Atuagagdliutit - 10.11.1966, Blaðsíða 26

pikigtitsineK kinguneKarpoK
dlagdlit pikigtitsissunut illuput, pi-
kigtitsinerdlo avKusinernit avKusiner-
nut siaruåupoK.
månalo pisimassut sukaKissumik i-
ngerdlalerput.
silarssuarmiut akulerutingitdlat ukiut 10 matuma sujornatigut
Ungarnime pikigtitsineK rusit såkutuisa sujungnaersingmåssuk,
kisiåne pikigtitsissut ajugåussuteKarsimåput: ungarnimiut nang-
minerssorneruleralugtuinarput
„inatsisit maligdlugit nalagkersuissut Sovjetip upitikumavai. så-
kutuvut akiuput. nalagkersuissut inigssamingniput. tamåna na-
lunaerutigåra inugtavtinut ama silarssuarmut tamarmut...
novemberip sisamåne 1956 sapåme uvdlåkut nalunaerKutax arfinermut tang-
neK sisamångorpoK. Ungarnime ministerit Kutdlersåt ilungersunartorsioKissoK,
Imre Nagy, radiukut onalugpoK — kingugdlerpåmik ungarnimiut pikigtitsine-
rata sivikitsup kisiåne augtaKanissup rusit sdkutuinit sujungnaersineKarnigsså
sujorKUtdlugo, pikigtitsineK ikingnerpåmik ungarnimiut 20.000-it inunerdnik
akeKarsimavoK åmalo rusit sdkutuinik amerdldssusé ilisimaneKdngitsunik.
ikiuissugssat tåkutxngitdlat
silarssuarme kitdlerme tamarme
Ungarnime pisimassut alianartut piv-
dlugit tusardliussat ånilårutigineKa-
Kaut — ilaKartineKardlutik soriarsi-
naunane misiginermik itisumik inui-
narne nålagkersuinikutdlo Kutdler-
saussune. USA akulerutingilaK —
Sovjetunionimut sorssungnigssaK na-
vianarpatdlålersimavoK — FN-imilo
isumangnaitdlisainiarnermut råde
Sovjetip nukigdlårtipå OKaluserissag-
ssanik någgårsinautitaunine atordlu-
go.
silarssup kitdliup FN-ivdlo tunuar-
simårnerat pivdlugo Ungarnime nar-
rutsagsimaneK siaruariartorpoK. un-
garnimiut Kimåssut — 200.000 mig-
ssait — OKalugtuarput pakatsissutigi-
simavdlugo silarssuarme kitdlermiut
ungarnimiut ikiorumavdlugit neriu-
lugsinartisimangmatigik. pingårtumik
narrautigineKarpoK Radio Free Eu-
ropa, autdlakåtitsissarnermigut påsi-
sitsisimangmat silarssuarmiut kitdlit
ikiuniartut.
ungarnimiut tOKussortatik ilissaria-
Karpait atugkatigdlo namaglnartaria-
Kardlugit. erKarsaut måna sungiuni-
åinartariaKarpåt kitåmiut såkututigut
ikiunigssånik neriutaugaluaK asule
takordlugåinausimassoK — måssa i-
laisa kitåmiut tunuarsimårnerat utor-
Katsissutigssarsioraluaråt nålagauvfit
kitdlit Suez-ime ajornartorsiutinut a-
kulerutariaKarsimanerånik.
Stalinip periauserissartagåtut
KunutitsineK
pikigtitsinerup kingorna ukiune su-
jugdlerne kommunistit tungånit OKau-
tigineKarpoK pikigtitsineK „iluarsar-
tuneKarsimassoK" kitåmiut nunasia-
Karniartuinit fascistinitdlo, sulilo uv-
dlumikut pikigtitsineK OKautigineKar-
tarpoK mumisitsinermut akerdlilissu-
titut. tamanutdle sarKumiutingikalu-
ardlugo påsineKaralugtuinarpoK pi-
kigtitsissut perKautåne piumassari-
ssaisa ilarpagssue ilumordluinartut,
åmalo pikigtitsineK autdlarterKårner-
mine mumisitsinermut akerdlilissu-
tåungitsoK.
påsisinaussat nåpertordlugit pikig-
titsinermut pissutaussoK tåssåungilaK
kitåmiut påsingningnerat nåpertor-
dlugo kivfåungissuseKamigssamik
piumassaKarneK, imåingikaluartoK nå-
lagauvfiup ingerdlatsinerata inungnut
FERM vaskemaskine
De er sikker på Deres vaske- , _ «
tøj, når De har en Ferm type ly|)e L
E i huset. Den nemme, fikse J *
vaskemaskine arbejder med
usvigelig sikkerhed, år ud og
år ind — og tøj som er
vasket i type E er så rent,
som det kan blive, og så
skånsomt behandlet, som var
det vasket af Deres egne
hænder. Ferm type E fås i
mange udførelser (med eller
uden varme og automatik,
el- eller håndvrldemaskine
og til flaskegas) så De altid
kan finde en, som passer til
Deres forhold.
Eksempelvis koster type E
uden opvarmning og med
håndvrldemaskine vejl. pris
Jer. 1.020,.
FERM errorsissut type E
FERM type E lgdlume piglgugko errortagssatlt isumangnarungnåisåput.
errorsissut tåuna ajomaltsoK Uuaidssordlo isumangnaitdluinartumlk sull-
ssarpoK, ukiorpagssuame — errortatdlo type E-me erromeicarsimassut
evKemeKarslnaunertlk tamåkerdlugo evKertarput, assagtflneitarsimangara-
migdlo agssangnlt errugkatut Itarput. FERM type E pinesarsinauvOK åssi-
glngitsOtitdlugo (OnalneK ajortOK imalQnit OnaissartOK Smålo isumamlnik
ingerdlassok, elektricltetlmlk lmalOnlt agssangmik Jngerdlatitagkamlk siv-
gOtiilk Sma flaskegasltortOK) talmåitumlk lllngnut nalermiitOK navssåri-
niålnåsavat. — åssersOtlgalugo type E OnalssartOngitsoK agssangmigdlo
lngerdlatitdlugo sivgdtlllk akesarpoK fcr. 1.020,-.
V
$4
»Centri-Ferm«
type D
tørrecentrifuge
Hvis De vælger en Ferm vaskemaski-
ne uden vridemaskine, må De have
en Ferm tørrecentrifuge. På ingen
tid nedsætter den vandindholdet i
tøjet med 70 pct. og gør det næsten
strygetørt. Kurven er uden huller,
så De kan centrifugere alt Deres tøj
— også det helt sarte — uden risiko
for, at det beskadiges.
„Centrl-Ferm“ vejl. pris kr. 540,-
„Cenfrl-Ferm" type D panersTssuf kåvIgfoK
Ferm errorsissut slvgåtitaKångitsoK Kinisagugko Ferm panerslssut kå-
vigtOK plglssarrlaKSrpat. tåssdguinånguaK lmek errortanltoK 70 •/•-lmlk
mlgdllsitarpå panertitdlulnangaj agtardlugitdlo. lgssoralvla putulersugåungi-
laK, talmåitumlk kåvltlslnauvatlt atlssatlt tamalsa — Sma najangnartoru-
jugssult — ajOKusemeKamlgssåt årdlerlginago.
„Centri-Ferm“ akeKarpOK kr. 540,-
FERM
Vask hvad De vil
FERM skal dertil
sQgaluartunlgdlQntt errorsissarumaguvit Ferm plgisavat.
AKTIESELSKABET FERM . ULSTRUP
Telegramadresse: FERMULSTRUP
Forlang venligst brochure uden forbindende,
plslnlångikaluardlutlt atuagaussanik nalunaerssdtlnlk plnlamlarit.
tamanut åssigingmik iluaKutaunigsså-
nik norKåissutigingnigdlune nålag-
kersuineK Kimåniardlugo, kisiåniliuna
periautsip tåussuma iluane angneru-
ssumik kivfåungissuseKalerumavdlu-
ne norKaineK. miserratigineKarsinåu-
ngilaK pikigtitsineK åmalo „kivfåungi-
ssuseKarnigssaK pivdlugo nålagkersui-
ssut Nagymik pissortagdlit“ pivdlugit
kitåmiut erKarsautait issornartoKå-
ngitsorsimångitsut pissutsinik Kani-
mut maligtaringnigtunginamik.
silarssuarme kitdlermiorpagssuit
neriutigisimagaluarpåt — sorssungne-
rup nigdlertup atunerane inussuga-
mik — Ungarnime pikigtitsineK aut-
dlarniutåusassoK inugtaussut demo-
kratiskiujumassut makinerånik Euro-
pap kangiatungåne socialistiskiussu-
mik ånugssussinerup tamarme aseru-
gauneranik kinguneKartumik. kisiåne
pikigtitsissut piumassarissåta sujug-
dliup: nålagkersuissut sujornatigut
Kutdlersarisimassåt Imre Nagy nålag-
kersuissunut Kutdlersångortenrigku-
mavdlugo, tamatuma takuterérpå pi-
kigtitsinerup sujunertaringikå årKig-
ssussineK atorungnaersiniardlugo —
su j unertaralugulo nålagkersuinermik
ingerdlatsissut Stalinip pissusilersor-
neranut Kanigtut tåuko nålagkersui-
nermik ingerdlatsinerat atorungnaer-
siniardlugit.
pikigtitsissut kigsautigåt Tito-mut
isumaKataussoK Nagy tåussumalo nå-
lagkersuinera atulersendngniardlugit.
Nagy kigsautigåt, 1953-ime Stalinip
toKunerata kingorna ukiut mardluk
Kångiungmata — Stalinilerissut Ma-
tyas Rakosi pissortaralugo Ungarni-
me tunuartineKarmata — Nagy pi-
ssortauvdlune såkugssiomeK migdli-
lersimangmago niorKutigssiornerdlo
pingårnerutitorujugssuångordlugo.
1955-ime Sovjetime Malenkovip so-
raersitaunerata kingorna Stalinip pe-
riauserissartagåtut Kunutitsinerup
Ungarnimut pissuneKarsimassup tai-
m aitineKarnigsså kigsautigineKarpoK.
OKalugsinautitaunerup agdlagsinauti-
tauneruvdlo akornusersorneKångitsu-
mik ingerdlåneKarnigssåt åmalo inu-
niarnerme atugkat pitsaunerulernig-
ssåt kigsautigåt. inuiaKatigingnermut
tungassutigut Polenime avdlångortit-
siniartutut — ajugaunikut piumassa-
mihgnik atortitsilersutut — Sovjet-
unionimit aKungniarneKarungnaerne-
russugssåuput.
pikigtitsineK angnertusingmat aitsdt
piumassarissat angnertunerulersimd-
put — naggatåtigutdlo Sovjetime nå-
lagkersuissunit akuerineK ajornarsiv-
dlutik, tdssame Sovjetime nålagker-
suissut Warszawa-me angerfigeKatigi-
ssumik Nagyp nålagkersuinermik i-
ngerdlatsinerata atorungnaersitsine-
ratigut åmalo Ungarnip ardldindinut-
dlunit atassutaerunerminik nalunae-
ruteKarneratigut Sovjetip isumang-
SKI
Vort store illustrerede vinter-
sportskatalog tilsendes gratis.
Kataloget omfatter bl. a. 30 for-
skellige slags ski, 7 slags ski-
stave, 11 skibindinger, 13 slags
skistøvler og masser af dejlig
^ jlli ff.-' |
beklædning og tilbehør.
sisorautit
" ujduneraiie, timerssutinut kata-
logerput åssiliartalik akeKångit-
sumik piniarpeKarsinauvoK. i i-
maisa ilagait\^soråutit åssi|j-
ngitsut 30-t, ajåupissat arfméK"-
\ '
mardluk, singersarfit, arfmeK-
pingasut, kamigpait s'isorautit
Kulit, tissat atoretugssaitdlo na-
linginait.
Nørregade 36
KØBENHAVN K.
Telegr.-adr.: Lerchesport
naitdlisainigssamut soKutigissane ag-
torneKarpatdlårtutut misigigamigit.
pissauneKarniuneK
Ungarnime alianartoK autdlamer-
poK oktoberip 23-åne politit issertor-
tut nålagkersuissut igdlutaisa sujorå-
ne akerdliussutsimik takutitsissut er-
Kautilermatigik. tamåna sujorKutdlu-
go Kåumatine ardlalingne erKigsivit-
dliorneK malungnartarsimavoK — ag-
dlåme 1955-ip autdlartinerata kingor-
natigut Malenkov Sovjetimit pérsine-
Karmat, StalinilerissoK Rakosi angu-
titailo Ungarnime pissauneKalerKing-
mata, Nagyle upitineKardlune kom-
munistitdlo partiånit pérsitauvdlune
„igdluatungåinarsiordlune sanerKutsi-
ssutut“.
taimåitoK ingerdlauseK aulajangi-
ssuvdluinartoK autdlarnerpoK Moskva
åmalo præsident Tito isumaKatiging-
mata. Tito Jugoslaviap sujulerssortigå
avdlångortiteriniarssarissoK, tåussuma
inuiåussutsimut tungassutigut åmalo
Sovjetip tungånut nangminerssordlu-
ne ingerdlatsinera nunat Europap ka-
ngiane nålagkersuissuinut agsut su-
niuteKarsimavdlune sulilo agsut suni-
uteKardlune.
1956-ime martsime Rakosip ilumor-
nerartariaKalerpå Titop ikingutå,
Laszlo Rajik — sujornatigut nunap i-
luane tungassutigut ministeriusima-
ssok ■—• nangmineK pissussutigingisa-
minik 1949-me toKutausimassoK Ra-
kosip soraersitsiortornerpagssuisa ar-
dlåne.
kisiåne Rakosip nålagkersuineranut
såssussinerit nanginarneKarput — su-
julerssorneKartut avisiliortunit, atuag-
kiortunit iliniarnertunitdlo — aker-
dliussutsimigdlo takutitsinerit sujug-
dlit autdlarnerput. junime 1956-ime
Rakosi kingorårneKarpoK avdlamit
Stalinilerissugaluardlune sualungne-
rungitsumit, Erno Geroa-mit. ingmi-
kortutigut ardlaligtigut akuerssigalu-
arput, kisiåne nåmångitsumik. pikig-
titsineK uvdlunik 17-inik sujorKutdlu-
go Rajik toKutausimassoK Geroap ili-
ssautipå ilissaunera nålagauvfingmut
akilersitdlugo — Nagylo partimut i-
laussortaulerKigpoK.
tamånale pikigtitsiniat kåmagtuti-
ginarpåt.
akiuneK autdlarnerpoK
oktoberip 23-åne alianartorssuaK
Ungarnip Europavdlo OKalugtuari-
ssaunerine puigugagssåungitsoK, aut-
dlartipoK.
uvdloK tåuna partime agdlagtussoK
angerdlardlune tikipoK præsident Ti-
to atautsiméKatigerérsimavdlugo. a-
kerdliussutsimik takutitsissunit tusin-
tilingnit parssiarneKarpoK, tåukulo
piumassaråt Nagy KutdlersångorKisa-
ssok, akornusersorneKångitsumik o-
Kalugsinauvdlunilo agdlagsinaunig-
ssaK, suliumajungnaersinautitauneK
aningaussarsiomermutdlo tungassuti-
gut pitsångorsautigssat. tamatuma na-
lånile ilaisa piumassarilerérpåt akor-
nuteKångitsumik KinersinigssaK åma-
lo atausinaK atortugssautitdlugo år-
KigssussineK taimaitineKarKuvdlugo.
Gero nangåriångilaK. radiukut o-
Kalugdlune akerdliussutsimik takutit-
sissut agssuarai kitåmiunit kåmagtor-
neKarsimanerardlugit isumangnaitdli-
sainermutdlo politinut — avo-mut a-
kerdliussutsimik takutitsissut erKåu-
titdlugit.
pikigtitsinerup sarKumerneranut
tamåna autdlarniutauvoK. akerdliu-
ssutsimik takutitsissut såssussiput,
Stalinimutdlo erKdissutigssiarujug-
ssuaK upitineKarpoK. ungarnimiut pi-
kigtitsinerat autdlarnerpoK.
nålagkersuissunit såkutut akiutine-
Kalerput, kisiåne atautsimortut ar-
oktoberip 24-åne:
tuavinaK unuåkut Imre Nagy mini-
sterit KutdlersångortineKarpoK taor-
serdlugo Andras Hegediis, kisiåne
Gero partip agdlagtuatut atåinarpoK.
partip sujulerssuissua radiukut nalu-
naerpoK pikigtitsineK nanginarneKå-
sagpat rusit såkutue KaerKussariaKå-
sassut.
Gerop kajumigsårineratigut — ki-
siåne Nagy atsiornerarneKarsimavdlu-
ne — uvdlup KerKata sujornatigut ru-
sit såkutue akuliuput. ilisimassatdlo
nåpertordlugit tamåna pisimavoK Na-
gy sianigissaKartinago.
uvdloK tåuna uvdlup KerKata su-
jornatigut Moskvame angut tatigi-
ssaussoK, Anastas Mikojan, Buda-
pestimut pivoK. ilåinit tusarneKarsi-
mavoK Miko janip rusit såkutuisa
KaerKuneKarsimanerat kamautigisso-
rujugssusimagå, tåssa Gerop KaerKU-
simangmagit. tamatumame kingunerå
Gero tunuartariaKarmat taorserne-
Kardlunilo Janos Kadar-imit, Tito-
mut isumaKataunine pivdlugo par-
naerussausimagaluartumit.
oktoberip 25-åne:
Budapest-ime akiunerit ingerdlati-
narneKarput. rusit Kamussuarpagssue
sorssutit avKusinerne aserorneKarput
puiaussanit benzinamik imalingnit
Kaertartunitdlo agssangnik miloriu-
tagkanit. Budapestimit nalunaerutinit
påsinarpoK rusit såkutuisa ilait pi-
kigtitsissunut ililiusimassut.
ajugauneK — ajorssarnerdlo
oktoberip 27-åne:
nålagkersuissut Nagy-mik pissorta-
Kartut amerdlineKarput kommunistiu-
ngitsunik ilaussortaKalerdlutik, isu-
mangnaitdlisainermutdlo politit umi-
gineKaKissut atorungnaersitaussut na-
lunaerutigineKarput.
oktoberip 28-åne:
Kreml-ip åipagssånérdlune Mikojan
Budapestiliartipå. akuerssissutigssat
Kavsit akuerisimagunarpai nerior-
ssuisimåsagunardlunilo rusit såkutu-
isa tunuartineKarnigssånik. taimåitor-
dle pikigtitsissut akueriniardlugit Na-
gyp nålagkersueKataisalo avdloriarne-
rat tugdliutoK akuerisimagunångilå.
oktoberip 30-åne:
nålagkersuissut Sovjetunionen såg-
figingnissuteKarfigåt såkutut Ungarni-
mit tunuarterKuvdlugit. tamatumunga
peKatigititdlugo Nagyp akuerssissuti-
gå nålagkersuinermut tungassutigut
partit 1945-mit pissut pilersineKar-
Kingnigssåt akornuteKångitsumigdlo
KinersinigssaK neriorssutigalugo.
uvdloK tåuna rusit nålagkersuissue
nalunaeruteKarput nunanut folkede-
mokratiskiussunut KanoK pissuseKar-
nertik pivdlugo. Kreml-ip miserrati-
gingilå sujornatigut kukuneKartarsi-
massoK neriorssuivdlunilo rusit såku-
tuisa inigssineKarsimassut tunuartine-
Karnigssåt pivdlugo isumaKatigingni-
uteKarnigssamik.
oktoberip 31-åne:
Mikojan pingajugssånik Budapesti-
mut pivoK rusit såkutuisa igdloKar-
fingmit Kimagutilernerat nåmagtor-
dlugo, igdlOKarfingmiutdlo ajugau-
nertik nuånårutigeKåt.
isumavdluarneK sule angneruler-
poK, pikigtitsissutdlo sujulerssuissue
akuerssivfigineKarnigssamingnik sule
angnertunerujugssuamik piumassa-
Karput.
novemberip 1-iåne:
Nagy piumassarissanut nålåinarta-
KarpoK. tamatuma nalåne rusit såku-
Tolke til Danmark
Der vil i 1967 være brug for et antal tolke til forskellige kurser, der af-
holdes i Danmark. Tolkene vil blive ansat af de skoler, hvorpå kurserne
afholdes.
Kurserne er af 2-4 måneders varighed og ligger fordelt over hele året.
Det vil derfor være muligt at komme til at tolke flere på hinanden føl-
gende kurser.
Tolkene må selvfølgelig være dobbeltsprogede. Det er derimod ingen
betingelse, at de er faglærte, men det er ønskeligt, da kendskab til fag-
udtrykkene vil lette tolkningen.
De fag, der skal tolkes i, er bl. a. bygge- og anlægsfaget og sømands-
faget.
For de faglærte tolke, som har evne og lyst til det pædagogiske arbejde,
vil der være mulighed for senere ansættelse som faglærere.
Lønnen som tolk fastsættes efter kvalifikationer.
Ansøgninger indsendes til Ministeriet for Grønland, Hausergade 3,
København K. Da kurserne begynder først i januar måned, må ansøgnin-
gerne være ministeriet i hænde inden 20. november. I ansøgningerne må
nævnes, om ansøgeren tidligere har udført tolkearbejde, og om ansøgeren
er faglært eller har deltaget i faglige kurser eller lignende, samt oplysnin-
ger om nuværende indtægt. Endvidere bør ansøgeren oplyse om alder, om
han er gift eller ej.
26