Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 09.11.1967, Side 1

Atuagagdliutit - 09.11.1967, Side 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 107-iat sisamångorneK 9. november 1967 Nr. 23 Nationalisme er mod Inuit-partiets tanker Men jeg tvivler ikke på, at den grønlandske nationalisme vil gøre sig gældende, hvis man ikke vil slå på en ny kurs i Grønlandspolitikken, udtaler Inuit-partiets nye formand, købmand Thomas Berthels, Godthåb. Inuit-partiets nye formand, købmand Thomas Betrhels. Inuit-partip sujuligtaissortåva, niuvertoK Thomas Berthels. Inuit-partiet er nu organiseret på ny. Partiets formand — Ulrik Rosing — har trukket sig tilbage efter eget ønske. Kommunalbestyrelsesmedlem, købmand Thomas Berthels, Godthåb, er af partiets hovedbestyrelse udpeget til ny formand. Thomas Berthels skal beklæde formandsposten indtil der kan finde formandsvalg sted ved den næste partikongres. Inuit-partiet har stagneret i de sid- ste måneder. Partiets bestyrelse har ikke været fuldtallig på grund af bort- rejser, og der har været en række an- dre vanskeligheder. Hovedbestyrelsen har derfor fundet det nødvendigt, at partiet bliver organiseret på ny. Det er nu sket. Der er nedsat et udvalg inden for hovedbestyrelsen, der blandt andet skal koordinere samarbejdet med partiets repræsentant i landsrå- det. — Jeg håber, at partiet herefter vil udvise større initiativ end det har været tilfældet tidligere, udtaler den nye formand, Thomas Berthels. Jeg vil ikke påstå, at den nye bestyrelse er bedre rustet til sit arbejde end den tidligere partiledelse, men vi har viljen til at værne om partiets synspunkter. KRAVET OM LIGESTILLING — Vil partiets reorganisering betyde, at Inuit-partiet vil gå ind for den na- tionalistiske linie, som Ulrik Rosing bebudede? — Nej, det harmonerer ikke med partiets formål. Der er ganske vist nogle der mener, at Inuit-partiets pro- gram bygger på nationalisme. Men det er en misforståelse. Partiet lægger megen vægt på, at alle danske borgere i Grønland skal have ret til samme behandling. En række grønlandske politikere og mange vælgere heroppe har i dag den opfattelse at tiden ikke er moden til at indføre fuldstændig ligestilling, men efter min mening er mulighederne for at opnå ligestilling blevet meget små, hvis der ikke gøres noget effektivt for at virkeliggøre ligestillingen. Danmark har allerede mistet Island. På Færøer- ne er der meget stærke røster fremme om uafhængighed af Danmark. Mon det skyldes, at de to folk aldrig har haft mulighed for at opnå fuld lige- stilling inden for det danske rige? Grønlændernes horisont udvides efterhånden som oplysningen effekti- viseres. Der er fare for at tanken om uafhængighed af Danmark vil melde sig, hvis vi fortsat bliver nægtet retten til at opnå fuld ligestilling. På andre områder end det lønmæssige har vi opnået ligestiling. Vi har de samme menneskerettigheder samme skolelov, ægteskabslov og færdselslov, men vi har ikke opnået fuld ligestilling. Hvis man ikke vil slå på en ny kurs i Grønlandspolitikken, tvivler jeg ikke på, at den grønlandske nationalisme vil gøre sig gældende. Der vil opstå et nyt parti, der stik imod Inuit-partiets bestræbelser, kun vil tage sig af de rent grønlandske interesser. FOR TIDLIGT MED DANSKE PARTIER I GRØNLAND — Der er forlydender om, at Knud Hertling vil starte et nyt parti i Grøn- land. Har De noget imod flere partier i Grønland? — Det har jeg slet ikke. En naturlig udvikling vil indebære, at der efter- (Fortsættes side 3). inuiaKatigissusilerineK Inuit-partip aker dierå kisiåne Kularingilara nunavtine nalagkersuineK månåkutut ingerdlåinåsagpat inuiaKatigissutsimik pingårtitsineK pileru- martoK, niuvertoK Thomas Berthels, Inuit-partip sujuligtaissor- tåva oKarpoK Flere turister til Grønland Antallet af turister ventes fordoblet næste år. Alle rejser er nu overtaget af aktieselskabet „Arctic Hotel Corporation", som ejes af SAS, Grønlands- fly og landsrådet. Det danske turistbureau Aero Lloyd, der for syv år siden sendte de første turister til Grønland, eksisterer ikke mere. Selskabet har måttet give op i konkurrencen med de store turistbu- reauer. Spørgsmålet er så, om turist- strømmen til Grønland vil ophøre af den grund. Det vil den ikke. Tværtimod. Grøn- landsrejsernes antal ventes fordoblet næste år. Alle rejser er overtaget af aktieselskabet Arctic Hotel Corpora- tion, som ejes af SAS, Grønlandsfly og landsrådet. Allerede i foråret gik selskabet i gang med at skabe forud- sætningerne for grønlandsrejser i større stil. Man har på Narssarssuan udvidet hotellet til 51 moderne dob- beltværelser, og man regner med, at Grønland i de kommende år bliver et af de helt store rejsemål. Mærkeligt nok har udlandet interes- seret sig mere for grønlandsrejser end danskerne, siger selskabets salgschef, Bjørn Thostrup, SAS. Undersøgelserne viser, at der fra italiensk, schweizisk, tysk og fransk og mange andre sider var endog meget store interesser for besøg i Grønland, men Aero Lloyd havde utilstrækkelige hotelforhold og begrænsede muligheder for at slå på tromme for de nye rejsemål. Det har SAS derimod gennem sit store salgs- apparat over hele Europa. Man regner ganske enkelt med en fordobling af passagererantallet næste år, og senere vil man søge at muliggøre rejser til andre egne af Grønland end Sydgrøn- land, som hidtil har fået så godt som alle turisterne. Planerne om udvidet Grønlands-tu- risme har gentagne gange været be- handlet af Danmarks turistråd. Og her vil man med stor opmærksomhed følge den nye udvikling. Inuit-partiat måna årKigssuterKing- neKarpoK. partip sujuligtaissua Ulrik Rosing tunuarpoK nangmineK kigsau- Ugissane maligdlugo. sujuligtaissutut Kutåtut partip hov edb estyr elsiata tor- uarpå Nungnie kommunalbestyrelsime ilaussortaK, niuvertoK Thomas Ber- thels. tåuna sujuligtaissugatdlåsaoK partip atautsimérssuarnigssåta tungå- nut. Kåumatine kingugdlerne Inuit-par- tiat ingerdlanerdliorsimavoK, ilåtigut pissutigalugo partip KutdlersaKarfia- ne inugtaussut ilait autdlarsimassut nutånik taorsertariaKalersimangmata. parti nukigdlåriartuinåsångigpat pi- ssariaKalersimavoK åncigssuterKingne- Karnigsså, tamånalume måna nåmag- sineKarpoK. partip sujulerssuissoKar- fiane udvalgeicalerpoK, ilåtigut åma suleKateKartugssamik partip lands- rådime sivnissuanik. — neriugpunga partip åridgssuter- Kingnera kinguneKarumårtoK, aut- dlarKåumut ingerdlautse maligdlugo sulilunit angnerussumik sulinialernig- ssånik, sujuligtaissortåK Thomas Ber- thels OKarpoK. neriugpunga partip i- ngerdlåneKarnera måna sarKumilårne- rulisassoK, imåingikaluartoK sujug- dlernit piginåussuseKarnerugavta. pi- umåssuseKarpugutdle isumat partime sarKumiuneKartarérsut igdlersoru- mavdlugit. åssigigsumik pineKarneK — partip årKigssuterKingneKarnera ima påsissariaKarpa, kalåliussutsimik pingårtitsineK sarKumilårtineKameru- lisassoK, sordlo Ulrik Rosingip ilima- sårutigigå? — tamåna Inuit-partip anguniaga- ringilå, nauk ilåtigut taima isuma- KarfigineKartaraluardlune. Inuit-par- tip anguniagarå kikutdlunit danskisut inugtåussuseKartut nunavtinitut ta- marmik åssigingmik pineKåsassut. mdnåkut kalåtdlit nålagkersuiner- mik ingerdlatagdlit avdlarpagssuit- dlume isumaKartarput sule taimaili- ornigssamut pivfigssdngungitsoK, u- vangale Kularingilara mandkumit ta- mdna ilung er sutingikdine Kauugumut- dlunit anguneKarnavidngitsoK. Dan- markip Island dnaerérsimavå, Sava- hngmiunilo sdkortusiartorpoK Dan- markimit avigsdrnigssamik nipe. a- nersa tdukunane danskisordluinaK na- ligititauneK angutineKarsimdngisåi- varsimdngila? kalåtdlit KåumaissaKarnerat silar- ssuarmilo pissutsinik avdlanik påsing- nigkiartornerat angnertusiartuinartit- dlugo ulorianauteKarpoK naligigsumik pineKaliångikuvta. akigssautinut tu- ngassungitsumik ilåtigut naligigsitau- leréraluarpugut. atuartitsinerme, i- nugtut piginautitaunerme, åiparing- nerme angatdlånermilo Danmarkime inatsisit avdlångortilåginardlugit ma- na nunavtine atorput, tamåkissumig- dle naligititauneK sule angusimångi- larput. nunavtine nålagkersuineK manåku- tut ingerdlåinåsagpat Kularingilara i- nuiaKatigissutsimik pingårtitsineK pi- lerumårtOK, tåssa partimik pilersoKå- savdlune Inuit-partip akerdlerissånik. danskit partive mane uvatsilåK — Knud Hertling partimik nutåmik autdlarniniarpalugpoK. isumaKarpit nunavtine ardlalingnik partéKartaria- KartoK? — tamåna akerdliuvjigingilara. pi- (kup. 3-me nangisaoK) takornariat amerdlisassut nunavtinut takornariartitsineK mana tamarme isumagineKaler- sok penatigingnit Arctic Hotel Corporationimit, SAS-mit, Grøn- landsflymit landsrådimitdlo pigincKartumit 'ndkvarteringsmuligheder for turister på NarssarssuaK er bu betydeligt udvidet. „Arctic Hotel Corporation" har ind- r6ttet et moderne hotel med 51 dobbeltværelser i en af de store bygninger fra krigens tid. Narssarssuarme takornarianut inigssiat måna angnertusi- ngåtsiaKaut. sorssungnerup nalåne igdluliarssuit ilåt måna årKigssuneKarsimavoK hotelingordlugo nutåliaK mardlutarf- ssanik 51-inik inilik. Kavdlunåt takornariartitseKatigig- fiat Aero Lloyd, ukiut arfineK mar- dluk matuma sujornagut takornaria- nik sujugdlernik nunavtinukartitsi- ssok, måna atorungnaerpoK. takorna- riartitseKatigit tåuko avdlanit takor- nariartitseKatigigssuarnit Kerdlerne- icardlutik taimaitlnartariaKarsimåput, aperKutaulersimagaluarpordlo nunav- tinut takornariartitsineK tamåna pi- ssutigalugo unigkumårnersoK. taimaerKajdsdngilardle, agdldme nu- navtinut takornariat dipågumut mar- dloridumik amerdlisangatineKarput. nunavtinut takornariartitsineK måna tamarme isumagineKalerpoK takorna- riartitseKatigigfingmit Arctic Hotel Corporationimit. tåuna pigineuarpoK SAS-mit, Grønlandsflymit landsrådi- mitdlo. peuatigit tduko upernårdle avKutigssiunialersimavåt nunavtinut angnertunerussumik takornariartaler- nigssaK. Narssarssuarme hotele agdli- neKarsimavoK ininik mardlutarissanik 51-inik nutåliaussumik åruigssussa- nik, nautsorssutigineKarpordlo nunar- put ukiune aggersune takornariarfig- ssuit ilagilerumåråt. imaKa erKumiginåsagaluartoK nuna- me avdlamiut Kavdlunånit soKutiging- ningneruput nunavtinut takornariar- nigssamut, taima OKarpoK peKatigit t.uniniainikut pissortåt, Bjørn Thos- trup, SAS. misigssuinikut påsineKar- simavoK italiamiut, svejtsimiut, tyskit, franskit avdlarpagssuitdlume tungå- nit nunavtinut tikerårnigssaK angner- toKissumik soKutigineKartoK. Aero Lloydip namagtumik hotelime inig- ssaKartitsinginera pissutigalugo nu- navtinut takornariarusugkaluit måna- mut angnerussumik periarfigssaKar- simångitdlat, SAS-ile tamatumuna pe- riarfigssaKarneruvoK takornariat tu- ngaisigut Europa tamåt isumagissuga- miuk. taimaingmat nautsorssutigine- KarpoK nunavtinut takornariat éipå- gumut mardloriåumik amerdliumår- tut, kingornalo isumaginiarneKarpoK Kujatå månamut kisime takornariar- titsissarfiusimagaluartoK pinarnago å- ma nunavta ilainut avdlanut takor- nariartitsissalernigssaK. nunavtine takornariartitsinerup a ngnertusisineKarnigssånik pilerssåru- tit ardlaleriardlutik OKatdlisigineKar- tarsimåput Danmarkime takornariar- titsinikut rådime, månalo tåssane so- KutigineKardlune maligtarineKartug- ssauvoK nunavtinut takornariartitsi- nerup angnertusarniagaunera.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.