Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.11.1967, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 09.11.1967, Blaðsíða 14
Den retfærdige harme For 450 år siden opslog Martin Luther sine teser på slotskirkens der i Wittenberg. Af Chris Pare. Naturligvis måtte det i 1517 vække opmærksomhed i Wittenberg, at den teologiske professor ved universitetet så at sige i harme for alle offentliggjorde 95 påstande med hensyn til kirkens aflad. Professor, doktor Martin Luther var i forvejen kendt som en personlighed med særegne synspunkter, men ved denne lejlighed skulle en hel verdens øjne komme til at hvile på ham. Det var ikke første gang Luther offentliggjorde sådanne teser. En må- nedstid forinden havde han ladet tryk- ke en del sætninger, der var nok så oprørske, og som han sendte ud til andre teologer. Disse teser var ikke skrevet af Luther selv men af en af hans disciple ved navn Franz Giinther. Disse første teser var holdt i et me- get teologisk ordvalg og vakte ikke større opsigt. Denne gang ønskede Luther tydeligt nok, at der skulle tales om dem. Han skrev derfor sine 95 teser i et jævnt sprog og slog dem på kirkedøren den 31. oktober, dagen før Allehelgensdag, da der sædvanligvis kom mange kirkegængere. De 95 teser forekommer sandt at sige ikke særlig reformatoriske, når man i dag læser dem. I en af dem giver han udtryk for, at den er for- bandet, der taler imod den pavelige aflads sandhed. Heller ikke selve af- ladshandelen tør han gå direkte imod LARSEN og RATHJEs MASKINFABRIK v/ Sv. Aa. Larsen & Helfred Larsen „Lille Skagen" ilevicåmartoK isumangnaitsoK akikitsoK 7—25 HK „Lille Skagen" Økonomisk Driftssikker Billig Fra 7—25 HK SKAGEN men advarer mod at udpønse ondt mod afladshandelen. Alligevel fortalte Luther noget afgør- ende, og det var tydeligt fremhævet, at ikke afladsbrevet og heller ikke pavens aflad var den eneste eller den højeste fremgangsmåde, når det gjaldt at blive forsonet med Gud. En vis dobbelthed kan tydeligt spo- res under læsningen af disse teser. På den ene side går Luther strengt i rette med dem, der taler ondt om den pave- lige aflad, og på den anden side ned- kaldte han velsignelse over dem, der nærede sorg og bekymring med hensyn til afladshandelen. Luther ønskede at understrege, at han helt stod på pavens side samtidig med at han betvivlede afladshande- lens facon og den pavelige aflad som det eneste saliggørende. Det har været ham magtpåliggende at vise, at han ikke var nogen kirkestormer, og var nok ikke klar over, at han ved at tage afladshandelen op til debat satte en gnist til en krudttønde. Afladshandelen angik jo kirkens økonomi. Måske var Luther heller ikke helt klar over, i hvor høj grad hans teser skulle forløse indestængte følelser hos befolkningen, der netop ved Tetzels smarte omrejsende supermarked i af- lad og afladsbreve var blevet en smule skeptiske. Det kunne være interessant at se lidt nærmere på denne kræm- mers virksomhed. Tetzel kom aldrig til Wittenberg, da kurfyrsten, Frederik den Vise ikke ønskede at få ham til Kursachsen, men han kom så nær grænsen, at flere borgere i Wittenberg rejste til ham for at sikre sig et afladsbrev. Grunden til, at Tetzel kom til at rejse rundt her er interessant. Han blev kaldt til Mainz af ærkebiskop Albrecht. Denne manglede penge, for- gældet som han var, og da pave Leo X syntes at tiden var kommet til salg lej en bil nu tilferien derhjemme jeg vil gerne omgående og uden forbindende have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning! NAVN: STILLING: ADRESSE: så står den parat til Dem når De kommer hjem Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto! PITZNER AUTO INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V Telegramadresse: PITZNERAUTO af aflad i Tyskland, vejrede biskoppen en chance for at kunne skaffe penge til sine kreditorer. Ærkebiskoppen fik afladshandelen i kommission, således at han for sin part skulle have 50 pct. Naturligvis skulle han ikke selv rejse rundt, men udvalgte sig en underkommissær, og denne underkommissær blev Tetzel, der allerede da havde ry som een af de skrappeste afladshandlere, der fandtes. Afladshandelen gjaldt alle, hvad tarifferne tydeligt viste. Kongelige personer, fyrster og biskopper måtte betale 25 gylden. Baroner, grever og abbeder kunne slippe med 10 gylden, mens alle, der tjenste mindst 500 gyl- den om året, måtte betale 6 gylden. Håndværkere betalte 1 eller IV2 gyl- den, alt efter indkomst. De fattige kunne få afladen gratis men måtte så forpligte sig til at bede mange bønner og faste. For nogle var det ikke nok at få aflad for de synder, der var begået. De ville også tilkøbe sig aflad for frem- tidige synder. Det kunne lade sig gøre ved at købe afladsbreve. Ganske vist kunne afladsbrevet ikke i sig selv give syndsforladelse. Der måtte en skrifte- fader til, der så på pavens vegne gav aflad, men det så smarte afladshand- lere stort på, når det gjaldt om at få penge i kassen. Ingen aflad kunne efter kirkens be- stemmelser blive givet uden anger og skriftemål, men på grund af denne forretningsmæssige facon, det hele havde fået, mente især almuen, at det var nok at købe sig aflad, og eksisten- sen af hele afladshandelen måtte vel støtte denne antagelse, for ellers var det vel tilstrækkeligt med skriftefade- ren alene. Tetzel var fuldt ud den smarte for- retningsmand, der på alle måder søgte at få så mange penge i kassen som muligt. Det var ikke i hans interesse at give altfor håndfaste oplysninger om, at den købte ikke var nok for at få syndsforladelse. Det kunne lade sig gøre at købe af- lad for slægtninge, der med god grund allerede måtte tænkes at opholde sig i skærsilden. Denne form for aflads- handel var Tetzels speciale. Han hav- de udarbejdet et slogan: „Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer". En reklamemand uden skrupler, der var med til at for- råde det skønne, der jo lå i tanken om, at de levende havde omsorg for deres afdøde. Tetzels måde at sælge aflad på var i overensstemmelse med de instruk- tioner, han havde modtaget af sin overordnede, ærkebiskop Albrecht. Det vidste Luther og i et brev, som han afsendte til ærkebiskoppen samtidigt med offentliggørelsen af teserne, beder han ham tage disse ordrer tilbage. Luther havde sat mere i skred, end han havde tænkt sig muligt. Fra nu af havde han kirkens øverste imod sig. De hverken ville eller kunne se noget forkert i den frække afladshandel, og han kom i den situation, der næsten fire år senere i Worms kendetegnedes ved ordene: „Her står jeg og kan ikke andet". Luthers vej var afstukket, og han måtte tage meget andet af kirkens lære op til revision. Han fik derved indflydelse på storpolitiske begiven- heder og fik en forbundsfælle i kur- fyrsten. En reformation, der på af- gørende måde skulle ændre verden og menneskets tænkning, var i gang. £R SØSTÆRK* ; Allerede i middelalderen var Witten- berg centrum for det åndelige liv, men blev mest kendt som Martin Luthers by. Han blev professor ved byens uni- versitet i 1508 og levede her til sin død i 1546. På billedet fra Wittenberg ses i baggrunden slotskirken. Det var på dens dør, Martin Luther den. 31. okto- ber 1517, altså for 450 år siden, opslog de 95 teser, med hvilke han rettede et voldsomt angreb mod afladshandelen, sådan som den da blev drevet af Tet- zel i Tyskland. Herved gav Luther, uden at vide det, stødet til reformationen. ukiune akugdlernile Wittenberg anerså- kut sulinermut suniuteKartorujugssorér- simavoK, Martin Lutherivdle igdloKar- fiatut angnermik tusåmaneKardlune. — igdloKarfiup illniarnertunut atuarfiane ilisimatungorpoK 1508-me 1546-milo ti- kitdlugo tåssane najugaKardlune. åsser- me takuneKarsInauvoK Wittenbergip ila, ungatdliuvdlune igdlussårssup oKalug- figtå. tåussuma matuanut oktoberip 31- åne 1517-ime, tåssa ukiut 450-it matu- ma sujornagut. Martin Lutherip isuma- minut tungavigissane 95-it sarKumiupai ajortit isumåkérneKarnerånik ugpernar- sautaussunik niorKuteKarneK Tetzelimit Tysklandime ingerdlåneKartoK såkorto- Kissumik issornartorsiordlugo. taimaili- ornermigut Lutherip ilisimånglkaluar- dlugo iluarsaerKingneK autdlarnerpå. Dr. phil. Chr. Vibes svar til Kristian Egede I brev af 24. oktober stiller De nogle spørgsmål om renerne, som er frem- sat af ren jæger Kristian Egede, Godt- håb. 1) Hvor findes de fleste renkøer i forhold til bestandens størrelse? I parringstiden (oktober) vil der for- mentlig være en nogenlunde ligelig fordeling af køer og tyre. I november- december er siden 1959 foregået en be- tydelig nordvandring af rener fra egnene syd for Søndre Strømfjord til egnene nord for. Her er det tyrene, der vandrer længst bort, mens køeme er mere tilbøjelige til at blive i de sydlige egne og i baglandet. I april- maj vandrer dyrene atter mod syd, og køeme opsøger de de områder, hvor de kan lide at få kalvene, og her bliver de om sommeren. For en halv snes år siden var det mest almindeligt at træffe mange køer i Godthåb distriktet i jagttiden, mens tyrene var mere almindelige længere nordpå. Tidspunktet for nordvandringen synes ikke at ligge fast. Det var så- ledes i sommer meget overraskende at se store flokke af renkøer med kalve og unge dyr (og enkelte store tyre) vandre nordpå ved Søndre Strømfjord i perioden ca. 20. juli til 10. august. I denne periode vandrede op imod 10.000 dyr nordpå, og det må da have tyndet svært ud i bestanden af køer og kalve i Godthåb og Sukkertoppen distrikterne. Der synes her at være tale om en nordvandring af en ganske an- den karakter end den sædvanlige sæ- sonvandring. Sandsynligvis foreligger en eller anden klimatisk årsag til, at hele renbestanden er ved at forskyde sig mod nord. Om dele af denne atter er vandret sydpå vides ikke, men måske vil nogle atter vandre sydpå til foråret. Det vil være af stor værdi, om ren- jægerne jævnligt vil fortælle om deres erfaringer i de lokale blade eller i Grønlandsposten, så man derigennem kan følge bevægelserne i renbestan- den. Det bliver spændende at se, om køer med kalve for fremtiden vil være mere almindelige i norddistrikterne end hidtil. 2) Hvor stor er renbestanden? Her bliver jeg svar skyldig. Bestan- den synes at være i stadig tiltagen. Fra 1. april 1965 til 31. marts 1966 blev der ialt i Vestgrønland skudt ca. 5.000 rener. I 1966-67 ca. 5.500. Hvis vi reg- ner med, at en sund renbestand kan tåle en beskydning på ca. 20 pct. uden at gå tilbage, må der mindst være ca. 25-30.000 rener i Vestgrønland ved jagtens begyndelse — og sandsynligvis en hel del mere. 3) Hvilket år kom bremselarven til vildrenen? Bremselarven kom med tamrenerne 1952. Den spredte sig til vildrenerne hurtigt herefter og må nu antages at være almindelig i hele området syd for Disko Bugt. I begyndelsen lagde man ikke meget mærke til bremselarverne, idet disse ikke er udviklede i tiden for sommerjagten. Men nu, da mange rener skydes sent på vinteren, lægger man let mærke til dem, fordi larverne på det tidspunkt er store. løvrigt fortalte man mig i Alaska, at renskind med mærker efter brem- selarver opnåede højere priser end andre skind, hvilket måske var en modesag. Chr. Vibe. Vi henviser til Kristian Egedes ud- talelser på side 8. 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.