Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.11.1967, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 09.11.1967, Blaðsíða 8
REDNINGSUDSTYR: På bådeværftet i Julianehåb holdtes forleden en de- monstration af en redningsflåde for at vise institutionsbådenes besætninger og andre interesserede, hvad en redningsflåde indeholder, og hvordan ud- styret skal benyttes. ånangniarnermut atortut: K’aKortume umiatsialiorfingme ivsaK ånangniut ta- kutlneKarpoK atorfeKarfft angatdlataisa inugtait soKutigingnigtutdlo avdlat takutlniardlugit ånangniut sunik imaKarnersoK, åmalo pisåtat KanoK atorne- Kåsassut. 7s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Ægir 11.978 (5 ledninger) Tørt tøj uanset vejr og årstid med »FERM FRESCOMATIC« tørreautomat silap ukiuvdlo KanoK ilinere soKutiginagit errortat panertarput atordlugo isumami- nérdlune panersivik „FERM FRESCO- MATIC“ Nu er tørresnor, tøjklemmer og slæb til og fra tørrepladsen Ikke mere nødvendig for at få vaskeproeessen afsluttet. I en FERM FRESCOMATIC er der en roterende tromle, hvori tøjet nænsomt blæses tørt med opvarmet luft. Tørre- tiden, der er fra '/«—1 time, indstilles på et ur, og maskinen slukker automatisk, når tiden er gået. Tørreautomaten er af en sådan stør- relse, at der er plads til den 1 de fleste lejligheder, og når maskinen ikke benyt- tes, kan overpladen bruges som aflægger- bord. Dens kapacitet er 3 kg tørt tøj. Vejl. pris kr. 1.330,—. errortat nfimagsinlåsagåine måna pissariaeruput agdlunaussat manissivit, errortanut kfipornutit, manissiartortameK manissanigdlo piaineK. FERM FRESCOMATIC agssakåssOKarpOK silåinarmik kiagsagkamik error- tat Kajagssuartumik supdrtitsivigalugit panerserneKartarfiånik. panertor- sainigssaK >/t timimit 1 tlmimut stvisussusilik nalunaeKutaussamut slvlsussu- slgsså UuarsineKålnartarpOK, tauvalo pivfigssaK någångat maskina lsuma- minik unigtarpoK. panersivik lma anglssusilerneKarsimavoK inigssiat amerdlanerssåine inlg- ssaicarslnauvdlune maskina atorneKartlnago Kåva ilissivigtut atorneKarsi- nauvoK. nårnagsislnaussarpai errortat 3 kg. — akigisinausså kr. 1.330,-— En strygemaskine stryger alt Deres tøj - og alt besværet.. . maskinap manigsautip errortat tamaisa manigsartarpai — pissarisser- sutigssaraluatitdlo tamaisa .... Ferm maskinamik manigsaut pigi- gugko rullerineK, manigsainen na- Kltslnerdlo soKUtaujungnåisåput errortat amerdlagaluarpatalflnit. aulaj angersumik kiåssusekartitsi- ssumit nålagkersugauvoK islgka- migdlo lngerdlatlneKartardlune taimalo agssait igdiugtut errorta- nut atorneKarsinåusavdlutik. — tauvalo Sma sulisltdlutit lgsiasl- nauvutit. Ferm maskinamik ma- nigsaut igdlume pigigålne errortat pissarissersuinerat nungutåK pi- saoK — KUlarisångilatdlo errortat ajungltdluinartumik suliarineKåsa- ssut sårdlo ivdlit nangmineK kisi- vit taima pitsautigissumik suliarl- sinaugltit. akigisinausså kr. 1.305,— Det er ingen sag at rulle, stryge og presse selv en stor storvask, når De har en Frem strygemaskine. Den er thermostatstyret og er fodbetjent, så De har begge hænder frie til tøjet — Og så kan De sidde ned under arbej- det. Men en Ferm strygemaskine i huset forsvinder den sidste rest af besvær med vasketøjet — og De er Bikker på. at tøjet behandles så godt, som kun De selv kan gøre det. Vejl. pris kr. 1.295,— Vask hvad De vil FERM skal der til sOgaluartunigdlunit errorsissarumaguvit Ferm piglsavat. AKTIESELSKABET FERM . ULSTRUP Telegramadresse: FERMULSTRUP Forlang venligst brochure uden forbindende, pislniångfkaluardlutit atuagaussanik nalunaerssutinik piniarniarit. Der er blevet alt for mange rensdyr... påstår en rensdyrjæger fra Godthåb og foreslår, at også renskøer må skydes under vinterjagterne for at formindske bestanden, der ikke længere har græsningsarealer nok. — Der er blevet så mange vilde rensdyr, at jagten også på renskøer om vinteren, ville kunne være til gavn, synes jeg. Jeg har drevet rensdyrjagt i Sdr. Strømfjord siden 1954. Jeg har også drevet rensdyrjagt i Godthåb- fjorden og i Nordre Strømfjord. Rensdyrbestanden i de nævnte tre områ- der er vokset kolossalt i de senere år, særlig i Sdr. Strømfjord er rens- dyrenes antal vokset formidabelt. Der er blevet så mange, at der ikke længere er fode nok til dem allesammen, og dyrene er blevet radmagre. De var ellers godt i stand, da jeg begyndte at drive jagt i Sdr. Strømfjord, siger én af Godthåbs fiskere, Kristian Egede, til Grønlandsposten og fortsætter: BLIVER PRESSET UD TIL KYSTSTRÆKNINGERNE — Jeg er ikke alene om at undre mig over den voldsomme stigning af rensdyrbestanden. Også fangere, der har drevet rensdyrjagt igennem mange år, er imponerede over den store for- øgelse af bestanden. Et af beviserne for den voksende rensdyrbestand er, at man i de senere år er holdt op med at drive rensdyr jagt længere inde i landet. Det var ellers kun på disse af- sidesliggende steder, man drev jagt i gamle dage. Der er blevet så mange dyr på de tre nævnte steder, at mange af dyrene bliver presset af andre læn- gere ud til kyststrækningerne. Når man undersøger indlandet ved hjælp af kikkerter, kan man nu se rensdyr allevegne. — Da jeg begyndte at drive rensdyr- jagt som ganske ung — jeg er nu 36 år — kunne vi kun støde på enkelte rensdyr. De var så vilde, at man skulle snige sig hen til dem med yderste for- sigtighed. Renskøerne var de sværeste at komme på skudhold før i tiden, men i dag er de blandt de dyr, man nemmest kan komme i nærheden af. I sommer erfarede vi, at mange af rens- køerne dårligt nok kunne flygte. De kunne godt flytte sig men standsede hvergang de ikke længere kunne se jægerne. Havde det været før i tiden, ville de først standse efter at have løbet i lang, lang tid. — En af grundene til, at rensdyrene er blevet så magre, er, at dyrene ikke længere kan opholde sig på et be- grænset område i længere tid for at fouragere sig i fred og ro. Dyrene står så tæt, at de forstyrrer hinanden hele tiden. Bare et af dem bliver urolig, lej en bil til opholdet i Dan- mark. Nye modeller, flere størrelser. Pris pr. måned fra kr. 630, — med 2500 km — Billige dag- og ugepriser. — Forlang komplet prisliste. D A i PUG< 3A ARI DSGADE 21, KØBENHAVN V. | FOTO - Y (II W KAMERAER og OPTAGERE: Minolta SR 7 m/f: 2-53 . 848,- Minolta SR-T 101 m/f: 1,7-55 . . 1080,- Minolta Autocord m/CDS-lysm&ler . . 598,- Konica EE-matic aut . 273,- Konica Auto S2 . 396,- Yashica Minist. D . 279,- Yashica Model 12 (6X6) ... . 478,- Canon QL 25 1/a aut . 285,- Canon FT m f: 1,8-50 . 988,- Topcon RE-2 m/f: 1,8-58 . 968,- Zeiss Contessa lKE . 495,- Pentax Spotmatic m/f: 1,8-55 . 1135,- Eumig Vinette . 758,- Canon Zoom 318 . 679,- Canon Zoom 518 ... . 825,- Yashica Model 25 . 538,- DIV. FREMVISERE: Leisegang Fan . 234,- Sawyers-500 R aut . 418,- Kodak Carousel . 896,- Eumig Model Mark-M . 595,- Eumig Model Mark-DL . 888,- DIVERSE: Lyscanon 1000 Watt Viewer t/super 8 og 8 mm ... . 123,- . 148,- Braun blitz F 200 . 238,- Metz Mecablitz 116 S . 166,- FARVEFILM: v/1 stk. v/6 stk. Agfacol. CT 18 135-36 17,75 10,85 Kodach. 11 135-36 28,35 26,80 Kodachr. 11 dobb. 8 mm .... 23,75 22,75 Kodachr. 11 S 8 mm ... 28,25 26,75 Kodacol. X 135-20 ..... 9,25 8,15 Agfacol. CN 17 135-36 . 10,76 9,75 Alt I fotoarbejde -S- 20 #/o Rabat. Tilbud gives gerne på de andre varer. K. E.s foto-kino Ordrupvej 61 C2 . Charlottenlund København . Danmark. startes der en kædereaktion. Dyrene har ikke længere muligheder for at blive et sted med god vegetation et godt stykke tid ad gangen. De er be- gyndt at vandre ustandseligt som fredsløse. VEGETATION ÆDT OP I SDR. STRØMFJORD — Jeg var på rensdyrjagt i Nordre Strømfjord to gange og én gang i Sdr. Strømfjord i sommer, og jeg var i Godthåbsfjorden under vinterjagten i år. Nordre Strømfjord er mere frodig end Sdr. Strømfjord, og vegetationen i Nordre Strømfjord er heller ikke så ødelagt som i Sdr. Strømfjord. Rens- dyrkød fra Nordre Strømfjord er det bedste, man kan få af vildrenkød her- oppe.' (Rensdyrkød fra Godthåbfjorden er bedre end kødet, der kan fås fra Sdr. Strømfjord). Da det en gang imel- lem bliver påstået, at kødet fra vild- rener er mørkere og smager anderle- des end tamrenkød, slagtede vi de rensdyr, vi fik fat på i Sdr. Strømfjord i sommer, som man slagter tamrener. Kalåtdlit - nunane Danmarkime naoralaortitsiveKarni- kut pissortaKarfiup ukiume 1966-ime nalunaerutåne sarKumerKåmersume OKautigineKartut ilagait Kalåtdlit-nu- nåne loraneKarfeicartoK sisamanik, 54- inik naoralaortitsiveKardlune 500-itdlo migssiliordlugit umiartortunut naler- Kersutinik nåparuteKardlune. kingug- dlit tainenartut ilait 75 aussaunerane angatdlatip „NarssaK“-p angalaorne- rane KalipangneKarsimåput, arfineK- pingasut nåparKingneKarsimavdlutik Kulitdlo tårtitdlugo Kingorfigalugit Kaumanermik utertitsissartumik Kali- pangneKarsimåput. taineKartut sania- tigut angatdlatip inuisa naoralaortitsi- vit 51 misigssorsimavait, tatdlimat Ka- lipagsimavdlugit, „Martin S“-ip Ma- nitsup umiarssualiviane KanoK ititigi- ssume kiverKanera misigssorsimav- dlugo, umiarnerup Pånitup, Kavdlu- nåtut Fiskemesterens Havnimik tai- neKartartumitup, sumlnera påsineKar- simavdlune, K’asigiånguanilo naora- laortitsiveKarfigssat nutåt suminigssåt aulajangerneKarsimavdlune. åma Nup umiarssualivianut pulariåta nalunaer- Kutai naoralaortitsivit avdlångortine- Karsimåput, loraneKarfingnilo suliari- neKarsimåput Angissume helikopteri- nut mitarfik, Orssugiagssuarme igdlut Kaliait nutångortineKarsimavdlutik a- serfatdlagtailivdlune suliat åssigingit- sut inårneKarsimavdlutik. åma K’ut- Til trods herfor blev smagsforskellen mellem tam- og vildrener ikke ander- ledes end før. Det er føden, der sæt- ter smag på rensdyrkødet. Det er også velkendt, at der er forskel på smagen mellem kød fra magre og fede rensdyr. — Chr. Vibe, der er ekspert i vildt- bestandene heroppe, skrev i sommer, at rensdyr-vandringen mod nord i Sdr. Strømfjord skyldtes for megen tørke. Jeg er ikke enig med ham heri. Under rensdyrjagten opdagede jeg, at jorden ikke var tørrere end før. Rens- dyrene fra Sdr. Strømfjord vandrede, fordi der var blevet for lidt føde til dem i forhold til tidligere år. OMPLANTNING AF VILDRENER — Jeg var i Sydgrønland i som- mer og så, hvor frodig jorden var. Jeg synes, at området egner sig for- trinligt til omplantning af vildre- ner. Vi er flere, der mener, at vild- rener egner sig bedre til omplant- ning end tamrener. Da vi ikke kan sætte vor lid til torskefiskeriet alene i de kommende år, må vi forsyne alle de områder, vi kan komme til, med rener, så vi kan disponere over større kødreserver end vi gør i dag. — Så vil jeg gerne have lov til at stille Chr. Vibe følgende spørgsmål: 1) Hvilket sted af følgende områder har flest renskøer: Godthåbfjorden, Sdr. Strømfjord eller Nordre Strømfjord? — Efter vore erfaringer findes der næsten udelukkende unge bukke i Godthåbfjorden for tiden, ved kyst- områderne i Sdr. Strømfjord findes der fortrinsvis voksne renskøer, og i Nordre Strømfjord næsten udeluk- kende voksne renstyre. — For det andet: — Hvor mange rensdyr findes der i Godthåbfjorden, Sdr. Strømfjord og i Nordre Strøm- fjord tilsammen? — Vi mener, at der findes op imod 100.000 dyr på nævnte tre steder. — For det tredie: — Kan Chr. Vibe fortælle os, hvornår vildrener i de tre nævnte områder fik bremselarver? Hans Janussen. naoralaortitsivit dlerme umiatsiausivik, bilisivik ig- dlutdlo iluarsaissarfit sananeKarsimå- put. ukioK måna Påmiut Nuvdlo entåine radiofyrit pilersineKagssamårput, lora- neKarfingnilo Angissume nerissarfik agdlilerneKåsaoK, Orssugiagssuarme anorerssup aserugai Kaliat iluarsåune- Kåsavdlutik aserfatdlagtailivdlunilo suliat åssigingitsut suliarineKåsavdlu- tik. åma K’utdlerme igdlut Kaliait nu- tångortineKåsåput aserfatdlagtailiv- dlunilo suliat åssigingitsut isumagine- Kåsavdlutik. naoralaortitsiveKarnikut Kutdlersa- Karfiup isumagissai angnertupiloru- jugssuarmiput, Savalingmiune, Ka- låtdlit-nunåne Danmarkimilo umiar- tornikut sumissusersiornerme atortut pitsångorsarneKarnigssane piumassa- rineKartut angnertunerujartuinarma- ta. tamatuma kingunerissånik lorane- Karfingne naoralaortitsivingnilo ator- tut nutåliaunerpaunigssåt piumassari- neKariartuinarpoK. Kalåtdlit-nunåta umiartorfigineKar- nerata angnertusiartuinarnera pissuti- galugo naoralaortitsivit radiofyritdlo amerdlilertariaKåsåput, naoralaortitsi- vit månamut pigineKarérsut nåkutigi- neKarnerat ima pissariutigilersimavoK naoralaortitsiveKarnikut KutdlersaKar- fiup sapingisamik piårnerpåmik umi- arssuarmik tamåne angatdlavigiumi- r.aitsume ingmikut atugagssamik pig- ssarsinigsså pissariaKalerdlune. I. O. Y±y piniarniåkit neidt pulukimernit pølset tinguliat uvånga Hillerød Andelsslagteri Leverandør til Den Kongelige Grønlandske Handel Den kongelige grønlandske Handelimut pilersuissussoK 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.