Atuagagdliutit - 30.03.1967, Blaðsíða 4

K’orKut med en del af den opdyrkede jord og bygnin- K’orKut, nunap naggorigsagkap igdlutdlo ilait åssilf-
gerne. ssame takuneKarsinåuput.
Farvel efter 36
tjeneste i Grønland
___________________ ___________________i
Afskedssamtale med fåreavlsbestyrer Sigurd Stefansson, tidligere K’orKut nu
Kokkedal, som siger, at årene i K’orKut var de lykkeligste i hans liv.
For tusinder og atter tusinder i vore dage er der kun kort tid mellem at sige
goddag til Grønland og at sige farvel. Omtrent lige så mange vender hjem til
Danmark med et flimrende indtryk for derefter at gøre forsøg på at overbevise
andre om, at de og de alene ved besked om, hvordan Grønlands problemer kan
og bør løses. Ved disse sommerfolk skal man ikke hefte sig for meget, det vil
kun blive til skuffelser, men der er også folk, som vender hjem efter mange år,
måske en hel menneskealder i Grønland, og de er værd at lytte til, fordi landet
blev hele deres liv og problemerne deres hverdag.
Hvem kender ikke Stefansson K’or-
Kut, Sigurd Stefansson, som nylig har
sagt Grønland farvel efter at have
virket for fåreavlen i 36 år?
K’orKut var hans grønne kongerige,
her herskede han enevældigt uden
nogensinde at føle sig som hersker.
Her, mellem frodige marker og bræ-
gende får, befandt han sig godt og
levede en lykkelig tilværelse med hu-
stru og børn og sine grønlandske ele-
ver.
Nu har han slået sig til ro i Kokke-
dal nord for København, ikke ret langt
fra grønne marker og fra Øresund,
for at nyde den alderdom, som alde-
les ikke præger ham på nogen måde,
den konstateres kun derved, at et par
af børnene er ved at blive voksne.
Malerierne på væggene 1 den hyg-
gelige stue røber, at Grønland blev
en stor del af hans liv, og det er da
også netop tilværelsen i Grønland,
Sigurd Stefansson foretrækker at for-
tælle om i denne lille samtale.
— For at begynde omtrent med be-
gyndelsen, så var jeg kun 24 år, da
jeg i 1931 kom til Grønland. Inden da
var jeg på Island, hvor jeg er født
og vokset op, blevet uddannet ved
fåreavl og landbrug. Imidlertid tog
jeg til søs, fordi min mor solgte går-
den, og jeg havde så sandelig ikke
dengang drømt om, at jeg skulle gå i
land i Grønland, og at Grønland skulle
blive min skæbne. Jeg rejste op som
ansat ved fåreavlen og overtog i Ju-
lianehåb en privat fåreavlers hus og
de får, han havde tilbage, men rejsen
op var meget streng.
EN SKRAP KYSTREJSE
— Hvordan det?
— Jeg sejlede op med „Hvidbjør-
nen“, som ikke kunne forcere isen og
komme ind til Julianehåb trods ener-
giske forsøg. Derfor kom vi i stedet til
Godthåb, hvorfra jeg så senere drog
sydpå med „Bjørnen". Denne kyst-
rejse tog 11 døgn og var sådan, at jeg
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godthåbs vej 104 — København F.
Tlg.adr.: BYGHANS
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK perKumautigssatdlo
aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa niorKutigissardlugit.
taratsut angmagssuitdlo neKitagssat. iluarsagagssat tamarmik iluarsarneKarsInåu-
put. Imap itlssusianut Ogtortautit radaritdlo ilångutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
ønskede, skibet ville sejle videre og
direkte hjem til Island, men da jeg så
omsider kom til Julianehåb, var det i
skinnende sol. Jeg oplevede for første
gang det vidunderlige land, faldt pla-
dask for det, og siden da har jeg elsket
Grønland.
— Men en dag gik rejsen så den
modsatte vej, fra Julianehåb til Godt-
håb?
— Jeg havde nogle dejlige år i
Julianehåb og kom så i 1934 til
Godthåb, hvor alt var meget mere
besværligt. Der var alt for dårlige
græsningsmuligheder, for lidt grønt,
sådan af jeg måtte staldfodre i otte
af årets måneder. Jeg tror, at vi
maksimalt nåede op på 180 får, det
var i 1948.
— Hvornår begyndte De i K’orKut?
—■ I foråret 1949 og med 70 får til-
hørende den nye fåreavlsstation. Ikke
alle bygninger var på det tidspunkt
blevet fuldført, flere anedes kun
som fundament, men det gik alligevel.
— Meningen med mit arbejde var,
at jeg skulle uddanne unge grønlæn-
dere, der havde lyst til at blive fåre-
avlere. Der var nemlig sket det, at tre
fåreavlere fra Julianehåb distrikt hav-
de slået sig ned ved Kapisigdlit, ja —
og på et givet tidspunkt var der i
fjorden ialt 10 fåreavlere.
— Så er det åbenbart gået tilbage
siden da?
— Det må indrømmes, i 1954-55
skete der nemlig det, at vi fik en me-
get hård vinter, som kostede livet for
de fleste af fårene, og samtidig blom-
strede fjordfiskeriet op. Fiskeriet var
noget, der var til at tage og føle på,
for det gav nemlig daglige indtægter
og gode penge, medens fåreavlen kun
gav penge engang til efteråret.
— Der er blevet sagt ikke så lidt
om, at fåreavlerne var for kortsynede
ved at hengive sig til fiskeriet, men
lad os blot være ærlige, ville ikke
også vi andre med glæde have sikret
og en god dagløn ved fiskeriet, så
længe der var mulighed for det?
— Vil det sige, at fåreavlen i Godt-
håb-fjord-området nu truer med at
uddø?
MÅSKE OPBLOMSTRING IGEN
— Fåreavlsstationen er jo desværre
blevet nedlagt, og stort set er det slut
for fåreavlen i fjordområdet. Der er
dog en enkelt fåreavler, som klarer sig
godt, Lars Berthelsen, og han har ud-
mærkede og meget interesserede søn-
ner, som jeg tror vil kunne drive det
til noget. Så lad os se tiden an, måske
kan fåreavlen atter få en opblomstring,
efter at fiskeriet er blevet en saga
blott.
— Hvor mange grønlændere er ble-
vet uddannet som fåreavlere hos Dem?
— På fåreavlsstationen i K’oncut ud-
dannedes i årene fra 1950 til 1954 syv
eller otte grønlændere, det er ikke
mange, og her har vi det igen, kan
man bebrejde dem, at de alligevel
valgte fiskeriet fremfor fåreavlen, når
de kunne tjene flere penge ved det.
Det synes jeg i hvert fald ikke, for
penge spiller en stor rolle i Grønland
i dag, større end nogensinde før.
— Hvordan fik De i almindelighed
Deres arbejdskraft, for K’orKut ligger
jo helt for sig selv?
— Fra politiet, det var unge menne-
sker, der havde forset sig over for
samfundets love. Det skulle altså være
en slags straf at være hos mig, og at
være beskæftiget med fåreavl. Det
synspunkt har jeg aldrig kunne forlige
mig med, og jeg tør sige med sikker-
hed, at ingen af disse unge, anbragt
hos mig på den måde nogensinde har
følt opholdet som en straf eller betrag-
tet mig som fangevogter eller fæng-
selsbetjent. Tværtimod, flere er senere
kommet til K’oncut for at holde ferie
hos os, for de havde det nemlig godt
og var glade for at være hos os, de le-
vede en fri og sorgløs tilværelse i en
smuk natur.
— Når man tænker på alle de fro-
dig-grønne arealer i Godthåb-fjord-
området, så er det jo på en måde trist
at måtte notere tilbagegang for fåre-
avlen!
—• Ja det synes jeg også, men ft'
skeriet skal nu ikke have hele skylden
for tilbagegangen. Der er andre årsa-
ger, en af dem er psykisk, idet de
grønlandske fåreavlere er isolationis-
ter. Der var intet samarbejde mellem
dem, og samarbejde er nødvendig Pa
dette felt, men det ligger dybt foran-
kret i det grønlandske sind, at man
gerne vil klare sig selv og være uaf-
hængig af andre, andres råd og hjælp■
—• Fåreavlen i Godthåbfjord har
dog næppe nogen stor fremtid også af
en anden grund, den at det kniber med
arealer til dyrkning af vinterfoder,
medens sommergræsningsmuligheder-
ne er aldeles ubegrænsede.
— I Sydgrønland går det da tilsyne-
ladende godt for fåreavlerne også med
hensyn til vinterfoderet?
HELT ANDERLEDES I SYDGRØNLAND
— Chancerne er helt anderledes
gode i Sydgrønland og væsentlig a^
klimatiske grunde. Om vinteren har
man i Sydgrønland meget ofte de kraf-
tige sydosten-storme, som bringer sa
milde vinde med sig, at sneen smelter
væk på græsningsarealerne, for ellers
er vinterfodringsmulighederne ikke
stort bedre end i Godthåbfjorden.
— Der er fåreavlere i Sydgrønland,
der har op til 1000 moderfår, og de
dygtige folk i disse egne har den rig'
tige indføling med fårene og passer
deres arbejdspligter på en udmærket
måde.
— Var det ikke svært at sige K’orKut
farvel?
— Lad os ikke tale om det. I efter-
året 1966 slagtede vi de sidste 500 får,
som sendtes til Godthåb. Jo, jeg sy-
nes, det er sørgeligt, at man nedlagde
fåreavlsstationen, jeg forstår det ikke-
Der var dog 14 tønder land opdyrket
jord og god jord, som jeg lidt efter
lidt havde måtte anvende til dyrkning
af grønsager. Jeg dyrkede salat, kar-
tofler, persille, ræddiker og meget
andet. I 1965 gav denne form for gart-
neri ca. 19.000 kr., og det kunne godt
være drevet op til det dobbelte, men
hvor mærkeligt det end lyder, så
kunne Godthåb, den store by, ikke
aftage det. Sådan sagde man i hvert
fald. Der var og er stadig efter min
mening gode muligheder for en dygtté
gartner, der vil kunne indrette sig
efter forholdene og afsætningsmulig-
hederne, og han kan udmærket med
fordel holde nogle får ved siden af-
Nu ligger det hele øde og nytteløst
hen.
— De er ikke bitter?
—- Nej, slet ikke, og jeg vil da gerne
sige, at de 16 år i K’orKut var de lyk-
keligste år, jeg har haft, og jeg kat
altid kunnet glæde mig over at have
udmærkede folk at arbejde sammen
med. Der tales så ofte om samarbejds-
vanskeligheder i Grønland i dag, dem
kender jeg ikke noget til, og det er nok
fordi jeg både har indset og erkendt,
at grønlænderne i bund og grund hØ'\
rer til de bedste mennesker i verden,
når blot de bliver behandlet, som vt
selv ønsker at blive behandlet. De nVe
tider, dette folk oplever, er dog ikke
lette at tilpasse sig for naturmenne-
sker som grønlændere, fordi de gen-
nem mange generationer har været
skånet for hæsblæsende jag og stress,
men nu kommer det, og det er virkehd
synd for dem.
— Savner De Grønland?
— Endnu ikke sådan, at længslen
efter Grønland er det eneste, der fyl'
der mit sind, men jeg tænker tit Pa
Grønland og lever der ofte i mine
tanker.
Sic
VOLVOGNIST
BILER UDLEJES UDEN FØRER. Til mar-
kedets absolut billigste pris da forretningen
er baseret på langtidslejemål, og priserne
er sat så lavt da jeg ikke skal leve af dette
og ikke har de store administrationsudgifter, resultat — De lejer en bil
billigt og jeg får min ulejlighed rimeligt betalt.
Radio i alle vogne. Ingen 46-plader. Altid sidste nye modeller.
Vognene bringes og hentes, De bestemmer tid og sted.
PRIS:
VOLVO AMAZON — FRI KILOMETER
Lejemål 2-4 uger ..... pr. uge 385.00 kr. pr. ekstra dag 55.00 kr.
Lejemål 1-3 måneder .... pr. måned 1500.00 kr. pr. ekstra dag 50.00 kr.
Lejemål udover 3 måneder 10 pct. rabat på lejemålet.
Minimumslejemål 2 uger. Depositum 300.00 kr. ved reservering af vogn.
Ingen sæsonpriser.
Venligst skriv eller telegrafer (I GOD TID) til:
Telegrafist Poul Bruun
Fredericiagade 10/A/st. . København K . Tlf. (01) 12 98 81
Telegramadr.: GNIST VOLVO
4