Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.11.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 09.11.1967, Blaðsíða 1
¦mmmxi GRØNLANDSPOSTEN ukiut 107-iat sisamångorneK 9. november 1967 Nr. 23 Nationalisme er mod Inuit-partiets tanker Men jeg tvivler ikke på, at den grønlandske nationalisme vil gøre sig gældende, hvis man ikke vil slå på en ny kurs i Grønlandspolitikken, udtaler Inuit-partiets nye formand, købmand Thomas Berthels, Godthåb. Inuit-partiets nye formand, købmand Thomas Betrhels. Inuit-partTp sujuligtaissortåva, niuvertoK Thomas Berthels. Inuit-partiet er nu organiseret på ny. Partiets formand — Ulrik Rosing — har trukket sig tilbage efter eget ønske. Kommunalbestyrelsesmedlem, købmand Thomas Berthels, Godthåb, er af partiets hovedbestyrelse udpeget til ny formand. Thomas Berthels skal beklæde formandsposten indtil der kan finde formandsvalg sted ved den næste partikongres. Inuit-partiet har stagneret i de sid- ste måneder. Partiets bestyrelse har ikke været fuldtallig på grund af bort- rejser, og der har været en række an- dre vanskeligheder. Hovedbestyrelsen har derfor fundet det nødvendigt, at partiet bliver organiseret på ny. Det er nu sket. Der er nedsat et udvalg inden for hovedbestyrelsen, der blandt andet skal koordinere samarbejdet med partiets repræsentant i landsrå- det. — Jeg håber, at partiet herefter vil udvise større initiativ end det har været tilfældet tidligere, udtaler den nye formand, Thomas Berthels. Jeg vil ikke påstå, at den nye bestyrelse er bedre rustet til sit arbejde end den tidligere partiledelse, men vi har viljen til at værne om partiets synspunkter. KRAVET OM LIGESTILLING — Vil partiets reorganisering betyde, at Inuit-partiet vil gå ind for den na- tionalistiske linie, som Ulrik Rosing bebudede? — Nej, det harmonerer ikke med partiets formål. Der er ganske vist nogle der mener, at Inuit-partiets pro- gram bygger på nationalisme. Men det er en misforståelse. Partiet lægger megen vægt på, at alle danske borgere i Grønland skal have ret til samme behandling. En række grønlandske politikere og mange vælgere heroppe har i dag den opfattelse at tiden ikke er moden til at indføre fuldstændig ligestilling, men efter min mening er mulighederne for at opnå ligestilling blevet meget små, hvis der ikke gøres noget effektivt for at virkeliggøre ligestillingen. Danmark har allerede mistet Island. På Færøer- ne er der meget stærke røster fremme om uafhængighed af Danmark. Mon det skyldes, at de to folk aldrig har haft mulighed for at opnå fuld lige- stilling inden for dét danske rige? Grønlændernes horisont udvides efterhånden som oplysningen effekti- viseres. Der er fare for at tanken om uafhængighed af Danmark vil melde sig, hvis vi fortsat bliver nægtet retten til at opnå fuld ligestilling. På andre områder end det lønmæssige har vi opnået ligestiling. Vi har de samme menneskerettigheder samme skolelov, ægteskabslov og færdselslov, men vi har ikke opnået fuld ligestilling. Hvis man ikke vil slå på en ny kurs i Grønlandspolitikken, tvivler jeg ikke på, at den grønlandske nationalisme vil gøre sig gældende. Der vil opstå et nyt parti, der stik imod Inuit-partiets bestræbelser, kun vil tage sig af de rent grønlandske interesser. FOR TIDLIGT MED DANSKE PARTIER I GRØNLAND — Der er forlydender om, at Knud Hertling vil starte et nyt parti i Grøn- land. Har De noget imod flere partier i Grønland? — Det har jeg slet ikke. En naturlig udvikling vil indebære, at der efter- (Fortsættes side 3). inuiaKatigissusilerineK Inuit-partip akerdl erå kisiåne Kularingilara nunavtine nålagkersuineic månåkutut ingerdlåinåsagpat inuiaicaligissutsimik pingårtitsineK pileru- martoK, niuvertoK Thomas Berthels, Inuit-partip sujuligtaissor- tåva OKarpoK Flere turister til Grønland Antallet af turister ventes fordoblet næste år. Alle rejser er nu overtaget af aktieselskabet „Arctic Hotel Corporation", som ejes af SAS, Grønlands- fly og landsrådet. Det danske turistbureau Aero Lloyd, der for syv år siden sendte de første turister til Grønland, eksisterer ikke mere. Selskabet har måttet give op i konkurrencen med de store turistbu- reauer. Spørgsmålet er så, om turist- strømmen til Grønland vil ophøre af den grund. Det vil den ikke. Tværtimod. Grøn- landsrejsernes antal ventes fordoblet næste år. Alle rejser er overtaget af aktieselskabet Arctic Hotel Corpora- tion, som ejes af SAS, Grønlandsfly og landsrådet. Allerede i foråret gik selskabet i gang med at skabe forud- sætningerne for grønlandsrejser i større stil. Man har på NarssarssuaK udvidet hotellet til 51 moderne dob- beltværelser, og man regner med, at Grønland i de kommende år bliver et af de helt store rejsemål. Mærkeligt nok har udlandet interes- seret sig mere for grønlandsrejser end danskerne, siger selskabets salgschef, Bjørn Thostrup, SAS. Undersøgelserne viser, at der fra italiensk, schweizisk, tysk og fransk og mange andre sider var endog meget store interesser for besøg i Grønland, men Aero Lloyd havde utilstrækkelige hotelforhold og begrænsede muligheder for at slå på tromme for de nye rejsemål. Det har SAS derimod gennem sit store salgs- apparat over hele Europa. Man regner ganske enkelt med en fordobling af passagererantallet næste år, og senere vil man søge at muliggøre rejser til andre egne af Grønland end Sydgrøn- land, som hidtil har fået så godt som alle turisterne. Planerne om udvidet Grønlands-tu- risme har gentagne gange været be- handlet af Danmarks turistråd. Og her vil man med stor opmærksomhed følge den nye udvikling. Inuit-partiat måna årKigssutermng- neicarpoK. partip sujuligtaissua Ulrik Rosing tunuarpoK nangmineK kigsau- tigissane maligdlugo. sujuligtaissutut Kutåtut partip hovedbestyrelsiata tor- Karpå Niingme kommunalbestyrelsime ilaussortan, niuvertoK Thomas Ber- thels. tåuna sujuligtaissugatdldsaoK partip atautsimérssuarnigssåta tungå- nut. Kåumatine kingugdlerne Inuit-par- tiat ingerdlanerdliorsimavoK, ilåtigut pissutigalugo partip KutdlersaKarfia- ne inugtaussut ilait autdlarsimassut nutånik taorsertariaKalersimangmata. parti nukigdlåriartuinåsångigpat pi- ssariaKalersimavoK åridgssuterKingne- Karnigsså, tamånalume måna nåmag- sineKarpoK. partip sujulerssuissoKar- fiane udvalgeKalerpoK, ilåtigut åma suleKateKartugssamik partip lands- rådime sivnissuanik. — neriugpunga partip åriugssuter- Kingnera kinguneKarumårtoK, aut- dlarKåumut ingerdlautse maligdlugo sulilunit angnerussumik sulinialernig- ssånik, sujuligtaissortåK Thomas Ber- thels OKarpoK. neriugpunga partip i- r.gerdlåneKarnera måna sarKumilårne- rulisassoK, imåingikaluartoK sujug- dlernit piginåussuseKarnerugavta. pi- umåssuseKarpugutdle isiimat partime sarKumiuneKartarérsut igdlersoru- mavdlugit. åssigigsumik pineKarneK — partip årKigssuterKingneKarnera ima påsissariaKarpa, kalåliussutsimik pingårtitsineK sarKumilårtineKarneru- lisassoK, sordlo Ulrik Rosingip ilima- sårutigigå? — tamåna Inuit-partip anguniaga- ringilå, nauk ilåtigut taima isuma- KarfigineKartaraluardlune. Inuit-par- tip anguniagarå kikutdlunit danskisut inugtåussuseKartut nunavtinitut ta- marmik åssigingmik pineKåsassut. månåkut kalåtdlit nålagkersuiner- mik ingerdlatagdlit avdlarpagssuit- dlume isumanartarput sule taimaili- ornigssamut pivfigssångungitsoK, u- vangale Kularingilara månåkumit ta- måna ilungersutingikåine xaKugumut- dlunit anguneKarnavidngitsoK. Dan- markip Island ånaerérsimavå, Sava- hngmiunilo såkortusiartorpoK Dan- markimit avigsårnigssamik nipe. a- nersa tåukunane danskisordluinau na- ligititaune-K angutineKarsimångisåi- narsimångila? kalåtdlit Kåumaissaicarnerat silar- ssuarmilo pissutsinik avdlanik påsing- nigkiartornerat angnertusiartuinartit- dlugo ulorianauteKarpoK naligigsumik pineKaliångikuvta. akigssautinut tii- ngassungitsumik ilåtigut naligigsitau- leréraluarpugut. atuartitsinerme, i- nugtut piginautitaunerme, åiparing- nerme angatdlånermilo Danmarkime inatsisit avdlångortilåginardlugit må- na nunavtine atorput, tamåkissumig- dle naligititauneK sule angusimångi- larput. nunavtine nålagkersuineK månåku- tut ingerdlåinåsagpat Kularingilara i- nuiaKatigissutsimik pingårtitsineK pi- lerumårtOK, tåssa partimik pilersoKå- savdlune Inuit-partip akerdlerissånik. danskit partive måne uvatsilait — Knud Hertling partimik nutåmik autdlarniniarpalugpoK. isumaKarpit nunavtine ardlalingnik partéKartaria- KartoK? — tamåna akerdliuvfigingilara. pi- (Kup. 3-me nangisaoK) takornariat amerdlisassut nunavtinut takornariartitsineK måna tamarme isumagineKaler- sok peKatigingnit Arctic Hotel Corporationimit, SAS-mit, Grøn- landsflymit landsrådimitdlo pigineKartumit indkvarteringsmuligheder for turister på NarssarssuaK er nu betydeligt udvidet. „Arctic Hotel Corporation" har ind- fattet et moderne hotel med 51 dobbeltværelser i en af de store bygninger fra krigens tid. Narssarssuarme takornarianut inigssiat måna angnertusi- ngåtsiaKaut. sorssungnerup nalåne igdluliarssuit ilåt måna årKigssuneKarsimavoK hotelingordlugo nutåliaK mardlutarf- osanik 51-inik inilik. Kavdlunåt takornariartitseKatigig- fiat Aero Lloyd, ukiut arfineK mar- dluk matuma sujornagut takornaria- nik sujugdlernik nunavtinukartitsi- ssok, måna atorungnaerpoK. takorna- riartitseKatigit tåuko avdlanit takor- nariartitseKatigigssuarnit Kerdlerne- Kardlutik taimaitinartariaKarsimåput, aperKutaulersimagaluarpordlo nunav- tinut takornariartitsineK tamåna pi- ssutigalugo unigkumårnersoK. taimaericajåsångilardle, agdlåme nu- navtinut takornariat åipågumut mar- dloriåumik amerdlisangatineKarput. nunavtinut takornariartitsineK måna tamarme isumagineKalerpoK takorna- riartitseKatigigfingmit Arctic Hotel Corporationimit. tåuna pigineKarpoK SAS-mit, Grønlandsflymit landsrådi- mitdlo. peKatigit tåuko upernårdle avKutigssiunialersimavåt nunavtinut angnertunerussumik takornariar taler - nigssaK. Narssarssuarme hotele agdli- nenarsimavoK ininik mardlutarissanik 51-inik nutåliaussumik årKigssussa- nik, nautsorssutigineKarpordlo nunar- put ukiune aggersune takornariar fig- ssuit ilagilerumåråt. imaKa erKumiginåsagaluartoK nuna- me avdlamiut Kavdlunånit soKutiging- ningneruput nunavtinut takornariar- nigssamut, taima OKarpoK peKatigit t.uniniainikut pissortåt, Bjørn Thos- trup, SAS. misigssuinikut påsineKar- simavoK italiamiut, svejtsimiut, tyskit, franskit avdlarpagssuitdlume tungå- nit nunavtinut tikerårnigssaK angner- toKissumik soKutigineKartOK. Aero Lloydip nåmagtumik hotelime inig- ssaKartitsinginera pissutigalugo nu- navtinut takornariarusugkaluit måna- mut angnerussumik periarfigssaKar- simångitdlat, SAS-ile tamatumuna pe- riarfigssaKarneruvoK takornariat tu- ngaisigut Europa tamåt isumagissuga- miuk. taimaingmat nautsorssutigine- KarpoK nunavtinut takornariat åipå- gumut mardloriåumik amerdliumår- tut, kingornalo isumaginiarneKarpoK Kujatå månamut kisime takornariar- litsissarfiusimagaluartpK pinarnago å- ma nunavta ilainut avdlanut takor- nariartitsissalernigssaK. nunavtine takornariartitsinerup angnertusisineKarnigssånik pilerssåru- tit ardlaleriardlutik oKatdlisigineKar- tarsimåput Danmarkime takornariar- titsinikut rådime, månalo tåssane so- KutigineKardlune maligtarineKartug- ssauvoK nunavtinut takornariartitsi- nerup angnertusarniagaunera.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.