Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.11.1966, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 10.11.1966, Blaðsíða 24
Oprøret gav resultater Verden forholdt sig passiv, da sovjetiske tropper for 10 år siden knuste oprøret i Ungarn, men oprørerne har trods alt vundet sejr: Ungarerne får stadig mere frihed. AF JØRGEN LARSEN. „Sovjef vil styrte den lovlige regering. Vore tropper kæmper. Regeringen er på sin post. Jeg bekendtgør dette for folket og for hele verden . . . Klokken var 20 minutter over 5 søndag morgen den 4. november 1956. Det ulykkelige Ungarns ministerpræsident Imre Nagy talte i radioen — for sidste, gang, inden de sovjetiske tropper havde knust den ungarske folkerejsning i en kort men blodig kamp, der kostede mindst 20.000 ungarere og et ukendt antal sovjetrussiske soldater livet. HJÆLPEN KOM IKKE Overalt i den vestlige verden blev nyheden om Ungarns tragedie modta- get med forfærdelse — og med en dyb følelse af afmagt, hos den menige mand, som hos de politiske ledere. USA greb ikke ind — en krig med Sovjetunionen var blevet for farlig — og i FN lammede Sovjet sikkerheds- rådet med et veto. I Ungarn bredte bitterheden sig over den vestlige verdens og FN’s passivi- tet. De ungarere, der flygtede — om- kring 200.000 — kunne fortælle om skuffelsen over, at Vesten havde gi- vet ungarerne falske forhåbninger om hjælp. Især rettede bitterheden sig mod Radio Free Europa, der i sine ud- sendelser havde ladet forstå, at Ve- sten ville komme til hjælp. Ungarerne måtte begrave deres døde og resignere. De måtte vænne sig til den tanke, at håbet om vestlig mili- tærhjælp havde været en ren illu- sion — selv om nogle forsøgte at bort- forklare den vestlige tilbageholdenhed med vestmagternes engagement i Suez-krisen. STALINISTISK TERROR Fra officiel kommunistisk side hæv- dede man i de første år efter opstan- den, at den var „arrangeret" af vest- lige imperialister og facister, og endnu i dag betegnes oprøret som en kontra- revolution. Men uofficielt indrømmes det oftere og oftere, at mange af op- rørernes oprindelige krav var beret- tigede, og at opstanden i sin første fase i hvert fald ikke var nogen kontra- revolution. Oprøret skyldtes efter alt at dømme ikke et krav fra befolkningen om fri- hed i vestlig forstand, d.v.s. frihed fra det socialistiske system, men derimod om større frihed inden for socilismens rammer. Det lader sig ikke nægte, at mange af de tanker, man i Vesten gjorde sig om oprøret og „frihedsrege- ringen Nagy" ikke har kunnet stå for en kritik, der har fået begivenhederne på afstand. Mange i den vestlige verden håbede jo — under indtryk af den kolde krigs atmosfære — at oprøret i Ungarn var signalet til en borgerlig demokratisk frihedsrejsning, der ville bringe det socialistiske system til fald i Østeuro- pa. Men allerede oprørernes første krav: at få den tidligere regeringschef Imre Nagy tilbage på denne post, vi- ser, at opstanden ikke havde til hen- sigt at styrte systemet — men derimod at styrte de stalinistiske magthavere og deres politik. Oprørerne ønskede titoisten Nagy og hans politik tilbage. De ønskede Nagy, der som regeringschef i to år efter Stalins død i 1953 — da stalinisterne under Matyas Rakosi blev trængt i baggrunden i Ungarn - havde nedskå- ret sværindustrien og lagt større vægt på fremstillingen af forbrugsvarer. De ønskede den stalinistiske terror, der var vendt tilbage til Ungarn efter Malenkovs fald i Sovjet i 1955, bragt til ophør, de ønskede ytringsfrihed og bedre levevilkår. På det nationale plan ville de ligesom de polske revi- sionister — der førte deres krav til sejr — have større uafhængighed af Sovjetunionen. Først efterhånden som opstanden skred frem, blev kravene mere vidt- gående — og til sidst uantagelige for den sovjetiske regering, der med Nagy-regeringens opsigelse af War- szawa-pagten og Ungarns neutralitets- erklæring følte sine sikkerhedsinte- resser gået for nær. KAMP OM MAGTEN Den ungarske tragedie begyndte den 23. oktober, da det hemmelige politi åbnede ild mod demostranter foran regeringsbygningerne. Forinden havde uroen gæret i flere måneder — ja i virkeligheden siden begyndelsen af 1955, da Malenkov blev fjernet i Sovjet, og stalinisten Rakosi og hans folk igen kom til magten i Ungarn, medens Nagy blev styrtet og udstødt af kommunistpartiet som „højreorien- teret afviger". Den afgørende udvikling begyndte dog først at komme i skred efter for- soningen mellem Moskva og præsident Tito — Jugoslaviens revisionistiske le- der, hvis nationale kommunisme og selvstændighedspolitik over for Sov- jet havde — og stadig har — stor ind- flydelse på de østeuropæiske ledere. I marts 1956 blev Rakosi nødt til at indrømme, at Titos ven Laszlo Rajk — den tidligere indenrigsminister — var blevet yskyldigt henrettet i 1949 under en af Rakosis mange udrensnin- ger. Men angrebene på Rakosi-regimet fortsatte — ledet af journalister, for- fattere og studenter — og de første demostrationer begyndte. I juni 56 blev Rakosi efterfulgt af en anden, men mindre belastet stalinist, Emo Gero. Han gav efter på flere punkter, men det var ikke nok. 17 dage før op- røret lod Gero den henrettede Rajk begrave på statens bekostning — og Nagy blev atter medlem af partiet. Men dette virkede kun som en op- muntring på de oprørske kredse. OPSTANDEN BEGYNDER Den 23. oktober gik tæppet op for et drama, der aldrig vil kunne glem- mes i Ungarns og Europas historie. Partisekretær Gero kom denne dag hjem fra forhandlinger med præsident Tito. Han blev mødt af en tusindtallig skare af demostranter, der krævede Nagy tilbage og forlangte ytringsfri- hed, strejkeret og økonomiske forbed- ringer. Allerede på dette tidspunkt var der nogle, der krævede frie valg og afskaffelse af et-partisystemet. Gerd tøvede ikke længe. Han for- dømte i en radiotale demonstrationer- ne som vestligt inspirerede og lod sik- kerhedspolitiet — AVO — skyde på demonstranterne. Det blev signalet til åbent oprør. Demonstranterne gik til angreb, og den store Stalin-statue blev væltet. Den ungarske revolution var brudt ud. Hæren blev sat ind af regeringen, men flere enheder gik over til oprø- rerne, og opstanden bredte sig fra gade til gade. Begivenhederne udviklede sig nu med rivende hast. Den 24. oktober: Om natten bliver Imre Nagy skynd- somt udnævnt til ministerpræsident i stedet for Andreas Hegediis, men Gerd bliver siddende som partisekretær. — Over radioen meddeler partilederen, at man må tilkalde de sovjetiske trop- per, hvis revolten fortsætter. På Geros opfordring — men i Nagys navn — griber de sovjetiske styrker ind samme formiddag. Det sker, så vidt man ved, uden at Nagy er un- derrettet. Samme formiddag ankommer Mo- skvas betroede mand, Anastas Mikro- jan, til Budapest Nogle kilder vil vide, at Makrojan er rasende over, at Gerd har tilkaldt de sovjetiske trop- per. I hvert fald bliver resultatet, at Gerd træder tilbage og afløses af Ja- nos Kadar, der har været fængslet for titoisme. Den 25. oktober: Kampene i Budapest går videre. Man- ge sovjetiske kampvogne bliver øde- lagt i gaderne med benzinflasker og håndgranater. Af meddelelserne fra Budapest fremgår det, at grupper af sovjetiske soldater går over til op- rørerne. SEJR — OG NEDERLAG Den 27. oktober: Regeringen Nagy bliver udvidet med ikke-kommunistiske medlemmer, og det forhadte sikkerhedspoliti erklæres for afskaffet. Den 28. oktober: Kreml sender for anden gang Mi- krojan til Budapest. Han synes at have sanktioneret flere indrømmelser og måske givet tilsagn om de sov- jetiske troppers tilbagetrækning. Han har dog næppe godkendt Nagy-rege- ringens næste skridt for at imødekom- me oprørerne. Den 30. oktober: Regeringen retter henvendelse til Sovjetunionen om at trække tropperne ud af landet. Samtidig accepterer Nagy genoprettelsen af de politiske partier fra 1945 og lover frie valg. Den sovjetiske regering udsender samme dag en erklæring om sit for- hold til de folkedemokratiske lande, BIKUBEN - Godthaabs ny pengeinstitut byder Dem velkommen... Nup aningausseriviata nutap tikitdluarKuvatit... Nu er BIKUBEN kommet til Godthåb -centralt placeret midt på Skibs- havnsvej. BIKUBEN er til tjeneste med alle forretninger, og har naturligvis både døgnbox og selvbetjeningsdepot, hvor De kan opbevare Deres værdier. Gennem regelmæssig opsparing i BIKUBEN kan De sikre Dem mulighed for lån til uddannelse, etablering af egen forretning, til køb af hus og indbo eller til andre ting, De ellers måtte udskyde anskaffelsen af. Åbent daglig kl. 9-15 Lørdag kl. 9-12 Fredag tillige kl. 16-18 BIKUBEN måna Nungmut fikiusimavoK — Kiterpasigsume inigssisimavdlune Skibshavns- vejip KerKane. BIKUBEN suliagssanut aningaussanuf tungassunut tamanuf kivfartortugssauvoK, soruna- lume forKorsivigfaxardlune ama nangminérdlune isumagissagssanuf unmgatifsivigtaKardlu- ne, taukunane aningaussautifit erdligissaiitdlo pårismaugagkil. BIKUBENime ilerKussumik sipågaKarfarneK avKufigalugo xulariungnaersinauvat taorsigagssarsinigssaf ilfniartifaunig- ssangnut, pisinigssamut igdlumik peKufinigdlo imalumt avdlanik taorsigagssarsismåungiku- vit pisiarinigssåf kinguarfitariaKaraluagkangnik. uvdlui tamaisa angmassarpox nal. 9-15, arfiningorneic nal. 9-12, fatdlimångormkut angmassarportaoK nal 16-18. 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.