Atuagagdliutit - 09.11.1967, Side 14

Den retfærdige harme
For 450 år siden opslog Martin Luther sine teser på slotskirkens der i
Wittenberg.
Af Chris Pare.
Naturligvis måtte det i 1517 vække opmærksomhed i Wittenberg, at den
teologiske professor ved universitetet så at sige i harme for alle offentliggjorde
95 påstande med hensyn til kirkens aflad. Professor, doktor Martin Luther
var i forvejen kendt som en personlighed med særegne synspunkter, men ved
denne lejlighed skulle en hel verdens øjne komme til at hvile på ham.
Det var ikke første gang Luther
offentliggjorde sådanne teser. En må-
nedstid forinden havde han ladet tryk-
ke en del sætninger, der var nok så
oprørske, og som han sendte ud til
andre teologer. Disse teser var ikke
skrevet af Luther selv men af en af
hans disciple ved navn Franz Giinther.
Disse første teser var holdt i et me-
get teologisk ordvalg og vakte ikke
større opsigt. Denne gang ønskede
Luther tydeligt nok, at der skulle tales
om dem. Han skrev derfor sine 95
teser i et jævnt sprog og slog dem på
kirkedøren den 31. oktober, dagen før
Allehelgensdag, da der sædvanligvis
kom mange kirkegængere.
De 95 teser forekommer sandt at
sige ikke særlig reformatoriske, når
man i dag læser dem. I en af dem
giver han udtryk for, at den er for-
bandet, der taler imod den pavelige
aflads sandhed. Heller ikke selve af-
ladshandelen tør han gå direkte imod
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
v/ Sv. Aa. Larsen & Helfred Larsen
„Lille Skagen"
ilevicåmartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftssikker
Billig
Fra 7—25 HK
SKAGEN
men advarer mod at udpønse ondt mod
afladshandelen.
Alligevel fortalte Luther noget afgør-
ende, og det var tydeligt fremhævet,
at ikke afladsbrevet og heller ikke
pavens aflad var den eneste eller den
højeste fremgangsmåde, når det gjaldt
at blive forsonet med Gud.
En vis dobbelthed kan tydeligt spo-
res under læsningen af disse teser. På
den ene side går Luther strengt i rette
med dem, der taler ondt om den pave-
lige aflad, og på den anden side ned-
kaldte han velsignelse over dem, der
nærede sorg og bekymring med hensyn
til afladshandelen.
Luther ønskede at understrege, at
han helt stod på pavens side samtidig
med at han betvivlede afladshande-
lens facon og den pavelige aflad som
det eneste saliggørende. Det har været
ham magtpåliggende at vise, at han
ikke var nogen kirkestormer, og var
nok ikke klar over, at han ved at tage
afladshandelen op til debat satte en
gnist til en krudttønde. Afladshandelen
angik jo kirkens økonomi.
Måske var Luther heller ikke helt
klar over, i hvor høj grad hans teser
skulle forløse indestængte følelser hos
befolkningen, der netop ved Tetzels
smarte omrejsende supermarked i af-
lad og afladsbreve var blevet en smule
skeptiske. Det kunne være interessant
at se lidt nærmere på denne kræm-
mers virksomhed.
Tetzel kom aldrig til Wittenberg, da
kurfyrsten, Frederik den Vise ikke
ønskede at få ham til Kursachsen, men
han kom så nær grænsen, at flere
borgere i Wittenberg rejste til ham
for at sikre sig et afladsbrev.
Grunden til, at Tetzel kom til at
rejse rundt her er interessant. Han
blev kaldt til Mainz af ærkebiskop
Albrecht. Denne manglede penge, for-
gældet som han var, og da pave Leo
X syntes at tiden var kommet til salg
lej en bil nu
tilferien
derhjemme
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:
STILLING:
ADRESSE:
så står den
parat til Dem
når De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
af aflad i Tyskland, vejrede biskoppen
en chance for at kunne skaffe penge
til sine kreditorer.
Ærkebiskoppen fik afladshandelen i
kommission, således at han for sin
part skulle have 50 pct. Naturligvis
skulle han ikke selv rejse rundt, men
udvalgte sig en underkommissær, og
denne underkommissær blev Tetzel,
der allerede da havde ry som een af
de skrappeste afladshandlere, der
fandtes.
Afladshandelen gjaldt alle, hvad
tarifferne tydeligt viste. Kongelige
personer, fyrster og biskopper måtte
betale 25 gylden. Baroner, grever og
abbeder kunne slippe med 10 gylden,
mens alle, der tjenste mindst 500 gyl-
den om året, måtte betale 6 gylden.
Håndværkere betalte 1 eller IV2 gyl-
den, alt efter indkomst. De fattige
kunne få afladen gratis men måtte så
forpligte sig til at bede mange bønner
og faste.
For nogle var det ikke nok at få
aflad for de synder, der var begået. De
ville også tilkøbe sig aflad for frem-
tidige synder. Det kunne lade sig gøre
ved at købe afladsbreve. Ganske vist
kunne afladsbrevet ikke i sig selv give
syndsforladelse. Der måtte en skrifte-
fader til, der så på pavens vegne gav
aflad, men det så smarte afladshand-
lere stort på, når det gjaldt om at få
penge i kassen.
Ingen aflad kunne efter kirkens be-
stemmelser blive givet uden anger og
skriftemål, men på grund af denne
forretningsmæssige facon, det hele
havde fået, mente især almuen, at det
var nok at købe sig aflad, og eksisten-
sen af hele afladshandelen måtte vel
støtte denne antagelse, for ellers var
det vel tilstrækkeligt med skriftefade-
ren alene.
Tetzel var fuldt ud den smarte for-
retningsmand, der på alle måder søgte
at få så mange penge i kassen som
muligt. Det var ikke i hans interesse
at give altfor håndfaste oplysninger
om, at den købte ikke var nok for at
få syndsforladelse.
Det kunne lade sig gøre at købe af-
lad for slægtninge, der med god grund
allerede måtte tænkes at opholde sig
i skærsilden. Denne form for aflads-
handel var Tetzels speciale. Han hav-
de udarbejdet et slogan: „Når pengene
i kisten klinger, straks sjælen ud af
skærsilden springer". En reklamemand
uden skrupler, der var med til at for-
råde det skønne, der jo lå i tanken om,
at de levende havde omsorg for deres
afdøde.
Tetzels måde at sælge aflad på var
i overensstemmelse med de instruk-
tioner, han havde modtaget af sin
overordnede, ærkebiskop Albrecht. Det
vidste Luther og i et brev, som han
afsendte til ærkebiskoppen samtidigt
med offentliggørelsen af teserne, beder
han ham tage disse ordrer tilbage.
Luther havde sat mere i skred, end
han havde tænkt sig muligt. Fra nu af
havde han kirkens øverste imod sig.
De hverken ville eller kunne se noget
forkert i den frække afladshandel, og
han kom i den situation, der næsten
fire år senere i Worms kendetegnedes
ved ordene: „Her står jeg og kan ikke
andet".
Luthers vej var afstukket, og han
måtte tage meget andet af kirkens
lære op til revision. Han fik derved
indflydelse på storpolitiske begiven-
heder og fik en forbundsfælle i kur-
fyrsten. En reformation, der på af-
gørende måde skulle ændre verden
og menneskets tænkning, var i gang.
£R SØSTÆRK*
;
Allerede i middelalderen var Witten-
berg centrum for det åndelige liv, men
blev mest kendt som Martin Luthers
by. Han blev professor ved byens uni-
versitet i 1508 og levede her til sin død
i 1546. På billedet fra Wittenberg ses i
baggrunden slotskirken. Det var på
dens dør, Martin Luther den. 31. okto-
ber 1517, altså for 450 år siden, opslog
de 95 teser, med hvilke han rettede et
voldsomt angreb mod afladshandelen,
sådan som den da blev drevet af Tet-
zel i Tyskland. Herved gav Luther, uden
at vide det, stødet til reformationen.
ukiune akugdlernile Wittenberg anerså-
kut sulinermut suniuteKartorujugssorér-
simavoK, Martin Lutherivdle igdloKar-
fiatut angnermik tusåmaneKardlune. —
igdloKarfiup illniarnertunut atuarfiane
ilisimatungorpoK 1508-me 1546-milo ti-
kitdlugo tåssane najugaKardlune. åsser-
me takuneKarsInauvoK Wittenbergip ila,
ungatdliuvdlune igdlussårssup oKalug-
figtå. tåussuma matuanut oktoberip 31-
åne 1517-ime, tåssa ukiut 450-it matu-
ma sujornagut. Martin Lutherip isuma-
minut tungavigissane 95-it sarKumiupai
ajortit isumåkérneKarnerånik ugpernar-
sautaussunik niorKuteKarneK Tetzelimit
Tysklandime ingerdlåneKartoK såkorto-
Kissumik issornartorsiordlugo. taimaili-
ornermigut Lutherip ilisimånglkaluar-
dlugo iluarsaerKingneK autdlarnerpå.
Dr. phil. Chr. Vibes
svar til Kristian Egede
I brev af 24. oktober stiller De nogle
spørgsmål om renerne, som er frem-
sat af ren jæger Kristian Egede, Godt-
håb.
1) Hvor findes de fleste renkøer i
forhold til bestandens størrelse?
I parringstiden (oktober) vil der for-
mentlig være en nogenlunde ligelig
fordeling af køer og tyre. I november-
december er siden 1959 foregået en be-
tydelig nordvandring af rener fra
egnene syd for Søndre Strømfjord til
egnene nord for. Her er det tyrene,
der vandrer længst bort, mens køeme
er mere tilbøjelige til at blive i de
sydlige egne og i baglandet. I april-
maj vandrer dyrene atter mod syd, og
køeme opsøger de de områder, hvor de
kan lide at få kalvene, og her bliver de
om sommeren.
For en halv snes år siden var det
mest almindeligt at træffe mange køer
i Godthåb distriktet i jagttiden, mens
tyrene var mere almindelige længere
nordpå.
Tidspunktet for nordvandringen
synes ikke at ligge fast. Det var så-
ledes i sommer meget overraskende at
se store flokke af renkøer med kalve
og unge dyr (og enkelte store tyre)
vandre nordpå ved Søndre Strømfjord
i perioden ca. 20. juli til 10. august. I
denne periode vandrede op imod
10.000 dyr nordpå, og det må da have
tyndet svært ud i bestanden af køer
og kalve i Godthåb og Sukkertoppen
distrikterne. Der synes her at være tale
om en nordvandring af en ganske an-
den karakter end den sædvanlige sæ-
sonvandring. Sandsynligvis foreligger
en eller anden klimatisk årsag til, at
hele renbestanden er ved at forskyde
sig mod nord. Om dele af denne atter
er vandret sydpå vides ikke, men
måske vil nogle atter vandre sydpå til
foråret.
Det vil være af stor værdi, om ren-
jægerne jævnligt vil fortælle om deres
erfaringer i de lokale blade eller i
Grønlandsposten, så man derigennem
kan følge bevægelserne i renbestan-
den. Det bliver spændende at se, om
køer med kalve for fremtiden vil være
mere almindelige i norddistrikterne
end hidtil.
2) Hvor stor er renbestanden?
Her bliver jeg svar skyldig. Bestan-
den synes at være i stadig tiltagen.
Fra 1. april 1965 til 31. marts 1966 blev
der ialt i Vestgrønland skudt ca. 5.000
rener. I 1966-67 ca. 5.500. Hvis vi reg-
ner med, at en sund renbestand kan
tåle en beskydning på ca. 20 pct. uden
at gå tilbage, må der mindst være ca.
25-30.000 rener i Vestgrønland ved
jagtens begyndelse — og sandsynligvis
en hel del mere.
3) Hvilket år kom bremselarven til
vildrenen?
Bremselarven kom med tamrenerne
1952. Den spredte sig til vildrenerne
hurtigt herefter og må nu antages at
være almindelig i hele området syd for
Disko Bugt. I begyndelsen lagde man
ikke meget mærke til bremselarverne,
idet disse ikke er udviklede i tiden for
sommerjagten. Men nu, da mange
rener skydes sent på vinteren, lægger
man let mærke til dem, fordi larverne
på det tidspunkt er store.
løvrigt fortalte man mig i Alaska,
at renskind med mærker efter brem-
selarver opnåede højere priser end
andre skind, hvilket måske var en
modesag.
Chr. Vibe.
Vi henviser til Kristian Egedes ud-
talelser på side 8.
14