Atuagagdliutit - 10.11.1966, Blaðsíða 2

mérKat KuarsårtmeKåsångitdlat
inugtaussut tamaisa erKarsautigalugit erKortuvoK Kalatdlit-
nunane atuartitsiguvta ikigtuinait pinagit amerdlasutdle pig-
ssarsiaKarnigssåt sujunertaralugo
agdl.: Knud Hertling
nunavtlne nålagkersuinikut anguniagag-
ssavta pingårnerpåt ilagissariaKagåt tåssa
kalåtdlit nangmingneK nunavta ineriartor-
titaunerane peKataunerunigssåt. anguniag-
kap tåussuma piviussungortikiartuårnerane
erKaimassariaKarpoK kalåtdlit nangming-
neK suliagssanut åssigingitsunut peKatau-
nerisa agdlilerneKarnigssåt, anguniagag-
ssat erKortut patajaitsutdlo aulajangerssor-
neKarnigssåt.
1. anguniagkap tåussuma anguniarnerane
sujugdlermik kalåtdlit iliniartitaunerat pit-
sångorsartuartariaKarpoK. sapingisara nå-
pertordlugo ersserKigsarumavara mérKat
tamarmik pitsaussumik igdlersorneKarsi-
naussumigdlo atuartineKarnigssåt mérKat
OKautsinik poKersut kisisa pinagit. iliniar-
titauneK pitsaussoK aitsåt erKortussarpoK
patajaitsQssardlunilo Inugtaussut tamarmik
atuartineKarångata. tamåna pisagpat siani-
givdluartariaKarparput mérKat atualerKår-
nermingne KuarsårtineKånginigssåt, taima-
me pissoKarpat sule indsoKalutik atuarfik
Katsusinaungmåssuk. pissuseK taimåitoK
uvavtinut kalåtdlinut nalerKukungnaerpoK.
tamåna taivara atuartitsineK pivdlugo ka-
låtdlit danskitdlo oKausisa oKatdlisigine-
Karneranut tungatitdlugo.
iliniartitsissut — KujanaKissumik amer-
dliartuinartut — isumaKatigåka oKartartut
atuarfivtine oKåtårutaussumik ukiune ar-
dlalingne atuartitsineK tåssåungitsoK er-
Kortumik årKigssussineK. somguname mér-
Kanut OKautsinut ilikarseriardluartunut år-
KigssussineK pitsaugaluarpoK, mérxanutdle
OKautsinut ilikarseriartungitsunut pitsau-
ssungilaK.
Inugtaussut tamaisa erKarsautigalugit er-
KortåvoK Kalåtdlit-nunånisaoK atuartitsi-
guvta ikigtuinait pinagit amerdlasåtdle
pigssarsiaKarnigssåt sujunertaralugo. ta-
matumunga tungatitdlugo ersserKigsarta-
riaKavigpoK kalåtdlit politikerisa tamar-
mik uvdlune aggersune kalåtdlit iliniartit-
sissut iliniartitaunerånik angnertåmik so-
KutigissaKartariaKarnerat. seminariap må-
namut åricigssuneKarsimanera ilimagissa-
nut nalerKutunginguatsiarpoK. tamåna uv-
dlune aggersune angnerttimik sangmissa-
riaKarpoK Kalåtdlit-nunavtine iliniartitsi-
ssutut suiineK kalåtdlinut indsugtunut pi-
lerinarnerussungorslnauniåsangmat. KUla-
rutigingilara angajorKåt kalåliussut kig-
sautigivdluagåt: mérKatik nangmingner-
m in g nit angnerussumik danskit OKausinik
iliniartineKåsassut atuarfingme oKartug-
ssaussut politikeritdlo tatigeKatigigdlutik
suleKatigingnerisigut anguneKarsinaussoK.
2. kalåtdlit inutigssarsiornerme suleKa-
taunerat ikiorsemeKarsinåungilaK nåla-
gauvfiup ingerdlatsinerata atatlnarneKar-
neragut igdluinåsiortumigdlunit nangmi-
nerssortungorartitsinikut. tamåna grøn-
landsrådip isumagilerpå, uvangalo tama-
tumunga isumaKatauvunga. sulivfit piorér-
sut nutåtdlunit pilersineKartugssat inger-
dlånigssåine Kinutigissat atausiåkåt aulaja-
ngiviginiartarnerine nunavta ministeriata
KanoK iliornikut kalåtdlit soKutigissait pit-
saunerpåmik isumagineKartåsanersut. tai-
matut aulajanginerit aitsåt pissåsåput au-
lajangigagssat inutigssarsiornermik inger-
dlatsivingme in’gerdlatsivigssamilunit kom-
munalbestyrelse apererKårdlugo aitsåt.
3. ikiorsissarnikut årKigssussineK ukior-
pagssuarne maKaissineKarsimassoK måna
piviussungortineKalinguatsiarpoK. uvdlut
mardlugsuit matuma sujornagut grønlands-
rådime tamåna pivdlugo sujunersdsianut
ilalereKatauvunga, ersserKigsarparale ikior-
sissarnerup ingerdlåneKarnerane kalåtdlit
suniuteKamerunigssånik landsrådip kig-
sautigissai malingneKarKUvdlugit.
4. nuånårutigalugo påsivara Kinigauvfing-
ma ilåinut tungassut aulajangigagssat åssi-
gingitsut pingåruteKaKissut grønlandsrådip
sulinerane suniuteKarfigisinaussarivka. pi-
niartut akigssarsiaisa pitsångoriarnigssånik
aulajangerneK erKarsautigåra. politikeriuv-
dlune indsugtdvdlune nuånårutigingitsu-
gagssåungilaK piniartut aningaussarsiome-
risa pitsångoriarnigssånik sujunersdtigisi-
massap nålagkersuinermik ingerdlataling-
nit åssigingitsunik isumalingnit tamanit
ilalerneKarsimanera. piniartut peKatigigfé
pingårtumigdlo suj uligtaissue tamaisa Kut-
savigåka suleKatigigdluarsimagavta. entar-
sautigåråtaoK Kangåtsiap kommuniata su-
junigsså pivdlugo åmalo uvdlut mardlug-
suit matuma sujornagut K’utdligssat suju-
nigssåt pivdlugo grønlandsrådime aulaja-
ngisimanerit. isumaKatigingniarnerne pit-
saussunik angussaKartarneK nuånernerpau-
ssarpoK autdlartinerme isumavdlutigssaKa-
rane misigisimatitdlune. taimatut nuånåru-
teKarnerme pingåruteKarnerpauvoK angu-
ssat anguneKarsimanerat kommunine tåu-
kunane kommunalbestyrelsit suleKatigiv-
dluinarnerisigut pisimangmat. tamånåtaoK
agsut Kujåssutigåra.
5. nunavtine inuit eKitertiniagaunerat ar-
di ale riard luta grønlandsrådime OKatdlisigi-
ssarparput. taimatut ingerdlatsinigssap
g-60-ime aulajaeKissumik pilerssårusiorne-
Karsimanera grønlandsrådime avdlångorti-
simavarput eKåinerussumik ingerdlåneKa-
lersitdlugo. inuit eKitertiniagaunere piv-
dlugit isumat tungaviussut isumaKatigåvka.
isumaKavigpunga kalåtdlit atautsimut issi-
galugit pitsaunerpåusassoK eKitertitsiniar-
neK ingerdlåneKåinåsagpat. suliardle g-60-
ip sujunersdtigisimasså malerKigsåginarna-
go ingerdlatsissariaKarpoK. sikuneK ajortut
avatåine ineriartorneK ilångutdlugo erKar-
sautigissariaKarpoK, nuånårutigåralo tama-
tuma grønlandsrådime puigorneKånginig-
ssånut suleKataugama.
Kinersivingme sujugdlerme Kinersissar-
tut tatigalunga inatsissartunut ilaussortag-
ssatut KinerKisagaluarpånga suliara nangi-
niåsavara tatigineKarnivnut nikanarsautåu-
ngitsumik.
sivnissigssara sujugdleK kingugdlermik
Kinersinertutdle tåssauvoK landsrådimut
ilaussortaK fru Elisabeth Johansen, sivni-
ssugssap åipåta arKa kingusingnerussukut
nalunaerutigineKarumårsimavoK.
Kinersivingne mardlungne Kinersissartut
tamaisa Kinersivdluamigssamik kigsåupå-
ka.
aulisagkat aké KagfagtariaKarput
aulisartut akigssarsissalerituvdlugit pissamingnut nalerKutumik
agdl.: Ulrik Rosing
1. Danmarkimut inugtaussut nunavtlni-
tut tamarmik aningaussatigut iluanårutig-
ssanut pissugssauvfingnutdlo naligingmik
pisinautitåusåput taimatutdlo nunavta pior-
saivfigineKarnerane peKataunigssamut su-
me inungorsimaneK aperKutautineKarane.
Inuit-partiat pilersineKarsimavoK kalåtdlit
danskitdlo nunavtinitut akornåne Kuvner-
dlusoK avigsårutaussoK migdlisarniardlugo.
Inuit-partip ugperå iluamérsumik patajait-
sumigdlo suleKatigigtoKarsinaussoK, nunav-
tine naligigsitaunigssamik, inatsisit tunga-
viussut aulajangersagait nåpertordlugit.
parti isumaKarpoK naligingmik akigssaute-
KarneK ånilångåssuteKarane erKiineKarsi-
naussoK, tamåna peKatigalugo nunavtine
inuit aningaussatigut Danmarkimisut pi-
ssugssauvfilerneKarpata.
2. kalåtdlit kulturiat oKausilo atarKivdlu-
git pigiuarneKartariaKarput.
3. aningaussarsiat åssigigsårnigssåt pi-
ssariaKarpoK akigssarsiarKortuvatdlåt akig-
ssarsiakipatdlåtdlo pilersineKarnigssåt pi-
ngitsortiniardlugo.
4. ikiortariaKartunik kikunigdlunit ikiui-
ssarneK imåitariaKarpoK Danmarkime pi-
ssutsit najorKutaralugit ingerdlåneKåsav-
dlune.
5. igdluliortiterneK angnertusitineKarta-
riaKarpoK igdlugssaileKinerssuaK akiorni-
ardlugo åmalo igdloKarfingnut nugtertut
pitsaunerussunik igdloKartineKarnigssåt a-
nguniardlugo.
6. aulisarnerup piorsaivfigineKarnera
partip tapersersordluinarpå. aulisagkat tu-
nissat aké KagfaivfigissariaKarput aulisar-
tut pissamingnut nalerKutunik akigssarsi-
ssalerKuvdlugit.
7. nangminerssortumik pilersitsiniartar-
neK Kalåtdlit-nunåne sujuarsartariaKarpoK.
Danmarkimut inugtaussut tamarmik åssi-
gingmik periarfigssaKartariaKarput nunav-
tine inutigssarsiorsinaunigssamut.
8. iliniartitauneK Kåumarsagaunerdlo ang-
nertusititariaKarput. indsugtut sule amer-
dlaneroKissut iliniagagssanut åssigingitsu-
nut iliniartitariaKarput. mérKiornerup ang-
nertusiartorpatdlånginigsså anguniardlugo
piårtumik årKigssussissariaKarpoK.
Meget let og lækker herre nylonjakke
med ægte sibirisk ulveskind på hætten.
Forhandles af de førende private for-
retninger på Grønland.
FOD
FORMEDE
SKO
1 en lækker, behagelig kvalitet med
bied, usædvanlig slidstærk rågummisål.
Både små og store fødder kan li' den.
Børne str.
23—25 26—29 30—33
kr. 52,50 kr. 55,50 kr. 59,50
Dame str. 2—7: kr. 79,50.
Herre str.: 7’/«—12: kr. 89,50.
Selvfølgelig fuld returret Inden for 8
dage efter modtagelsen. Ønskes forsen-
delsen pr. fly, bedes ekstra luftpost-
takst betalt af modtager, 1 øvrigt porto-
fri forsendelse pr. postopkrævning.
Medsend venligst tegning
af fodens omrids, så er
De sikker på at få den
rigtige størrelse.
Rund model eller
fodret.
Naturhud: nature,
havanna, sort.
Ruskind: havanna,
oliven, marine,
sandfarvet, post-
rød.
Send Deres ønsker 1 stør-
relse, skind og farve med
tydelig afsenderadresse til
Fælledvej 6, Kbhvn. N.
kigsautiginarpoK akigssarsiat
tungåtigut naligigsainigssaK
akilerartarnerup angnertunerulersinaunigsså sukumissumik mi-
sigssorneKartariaKardlunilo erKarsautigissariaKarpoK, akilerå-
ruteKalivingnigssardle utaririssariaKarpoK
agdl.: Nikolaj Rosing
atåne atsiortunga folketingimut Kinigag-
ssångorterKigpunga decemberip 6-iåne Ki-
nersinigssame uko sivnissugssaralugit:
1. landsrådimut ilaussortaK Peter K. S.
Heilmann, Nuk.
2. landsrådimut ilaussortaK Erik Egede,
NarssaK.
sulissutigiumassåka måkuput:
1. iliniartitaunerup suvdlunit angnertu-
sagaunigsså ilåtigut åma mérKat inusugtut-
dlo amerdlanerussut avalagtineKartarne-
ratigut sukasumik Kavdlunåtut iliniarnig-
ssaK erKarsautigalugo. kalåtdlit iliniartit-
sissut atugait iliniartitsissutdlo atuartine-
Kartarnerat pitsångorsaivfigissariaKarput
ungatå erKarsautigalugo.
2. indtigssarsiornikut aningaussarsiorni-
kutdlo anguniagaussut aulajangiuneKåså-
put. inutigssarsiornerme kalåtdlit peKatau-
nerunigssåt sagdliutitariaKarpoK sujuarsar-
tariaKardlunilo, åma nålagauvfiup inger-
dlatainik tigusinigssamut tungatitdlugo, tai-
maingmatdlo inutigssarsiornerme sujuner-
suissartugssamik radiome suleKataussoKa-
lersariaKarpoK piårnerpåmik inutigssar-
siornermut aningaussarsiornermutdlo tu-
ngassunik autdlakåtitagssiortugssamik. au-
lisariutit angnertusinigsåt piårtumik suli-
ssutigissariaKarpoK, taimatutaordlo Kuja-
tåne inutigssarsiortut pissariaKartitsineK
nåpertordlugo ikiortariaKardlutik. sårug-
dlit imavtine navianartorsiortineKalersima-
nerat aulisagkanik misigssuissut tungånit
åma uparuarneKarsimassoK pissutigalugo
pissariaKardluinalersimavoK avdlat tuni-
ssagssiausinaussut avKutigssidneKarnigssåt,
taimaingmatdlo pissariaKardlune sinerissa-
me rejeKarfingnik misigssuinigssaK eKait-
sumigdlo tunitsivigssanik pilersitsinigssaK
pissariaKardlunisaoK.
3. aningaussarsiat åssigigsårneKarnigssåt.
aperKut tamåna peKatigigfit nangpiingneK
OKartugssauvfigåt. kigsautiginarpordle ag-
gersitat aulajangersumigdlo najugagdlit a-
ningaussarsiaisa åssigigsårneKarnigssåt pi-
ssariaKalerumårtOK, mingnerungitsumik er-
Karsautigalugit akigssarsiakinerpåt, suli-
ssutigissariaKardlunisaoK kalåtdlit tunissai-
sa akitsornigssaisa avKutigssiuneKarnigssåt.
taimatut årKigssussissoKångigpat atugarig-
sårneK angnerulersinåungilaK.
4. Kåumarsainerup angnertusarneKarnig-
sså. Kalåtdlit-nunåta radioata autdlakåtit-
sissarfiata si vitso rneKamigsså sulissutdlo
amerdlinigssåt, piårnerussumik radiop ta-
manit tusåneKarsinaulernigsså, radiop Kåu-
marsainerme pingåruteKarnerpåjunine nå-
pertordlugo pissariaKalersitdlugo atuagka-
nik påsissutigssanik naKitertitsissarnigsså
ukiune tugdlerne.
5. Danmarkip Kalåtdlit-nunåtalo akornå-
ne suleKatigingnerup nukigtorsagaunigsså
inungnut kulturimuidlo tungatitdlugo. ta-
matumane aperKUiaussut ilat tåssa Kav-
dlunåt kalåtdiitdio kulturikut aningaussau-
teKariiånik pilersitsinigssaK, manamut ki-
punago sulissutigissarput.
6. iKiuissarniKut nutåmik årKigssussinig-
ssaK kommunalitdlo suniuteKarnerulernig-
ssåt ikiuissarnikut sulissoKarniarnikutdlo
isumagissagssat nåmagsiniarneKarneråne.
méi’Kanut isumagingnigiingnik børnehave-
nik, mérårKanut angerdiarsimavfigssanik
vuggestuinigdlo igdluhortiterneK sapingisa-
mik sagdliutitanaKarput. mérKiorpatdlå-
nginigssamik norKaineK angnertusartaria-
KarpoK, inugtutdlo atugkatigut ajoKusine-
rit månåkornit tungaveKarnerussumik aju-
gauviiginiartariaKarput.
7. igdlOKarnermut nugtertitsinermutdlo
tungassut ajornartorsiutit årKingneKarnig-
ssåt. pilerssårutaorérsunit amerdlanerussut
igdluliortiternermut akuerineKarnigssåt.
nugtertut angnerussumik ikiorniarneKar-
tarnigssåt nunginermingne tamatumalo ki-
ngorna.
8. kalåtdlit aulajangéKataussarnerata ang-
nerulersineKarnigsså taimatutdlo åma aki-
ssugssaoKataunerup, in ungnit Kinigkat ang-
nerussumik pisinautitauvfeKalerneratigut.
9. akilerårtarnerup angnertunerulersinau-
nigsså sukumissumik misigssorneKartaria-
Kardlunilo erKarsautigineKartariaKarpoK,
akileråruteKalivingnigssaK utarKissariaKar-
poK. akilerårutit pivdlugit perKigsårtumik
periauseKarnigssamik erssersitsivoK måna
ikerlnåkut KinersissariaKalersimaneK.
10. Kulåne taineKartut saniatigut pissug-
ssauvfiginiarpara, suliagssat uvavnut tu-
niuneKartugssat isumagisavdlugit, årKing-
neKarnigssåt kalåtdlinut inéKatigingnut
iluaKutaussugssaK.
ineriartortitsinigssamik pilerssårusiorto-
KarsimavoK atane atsiortunga sivnissug-
ssamalo peKatauvfigisimassavtinik, tamå-
kulo ukiune aggersune avdlångortineKarsi-
naunigssåne kalåtdlit suniuteKarnigssåt pi-
ngåruteKarpoK. kikutdlunit påsissariaKar-
påt ajornartorsiutivut årKingneKarslnåu-
ngingmata nålagauvfiup årKigssussinigsså
kisiat isumavdlutigalugo. taimatutdle åma
pingårtigaoK inugtaussut kikutdldnit pe-
Kataunigssåt piorsainikut suliniarnerme,
pingårtumik norKainiarnerme nukingit ase-
rorterissut pilerérsut migdlisarniardlugit.
Kulåne taineKartut sivnissugssama akue-
risimavait.
Børnene bør forskånes for et skolechok
Samfundsmæssigt må det være rigtigt, at vi i Grønland også laver en
skole, der giver en chance for de mange og ikke bare for de få.
AF KNUD HERTLING
En af de allervigtigste målsætninger, vi
bør have 1 vor grønlandspolitik er forøgel-
sen af befolkningens egen medvirken i vort
lands udbygning. Ved arbejdet for opfyl-
delsen af denne målsætning må man gøre
sig klart, at man inden for de forskellige
områder, hvor det gælder om at forøge den
grønlandske befolknings egen positive med-
virken, afstikker rigtige og holdbare ret-
ningslinier.
1. Dette mål må først og fremmest ba-
seres på fortsat forbedring af befolknin-
gens uddannelsesmuligheder. I denne for-
bindelse ønsker jeg at understrege så
stærkt som jeg kan, at en god og forsvarlig
undervisning i børneskolen må tilbydes alle
børn og ikke blot de børn, der er sprogligt
begavede. En god uddannelse er først rigtig
og holdbar, når den hviler på bred basis
omfattende hele befolkningen. Dette for-
udsætter, at vi nøje passer på, at børnene
1 begyndelsen af deres skolegang ikke ud-
sættes for et skolechok, der kan medføre
skoletræthed i en meget ung alder. Et så-
dant forhold er vort samfund ikke tjent
med i længden. Jeg siger dette i forbindelse
med den strandende debat om skolelovs-
forslagets placering af undervisningen i det
grønlandske og i det danske sprog.
Jeg er ganske enig med de lærere — og
dem bliver der heldigvis flere og flere af
— der siger, at den forsøgsundervisning,
der gennem nogle år har været praktiseret
i vore skoler ikke er den helt rigtige løs-
ning. Det er klart, at den er rigtig for de
få børn, som er overordentlig sprogbega-
vede, men den er ikke rigtig for de børn,
der ikke har denne begavelse.
Samfundsmæssigt må det være rigtigt,
at vi også i Grønland laver en skole, der
giver en chance for de mange og ikke bare
for de få. I denne sammenhæng er det
vigtigt at understrege, at alle grønlandske
politikere i den kommende tid må inte-
ressere sig stærkt for uddannelsen af de
grønlandske lærere. Den nuværende semi-
narleordning svarer tilsyneladende ikke til
forventningerne. Dette problem må dyrkes
grundigt i den kommende tid, således at
lærergerningen i Grønland kan blive mere
attraktiv for unge grønlændere. Jeg er
overbevist om, at de grønlandske forældres
store ønske om, at deres børn lærer bedre
dansk end de selv har haft mulighed for,
kan løses ved et tillidsfuldt samarbejde
mellem skolemyndighederne og politikere.
2. Den grønlandske befolknings medvir-
ken i erhvervslivet kan ikke ophjælpes
et
produkt
fra
GRØNLANDS INDKØBSRING A/S
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
Ilingnut uvgdtigsslor-
navérsårniaril —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik nav
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaicarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit OKåinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
hverken gennem fastholden af statsdriften
eller ved ensidig privatisering. Det er
dette resultat, Grønlandsrådet er nået til,
et resultat, jeg er enig i. I sine konkrete
afgørelser af de enkelte ansøgninger om
overtagelse af bestående anlæg eller op-
rettelse af nye anlæg, må ministeren for
Grønland efter ovennævnte retningslinie
vurdere, på hvilken måde de grønlandske
interesser bedst kan sikres. Sådanne afgø-
relser må dog aldrig træffes uden at sa-
gen først har været forelagt den kommu-
nalbestyrelse i den kommune hvor er-
hvervsvirksomheden er placeret eller øn-
skes placeret.
3. Det ser nu ud til, at den socialreform,
der gennem mange år har været efterlyst,
er lige ved at være en kendsgerning. For
et par dage siden har jeg i Grønlandsrådet
været med til at anbefale det forslag, der
er udarbejdet herom, idet jeg dog samti-
dig understregede, at man tog hensyn til de
af landsrådet fremsatte ønsker om større
grønlandsk indflydelse ved den sociale ad-
ministration.
4. Det er med glæde, jeg konstaterer, at
jeg i Grønlandsrådets arbejde har været
i stand til at præge forskellige afgørelser,
der har stor betydning i visse områder i
mit valgdistrikt. Jeg tænker på den afgø-
relse, der er truffet vedrørende forbedring
af fangernes indtægter. Som ung politiker
kan man ikke andet end glæde sig over,
at ens forslag til forbedring af fangernes
indtægter har kunnet møde tilslutning fra
alle politiske instanser. Jeg takker alle
fangerforeninger og særlig formændene i
disse, for at vi har været i stand til at
samarbejde så godt. Jeg tænker endvidere
på afgørelsen i Grønlandsrådet om Ka-
ngåtsiaK kommunes fremtid, samt på den
for et par dage siden trufne afgørelse af
K’utdligssats fremtid. Når det ser mest
håbløst ud er det mere end tilfredsstil-
lende, hvis man når frem til gode forhand-
lingsresultater. Til denne glæde knytter
sig endnu en vigtig faktor, nemlig den, at
disse resultater er opnået gennem et eks-
emplarisk samarbejde med kommunalbe-
styrelserne i disse kommuner. Det takker
jeg også meget for.
5. Lokaliseringpolitikken (befolkningskon-
centrationen) i Grønland har vi behandlet
flere gange i Grønlandsrådet. G-60’s meget
regoristiske fastlæggelse af denne politik
har vi i Grønlandsrådet haft held til at
ændre derhen, at den bliver administreret
på en smidigere måde end oprindeligt for-
udset. De principielle betragtninger, der
ligger til grund for lokaliseringspolitikken,
er jeg enig i. Jeg tror ganske afgjort, at
det grønlandske samfund som helhed vil
være bedst tjent med, at vi fortsat arbejder
på gennemførelsen af denne politik. Vurde-
ringen af værdien i denne politik, må
imidlertid ske på en mere nuanceret måde
end foreslået af G-G0. Hensynet til udvik-
ningen uden for åbentvandsområderne må
i høj grad tages med i betragtning, og jeg
er glad for at have medvirket til, at dette
hensyn kunne trænge igennem i Grøn-
landsrådet.
Hvis vælgerne i 1. opstillingskreds skulle
vise mig den tillid at genvælge mig til ar-
bejdet i folketinget, vil jeg forsøge at fort-
sætte mit arbejde således, at jeg kan være
denne tillid værdig.
Min første suppleant er som sidst lands-
rådsmedlem fru Elisabeth Johansen. Nav-
net på eventuel anden suppleant vil blive
meddelt senere.
Jeg ønsker alle vælgere 1 begge opstil-
lingskredse et godt valg.
Knud Hertling.
2