Atuagagdliutit - 19.01.1967, Qupperneq 12

Fiskeribestanden i søer
og have undersøges i år
Verdenshavnene er delt op i 15 områder, og hvert område skal undersøges
af et team på tre eller fire eksperter. — Skal der nedsættes en kommission
til at kulegrave de grønlandske fiskeriproblemer?
Eksperter fra FAO skal udføre arbejdet med at fastslå forekomsterne af fisk
i søer og have over hele verden og finde ud af, hvor meget der kan fiskes uden
at hovedkilden til den værdifulde, proteinrige mad bliver udtomt, skriver det
norske blad „Fiskaren" og fortsætter:
GTOs takster 12 pct. op
Ændret afregningssystem giver lokale virksomheder bedre konkurrencevilkår
Med virkning fra 1. januar i år har GTO forhøjet sine takster for arbejds-
ydelser, materialesalg og materieludleje med i gennemsnit 12 pct. Det svarer til
de løn- og prisstigninger, der har fundet sted siden 1. januar 1966, hedder det i
en meddelelse fra GTO.
Arbejdet blev overladt til 15 eks-
perter fra forskellige fiskerilande på
et møde om „Marine Fish Resources
Appraisal" i Rom i december.
Eksperterne frygter, at de nuværen-
de forekomster vil blive udtomt i
nogle områder på grund af overfisk-
ning, mens man i mindre kendte og
udnyttede områder uden risiko kan
øge fiskeriets intensitet.
UNDERSØGELSENS FØRSTE
RESULTATER OM HALVT ÅR
Men hvilke områder er „overfisket"
og hvilke „underfisket"? Kun en detal-
jeret fastsættelse af de forskellige fi-
skeforekomster kan give svaret. Ar-
bejdsgruppen af eksperter bestemte,
at der i første omgang skal indsamles
data om nuværende bestand og den
senere udvikling i udnyttelsen af den-
ne. Til dette formål har man delt ver-
denshavene op i 15 områder, og hvert
område skal undersøges af et team på
tre eller fire eksperter. Derefter skal
fiskerispecialister fra FAO analysere
disse data for at bestemme den mak-
simale ydelse, som tåles (d. v. s. det
maksimale kvantum af fisk, som kan
fiskes, uden at bestanden bliver truet)
både hvad fiskesort og område, som
behandles, angår.
„I midten af 1967 venter vi at
kunne give et rimeligt svar på, hvor
fisken er, og hvor meget der kan
fiskes", erklærede mr. J. Gulland,
der er chef for afdelingen for fiske-
bestandens udvikling i FAO fiske-
ridepartement.
Under mødet sagde den sovjetiske
ekspert A. S. Bogdanov, at hans land
var ivrig efter at få snarligt svar på
undersøgelsen. Sovjet og Japan, der
med store fiskerflåder driver fiskeri
på alle verdenshave, er meget bekym-
rede for, at bestanden bliver udtomt.
Rationelt fiskeri, baseret på fastsæt-
telse af bestanden over hele verden, vil
nødvendigvis snart erstatte intensivt
og kritikløst fiskeri, hedder det til slut
i „Fiskaren".
KUN 10 PCT. TILBAGE AF
BARENTSHAVETS TORSKEBESTAND
I samtale med Norsk telegrambyrå
peger den norske fiskeriminister, stats-
råd Oddmund Myklebust, bl. a. på,
at fiskebestanden i den nordlige del af
verden er udsat for meget stærk be-
skatning. En prognose går ud på, at
Barentshavet snart kun har 10 pct. af
torske- og kullerbestanden tilbage.
Som følge heraf vil maskevidden i
dette område af Atlanterhavet blive
øget til 120 mm fra i år for trawl af
polyesterfibre og til 130 mm for trawl
af naturfibre. Briterne har også fore-
slået andre foranstaltninger, som skal
bøde på den stærke beskatning som
fiskeri på kvotaer og en vis regulering
af bådantallet.
Den norske fiskeriminister oplyser,
at der vil blive dannet en komite, der
skal udrede behovet for fangstteknisk
forskning i Norge. Med hensyn til fi-
skeribiologernes arbejde siger mini-
steren: — Arbejdet med at bevare vor
fiskebestand er meget langsigtet. Norge
er interesseret i det bedst mulige sam-
arbejde med andre lande om disse
problemer. Jeg vil rejse spørgsmålet,
om ikke verdens fiskerflåde er blevet
for stor, ihvertfald den del, der driver
fiskeri i Nord-Atlanten. Et land som
Sovjet har i efteråret fundet fiskeriet
i Nord-Atlanten så urentabelt, at det
har trukket 100 trawlere ud af fiske-
riet.
GRØNLANDS TORSKEÅRGANGE
OPFISKES I LØBET AF SYV ÅR
Dr. phil. Paul M. Hansen, „Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser", siger til
„Kristeligt Dagblad" bl. a., at man på
en konference i år i den nordvestatlan-
tiske fiskerikommission i Boston skal
forhandle om gennemførelse af en ny,
stor international fiskeri- og havun-
dersøgelse ved Grønland som en fort-
sættelse af undersøgelserne i 1963.
— Den gang traf vi på forbavsende
ringe mængder torskeyngel. Det er
derfor et spørgsmål, som trænger til
yderligere undersøgelser. Der er her
tale om et meget omfattende arbejde
som man må tillægge den største be-
tydning. Udviklingen inden for torske-
fiskeriet gør sig bl. a. bemærket på
den måde, at man før kunne fiske den
samme torskeårgang 10-15 år, mens
man nu er helt nede på en udnyttelses-
tid af kun ca. syv år.
Intervieweren, Jørgen Mogensen,
slutter af tiklen med denne kommentar:
Udtalelserne af vor internationalt
anerkendte og højt værdsatte fiskeri-
biolog med det store og dybtgående
kendskab til den grønlandske fiskeri-
biologi er yderst alvorlig. Så alvorlig
at man har al mulig grund til at tage
spørgsmålet om det grønlandske fiske-
ri og dets fremtid op til undersøgelse
på betydelig bredere basis end hidtil.
Man kan ikke uhæmmet investere i
grønlandsk fiskeri i en sådan situation.
Det rigtige må derfor være, at man
nedsætter en kommission til at kule-
grave alle de problemer, som knytter
sig til den fremtidige udvikling af det
grønlandske fiskeri, hvis vi ikke skal
komme i den situation, at vi en skøn-
ne dag har en lang række grønlandske
fiskeriindustrianlæg og en stor grøn-
landsk fiskerflåde, som vi ikke kan
beskæftige. En kommission må ikke
alene kunne beskæftige sig med de
rent fiskeribiologiske problemer, men
også med spørgsmålet om fremtidige
investeringer, i anlæg i land og i fi-
skerfartøjer, i stedet for som nu hvor
alle disse problemer af betydning for
hele det grønlandske samfunds er-
hvervsmæssige fremtid er fordelt på
adskillige statslige myndigheder og
institutioner. Alle kræfter må kon-
centreres om en indsats til klarlæggelse
og afhjælpning af problemerne.
Samtidig er der gennemført en ræk-
ke principielle ændringer i takstsy-
stemets opbygning. Bl. a. har man for-
ladt de hidtil anvendte gennemsnits-
takster for arbejdsløn, således at af-
regningstaksterne for arbejdsydelser
nu vil variere fra fag til fag.
Denne differentiering sker dels for
at bringe taksterne i bedre harmoni
med de virkelige omkostninger for de
enkelte fag, dels for at skabe overens-
stemmelse mellem GTO’s takstsystem
og de principper, der ligger til grund
for aftalerne med sammenslutningen
af Handels- og Håndværker i Grøn-
land om mestertimepriser.
De hidtil anvendte gennemsnitspriser
har haft den uheldige følge, at GTO in-
den for visse fag med realativt højt
omkostningsniveau har afregnet med
lavere takster end de timepriser, som
de lokale mestervirksomheder indenfor
samme område har måttet beregne sig.
Efter den nye ordning vil kunderne i
højere grad blive stillet ens, hvadenten
et arbejde udføres af lokale hånd-
værksmestre eller af GTO.
GRUNDTAKSTER PLUS TILLÆG
Af størst betydning for forbrugerne
er de ændringer, der er sket vedrø-
rende bygge- og værkstedstjenestens
samt el-installationsvirksomhedernes
afregningstakster for arbejdsydelser,
materialer og materiel.
Fra 1. januar 1967 består taksterne
for arbejdslønnens vedkommende af en
grundtakst samt af eventuelle fagtil-
læg og maskintillæg. Grundtaksterne
er følgende: Lokalt ansatte faglærte:
14 kr. pr. time, lokalt ansatte ufaglær-
te: 11 kr. pr. time, lærlinge: 7 kr. pr.
time, udsendte håndværkere: 24 kr.
pr. time.
Fagtillæggene udgør for smede, blik-
kenslagere, automekanikere, maskin-
snedkere og elektrikere 2 kr. pr. time
og for rørlæggere 3,50 kr. pr. time.
Ved egentligt værkstedsarbejde, hvor
der anvendes større materialebearbej-
dende maskiner, beregnes endvidere
et maskintillæg på 5,50 kr. pr. effek-
tiv maskintime.
Til de nævnte takster beregnes et
entreprenørsalær på 10 pct. i de til-
fælde, hvor arbejdstilrettelæggelsen og
arbejdsledelsen påhviler GTO.
10 PCT. RABAT TIL
PRIVATVIRKSOMHEDER
For materialer og lignende beregnes
som hidtil et omkostningstillæg på 20
pct. til dækning af lageromkostninger
og transportudgifter i Grønland samt
svind og brækage m. v. Ved salg til
lokale og udsendte håndværksmestre
og entreprenører, der anvender mate-
rialerne erhvervsmæssigt, benyttes de
herved fremkomne priser direkte. Ved
afregning af materialeforbrug ved ar-
bejder, der udføres af GTO, tillægges
yderligere et entreprenørsalær på 10
pct. Ved detailsalg til private beregnes
ligeledes et yderligere tillæg på 10 pct.
Disse regler for afregning af mate-
rialeforbrug gælder for bygge- og
værkstedstjenesten. For installations-
virksomheden anvendes den forelig-
gende priskurant for Elektroinstalla-
tørforeninger for København og Pro-
vinsen.
GTO’s materiellej etakster anvendes
fremtidig som maskinstationstakster,
d. v. s. at taksterne ved udleje til pri-
vate håndværksmestre og entrepre-
nører benyttes direkte, mens de ved
anvendelse i forbindelse med arbejder
udført af GTO tillægges et entrepre-
nørsalær på 10 pct.
Videredebittering af regninger fra
lokale håndværksmestre og entrepre-
nører ved arbejder, der administreres
af GTO, sker som hidtil med tillæg
af 5 pct. af regningsbeløbet.
Der ydes fortsat rabat i samme om-
fang som hidtil på arbejder, der udfø-
res af GTO eller udsendte entreprenø-
rer ved udsendt arbejdskraft. Rabat-
ten ydes bl. a. ved boligstøttearbejder
og ved reparation af boliger, fiskefar-
tøjer, landbrugsbygninger og land-
brugsredskaber m. v. for private med
fast bopæl i Grønland. Rabatten be-
regnes som den gennemsnitlige forskel
mellem GTOs takst for udsendte hånd-
værkere og kontrolprisen for lokale
entreprenører, og den udgør som hidtil
25 pct.
Violinist vil bygge
kulturhus i Godthåb
Som eskimoisk kulturcenter
Den københavnske kunsthåndvær-
ker og violinist Mogens Hansen har
planer om at rejse et kunstudstillings-
og koncerthus i Godthåb som et center
for arktiske kunstnere, skriver „Ek-
strabladet". Mogens Hansen kommer
til Godthåb til marts for at forhandle
med kommunalbestyrelsen og bebyg-
gelsesudvalget om en byggegrund.
Bygningen skal opføres i flere tempi.
Dens ydre skal minde om den eski-
moiske snehytte, de gamle grønlands-
skibes sejl og et drivende isfjeld. Byg-
ningen skal opføres i lecabeton på et
fundament af stål.
Mogens Hansen havde håbet at få
den første del af bygningen rejst alle-
rede til sommer, hvilket næppe kan
gennemføres. Helt udbygget skal kom-
plekset, der foreløbig kaldes „Eski-
molia", kunne rumme værksteder for
kunsthåndværkere, udstillings- og
koncertsal og prøvesal. Den skulle også
være hjemsted for et grønlandsk
landsdelsorkester. Mogens Hansen vil
også søge at knytte kontakt med eski-
moiske kunsthåndværkere i Canada og
Alaska.
Begrænset tilladelse
bør være undtagelse
Midlertidige byggetilladelser bør
som hovedregel undgås, hedder det i
et cirkulære fra landshøvdingeembe-
det til de kommunale bebyggelsesud-
valg.
Undtagelser fra denne hovedregel
kan være tilfælde, hvor der er tale
om presserende behov for midlertidigt
kontor- og erhvervsareal, indtil ende-
ligt byggeri kan realiseres inden for en
kortere årrække. Endvidere kan der
være tilfælde, hvor et areal er udlagt
til bestemte formål, men ikke ventes
bebygget foreløbig.
Som hovedregel gælder, at i de til-
fælde, hvor bebyggelsesudvalgene helt
kan afslå en byggeansøgning, kan der
gives begrænsede tilladelser, hedder
det i cirkulæret. Det samme gælder
midlertidigt byggeri. Derimod kan be-
byggelsesudvalget f. eks. ikke gøre en
tilladelse midlertidig alene med den
begrundelse, at det planlagte byggeri
er grimt.
løvrigt opfordres bebyggelsesudval-
gene til i god tid at tage en midlertidig
byggetilladelse op igen, da der ellers
kan være tale om en stiltiende god-
kendelse af, at byggeriet bliver stå-
ende. Der gøres endvidere opmærk-
som på, at i tvivlsspørgsmål vedrø-
rende midlertidige byggetilladelser
skal ankeudvalget træffe den endelige
afgørelse.
Fiskebåde
Vi kan i løbet af 1967 levere fra vort skibsværft 3 stk. 20 tons fiske-
både furu på eg med 125 hk. Perkins diesel maskine, hydraulisk line-
spil, rormaskine, Simrad ekkolod og radar. Ellers udgjort klar til line-
fiskeri efter Statens Skibstilsyns fordringer, men uden isforhudning. —
Pris kr. 320.000,00, leveret Vaag med forbehold af lønstigninger. — Nr. 1
båd kan være klar i april 1967, de andre i løbet af efteråret.
1967-ip ingerdlanerane umiarssualiorfivtinit tunisinauvavut aulisariutit
20 tonsigdlit pingasut mångertumemit 125 hk-mik Perkins dieselimik
maskinagdlit, naKitsineK atordlugo ningitagkanut amorutigdlit maskina-
mik aKugtagkat, Simradimik ekkolodigdlit radarigdlitdlo. nålagauvfiup
umiarssuamik nåkutigdlissoKarfiata piumassarissai maligdlugit piarér-
sagkat, kisiåne sikusiutigssatut Kagdliuteicångitsut. akiat: kr. 320.000,00,
Vaagime pisiarissagssat, kisiåne akitsorsinaunigssåt ilimanarsinaussoK.
— angatdlat sujugdleK 1967-ime aprilime inisaoK, avdlatdlo ukiap inger-
dlanerane.
A/S J. Dahl, Gødum, Vaag . Færøerne
tag
En G&J llødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukarnåt G&J’ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tuniii-
sinaussatit pitsaunerpåt I
en opmuntring
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuld!
— alt godt fra
tåssa uvånga pissut
/s GALLE & JESSEN
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
inuit silatut tamarmik ikuatdlagtomigssamut
sitdlimasertisimassariaKarput. ikuatdlagtor-
nigssamut sitdlimaserterérsimaguvit nåmag-
tumik sitdlimasertlsimanersutit misigssornia-
ruk.
kæmnere tamatuminga OKalOKatiguk!
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunane 1882-imit sitdlimasissartoK
12