Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 30.03.1967, Qupperneq 4

Atuagagdliutit - 30.03.1967, Qupperneq 4
K’orKut med en del af den opdyrkede jord og bygnin- K’orKut, nunap naggorigsagkap igdlutdlo ilait åssilf- gerne. ssame takuneKarsinåuput. Farvel efter 36 tjeneste i Grønland ___________________ ___________________i Afskedssamtale med fåreavlsbestyrer Sigurd Stefansson, tidligere K’orKut nu Kokkedal, som siger, at årene i K’orKut var de lykkeligste i hans liv. For tusinder og atter tusinder i vore dage er der kun kort tid mellem at sige goddag til Grønland og at sige farvel. Omtrent lige så mange vender hjem til Danmark med et flimrende indtryk for derefter at gøre forsøg på at overbevise andre om, at de og de alene ved besked om, hvordan Grønlands problemer kan og bør løses. Ved disse sommerfolk skal man ikke hefte sig for meget, det vil kun blive til skuffelser, men der er også folk, som vender hjem efter mange år, måske en hel menneskealder i Grønland, og de er værd at lytte til, fordi landet blev hele deres liv og problemerne deres hverdag. Hvem kender ikke Stefansson K’or- Kut, Sigurd Stefansson, som nylig har sagt Grønland farvel efter at have virket for fåreavlen i 36 år? K’orKut var hans grønne kongerige, her herskede han enevældigt uden nogensinde at føle sig som hersker. Her, mellem frodige marker og bræ- gende får, befandt han sig godt og levede en lykkelig tilværelse med hu- stru og børn og sine grønlandske ele- ver. Nu har han slået sig til ro i Kokke- dal nord for København, ikke ret langt fra grønne marker og fra Øresund, for at nyde den alderdom, som alde- les ikke præger ham på nogen måde, den konstateres kun derved, at et par af børnene er ved at blive voksne. Malerierne på væggene 1 den hyg- gelige stue røber, at Grønland blev en stor del af hans liv, og det er da også netop tilværelsen i Grønland, Sigurd Stefansson foretrækker at for- tælle om i denne lille samtale. — For at begynde omtrent med be- gyndelsen, så var jeg kun 24 år, da jeg i 1931 kom til Grønland. Inden da var jeg på Island, hvor jeg er født og vokset op, blevet uddannet ved fåreavl og landbrug. Imidlertid tog jeg til søs, fordi min mor solgte går- den, og jeg havde så sandelig ikke dengang drømt om, at jeg skulle gå i land i Grønland, og at Grønland skulle blive min skæbne. Jeg rejste op som ansat ved fåreavlen og overtog i Ju- lianehåb en privat fåreavlers hus og de får, han havde tilbage, men rejsen op var meget streng. EN SKRAP KYSTREJSE — Hvordan det? — Jeg sejlede op med „Hvidbjør- nen“, som ikke kunne forcere isen og komme ind til Julianehåb trods ener- giske forsøg. Derfor kom vi i stedet til Godthåb, hvorfra jeg så senere drog sydpå med „Bjørnen". Denne kyst- rejse tog 11 døgn og var sådan, at jeg P. HIRTH & JUL. HANSEN Ingeniører & Entreprenører Godthåbs vej 104 — København F. Tlg.adr.: BYGHANS aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK perKumautigssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa niorKutigissardlugit. taratsut angmagssuitdlo neKitagssat. iluarsagagssat tamarmik iluarsarneKarsInåu- put. Imap itlssusianut Ogtortautit radaritdlo ilångutdlugit. Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri- udstyr, salt og agnsild. Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlæg. TELEGRAMADRESSE: RAFADRON . FÆRINGEHAVN ønskede, skibet ville sejle videre og direkte hjem til Island, men da jeg så omsider kom til Julianehåb, var det i skinnende sol. Jeg oplevede for første gang det vidunderlige land, faldt pla- dask for det, og siden da har jeg elsket Grønland. — Men en dag gik rejsen så den modsatte vej, fra Julianehåb til Godt- håb? — Jeg havde nogle dejlige år i Julianehåb og kom så i 1934 til Godthåb, hvor alt var meget mere besværligt. Der var alt for dårlige græsningsmuligheder, for lidt grønt, sådan af jeg måtte staldfodre i otte af årets måneder. Jeg tror, at vi maksimalt nåede op på 180 får, det var i 1948. — Hvornår begyndte De i K’orKut? —■ I foråret 1949 og med 70 får til- hørende den nye fåreavlsstation. Ikke alle bygninger var på det tidspunkt blevet fuldført, flere anedes kun som fundament, men det gik alligevel. — Meningen med mit arbejde var, at jeg skulle uddanne unge grønlæn- dere, der havde lyst til at blive fåre- avlere. Der var nemlig sket det, at tre fåreavlere fra Julianehåb distrikt hav- de slået sig ned ved Kapisigdlit, ja — og på et givet tidspunkt var der i fjorden ialt 10 fåreavlere. — Så er det åbenbart gået tilbage siden da? — Det må indrømmes, i 1954-55 skete der nemlig det, at vi fik en me- get hård vinter, som kostede livet for de fleste af fårene, og samtidig blom- strede fjordfiskeriet op. Fiskeriet var noget, der var til at tage og føle på, for det gav nemlig daglige indtægter og gode penge, medens fåreavlen kun gav penge engang til efteråret. — Der er blevet sagt ikke så lidt om, at fåreavlerne var for kortsynede ved at hengive sig til fiskeriet, men lad os blot være ærlige, ville ikke også vi andre med glæde have sikret og en god dagløn ved fiskeriet, så længe der var mulighed for det? — Vil det sige, at fåreavlen i Godt- håb-fjord-området nu truer med at uddø? MÅSKE OPBLOMSTRING IGEN — Fåreavlsstationen er jo desværre blevet nedlagt, og stort set er det slut for fåreavlen i fjordområdet. Der er dog en enkelt fåreavler, som klarer sig godt, Lars Berthelsen, og han har ud- mærkede og meget interesserede søn- ner, som jeg tror vil kunne drive det til noget. Så lad os se tiden an, måske kan fåreavlen atter få en opblomstring, efter at fiskeriet er blevet en saga blott. — Hvor mange grønlændere er ble- vet uddannet som fåreavlere hos Dem? — På fåreavlsstationen i K’oncut ud- dannedes i årene fra 1950 til 1954 syv eller otte grønlændere, det er ikke mange, og her har vi det igen, kan man bebrejde dem, at de alligevel valgte fiskeriet fremfor fåreavlen, når de kunne tjene flere penge ved det. Det synes jeg i hvert fald ikke, for penge spiller en stor rolle i Grønland i dag, større end nogensinde før. — Hvordan fik De i almindelighed Deres arbejdskraft, for K’orKut ligger jo helt for sig selv? — Fra politiet, det var unge menne- sker, der havde forset sig over for samfundets love. Det skulle altså være en slags straf at være hos mig, og at være beskæftiget med fåreavl. Det synspunkt har jeg aldrig kunne forlige mig med, og jeg tør sige med sikker- hed, at ingen af disse unge, anbragt hos mig på den måde nogensinde har følt opholdet som en straf eller betrag- tet mig som fangevogter eller fæng- selsbetjent. Tværtimod, flere er senere kommet til K’oncut for at holde ferie hos os, for de havde det nemlig godt og var glade for at være hos os, de le- vede en fri og sorgløs tilværelse i en smuk natur. — Når man tænker på alle de fro- dig-grønne arealer i Godthåb-fjord- området, så er det jo på en måde trist at måtte notere tilbagegang for fåre- avlen! —• Ja det synes jeg også, men ft' skeriet skal nu ikke have hele skylden for tilbagegangen. Der er andre årsa- ger, en af dem er psykisk, idet de grønlandske fåreavlere er isolationis- ter. Der var intet samarbejde mellem dem, og samarbejde er nødvendig Pa dette felt, men det ligger dybt foran- kret i det grønlandske sind, at man gerne vil klare sig selv og være uaf- hængig af andre, andres råd og hjælp■ —• Fåreavlen i Godthåbfjord har dog næppe nogen stor fremtid også af en anden grund, den at det kniber med arealer til dyrkning af vinterfoder, medens sommergræsningsmuligheder- ne er aldeles ubegrænsede. — I Sydgrønland går det da tilsyne- ladende godt for fåreavlerne også med hensyn til vinterfoderet? HELT ANDERLEDES I SYDGRØNLAND — Chancerne er helt anderledes gode i Sydgrønland og væsentlig a^ klimatiske grunde. Om vinteren har man i Sydgrønland meget ofte de kraf- tige sydosten-storme, som bringer sa milde vinde med sig, at sneen smelter væk på græsningsarealerne, for ellers er vinterfodringsmulighederne ikke stort bedre end i Godthåbfjorden. — Der er fåreavlere i Sydgrønland, der har op til 1000 moderfår, og de dygtige folk i disse egne har den rig' tige indføling med fårene og passer deres arbejdspligter på en udmærket måde. — Var det ikke svært at sige K’orKut farvel? — Lad os ikke tale om det. I efter- året 1966 slagtede vi de sidste 500 får, som sendtes til Godthåb. Jo, jeg sy- nes, det er sørgeligt, at man nedlagde fåreavlsstationen, jeg forstår det ikke- Der var dog 14 tønder land opdyrket jord og god jord, som jeg lidt efter lidt havde måtte anvende til dyrkning af grønsager. Jeg dyrkede salat, kar- tofler, persille, ræddiker og meget andet. I 1965 gav denne form for gart- neri ca. 19.000 kr., og det kunne godt være drevet op til det dobbelte, men hvor mærkeligt det end lyder, så kunne Godthåb, den store by, ikke aftage det. Sådan sagde man i hvert fald. Der var og er stadig efter min mening gode muligheder for en dygtté gartner, der vil kunne indrette sig efter forholdene og afsætningsmulig- hederne, og han kan udmærket med fordel holde nogle får ved siden af- Nu ligger det hele øde og nytteløst hen. — De er ikke bitter? —- Nej, slet ikke, og jeg vil da gerne sige, at de 16 år i K’orKut var de lyk- keligste år, jeg har haft, og jeg kat altid kunnet glæde mig over at have udmærkede folk at arbejde sammen med. Der tales så ofte om samarbejds- vanskeligheder i Grønland i dag, dem kender jeg ikke noget til, og det er nok fordi jeg både har indset og erkendt, at grønlænderne i bund og grund hØ'\ rer til de bedste mennesker i verden, når blot de bliver behandlet, som vt selv ønsker at blive behandlet. De nVe tider, dette folk oplever, er dog ikke lette at tilpasse sig for naturmenne- sker som grønlændere, fordi de gen- nem mange generationer har været skånet for hæsblæsende jag og stress, men nu kommer det, og det er virkehd synd for dem. — Savner De Grønland? — Endnu ikke sådan, at længslen efter Grønland er det eneste, der fyl' der mit sind, men jeg tænker tit Pa Grønland og lever der ofte i mine tanker. Sic VOLVOGNIST BILER UDLEJES UDEN FØRER. Til mar- kedets absolut billigste pris da forretningen er baseret på langtidslejemål, og priserne er sat så lavt da jeg ikke skal leve af dette og ikke har de store administrationsudgifter, resultat — De lejer en bil billigt og jeg får min ulejlighed rimeligt betalt. Radio i alle vogne. Ingen 46-plader. Altid sidste nye modeller. Vognene bringes og hentes, De bestemmer tid og sted. PRIS: VOLVO AMAZON — FRI KILOMETER Lejemål 2-4 uger ..... pr. uge 385.00 kr. pr. ekstra dag 55.00 kr. Lejemål 1-3 måneder .... pr. måned 1500.00 kr. pr. ekstra dag 50.00 kr. Lejemål udover 3 måneder 10 pct. rabat på lejemålet. Minimumslejemål 2 uger. Depositum 300.00 kr. ved reservering af vogn. Ingen sæsonpriser. Venligst skriv eller telegrafer (I GOD TID) til: Telegrafist Poul Bruun Fredericiagade 10/A/st. . København K . Tlf. (01) 12 98 81 Telegramadr.: GNIST VOLVO 4

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.