverskud, der fandtes i 1960, for-
svandt praktisk taget i 1965.
KAPITALSTRØMMEN BREMSES
I en analyse af grunden til, at im-
portoverskuddet er aftaget, gennemgår
rapporten udviklingslandenes beta-
lingsbalance. Siden 1961 er disse lan-
des stilling udadtil blevet væsentlig
påvirket af, at kapitalstrømmen til dem
ikke fortsat er steget. I den anden
halvdel af 50-erne steg strømmen af
udviklingskapital fra industrilandene
med gennemsnitlig 300 millioner dol-
lars om året. Skønt industrilandenes
nationalprodukt steg betydeligt, blev
kapitalstrømmen derefter stående på
ca. 8 milliarder dollars årlig fra 1961
til 1964.
Ifølge nylig offentliggjorte oplysnin-
ger fra DAC (Komiteen for udvik-
lingsbistand inden for Organisationen
for økonomisk Samarbejde og Udvik-
ling, OECD), steg kapitalstrømmen fra
dens medlemmer i 1965. Mange giver-
lande, deriblandt Danmark, er imid-
lertid langt fra målet — 1 procent af
nationalproduktet til udviklingsbi-
stand. En vis skærpelse af de normale
lånebetingelser har også fundet sted
for den udviklingsbistand, DACs med-
lemmer yder.
GÆLDEN VOKSER
En anden vigtig faktor er udvik-
lingslandenes stigende gæld og den
hastigt stigende byrde, renteudgifterne
medfører. Verdensbanken beregner,
at udviklingslandenes offentlige og
statsgaranterede gæld, der forfalder
i løbet af et år eller mere, steg til 9
milliarder dollars i 1955, 28 milliarder
i 1963 og ikke mindre end 33 milliarder
dollars i 1964. Regner man også med
gældsposter til Den internationale Va-
lutafond, private og kommercielle fo-
retagender, stiger gælden i 1964 til 38
milliarder dollars.
De samlede låneomkostninger for
udviklingslandene udgjorde i 1964 ca.
4 milliarder dollars, og de stiger. Disse
omkostninger slugte 4 procent af eks-
portindtægterne ved midten af 50-
erne og ikke mindre end 12 procent
i 1964.
Det beregnes, at over halvdelen af
den internationale kapitalstrøm (brut-
to) til udviklingslandene nu forsvinder
i form af gældsposter og en udadgå-
ende strøm af udbytte og dividende.
Et par af de ydre faktorer, der kan
hjælpe til at forklare det langsomme
ekspansionstempo i udviklingslandene,
analyseres i rapporten: Den stadig
utilstrækkelige strøm af international
kapital og den fortsat langsomme stig-
ning af udviklingslandenes import-
mængde. I rapporten siges det også, at
der må gøres en stor indsats for at
mobilisere de indenlandske ressourcer.
Den bekymring, der kommer til orde
i rapporten, skyldes, at udviklings-
landenes bruttonationalprodukt (BNP)
steg med lidt over 4 procent i udvik-
Verwoerds morder, Dimitri Tsa- Verwoerdimik toKufsissoK, Di-
fendas. mifri Tsafendas.
Verwoerd blev offer
for sin egen terror
Symbolet på Sydafrikas fanatiske
racediskrimination, premierminister
Hendrik Verwoerd, er blevet offer for
sin egen terrorpolitik: Den 6. septem-
ber blev han myrdet i parlamentet i
Cape Town. Morderen var en hvid
mand, rigsdagsbetjent Dimitri Tsafen-
das, der er sydafrikansk statsborger
af græsk-portugisisk afstamning. For
øjnene af nationalforsamlingen dræb-
te han Verwoerd med fire knivstik.
Reaktionen på mordet var blandet.
Det hvide Sydafrika tog det som en
national katastrofe, apartheid-mod-
standere verden over jublede mere
eller mindre åbenlyst, mens negeror-
ganisationerne priste sig lykkelige,
fordi morderen ikke var neger. Det
ville have ført til blodige hævnak-
tioner, mener man.
FN’s generalsekretær U Thant talte
for mange, da han udtrykte „dyb be-
klagelse" og sagde: „Jeg afskyr vold
under enhver form". Det var hans
måde at sige det på.
Mordet kan næppe heller stå som
andet end en terror-handling, avlet af
terror. Umiddelbar politisk betydning
får det næppe. Verwoerds efterfølger,
den hidtidige justitsminister Vorster,
vil efter alt at dømme fortsætte apart-
heid-politikken med uformindsket
brutalitet.
klnavii amia kussanarfQtitdlugulo ipitsutikumagugko
Face Lotion nutåK atortarniaruk.
lotion xaumårigsoK, kimikitsoK amip suvdluaraussainut
pissarpoK ipiusinaussut tamaisa katagtitardlugit, tai-
malo ameic ipérutitardlugo. SCHERK otcétåriaruk tauva
påsisavat:
1) pissarnigtut ermingniarit.
2) våtimineK SCHERK FACE LOTIONimik masag-
ieriardlugo klnat tagiartorniaruk.
3) ipeK katéngitsorsimassoK vétimilisaoK — kTnat-
dlo ipérufdlumardlune.
26