Atuagagdliutit - 19.01.1967, Síða 3

konstatere en begyndende kræftsyg-
dom på et meget tidligt stadium.
For første gang i mange år inde-
holder årbogen ikke et afsnit om
Grønland. Til gengæld bringes der en
10 siders meget interessant artikel om
Færøerne af i dag.
KVINDENS HVEM-HVAD-HVOR 1967
304 sider samt farvebilag.
PolitiJcens Forlag.
Bogen er et værdigt sidestykke til
forlagets årbog HVEM-HVAD-HVOR,
men koncentrerer sig udelukkende
om den kvindelige interessesfære:
hus, hjem, mad, mode, børn, hus-
førelse og fritid. Den er på én gang
årbog, opslagsbog, opskriftsbog, regn-
skabsbog, kalender samt spændende
læsebog. Hemmeligheden ved den sto-
re succes må være, at bogen hjælper
med til at gøre husmoderens hverdag
festligere. Redakøtren gennem de
mange år Nelly Backhausen, har et
aldeles sikkert greb om registreringen
af alt inden for husførelse og hjem-
mets indretning m. m. — og en lyk-
kelig evne til altid at bringe spænden-
de nyt og at være i kontakt med tiden.
Af det overvældende og afvekslende
artikelstof kan nævnes f. eks: engelske
møbler, håndbog i moden 1966—67,
gamle spejle, reolsystemer i alle af-
skygninger, og meget mere. Og som
altid er der et væld af opskrifter, der
nok er værd at kigge nærmere på,
aprilip 28-åne landsrådimut kom-
munalbestyrelsinutdlo ilaussortagssa-
nik kisalo ilagingnut sivnissugssanik
Kinersinigssamut piarérsarnerit nå-
magsingaj alerput, Kinigagssångorti-
niartutdle kikusanersut sule iluamik
ilisimaneKångilaK.
landsrådimut ilaussortagssatut Ki-
nigagssångortiniagkat manamut mar-
dluinait arne tutsiuput, tåssa K’aKor-
tume palase Erling Høegh Ausiangni-
lo niuvertoK Anders Hove, Inuit-par-
tiånit Kinigagssångortitax.
Erling Høeghip xdnigagssångorti-
nera tupåtdlangnartutut OKautigine-
KarsinauvoK, sujorname aussaunerane
nalunaermat landsrådimut Kinigag-
ssångortiniarane, nugkane landsrådi-
mut ilaussortaK installatør Oluf Høegh
unangmiumanago. ilimagineKarsima-
galuarpoK Oluf Høegh landsrådimut
KinigaorKingnigssaminut Kularutigssa-
KångitsoK tunuåinarumårtoK, angaju-
ne landsrådimut sujuligtaissugssatut
piukuneKartut ilåt ingiarninarumana-
go.
decemberime inatsissartunut ilau-
ssortagssamk KinersineKarmat Erling
Høeghip angnertoKissumik taigorne-
Karnerata —• K’aKortup Kinersiviane
Styrkerne formeres...
(Fortsat jra forsiden).
forventning ikke villet overlade sit
sikre landsrådsmandat til den ældre
°g politisk mere erfarne bror, der be-
tragtes som oplagt emne til formands-
posten i landsrådet.
Den store vælgertilslutning, Erling
Høegh fik ved folketingsvalget i de-
cember — 517 af 1005 afgivne stemmer
i Julianehåb-kredsen — ændrede
imidlertid situationen. Erling Høegh
besluttede efter opfordring fra sine
stillere at deltage i landsrådsvalget,
og for ikke at splitte stemmerne mel-
lem de to brødre, nåede Høegh-brød-
renes stillere på et fællesmøde til enig-
hed om at opstille Erling Høegh med
Oluf Høegh som 1. suppleant og Jo-
kum Kleist som 2. suppleant.
Både Erling Høegh og Oluf Høegh
har efter mødet udsendt erklæringer,
hvoraf det fremgår, at afgørelsen er
truffet i gensidig forståelse med det
formål at få den bedst egnede ind i
landsrådet. Det ventes, at Oluf Høegh
nu til gengæld vil blive sin brors ef-
terfølger som formand for kommunal-
bestyrelsen i Julianehåb.
For første gang vil Grønlands Ar-
bejdersammenslutning nu også deltage
1 et landsrådsvalg med egne kandi-
dater. GAS-formanden, OdaK Olsen,
der ved folketingsvalget i december
var Erling Høeghs omstridte 1. sup-
pleant, oplyser, at GAS-hovedbesty-
relsen i nær fremtid vil tage stilling
til, hvilke kandidater der skal opstilles
i hvilke byer. Mand regner i hvert fald
med opstilling i tre byer.
Inuit-partiet vil ligeledes opstille
kandidater i mindst tre byer, men har
heller ikke afgjort kandidat-spørgsmå-
let endnu, oplyser partiets formand,
Programsekretær Ulrik Rosing. Fore-
løbig er kun sikkert, at købmand An-
ders Hove bliver partiets kandidat i
Egedesminde.
ligesom redaktionen igen i år har af-
lagt besøg på en lang række herre-
gårde og bragt kig fra kokkenerne
med hjem og selvfølgelig opskrifter
på dejlige herregårdsspecialiteter.
HVEM-HVAD-HVOR 1967
531 sider mange farveill.
Politikens Forlag.
Politikens årbog for 1967 indehol-
der som sædvanlig en mængde nyt af
almen interesse. Der er mange farve-
illustrationer, blandt andet om Indien,
og om vandets betydning for menne-
skeheden, verdens vandcyklus, frem-
stilling af drikkevand, vandforurening
og rensning af kloakvand. Der er of-
ret adskillige farvesider om amerika-
nernes måneprojekt, der meget detal-
jeret fortæller om de amerikanske
planer om den bemandede rejse til
vor nærmeste nabo i verdensrummet.
Af andre interessante emner kan
nævnes artiklen om nyt fra lægevi-
denskaben, hvor der fortælles om den
medicinske forsknings nyeste land-
vindinger. Man får blandt andet at vi-
de, at der nu skulle være muligt at
taisissunit 1005-iussunit 517-inik tai-
neKarsimagame — pissutsit avdlå-
ngortipai. nangminerminik Kinigag-
ssångortitsiniartut kajumigsårmåne
Erling Høegh aulajangerpoK lands-
rådimut Kinigagssångortitunut ilauju-
mavdlune, Katångutigitdlo mardluv-
dlutik Kinigagssångortikaluarpata tai-
sissut avingnigssåt plngitsorumavdlu-
go, nukaringnik Kinigagssångortitsi-
niartut atautsimmermingne aulaja-
ngerput Erling Høegh Kinigagssångor-
tikumavdlugo sivnissugssaralugit Oluf
Høegh Jokum Kleistilo.
atautsimlnerup kingorna Erling
Høegh Oluf Høeghilo nalunaeruteKar-
put, OKautigineKardlune påseicatiging-
nikut aulajangissoKarsimassoK, suju-
nertaralugo landsrådimut ilaussorta-
tut piukunarnerup Kinigagssångorti-
taunigsså. ilimagineKarpoK Oluf
Høegh K’aKortume kommunalbesty-
relsimut sujuligtaissungorumårtoK a-
ngajune kingorårdlugo.
GAS sujugdlermérdlune nangmineic
KinigagssångortitaKardlune landsrådi-
mut ilaussortagssanik Kinersinerme
peKatauniarpoK. GAS-ip sujuligtai-
ssua OdåK Olsen, decemberime inat-
sissartunut ilaussortagssanik Kinersi-
neKarmat Erling Høeghimut sivnx-
ssugssaussoK, nalunaerpoK GAS-ip su-
julerssuissuisa ungasingitsukut aula-
jangivfigiumåråt igdlOKarfingne sune
kikut KinigagssångortineKåsanersut. i-
kingnerpåmik igdloicarfit pingasut
KinigagssångortitaKarfiusassut naut-
sorssutigineKarpoic.
Inuit-partiat åma ikingnerpåmik ig-
dlOKarfingne pingasune Kinigagsså-
ngortitaKamiarpoK, kikutdle Kinigag-
ssångortitåusanersut sule aulajanger-
neKångitsoK partip sujuligtaissua, ra-
diukut autdlakåtitagssaliortartoK Ul-
rik Rosing, OKarpoK. manamut tai-
mågdlåt ilisimaneKarpoK niuvertoK
Anders Hove Ausiangne partip Kini-
gagssångortisagå.
Harold Burn:
MEDICIN OG MENNESKER
196 sider ill.
Schultz Forlag.
Stoffer med psykiske virkninger er
i de sidste par år blevet næsten dag-
lige emner i aviserne, og mange ud-
taler deres uforgribelige meninger om
dem uden egentlig at vide, hvad disse
stoffer er, set fra medicinsk syns-
punkt.
Den engelske videnskabsmand Ha-
rold Bum, mangeårig professor i far-
makologi ved Oxford-universitetet,
har blandt andet behandlet dette em-
ne i sin bog „Medicin og mennesker",
der nu foreligger i dansk oversættelse
ved amanuensis cand. pharm. H. Bjørn
Christensen. Det er ikke en bog, der
er skrevet for specialister. Den er så-
ledes blottet for kemiske formler og
det fagsprog, som kun indviede for-
står. Derfor kan den med udbytte
læses af den almindelige læser.
DANMARKS HISTORIE 14
592 sider 136 ill.
Politikens Forlag.
Det 14. og sidste bind af Politikens
Danmarkshistorie er nu udkommet.
Det afsluttende bind er udarbejdet af
generalsekretær ved Nordisk Råd
Frantz Wendt og omfatter tiden fra
1939 til i dag, først krigen og besæt-
telsen og derefter efterkrigstiden: Ud-
rensning og sanering, de økonomisk
vanskelige år og sidst velstandsperio-
den.
Begge afsnit må have været meget
vanskelige at udarbejde. En retfær-
dig skildring af besættelsestiden kræ-
ver meget mere af sin mand end den
viden og indføling, som naturligvis
er de første betingelser. Men Wendt
har klaret det beundringsværdigt.
Hans skildring er dybtgående, uden
at drukne i detaljer. Den er afbalan-
ceret, men ingenlunde tandløs.
ujaragsiut 95
misigssuiniartut
nunavtine ujaragsiortut aussaro
95-iusåput, tåuko ilait 25 iliniartusav-
dlutik, avisime „Politiken“ime nalu-
naerutigineKarpoK. inuit mardlukutåt
35 nunavta kimut sineriåne Upemi-
vingmit NarssaK tikitdlugo sunik aug-
titagssaKarneranik misigssuisåput nu-
nat åssinginut påsissamingnik nalu-
naerssuisavdlutik, ukiutdlo ardlagdlit
ingerdlaneråne sujugdlermérdlune
Tunumut ujaragsioriartortoKåsaoK.
Scoresbysundip erKåne misigssui-
nigssaK soKutiginartineKameruvoK.
nunap åssiliortartut tamåne suleKati-
gineKåsåput, Scoresbysundip erKå u-
jaragsiortunit nunavdlo åssiliortartu-
nit iluamik ilisimaneKångingmat. ta-
matumale sunik augtitagssaKamera
imatut ilisimaneKarértigaoK nåmagtu-
nik misigssugagssaKardlune.
nunane avdlamiut ujaragsiortue å-
ma Tunume misigssuinigssamik soku-
tigissaKariartuinarput.
nunavtine ujaragsiut Mineralogisk
Museum ilåtigut suleKatigisavåt, tå-
ssångånit ilisimatut Tove Birklund å-
ma Eigil Nielsen Kap Storchimut aut-
dlartineKåsangmata tåssane misigssui-
nermingnik nangitsiartortugssat. Ei-
gil Nielsenip 1931-me ilisimassagssar-
siortunut peKataunermine aulisagkat
sisamanik niugdlit ujarångorsimassut
navssårineKartut sujugdlit Kap
Storchime sujumorsimavai.
GRENAA
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsinaoK
— til alle formål
slkunlk ajornartorsiuteKar-
slnaunes pissutigalugo mo-
torlt åsslglngltsut tamar-
mlk pisiarltlneKarslnåuput
slsangmlk mångertomlult-
sumik sarpé ulungnaler-
dluglt.
Af hensyn til Isvanskellg-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
nakuaK lsumangnalt-
sok OllatungltsoK
IkussClkumlnartOK
slvlsdmlk plussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
plnekarsinauvoK 25-nit 330 hestillngnut 1—2 5ma 3
cyllnderenardlune. elektrisk omstyrlngillk — 2 takst
Seml-Dlesel, lngnåtdlaglssamlk autdlartartOK ulug-
tartunlgdlo sarpilik. — akikitsut nåvferardlugitdlo akilersomeKarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK i 1-, 2- og 3-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENAA MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
landsrådimut Kinigagssat
landsrådimut Kinigagssångortitut sujugdlit tutsiutut, Erling
Høeghip Oluf Høegh sivnissugssarisagå — GAS åma Kinigag-
ssångortitaKarniartoK
Konkurrence om bomærke
Foreningen Grønlandsk Folke-
kunst, der siden sin stiftelse i efter-
året 1964 har virket for folkekun-
stens fremme og for højnelsen af
dens standard, vil nu gerne have et
passende bomærke. I den anledning
udskrives en konkurrence, hvori
alle kan deltage.
Motivet, der gerne må have til-
knytning til grønlandsk folkekunst,
skal være så enkelt udført, at det
kan gengives i ret lille format (fri-
mærkestørrelse), f. eks. på brev-
papir. Tegningerne skal være ud-
ført med tusch på stift hvidt papir,
der ikke må være større end 15X20
cm.
Man må gerne indsende flere
forslag.
Forslagene bedømmes af en dom-
merkomité, bestående af forenin-
gens bestyrelse. Det er fru Birte
Christensen, Jens Kreutzmanu,
Jørgen Fleischer, Poul Guldbæk,
fru Marie Meyer, Hans Lynge, Pe-
ter Rosing, fru Hansine Holm, fru
Kathrine Chemnitz og Frederik
Nielsen.
De tre bedste forslag præmieres
med hhv. 300, 150 og 100 kroner og
står derefter uden yderligere veder-
lag til fri disposition i foreningens
arbejde. De præmierede forslag vil
blive offentliggjort i Grønlandspo-
sten med kunstnerens navn.
Forslagene skal være foreningen
i hænde senest den 1. marts 1967.
Adressen er: Foreningen Grøn-
landsk Folkekunst, Ny Herrnhut,
Godthåb.
ilisarnautigssaK unangmissutaussoK
peKatigigfik „Kalåtdlit Kussa-
nartuliait" 1964-ip ukiåne autdlar-
nernerme kingomale kalåtdlit ku-
ssanartuliaisa angnertunerussumik
sanaortorneKamigssåt pitsauneru-
lemigssåtdlo anguniardlugo sulisi-
massoK nalerKutumik måna ilisar-
nautitårnialerpoK. taimaingmat u-
nangmisitsineKåsaoK tamanit peKa-
tauvfigineKarsxnaussumik.
titartagagssaK kalåtdlit kussa-
nartuliåinut erKainauteKartugssaK
mikissunguångordlugo (frimærkip
angissusiatut agtigilersitdlugo) sor-
dlo agdlagfigssane åssilineKarsi-
nauniåsangmat åssiliuminartungor-
dlugo sananeKåsaoK. titartagkat
påpiaramut Keratasumut 15 X 20
cm-imit angnerungitsunut tuschi-
mik Kalipauserdlugit titartameKå-
såput.
sujunersutit ardlagdlit inungmit
atautsimit nagsiuneKarsinåuput.
sujunersutit komitemit peKatigig-
fiup sujulerssuissuinit ilaussorta-
Kartumit misigssorneKåsåput, uku-
ssunit: fru Birte Christensen, Jens
Kreutzmann, Jørgen Fleischer,
Poul Guldbæk, fru Marie Meyer,
Hans Lynge, Peter Rosing, fru
Hansine Holm, fru Kathrine Chem-
nitz ama Frederik Nielsen.
sujunersåtit pitsaxxnerpåt pinga-
sut 300, 150 åma 100 kr-nik kaju-
migsaxxserneKåsåput, tamatumalo
kingorna ingmikut akigssarsissu-
tåxmgikaluardlutik peKatigigfiup
sulinermine piumassaminut atorsi-
naussugssåusavai. sujxinersutit a-
kigssarsissutausimassut Atuagag-
dliutitigut sarKumiuneKanxmårput
titartaissut arne ilångutdlugit.
sujunersutit kingusingnerpåmik
1. marts 1967 peKatigigfiup tigorér-
simåsavai. unga nagsiuneKåsåput:
peKatigigfik „Kalåtdlit Kussanar-
tuliait", Ny Herrnhut, Nuk.
^ Den gyldne, ^
S smidige OMA margarine >
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
\
\
t OMA margarine kultiussarfalik akungnaitsordlo
\ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
\ éssigingmik piukunarpoid oxautlgluk afeic:
v O M A margarine)
3