Atuagagdliutit - 19.01.1967, Side 26

Canadisk tjæresand gemmer
verdens største oliereserve
Milliarder af kubikmeter olie venter på at blive udvundet.
I løbet af de kommende måneder vil det vise sig, om der kan udvindes olie
af sand. Lader det sig gøre på økonomisk forsvarlig basis, råder Canada over
verdens største oliereserver, skriver Arne Travis i tidsskriftet „Ingeniør- og
Bygningsvæsen". De forsigtigste påstår, at på et areal langs Athabasca River
4-500 kilometer nord for Edmonton findes 100 milliarder barreis råolie i sandet.
Da en barrel svarer til ca. 160 liter, forstår man, at det ikke er småting, der
skjuler sig i det canadiske sand.
Andre skyder på langt større mæng-
der. Der er geologer, som vil vædde
deres gamle hat på, at der findes
mindst 600 milliarder barreis olie. Det
spiller nu ingen nævneværdig rolle,
om der er 100 eller 600 milliarder, for
hidtil har olien ikke været til at ud-
vinde. Tarsand — eller tjæresand —
har en drilagtig evne til at snyde vi-
denskaben.
INDIANERNE BRUGTE DET
TIL AT TÆTNE KANOER
Ved den lille by Fort McMyrray har
selskabet Great Canadian Oil Sands
rejst et gigantisk anlæg, som prøver at
frigøre olien fra det genstridige sand.
Tjæresandet føles i hånden nærmest
som modellervoks. Farven minder om
tørv, og lugten leder tanken hen på en
ny tjæret vej. De bedste steder ligger
det i 300 fod tykke lag. Det skjules
fiVLDBARRE
igdlingnarnerpåK erKarsautigisinaussat! Danmarkime sukulåte tu-
såmassaunerpåK.
— Lige hvad De trænger til. Toms
Yankie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarplaK pissariaKagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — Kåreor-
tarissanik ilivitsunik ilaKarpoK.
Tom?
H
GULD KARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S. Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
somme tider af kun få centimeter jord,
andre steder er det dækket af 2000
fod jord og klippelag. Alberta’s Oil
and Gas Conservation Board mener,
at den oliemængde, der kan udvindes
af det, svarer til den vestlige verdens
samlede reserver af konventionelt
fremstillet olie.
Olien blev første gang opdaget af
en skind- og kolonialhandler, Peter
Pond, der så indianerne tætne deres
kanoer med det mærkelige sorte sand.
100 år senere, i slutningen af det 19.
århundrede, konstaterede en canadisk
statsgeolog, at sandet indeholdt mere
olie, end der var fundet andre steder.
MANGE ÅRS FORGÆVES FORSØG
I begyndelsen af dette århundrede
begyndte forsøgene på at udvinde
olien. Man prøvede at bore et dybt
hul og foretage opvarmning i bunden
for at få olien til at flyde. Det hjalp
ikke. En teori om, at man kunne få
olien til at skille ud ved at tilsætte
mikroorganismer, kunne heller ikke
gennemføres med held. I 1957 bekendt-
gjorde Royalite Oil Company Ltd., at
man ville investere 350 miil. kr. i et
projekt til udvinding af olie ved en
centrifugeringsproces, men siden har
der været tavshed om projektet.
I 1963 kom storpolitikken på tværs
af olieudvindingen. Richfeld Oil Cor-
Dette forsøgsanlæg nord for Fort Mc-
Murray arbejder med olie-udvinding ef-
ter varmtvands-metoden.
poration havde fundet ud af, at den
pludselige varme ved en underjordisk
atomeksplosion ville få olie og sand
til at gå hver sin vej, så olien blot
skulle pumpes op fra borehuller. Alt
var klar til at anbringe en ni-kilo-tons
atombombe i 1250 fods dybde 64 miles
fra Fort McMurray, da den interna-
tionale aftale om standsning af atom-
forsøg blev vedtaget.
MILLIARD-INVESTERINGER
Nu forsøger man en varmtvands-
metode, der har været prøvet og kas-
seret flere gange i tidens løb. Metoden
går ud på at blande oliesandet med
varmt vand og tilsætte visse kemika-
lier. Derved stiger asfalten op gennem
det porøse sand og kan skummes af.
Tidligere har man ved denne metode
udvundet et produkt, der nok kunne
anvendes til at tjære tage eller over-
fladebehandle veje.
Fort McMurray-p avangnåne misileraivik
tåuna imeK kfssartoK atordlugo periaut-
slkut Oliamik pigssarsiorpoK.
Det canadiske Esso-selskab er gået i
kompagni med en række andre olie-
selskaber om at producere efter
varmtvandsmetoden og har investeret
2,4 milliarder kroner i projektet. Shell
Canada tilbød at investere 1,8 milliar-
der kroner i et projekt, men da havde
provinsen Albertas regionalstyre be-
stemt, at der fra oliesandet ikke måtte
udvindes mere olie, end hvad der sva-
rede til 5 prc. af det samlede oliefor-
brug. Great Canadian kom med ind i
billedet på betingelse af kun at frem-
stille en bestemt oliemængde. Forelo-
big er tidsfristen for fuld produktion
sat til september 1967, men den bliver
formentlig forlænget. Oliemarkedet
skal ikke ødelægges, og det kan være
nyttigt at holde en oliereserve.
Mennesket er centrum i den
tekniske udvikling
Vi må lære at leve med teknologien uden at blive slave af den, er hoved-
temaet for Philips permanente tekniske udstilling.
Den tekniske udvikling står ikke til at standse i dens rivende hast, der i dag
tager vejret fra de fleste almindelige dødelige. Man må lære at acceptere den,
at leve med teknikken i den form, den har fået i elektronikkens tidsalder, sim-
pelthen at bruge den og lade den tjene.
— Vi skal placere teknikken i menneskets verden — ikke omvendt . . .
Dette er temaet i en af de mest
spændende tekniske udstillinger, der
længe er skabt, Philips-koncernens
udstilling „Evoluon" i den sydholland-
ske by Eindhoven, hvor koncernen har
sit hovedsæde.
Udstillingen er Philips gave til sig
selv og offentligheden i anledning af
verdensfirmaets 75-års jubilæum den
24. september 1966.

■gjjFQTOKOPI
r'"
11 ' w °
"Mil;!!. T
UDSTILLINGEN SERVERES
I EN TALLERKEN
„Evoluon" er et museum, der først
og fremmest vil skildre nutiden og
fremtiden. Allerede når man nærmer
sig udstillingens bygning i udkanten
af Eindhoven står dette klart.
Rammen er en kæmpemæssig „fly-
vende tallerken", 77 meter i diameter
og 28 meter i højde på midten. Tolv
slanke beton-piller løfter kolossen højt
over jorden og giver indtryk af, at
dens 15.000 tons svæver.
„Evoluon" — navnet er udledt af
evolution, der betyder udvikling — er
er levende udstilling, man kan besøge
igen og igen. Det er hensigten at ud-
skifte ca. 20 procent af interiøret hvert
år, hvilket giver et ganske godt billede
af udviklingen, man vil fortælle om.
VIDENSKABENS PLADS
Der er investeret 60 miil. kr. i det
ærgerrige forsøg på at nedbryde bar-
rieren mellem mennesket og teknik-
ken, at beskrive menneskets plads i
den tekniske og videnskabelige ud-
vikling.
For så mange penge kan man ikke
bare stille en række Philips-produkter
frem til offentlig beskuelse, mener
lederen af Philips institut for percep-
tionsforskning, professor J. F. Schou-
ten, der har udformet ideologien bag
„Eoluon". Man må beskrive det væ-
sentlige i teknologien — nemlig men-
neskets plads.
Derfor begynder man med menne-
sket under rundgangen i „Evoluon",
med 40-personers glaselevator føres
man højt op under tallerkenens „låg",
til den øverste, ringformede balkon,
der er helliget temaet „samfundet".
I spændende og ofte kunstnerisk ud-
førelse fortælles om liv og sundhed,
om fritid og kultur, om hjemmet som
familiens grundpille, om uddannelse,
trafik, kommunikation og industri.
Skal man skildre samfundet, kom-
mer man imidlertid ikke uden om den
videnskabelige forskning, og to sær-
lige afsnit er afsat til dette emne. Der
fortælles dels om grundlaget for og
udviklingen af de fysiske videnskaber,
dels om de biologiske videnskaber,
udforskningen af de levende celler og
af menneskers, dyrs og planters ad-
færd. Fra disse emner bevæger man
sig ned til næste balkon, der omhand-
ler teknologien. Her skildres lys og
lyd, stoffer, elektroner, enheder, der
samles i systemer, fabrikation, produk-
tionskontrol m. v.
„Evoluon“s sidste afsnit fortæller om
Philips, der i løbet af de 75 år har ud-
viklet sig fra en lille familiebedrift
til fremstilling af glødelamper til en
af Europas største industrikoncerner
med en kvart million ansatte i 60
lande og en årsomsætning på mere
end 15 milliarder kroner.
ATELIER
ELEKTRAA/s
Kompagnistræde 22 Ml 4222
KØBENHAVN
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
COLON emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB
26