Atuagagdliutit - 19.01.1967, Síða 24

nimanut avdlarmt iångassmnemgit
Sovjet forbereder sig
på opgøret med Kina
Planer om en ny verdenskommunistisk konference, der skal isolere Kina
inden for kommunist-blokken.
Den kolde krig mellem Sovjetunionen og Kina nærmer sig et nyt højdepunkt.
Lederne i Kreml har gjort det klart, at de stræber mod indkaldelse af en inter-
national konference mellem verdens 88 kommunistiske partier, der skal tvinges
til een gang for alle at bekende kulør i
Peking.
Efter to års tøven har Sovjetunio-
nen besluttet at spille højt spil, og de
sovjetiske ledere er dermed vendt til-
bage til den politik, der frem for alt
andet beseglede eneherskeren Nikita
Krustjovs skæbne. Det var den davæ-
rende parti- og regeringschefs planer
om en international kommunistisk for-
dømmelse af maoisterne i Peking, som
i efteråret 1964 blev den vigtigste
årsag til hans bratte fald.
Det er historiens ironi, at de nuvæ-
rende ledere i Kreml lod Krustjov
falde med den begrundelse, at han ikke
havde de øvrige kommunistpartier bag
sig, — og at modstanden i de østeuro-
pæiske lande var så voldsom, at far-
lige tilstande var ved at opstå.
I denne henseende har situationen
nemlig ikke forandret sig afgørende
i de forløbne to år. På partikongresser-
ne i Bulgarien og Ungarn i november
blev det klart, at modstanden stadig
er stærk — ikke mindst fra Jugosla-
vien og Rumænien.
På et møde i den sovjetiske central-
komité i december fastholdt general-
sekretær Leonid Brezjnev imidlertid
de sovjetiske planer, og den interna-
tionale konference ventes indkaldt en
gang i det nye år. Dette kan kun be-
tyde, at Sovjetunionen er parat til at
give afkald på en fuldstændig isole-
ring af Kina, hvis det blot kan lykkes
at skabe et solidt flertal for en for
fordømmelse af Mao.
plnersautit sananeKarsInåuput kig
sautigissat maligdlugit.
Vore varer findes i Grønlands
førende varehuse.
den årelange strid mellem Moskva og
IKKE FØRSTE GANG
Når — eller skal man for en sik-
kerheds skyld stadig sige: hvis? — de
kommunistiske partier træder sam-
men i Moskva i 1967 vil det ikke være
første gang, de får den kinesisk-sov-
j etiske strid til behandling på et møde
af den art.
Krustjov nåede at indkalde til en
såkaldt „forberedende konference", der
trådte sammen i foråret 1965. Den
endte uden resultat, og det sandsyn-
ligste er, at de nye sovjetiske ledere
forklarede deltagerne, hvorfor man
ikke længer kunne gå ind for Krust-
jovs linie. Men allerede på den kom-
munistiske verdenskonference i Mo-
skva i 1957 og senere på en ny Mo-
skva-konference i 1960 havde forholdet
mellem Kina og Sovjetunionen været
til debat. I 1957 endte det med et mid-
lertidigt forlig, i 1960 med eksplosion.
Denne fase af striden mellem den
kommunistiske verdens to giganter be-
gyndte på den berømte 20. partikon-
gres i Moskva i 1956, hvor Nikita
Krustjov gjorde op med Stalin og —
hvad der i denne forbindelse er nok
så vigtigt — tog afstand fra Lenins
teser om krigens uundgåelighed og
den væbnede revolution. I stedet satte
han tesen om „den fredelige sam-eksi-
stens" med den kapitalistiske verden
og kommunismens sejr gennem øko-
nomiske resultater.
Kalåtdlit-nunåne niuvertarfingne
pingårnerussune niorKutigssautivut
navssågssåuput.
Smykker forarbejdes efter opgave.
Kina protesterede ikke straks. Men
det varede ikke længe, før Mao og
hans medarbejdere begyndte at kriti-
sere Krustjov. Ved konferencen i 1957
lykkedes det imidlertid Krustjov at få
tilslutning fra Kina. Men prisen var
høj, idet han måtte behandle kineserne
som ligeberettigede partnere, — og
dermed give afkald på Moskvas ab-
solutte førerstilling i den kommuni-
stiske verden.
ENIGHEDEN BRISTER
Enigheden varede knap et år. I be-
gyndelsen af 1958 gjorde Peking „det
store spring fremad" med oprettelsen
af folkekommuneme, der skulle gøre
Kina til et kommunistisk land, efter
en anden økonomisk model end den
sovjetiske, der bygger på industriali-
seringen. Krustjov trak den økono-
miske støtte til Kina tilbage. Da Krust-
jov også i praksis fulgte den nye tese
om fredelig sam-eksistens med de
kapitalistiske lande, blev den kine-
siske harme endnu større, fordi man
i Peking mente, Krustjov svigtede den
kommunistiske revolutions sag.
På verdenskonferencen i 1960 for-
søgte Krustjov for sidste gang at for-
lige de kinesiske og sovjetiske syns-
punkter — men uden resultat. Stem-
ningen var uforsonlig.
Den øvrige verden vidste indtil da
næsten intet om striden mellem Sov-
jetunionen og Kina. Nu faldt masker-
ne, og en monoton strøm af skældsord
begyndte at dukke op i sovjetiske og
kinesiske dagblade, der i de første år
brugte henholdsvis Albanien og Ju-
goslavien som skydeskive, idet Mo-
skva satte lighedstegn mellem alban-
ske stalinister og kinesere og Peking
lighedstegn mellem jugoslaviske revi-
sionister og sovjetrussere. Siden er
man som bekendt gået over til mere
direkte angreb.
DE NATIONALE MODSÆTNINGER
Baggrunden for denne „ideologiske"
side af striden hænger sammen med
de to landes forskellige udviklings-sta-
tus, og modsætningerne er allerede af
den grund af en art, der ikke lader sig
bringe ud af verden ved nok så mange
konferencer.
Medens Kina endnu er et udvik-
lingsland, er Sovjetunionen et højt in-
dustrialiseret samfund. Det betyder, at
Kina har alt at vinde og meget lidt
at tabe ved sociale og økonomiske ek-
sperimenter med marxismen-leninis-
men, og at eksperimenter ikke er ri-
sikoen værd for Sovjetunionen. Dette
har også militær-politisk betydning,
idet Sovjetunionen er blevet en atom-
stormagt på industrialiseringens bølge
— og dermed har alt at tabe og intet
at vinde ved krig — medens Kina
(efter dets lederes opfattelse) intet har
at tabe ved at støtte lokale befrielses-
krige. Ved at kalde atombomben en
„papirtiger" og trodse de gamle stor-
magters atomvåben-monopol plejer
Kina sine interesser som udviklings-
landedes største magt i overensstem-
melse med Maos filosofi, at det ikke er
våbene men menneskene — folkets til-
slutning — der vinder en krig.
FRYGT FOR GRÆNSEKRIG
Det er let at se, at de „ideologiske"
stridspunkter, der har en tendens til
at lægge et røgslør over den kinesisk-
sovjetiske strid, således kan føres
tilbage til modsætninger på det natio-
nale plan. Disse modsætninger er des-
uden historisk og geografisk betin-
gede, og har intet at gøre med, at de
to lande er kommunistiske.
Ikke alene rivaliserer Kina og Sov-
jetunionen om den afgørende indfly-
delse i Asien (og udviklingslande an-
dre steder i verden), men det stats-
lige forhold mellem de to magter har
fra det forrige århundrede til i dag
været belastet af en opslidende strid
om grænseområder.
Langs hele den 6.000 kilometer lange
grænse kræver Kina revisioner, og der
bar i de seneste år været adskillige
episoder. Sovjet trak i det forløbne år
store troppestyrker fra Østeuropa til
grænse-områderne og forøgelsen af det
sovjetiske forsvarsbudget på 8 procent
for 1967 skyldes med sikkerhed ikke
alene krigen i Vietnam — der offi-
cielt angives som grund — men også
og måske ikke mindst frygten for re-
gulære gurillakrige ved grænserne til
Kina.
Hvad verdens kommunistiske partier
skal tage stilling til på en kommende
konference, er således ikke så meget
spørgsmålet om den rette tolkning af
marxismen-leninismen og den kine-
„RØD“ PRÆSIDENT-KANDIDAT
„Vi vil ved præsidentvalget i 1968
have en uafhængig kommunistisk kan-
didat" erklærede partiets formand,
Gus Hall, ved partiets årskongres i
New York. Ingen betvivler denne på-
stand, men ingen tvivler heller på, at
denne kandidat ikke vil have nogen
chance.
Kommunistpartiet lægger vægt på,
at mere end en trediedel af de 2000
nye medlemmer er mellem 17 og 30 år.
— „Tilgangen af unge medlemmer er
særlig stærk blandt de studerende",
siger formanden. „Vi anser det for et
lovende tegn, at vor støtte stiger i den
unge generation".
Mindre end fem pct. af medlem-
merne af „The United States’ Commu-
nist Party" er negre. Mange negre har
forladt partiet og er gået over til an-
dre venstregrupper. Andre slutter sig
til sorte nationalistbevægelser, som
ofte har stærkt socialistiske program-
mer, men samtidig lægger vægt på
raceproblemer.
„Det er svært nok at være sort i
USA. men det gør det hundrede gange
sværere, hvis man samtidig er „rød",
siger et medlem af kommunistpartiets
New York-af deling, Jimmy Elliott,
som forny lig har besøgt Sovjetunionen.
— „Mange negre finder bedre moralsk
støtte i socialistiske organisationer
med farvet majoritet", siger mr. El-
liott, der selv er neger.
FORDØMMER EKSTREMISTER
Ved partikongressen i New York i
sommer vedtog de godt 1000 deltagere
en resolution, der fordømte Amerikas
„ultra-ultra-venstreorienterede" grup-
per, som f. eks. „Ungdom mod krig og
Fascisme", „Ung socialistisk alliance",
og „2. majbevægelsen". Disse grupper
har militante programmer, deltager i
anti-Vietnam demonstrationer med
Viet-Cong-flag og forlanger „socialis-
me nu".
„Disse socialisme-nu grupper øde-
lægger mere for det fælles mål end
de gavner med deres snæversynethed",
siger Gus Hall.
Nikita Krustjov blev bragt til fald på
grund af sin Kinapolitik — nu tager ef-
terfølgerne hans politik op.
Nikita Krustjov tunartlneKarpoK nålag-
kersuinlkut Kinamut pfssusilersQtine piv-
dlugit — måna kingorårtaisa ingerdlat-
sinera atulerpåt.
siske kultur-revolution, som det er
magtkampen mellem to rivaler på
stormagternes verdens-scene.
Intet under, at mange kommunist-
partier tøver. For selv om de fleste
er modstandere af Maos ideologi, er
meget få interesseret i på ny at gøre
Kreml til verdens-kommunismens
ubestridte centrum og dermed atter
forpligte sig til at adlyde diktater fra
Moskva.
Det amerikanske kommunistparti
forsøger imidlertid et bredere samar-
bejde med andre venstre-organisatio-
ner, hvoraf flere har medlemstal, der
løber op i tusinder. De største er „Stu-
dent Non-Violent Coordination Com-
mittee", der startede som borgerrettig-
hedsorganisation, men senere blev
stærkt politisk venstreorienteret, „The
W.E.B. Dubios Club of America", hvis
medlemmer overvejende er negre, og
som knytter kampen for socialismen
nært sammen med borgerrettigheds-
kampen.
„Students For a Democratic Society"
består fortrinsvis af studielejr — og
kostskole-ungdom. Disse grupper er
yderst aktive — både i og uden for
anti-Vietnam-demons trationerne.
TRE MILLIONER SOCIALISTER?
Mere end 100.000 unge amerikanere
er socialistisk orienterede, hvad enten
de er medlemmer af politiske organi-
sationer eller ej, mener det amerikan-
ske kommunistparti. I en rapport an-
slås det, at mindst to millioner stude-
rende aktivt har deltaget i studiegrup-
per mod USAs Vietnam-politik, og at
mindst en million andre unge har del-
taget i andre former for anti-Vietnam-
aktiviteter. Dertil kommer hundred-
tusinder af ældre (over 30), der deler
disse tre millioner unges overbevis-
ning, erklærer kommunistpartiet.
Men selv om de amerikanske kom-
munister og socialister registrerer en
betydelig medlemsfremgang og forny-
lig vandt en stor moralsk og politisk
sejr, da ultra-konservative kredse for-
gæves søgte at få kommunistpartiet
erklæret for illegalt, er det stadig far-
ligt at være kommunist i USA —- også
rent fysisk.
I New York er en gruppe socialister
blevet slået ned af medlemmer af en
utra-konservativ forening, og for nogle
måneder siden afsløredes et veribélt
ammunitionsdepot tilhørende en yder-
liggående højre-gruppe i New York,
der havde planer om at sprænge di-
verse kommunist- og socialist-hoved-
kvarter er i New York og omegn i
luften.

A'BRÅliSIED
KGL. HOF-JUVELERER OG HOF-GULDSMED
gVS)KØBENHAVN(5yS
7JBREDGADE
“Nj) QBUNDLAOT 1*34 ZJr"
USAs socialister
er på vej fremad
Betydelig fremgang for kommunistpartiet, men det er stadig farligt at være
kommunist.
Den politiske socialisme i USA er ganske langtsomt på vej frem. Den fik et
afgørende knæk i starten ved brutale forfølgelsesaktioner før den første ver-
denskrig, og i begyndelsen af 1960’erne blev den offer for senator McCarthy’s
fanatiske udrensningsaktioner. Endnu er den langt fra at have politiske ind-
flydelse, men De forenede Staters kommunistiske parti kunne dog i sommer
meddele, at partiet i løbet af et år har haft en medlemsfremgang på 2000, sva-
rende til 20 pct. Medlemstallet er nu 12.000.
24