Atuagagdliutit - 10.11.1966, Blaðsíða 24

Oprøret gav resultater
Verden forholdt sig passiv, da sovjetiske tropper for 10 år siden knuste
oprøret i Ungarn, men oprørerne har trods alt vundet sejr: Ungarerne
får stadig mere frihed.
AF JØRGEN LARSEN.
„Sovjef vil styrte den lovlige regering. Vore tropper kæmper. Regeringen
er på sin post. Jeg bekendtgør dette for folket og for hele verden . . .
Klokken var 20 minutter over 5 søndag morgen den 4. november 1956. Det
ulykkelige Ungarns ministerpræsident Imre Nagy talte i radioen — for sidste,
gang, inden de sovjetiske tropper havde knust den ungarske folkerejsning i en
kort men blodig kamp, der kostede mindst 20.000 ungarere og et ukendt antal
sovjetrussiske soldater livet.
HJÆLPEN KOM IKKE
Overalt i den vestlige verden blev
nyheden om Ungarns tragedie modta-
get med forfærdelse — og med en dyb
følelse af afmagt, hos den menige
mand, som hos de politiske ledere.
USA greb ikke ind — en krig med
Sovjetunionen var blevet for farlig —
og i FN lammede Sovjet sikkerheds-
rådet med et veto.
I Ungarn bredte bitterheden sig over
den vestlige verdens og FN’s passivi-
tet. De ungarere, der flygtede — om-
kring 200.000 — kunne fortælle om
skuffelsen over, at Vesten havde gi-
vet ungarerne falske forhåbninger om
hjælp. Især rettede bitterheden sig
mod Radio Free Europa, der i sine ud-
sendelser havde ladet forstå, at Ve-
sten ville komme til hjælp.
Ungarerne måtte begrave deres døde
og resignere. De måtte vænne sig til
den tanke, at håbet om vestlig mili-
tærhjælp havde været en ren illu-
sion — selv om nogle forsøgte at bort-
forklare den vestlige tilbageholdenhed
med vestmagternes engagement i
Suez-krisen.
STALINISTISK TERROR
Fra officiel kommunistisk side hæv-
dede man i de første år efter opstan-
den, at den var „arrangeret" af vest-
lige imperialister og facister, og endnu
i dag betegnes oprøret som en kontra-
revolution. Men uofficielt indrømmes
det oftere og oftere, at mange af op-
rørernes oprindelige krav var beret-
tigede, og at opstanden i sin første fase
i hvert fald ikke var nogen kontra-
revolution.
Oprøret skyldtes efter alt at dømme
ikke et krav fra befolkningen om fri-
hed i vestlig forstand, d.v.s. frihed fra
det socialistiske system, men derimod
om større frihed inden for socilismens
rammer. Det lader sig ikke nægte, at
mange af de tanker, man i Vesten
gjorde sig om oprøret og „frihedsrege-
ringen Nagy" ikke har kunnet stå for
en kritik, der har fået begivenhederne
på afstand.
Mange i den vestlige verden håbede
jo — under indtryk af den kolde krigs
atmosfære — at oprøret i Ungarn var
signalet til en borgerlig demokratisk
frihedsrejsning, der ville bringe det
socialistiske system til fald i Østeuro-
pa. Men allerede oprørernes første
krav: at få den tidligere regeringschef
Imre Nagy tilbage på denne post, vi-
ser, at opstanden ikke havde til hen-
sigt at styrte systemet — men derimod
at styrte de stalinistiske magthavere
og deres politik.
Oprørerne ønskede titoisten Nagy og
hans politik tilbage. De ønskede Nagy,
der som regeringschef i to år efter
Stalins død i 1953 — da stalinisterne
under Matyas Rakosi blev trængt i
baggrunden i Ungarn - havde nedskå-
ret sværindustrien og lagt større vægt
på fremstillingen af forbrugsvarer.
De ønskede den stalinistiske terror,
der var vendt tilbage til Ungarn efter
Malenkovs fald i Sovjet i 1955, bragt
til ophør, de ønskede ytringsfrihed
og bedre levevilkår. På det nationale
plan ville de ligesom de polske revi-
sionister — der førte deres krav til
sejr — have større uafhængighed af
Sovjetunionen.
Først efterhånden som opstanden
skred frem, blev kravene mere vidt-
gående — og til sidst uantagelige for
den sovjetiske regering, der med
Nagy-regeringens opsigelse af War-
szawa-pagten og Ungarns neutralitets-
erklæring følte sine sikkerhedsinte-
resser gået for nær.
KAMP OM MAGTEN
Den ungarske tragedie begyndte
den 23. oktober, da det hemmelige
politi åbnede ild mod demostranter
foran regeringsbygningerne. Forinden
havde uroen gæret i flere måneder —
ja i virkeligheden siden begyndelsen
af 1955, da Malenkov blev fjernet i
Sovjet, og stalinisten Rakosi og hans
folk igen kom til magten i Ungarn,
medens Nagy blev styrtet og udstødt
af kommunistpartiet som „højreorien-
teret afviger".
Den afgørende udvikling begyndte
dog først at komme i skred efter for-
soningen mellem Moskva og præsident
Tito — Jugoslaviens revisionistiske le-
der, hvis nationale kommunisme og
selvstændighedspolitik over for Sov-
jet havde — og stadig har — stor ind-
flydelse på de østeuropæiske ledere.
I marts 1956 blev Rakosi nødt til at
indrømme, at Titos ven Laszlo Rajk
— den tidligere indenrigsminister —
var blevet yskyldigt henrettet i 1949
under en af Rakosis mange udrensnin-
ger.
Men angrebene på Rakosi-regimet
fortsatte — ledet af journalister, for-
fattere og studenter — og de første
demostrationer begyndte. I juni 56
blev Rakosi efterfulgt af en anden,
men mindre belastet stalinist, Emo
Gero. Han gav efter på flere punkter,
men det var ikke nok. 17 dage før op-
røret lod Gero den henrettede Rajk
begrave på statens bekostning — og
Nagy blev atter medlem af partiet.
Men dette virkede kun som en op-
muntring på de oprørske kredse.
OPSTANDEN BEGYNDER
Den 23. oktober gik tæppet op for
et drama, der aldrig vil kunne glem-
mes i Ungarns og Europas historie.
Partisekretær Gero kom denne dag
hjem fra forhandlinger med præsident
Tito. Han blev mødt af en tusindtallig
skare af demostranter, der krævede
Nagy tilbage og forlangte ytringsfri-
hed, strejkeret og økonomiske forbed-
ringer. Allerede på dette tidspunkt var
der nogle, der krævede frie valg og
afskaffelse af et-partisystemet.
Gerd tøvede ikke længe. Han for-
dømte i en radiotale demonstrationer-
ne som vestligt inspirerede og lod sik-
kerhedspolitiet — AVO — skyde på
demonstranterne.
Det blev signalet til åbent oprør.
Demonstranterne gik til angreb, og den
store Stalin-statue blev væltet. Den
ungarske revolution var brudt ud.
Hæren blev sat ind af regeringen,
men flere enheder gik over til oprø-
rerne, og opstanden bredte sig fra
gade til gade.
Begivenhederne udviklede sig nu med
rivende hast.
Den 24. oktober:
Om natten bliver Imre Nagy skynd-
somt udnævnt til ministerpræsident i
stedet for Andreas Hegediis, men Gerd
bliver siddende som partisekretær. —
Over radioen meddeler partilederen,
at man må tilkalde de sovjetiske trop-
per, hvis revolten fortsætter.
På Geros opfordring — men i Nagys
navn — griber de sovjetiske styrker
ind samme formiddag. Det sker, så
vidt man ved, uden at Nagy er un-
derrettet.
Samme formiddag ankommer Mo-
skvas betroede mand, Anastas Mikro-
jan, til Budapest Nogle kilder vil
vide, at Makrojan er rasende over, at
Gerd har tilkaldt de sovjetiske trop-
per. I hvert fald bliver resultatet, at
Gerd træder tilbage og afløses af Ja-
nos Kadar, der har været fængslet for
titoisme.
Den 25. oktober:
Kampene i Budapest går videre. Man-
ge sovjetiske kampvogne bliver øde-
lagt i gaderne med benzinflasker og
håndgranater. Af meddelelserne fra
Budapest fremgår det, at grupper af
sovjetiske soldater går over til op-
rørerne.
SEJR — OG NEDERLAG
Den 27. oktober:
Regeringen Nagy bliver udvidet med
ikke-kommunistiske medlemmer, og
det forhadte sikkerhedspoliti erklæres
for afskaffet.
Den 28. oktober:
Kreml sender for anden gang Mi-
krojan til Budapest. Han synes at
have sanktioneret flere indrømmelser
og måske givet tilsagn om de sov-
jetiske troppers tilbagetrækning. Han
har dog næppe godkendt Nagy-rege-
ringens næste skridt for at imødekom-
me oprørerne.
Den 30. oktober:
Regeringen retter henvendelse til
Sovjetunionen om at trække tropperne
ud af landet. Samtidig accepterer Nagy
genoprettelsen af de politiske partier
fra 1945 og lover frie valg.
Den sovjetiske regering udsender
samme dag en erklæring om sit for-
hold til de folkedemokratiske lande,
BIKUBEN
- Godthaabs ny pengeinstitut byder Dem velkommen...
Nup aningausseriviata nutap tikitdluarKuvatit...
Nu er BIKUBEN kommet til Godthåb -centralt placeret midt på Skibs-
havnsvej.
BIKUBEN er til tjeneste med alle forretninger, og har naturligvis både
døgnbox og selvbetjeningsdepot, hvor De kan opbevare Deres værdier.
Gennem regelmæssig opsparing i BIKUBEN kan De sikre Dem mulighed
for lån til uddannelse, etablering af egen forretning, til køb af hus og
indbo eller til andre ting, De ellers måtte udskyde anskaffelsen af.
Åbent daglig kl. 9-15
Lørdag kl. 9-12
Fredag tillige kl. 16-18
BIKUBEN måna Nungmut fikiusimavoK — Kiterpasigsume inigssisimavdlune Skibshavns-
vejip KerKane.
BIKUBEN suliagssanut aningaussanuf tungassunut tamanuf kivfartortugssauvoK, soruna-
lume forKorsivigfaxardlune ama nangminérdlune isumagissagssanuf unmgatifsivigtaKardlu-
ne, taukunane aningaussautifit erdligissaiitdlo pårismaugagkil. BIKUBENime ilerKussumik
sipågaKarfarneK avKufigalugo xulariungnaersinauvat taorsigagssarsinigssaf ilfniartifaunig-
ssangnut, pisinigssamut igdlumik peKufinigdlo imalumt avdlanik taorsigagssarsismåungiku-
vit pisiarinigssåf kinguarfitariaKaraluagkangnik.
uvdlui tamaisa angmassarpox nal. 9-15,
arfiningorneic nal. 9-12,
fatdlimångormkut angmassarportaoK nal 16-18.
24