Atuagagdliutit - 09.11.1967, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 107-iat
sisamångorneK 9. november 1967
Nr. 23
Nationalisme er mod
Inuit-partiets tanker
Men jeg tvivler ikke på, at den grønlandske nationalisme vil gøre sig
gældende, hvis man ikke vil slå på en ny kurs i Grønlandspolitikken, udtaler
Inuit-partiets nye formand, købmand Thomas Berthels, Godthåb.
Inuit-partiets nye formand, købmand
Thomas Betrhels.
Inuit-partip sujuligtaissortåva, niuvertoK
Thomas Berthels.
Inuit-partiet er nu organiseret på
ny. Partiets formand — Ulrik Rosing
— har trukket sig tilbage efter eget
ønske. Kommunalbestyrelsesmedlem,
købmand Thomas Berthels, Godthåb,
er af partiets hovedbestyrelse udpeget
til ny formand. Thomas Berthels skal
beklæde formandsposten indtil der kan
finde formandsvalg sted ved den næste
partikongres.
Inuit-partiet har stagneret i de sid-
ste måneder. Partiets bestyrelse har
ikke været fuldtallig på grund af bort-
rejser, og der har været en række an-
dre vanskeligheder. Hovedbestyrelsen
har derfor fundet det nødvendigt, at
partiet bliver organiseret på ny. Det
er nu sket. Der er nedsat et udvalg
inden for hovedbestyrelsen, der blandt
andet skal koordinere samarbejdet
med partiets repræsentant i landsrå-
det.
— Jeg håber, at partiet herefter vil
udvise større initiativ end det har
været tilfældet tidligere, udtaler den
nye formand, Thomas Berthels. Jeg
vil ikke påstå, at den nye bestyrelse
er bedre rustet til sit arbejde end den
tidligere partiledelse, men vi har viljen
til at værne om partiets synspunkter.
KRAVET OM LIGESTILLING
— Vil partiets reorganisering betyde,
at Inuit-partiet vil gå ind for den na-
tionalistiske linie, som Ulrik Rosing
bebudede?
— Nej, det harmonerer ikke med
partiets formål. Der er ganske vist
nogle der mener, at Inuit-partiets pro-
gram bygger på nationalisme. Men det
er en misforståelse. Partiet lægger
megen vægt på, at alle danske borgere
i Grønland skal have ret til samme
behandling.
En række grønlandske politikere og
mange vælgere heroppe har i dag den
opfattelse at tiden ikke er moden til
at indføre fuldstændig ligestilling, men
efter min mening er mulighederne for
at opnå ligestilling blevet meget små,
hvis der ikke gøres noget effektivt for
at virkeliggøre ligestillingen. Danmark
har allerede mistet Island. På Færøer-
ne er der meget stærke røster fremme
om uafhængighed af Danmark. Mon
det skyldes, at de to folk aldrig har
haft mulighed for at opnå fuld lige-
stilling inden for det danske rige?
Grønlændernes horisont udvides
efterhånden som oplysningen effekti-
viseres. Der er fare for at tanken om
uafhængighed af Danmark vil melde
sig, hvis vi fortsat bliver nægtet retten
til at opnå fuld ligestilling. På andre
områder end det lønmæssige har vi
opnået ligestiling. Vi har de samme
menneskerettigheder samme skolelov,
ægteskabslov og færdselslov, men vi
har ikke opnået fuld ligestilling.
Hvis man ikke vil slå på en ny kurs
i Grønlandspolitikken, tvivler jeg ikke
på, at den grønlandske nationalisme
vil gøre sig gældende. Der vil opstå et
nyt parti, der stik imod Inuit-partiets
bestræbelser, kun vil tage sig af de
rent grønlandske interesser.
FOR TIDLIGT MED DANSKE
PARTIER I GRØNLAND
— Der er forlydender om, at Knud
Hertling vil starte et nyt parti i Grøn-
land. Har De noget imod flere partier
i Grønland?
— Det har jeg slet ikke. En naturlig
udvikling vil indebære, at der efter-
(Fortsættes side 3).
inuiaKatigissusilerineK
Inuit-partip aker dierå
kisiåne Kularingilara nunavtine nalagkersuineK månåkutut
ingerdlåinåsagpat inuiaKatigissutsimik pingårtitsineK pileru-
martoK, niuvertoK Thomas Berthels, Inuit-partip sujuligtaissor-
tåva oKarpoK
Flere turister til Grønland
Antallet af turister ventes fordoblet næste år. Alle rejser er nu overtaget
af aktieselskabet „Arctic Hotel Corporation", som ejes af SAS, Grønlands-
fly og landsrådet.
Det danske turistbureau Aero Lloyd,
der for syv år siden sendte de første
turister til Grønland, eksisterer ikke
mere. Selskabet har måttet give op i
konkurrencen med de store turistbu-
reauer. Spørgsmålet er så, om turist-
strømmen til Grønland vil ophøre af
den grund.
Det vil den ikke. Tværtimod. Grøn-
landsrejsernes antal ventes fordoblet
næste år. Alle rejser er overtaget af
aktieselskabet Arctic Hotel Corpora-
tion, som ejes af SAS, Grønlandsfly
og landsrådet. Allerede i foråret gik
selskabet i gang med at skabe forud-
sætningerne for grønlandsrejser i
større stil. Man har på Narssarssuan
udvidet hotellet til 51 moderne dob-
beltværelser, og man regner med, at
Grønland i de kommende år bliver et
af de helt store rejsemål.
Mærkeligt nok har udlandet interes-
seret sig mere for grønlandsrejser end
danskerne, siger selskabets salgschef,
Bjørn Thostrup, SAS. Undersøgelserne
viser, at der fra italiensk, schweizisk,
tysk og fransk og mange andre sider
var endog meget store interesser for
besøg i Grønland, men Aero Lloyd
havde utilstrækkelige hotelforhold og
begrænsede muligheder for at slå på
tromme for de nye rejsemål. Det har
SAS derimod gennem sit store salgs-
apparat over hele Europa. Man regner
ganske enkelt med en fordobling af
passagererantallet næste år, og senere
vil man søge at muliggøre rejser til
andre egne af Grønland end Sydgrøn-
land, som hidtil har fået så godt som
alle turisterne.
Planerne om udvidet Grønlands-tu-
risme har gentagne gange været be-
handlet af Danmarks turistråd. Og
her vil man med stor opmærksomhed
følge den nye udvikling.
Inuit-partiat måna årKigssuterKing-
neKarpoK. partip sujuligtaissua Ulrik
Rosing tunuarpoK nangmineK kigsau-
Ugissane maligdlugo. sujuligtaissutut
Kutåtut partip hov edb estyr elsiata tor-
uarpå Nungnie kommunalbestyrelsime
ilaussortaK, niuvertoK Thomas Ber-
thels. tåuna sujuligtaissugatdlåsaoK
partip atautsimérssuarnigssåta tungå-
nut.
Kåumatine kingugdlerne Inuit-par-
tiat ingerdlanerdliorsimavoK, ilåtigut
pissutigalugo partip KutdlersaKarfia-
ne inugtaussut ilait autdlarsimassut
nutånik taorsertariaKalersimangmata.
parti nukigdlåriartuinåsångigpat pi-
ssariaKalersimavoK åncigssuterKingne-
Karnigsså, tamånalume måna nåmag-
sineKarpoK. partip sujulerssuissoKar-
fiane udvalgeicalerpoK, ilåtigut åma
suleKateKartugssamik partip lands-
rådime sivnissuanik.
— neriugpunga partip åridgssuter-
Kingnera kinguneKarumårtoK, aut-
dlarKåumut ingerdlautse maligdlugo
sulilunit angnerussumik sulinialernig-
ssånik, sujuligtaissortåK Thomas Ber-
thels OKarpoK. neriugpunga partip i-
ngerdlåneKarnera måna sarKumilårne-
rulisassoK, imåingikaluartoK sujug-
dlernit piginåussuseKarnerugavta. pi-
umåssuseKarpugutdle isumat partime
sarKumiuneKartarérsut igdlersoru-
mavdlugit.
åssigigsumik pineKarneK
— partip årKigssuterKingneKarnera
ima påsissariaKarpa, kalåliussutsimik
pingårtitsineK sarKumilårtineKameru-
lisassoK, sordlo Ulrik Rosingip ilima-
sårutigigå?
— tamåna Inuit-partip anguniaga-
ringilå, nauk ilåtigut taima isuma-
KarfigineKartaraluardlune. Inuit-par-
tip anguniagarå kikutdlunit danskisut
inugtåussuseKartut nunavtinitut ta-
marmik åssigingmik pineKåsassut.
mdnåkut kalåtdlit nålagkersuiner-
mik ingerdlatagdlit avdlarpagssuit-
dlume isumaKartarput sule taimaili-
ornigssamut pivfigssdngungitsoK, u-
vangale Kularingilara mandkumit ta-
mdna ilung er sutingikdine Kauugumut-
dlunit anguneKarnavidngitsoK. Dan-
markip Island dnaerérsimavå, Sava-
hngmiunilo sdkortusiartorpoK Dan-
markimit avigsdrnigssamik nipe. a-
nersa tdukunane danskisordluinaK na-
ligititauneK angutineKarsimdngisåi-
varsimdngila?
kalåtdlit KåumaissaKarnerat silar-
ssuarmilo pissutsinik avdlanik påsing-
nigkiartornerat angnertusiartuinartit-
dlugo ulorianauteKarpoK naligigsumik
pineKaliångikuvta. akigssautinut tu-
ngassungitsumik ilåtigut naligigsitau-
leréraluarpugut. atuartitsinerme, i-
nugtut piginautitaunerme, åiparing-
nerme angatdlånermilo Danmarkime
inatsisit avdlångortilåginardlugit ma-
na nunavtine atorput, tamåkissumig-
dle naligititauneK sule angusimångi-
larput.
nunavtine nålagkersuineK manåku-
tut ingerdlåinåsagpat Kularingilara i-
nuiaKatigissutsimik pingårtitsineK pi-
lerumårtOK, tåssa partimik pilersoKå-
savdlune Inuit-partip akerdlerissånik.
danskit partive
mane uvatsilåK
— Knud Hertling partimik nutåmik
autdlarniniarpalugpoK. isumaKarpit
nunavtine ardlalingnik partéKartaria-
KartoK?
— tamåna akerdliuvjigingilara. pi-
(kup. 3-me nangisaoK)
takornariat amerdlisassut
nunavtinut takornariartitsineK mana tamarme isumagineKaler-
sok penatigingnit Arctic Hotel Corporationimit, SAS-mit, Grøn-
landsflymit landsrådimitdlo pigincKartumit
'ndkvarteringsmuligheder for turister på NarssarssuaK er
bu betydeligt udvidet. „Arctic Hotel Corporation" har ind-
r6ttet et moderne hotel med 51 dobbeltværelser i en af de
store bygninger fra krigens tid.
Narssarssuarme takornarianut inigssiat måna angnertusi-
ngåtsiaKaut. sorssungnerup nalåne igdluliarssuit ilåt måna
årKigssuneKarsimavoK hotelingordlugo nutåliaK mardlutarf-
ssanik 51-inik inilik.
Kavdlunåt takornariartitseKatigig-
fiat Aero Lloyd, ukiut arfineK mar-
dluk matuma sujornagut takornaria-
nik sujugdlernik nunavtinukartitsi-
ssok, måna atorungnaerpoK. takorna-
riartitseKatigit tåuko avdlanit takor-
nariartitseKatigigssuarnit Kerdlerne-
icardlutik taimaitlnartariaKarsimåput,
aperKutaulersimagaluarpordlo nunav-
tinut takornariartitsineK tamåna pi-
ssutigalugo unigkumårnersoK.
taimaerKajdsdngilardle, agdldme nu-
navtinut takornariat dipågumut mar-
dloridumik amerdlisangatineKarput.
nunavtinut takornariartitsineK måna
tamarme isumagineKalerpoK takorna-
riartitseKatigigfingmit Arctic Hotel
Corporationimit. tåuna pigineuarpoK
SAS-mit, Grønlandsflymit landsrådi-
mitdlo. peuatigit tduko upernårdle
avKutigssiunialersimavåt nunavtinut
angnertunerussumik takornariartaler-
nigssaK. Narssarssuarme hotele agdli-
neKarsimavoK ininik mardlutarissanik
51-inik nutåliaussumik åruigssussa-
nik, nautsorssutigineKarpordlo nunar-
put ukiune aggersune takornariarfig-
ssuit ilagilerumåråt.
imaKa erKumiginåsagaluartoK nuna-
me avdlamiut Kavdlunånit soKutiging-
ningneruput nunavtinut takornariar-
nigssamut, taima OKarpoK peKatigit
t.uniniainikut pissortåt, Bjørn Thos-
trup, SAS. misigssuinikut påsineKar-
simavoK italiamiut, svejtsimiut, tyskit,
franskit avdlarpagssuitdlume tungå-
nit nunavtinut tikerårnigssaK angner-
toKissumik soKutigineKartoK. Aero
Lloydip namagtumik hotelime inig-
ssaKartitsinginera pissutigalugo nu-
navtinut takornariarusugkaluit måna-
mut angnerussumik periarfigssaKar-
simångitdlat, SAS-ile tamatumuna pe-
riarfigssaKarneruvoK takornariat tu-
ngaisigut Europa tamåt isumagissuga-
miuk. taimaingmat nautsorssutigine-
KarpoK nunavtinut takornariat éipå-
gumut mardloriåumik amerdliumår-
tut, kingornalo isumaginiarneKarpoK
Kujatå månamut kisime takornariar-
titsissarfiusimagaluartoK pinarnago å-
ma nunavta ilainut avdlanut takor-
nariartitsissalernigssaK.
nunavtine takornariartitsinerup
a ngnertusisineKarnigssånik pilerssåru-
tit ardlaleriardlutik OKatdlisigineKar-
tarsimåput Danmarkime takornariar-
titsinikut rådime, månalo tåssane so-
KutigineKardlune maligtarineKartug-
ssauvoK nunavtinut takornariartitsi-
nerup angnertusarniagaunera.