Atuagagdliutit - 09.11.1967, Qupperneq 3

angatdlatinut nålagagssat
atuarfiat autdlarteridgtoK
Nungme ukioK måna atuarniartut ilait itigartitariaKarsimassut
inigssailcivineK pissutigalugo — atuarfingme pissortaK isuma-
KartoK umiartortungorniartut angatdlatinutdlo nålagångorniar-
tut atuarfiat aulajangersimassoK tamanit sujugdliutitariaKartoK
Kalatdlit-nunane avatåne aulisarncm nutåliamik ingerdlåneitar-
toK iluagtisagpat
— angatdlatine nålagångorniartut Nungme atuarfiåne pingasungorpat atuar-
fiulersugssame penatauniardlutik nalunaertut 40-uput, inigssakitdliornerdle pi-
ssutigalugo ilait itigartitariaKarsimavavut. nautsorssutigårput sisamat sætte-
skipper 1. gradimik 31-tdlo sætteskipper 2. gradimik angussiniardlutik upernåro
soraerumérniarumårtut iliniartisavdlugit, atuarfingme pissortaK aulisagkanik
niorKutig s siorner mik nåkutigdlissut KUtdlersåt A. Nygaard Rasmussen Atuagag-
dliutinut OKarpoK nangigdlumlo:
\
Godthåb Skipperskole
starter nu et nyt skoleår
Nogle af de tilmeldte elever er blevet afvist på grund af pladsmangel —
Skolens leder mener, at en permanent sømands- og skipperskole må og
skal have 1. prioritet, hvis opbygningen af et moderne, søgående fiskeri
i Grønland skal lykkes.
— 40 elever har meldt sig til Godthåb Skipperskole, der starter undervis-
ningen på onsdag, men vi har måttet afvise nogle af dem på grund af plads-
mangel. Vi regner med at uddanne henholdsvis fire og 31 elever, der skal ind-
stilles til eksamen som sætteskippere af 1. og 2. grad til foråret, siger skolens
leder, fiskeriinspektør A. Nygaard Rasmussen til „Grønlandsposten" og fort-
sætter:
— atuarfingmit ajussårutigineKar-
POK atuarniartut ilait itigartitariaKar-
mata inigssakitdliorneK pissutigalugo,
pingårtumik erxarsautigalugo Kalåt-
dlit-nunåne atorfeKarfingmiut angat-
dlatait angisut mardluk måna uni-
inuiaKatigissusilerineK...
(nup. sujulianit nangitau)
ssusigssamik ineriartornerup kingu-
nerissugssauvå ardlalingnik nunavti-
ne partéKalerneK. kisiåne Knud Hert-
lingip onautigineKartutut Danmarki-
me partinut tungav enartumik nunav-
tine autdlarniniarnera nangånartoKar-
tutut issigåra. danskinut naligititåu-
ngikatdlartitdluta taimailiorneK ajor-
nanaon. ataguåsit nunavtine socialde-
mokratit mingnikutut issiginenåsassut.
— Jørgen Fleischerip atuagagssia-
me „Grønland“ime Inuit-partiat piv-
dlugo OKauserissai Kanon isumaicarfi-
gaigit?
— OKautsit partimut nikagsaissut
tigussångilavut nikatdlorsautitut kisi-
åne perorsautitut. nalungilarput angu-
niagkavut uvgunåinaK angusinauna-
git, nautsorssutigårputdlo ilait ukior-
pagssuarne anguniarumårdlugit.
måna påsinarsivoK naligititaunig-
ssamik ernarsaut — kalåtdlit ilaisa a-
jornarsorissåt — Kanok soKutigineKar-
tigissoK landsrådime nutåme. tamåna
uvaguvtinut pissagtiatdlautauvoK ta-
kussutigssauvdlune asulerssuaK er-
Karsartarsimångitsugut.
, <
asulinarsimångilaK
— partip avåmut atåssuteicarnera
KanoK ingerdlava?
— autdlarKåumutdle partip tama-
viårusimavå avåmut atåssuteKamig-
ssaK, ingmikut Kujatånut Avangnå-
nutdlo agdlagtoKalersitsisimavdlune,
tamånalo asulinarsimångeKaoK. Nup
avatånit pingasut Kinigagssångortisi-
naugpata tamåna nikagissagssåungi-
laK. måna parti landsrådime sivnisso-
KalerpoK, nauk peaatigigfit avdlat å-
ngusimångitsut. imåingilaK peKatigig-
fit avdlat nikagigavkit taima OKartu-
nga, kisiåniuna partip nutåjussusia er-
Karsautigalugo, angussai sumiginagag-
ssåungikaluartut puigorneKarpatdlår-
tartut.
— partip landsrådime ilaussortaica-
lernera taivat?
— åp, nautsorssutigivdluinarKigsår-
para tåuna partip OKalugtorisagå. a-
varKutåsagunigit isumavdlutigssaKå-
sångilaK tugdlianik Kinersinigssame
partip tungånit tapersersomeKarnig-
ssamik.
— parti tugdligssånik åma folke-
tingimut savssartitsiniamiarpa?
— taimailiortarérsimagavta neriuti-
gårput partip tungånit savssartitser-
KingniarnigssaK tapersersorumavdlu-
go, nauk måssåkorpiaK nalerautumik
pigssaKångikaluaruvtalunit.
Større muligheder
tor at finde malm
„Mulighederne for at finde malm i
Grønland er betydeligt større, end,
hvad Elders og Grønlands Geologiske
Undersøgelser anser, men efterforsk-
ningen må udføres på et helt andet
Plan, end det nu sker“, skriver den
svenske ingeniør Olof Eklund i et brev
til Grønlandsposten. Han har i mange
år foretaget malmgeologiske undersø-
gelser både på øst- og vestkysten. Det
var ham, der i 1936 fandt „Den sorte
Engel“ og foretog de første undersø-
gelser.
Dr. Eklunds brev var et svar på
artiklen i Grønlandsposten nr. 19, hvor
lederen af undersøgelserne på „Den
sorte Engel*1, geologen Tom Elders ud-
talte, at der ikke var grundlag for alt
for stor optimisme, når det gjaldt
minedrift i Grønland. — „Grønlands
Geologiske undersøgelser har gjort et
godt stykke arbejde i mange år, men
der er hidtil kun fundet ganske få
miniralforekomster af økonomisk in-
teresse**, erklærede han.
ngåinalersimassut aulaj angersimassu-
nik nålagagssaerunertik pissutigalugo.
ungdomsklubit kussanartut initutdlo
sanaortorneKalermata ajungikalua-
KaoK, isumaKarpungale angatdlatinut
nålagångorniat atuarfiat taimak pissa-
riaKartigissoK tamanit sagdliutineKar-
tariaicartOK, Kalåtdlit-nunåne aulisa-
riutit nutåliat, avatåsiutit atugaujar-
tornerat iluagtisagpat — tamavtalo
isumaicarpugut imaK kalåtdlit inussu-
teKarfigisagåt.
— atuartitaunikut Kutdlersat Nung-
mitut Kalåtdlit-nunåtalo ministere-
Karfiane atorfigdlit atautsiméKatigi-
ssarnerisigut angatdlatit nålagagssaisa
nutåmik atuarfeKalernigssåt agsut ila-
lemeKartarpoK. ilalerinerdle nåmå-
ngilaK. atuarfik nutåK, angisunik nå-
magtunigdlo initalik atorfigssaKarti-
parput. atuarfiup taimåitup 1970-ime
inersimanigsså neriorssutigineKarni-
kuvoK.
— kalåtdlit angatdlatine nålagau-
ssut angatdlatine pissortatut inger-
dlatsinermingne misiligtagakinerat
målaorutigineKarajugpoK, ajoraluar-
tumigdlo målaorutit ilait pissutigssa-
Kardlune oKautigineKartarput. sunale
pissutigalugo taimak itoKarnera påsiu-
maneKarneK ajorpoK. angatdlatiniuna
nålagaussut angatdlatine pissortaunig-
Nationalisme...
(Fortsat fra forsiden).
hånden opstår flere partier i Grønland.
Men jeg finder det betænkeligt, at
Knud Hertling — som det påstås —
vil starte et parti, der har en nær til-
knytning til partierne i Danmark. Det
kan man ikke, sålænge vi ikke har
opnået ligestilling med danskerne. Der
er grund til at være bange for, at det
grønlandske socialdemokratiske parti
vil stå i skyggen af det store danske
parti.
— Hvad er Deres mening om Jørgen
Fleischers udtalelser om Inuit-partiet
i tidsskriftet „Grønland"?
— Vi taber ikke modet, når vi kriti-
seres men vi prøver på at drage lære
af kritikken.
Vi ved, at vi ikke kan opnå alle
vore ønsker Uge med det samme, og vi
regner med, at der vil gå mange år,
inden vi kan se resultaterne af vore
bestræbelser.
Nogle grønlændere er af den opfat-
telse, at tanken om ligestilling bare er
en ønskedrøm, men vi har set, at det
nye landsråd omfatter ligestillingstan-
ken med stor interesse. Landsrådets
indstilling virker stimulerende på os.
Her har vi beviset på, at vi har haft
ret.
HAR IKKE VÆRET FORGÆVES
— Hvordan går det med partiets
kontakt udadtil?
— Fra starten af har partiet lagt
megen vægt på kontakten udadtil.
Inden for hovedbestyrelsen har vi to
sekretærer, der tager sig af Nordgrøn-
land og Sydgrønland. Den ordning har
ikke været forgæves. Til landsrådsval-
get opstillede der for partiet kandida-
ter fra tre valgkredse uden for Godt-
håb valgkreds. Partiet har nu fået en
repræsentant ind i landsrådet, som
den eneste af de organisationer, der
også opstillede ved landsrådsvalget
Det siger jeg ikke, fordi jeg ser ned
på de organisationer der ikke opnåede
repræsentation i landsrådet. Men det
betyder meget for os, at vi nu har en
repræsentant i landsrådet. Det glem-
mer man ofte, når man vurderer par-
tiets resultater.
— Partiet lægger megen vægt på,
at det har fået en repræsentant i
landsrådet?
— Ja og jeg regner absolut med, at
vedkommende skal være partiets tals-
mand. Hvis han vil arbejde uden om
partiet, må han ikke regne med støtte
fra partiets side ved næste valg.
— Vil partiet stille op ved næste
folketingsvalg?
— Det har vi prøvet før, og vi håber
på at gentage forsøget, selv om vi i
øjeblikket måske ikke har en egnet
kandidat.
ssåinut ilmiartineicamigssåt puigorne-
KarsimassoK. soraerumérnikut angu-
ssaKardluarsimaneK amigautåungilaK,
Nungme atuarfingme soraerumérner-
me piumassaussut Danmarkime piu-
massaussutut sukangatigaut, taimåi-
tordle tåssane angussarineuartartut
atuarfingne avdlane angussarineKar-
tartunit angumaneKångitdlat. amigau-
tigineKartut tåssa perKussutinik ma-
lingnerKigsårsinauneK, akissugssåussu-
sermik misigisimaneK angatdlativdlo
aserfatdlagtailineKarnigssånik påsing-
nerKalårpatdlårsimaneK. taimatut a-
migauteKarnermut pissutaunerpaugu-
narpoK angatdlatine inugtaoncålerner-
mit matrositut sulinigssamik iliniar-
titsiviusinaussunik pitsaussunik ami-
gauteKarneK. tamatumunga tungatit-
olugo åma OKautigineKåsaoK angatdla-
tit ilaisa uningåinalernerånut nåla-
gagssaileKineK kisime pissutåunging-
mat. angatdlatinut nålagångorniartut
atuarfiåne Nungmitume 1960-ip ki-
ngorna kystskipperit 92-it, sætteskip-
per 2. gradit 22-t sætteskipperitdlo 1.
gradit Kulingiluat iliniartineKarput —
kystskipperit ukiunerane atautsime
Ausiangne iliniartineKartut saniatigut.
pikorigsunik nålagagssaileKineK ilåti-
gut pissutigalugo angatdlatit ardlag-
alit nålagagssarsineK saperput.
— angatdlatine nålagagssatut ili-
niarsimassut ilarpagssue imåne inu-
tigssarsiuteKarnermut ugpernarsåumilc
pineK saperput amigartumik umiar-
torsimanertik pissutigalugo. pingårtu-
mik angatdlatine 20 bruttotonsilingnit
angnerussune umiartorsimaneK ami-
gautigineKartarpoK. angatdlatine nå-
lagagssatut soraerumérsimassut ilar-
pagssue piumassarineKartut anguv-
dlugit umiartorsimagaluarput, umiar-
torsimanertigdle ugpernarsautigssa-
Kartingilåt, umiartornermut ugpernar-
sautitut atuagautait ajortumik isuma-
gineKarsimangmata. angatdlatinut iki-
nerme angatdlatinitdlo niunerme Ka-
no« sivisutigissumik umiartorsimane-
rup inatsisit maligdlugit naxissusigka-
mik ugpernarsauserneKarnigsså pui-
gorneKartarpoK. taimaingmat OKauti-
giuartariaKarpoK: umiartornermut ug-
pernarsautit atuagåncat ene ortumik
namssuserneKartarnigssåt isumagini-
arsiuk! umiartorsimanivse sivisussusia
inatsisine piumassarineKartut malig-
dlugit naKissusertitarniarsiuk!
— pissutsit erssendgdluinarput, i-
ssomartorsiornigssardlo aj ornångitsu-
nguvoK, amigautaussutdle måne o-
KautigineKartut årKingnenarnigssåt å-
ma ajornångitsunguvoK. umiartortu-
ngorniat angatdlatinilo nålagångor-
niat atuarfiånik atajuartugssamik Ka-
låtdlit-nunfine pilersitsinikut erKortu-
migdlo ingerdlåneKartukut ajoKutau-
ssut amerdlanerssait ukiut tatdlimat
ingerdlanerine årKingneKarumårput.
aulisariutit nåmagtunik nålagagssaKa-
lisåput, atorfeKarfitdlo angatdlatait
akikinerussumik isumangnåinerussu-
migdlo angalaulisåput misiligtagaKar-
nerussunik nålagaKalisagamik.
— angatdlatinut nålagångorniartut
Nungme atuarfiat atuarfit taimåitut
Danmarkip avatåne akuerineKarsima-
ssortatuaråt, januarip autdlarnautåne
ukiOK måna niuvernermut ministere-
Karfingmit akuerineKarame. angatdla-
tinutdle nålagångornianut atuarfing-
nit kisiartaugunardlune atuagkanik
atuartitsinermilo atortunik ukiut ta-
maisa åssiglngitsunut torKorsissaria-
KartarpoK, tåssanilo iliniartut imaKa
kisimik torssussame silardlerme assag-
tarfingmilo nusuinardlugit imaerne-
Kartångitsunik anartarfigtalingme uv-
dloKerKata sujorna uvalikutdlo kavfi-
sortarput motorilerissungorniardlutik
iliniartunik ilaKardlutik. tamåna kå-
ngunarpatdlåKaoK! Hans Janussen.
KELVIN HUGHES
Transistorradar type 17
Eneagent for Danmark
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
Amaliegade 33 — København K
Tlf. (01—54) MI 7282 — Telex 5258
Telegram: DARIOSE
RADIO SERVICE
v/ H. Rasmussen, Sanatorievej
JULIANEHÅB
O. Winstedt, GODTHÅB. Tlf. 1133
Telegramadr.: RADIOSERVICE.
FLÅDESERVICE
v/ J. Gadegaard, Frederikshåb.
— Det er med beklagelse, at man fra
skolens side har måttet afvise nogle
elever på grund af pladsmangel, sær-
lig i relation til, at to store, grønland-
ske rejsefartøjer ligger stille i dag på
grund af mangel på faste førere. Det
er meget godt, at man er begyndt at
bygge pæne og rummelige ungdoms-
klubber, men jeg synes, at en så nød-
vendig skole som skipperskolen må
og skal have 1. prioritet, hvis opbyg-
ningen af et moderne, søgående fiskeri
i Grønland skal lykkes— og vi erken-
der alle, at det er havet, vi skal leve
af på Grønland.
— Fra skoledirektionens side i Godt-
håb og under møder med tjeneste-
mænd fra Ministeriet for Grønland
har man hørt sagen om en ny skipper-
skole med megen sympati. Men sym-
pati alene gør det ikke Det er reali-
teter, der mangler. En ny skole med
rummelige og tilstrækkelige lokaler,
har vi brug for. En sådan skole er lo-
vet færdig i 1970.
— Der klages ofte over grønland-
ske skipperes mangel på erfaring i fø-
ringen af deres fartøjer, og klagerne
er desværre ikke altid uberettigede.
Men man nægter at forstå, hvorfor
det er sådan. Man har glemt at ud-
danne skippere til at føre skibene.
Det, der mangler, er nemlig ikke den
fine eksamen, thi på skolen i Godt-
håb, hvor eksamenskravene er mindst
lige så strenge som i Danmark, tages
der eksaminer, der ikke overgås ved
andre skoler. Det, det kniber med, er
disciplin, ansvarsbevidsthed og der-
med ofte forståelsen af at vedligeholde
sit skib. Manglen herpå må vel i før-
ste række skyldes mangelen på eg-
nede steder til oplæring fra dreng til
matros. Det kan i den forbindelse og-
så nævnes, at det ikke alene er man-
gel på skippere, der er skyld i, at
nogle fartøjer ligger stille. I Godthåb
Skipperskole er der siden 1960 uddan-
net ialt 92 kystskippere, 22 sætteskip-
pere af 2. grad og ni sætteskippere
af 1. grad — udover et hold kystskip-
pere, der blev uddannet en vinter i
Egedesminde. Det er mangelen på kva-
lificerede skippere, der er til dels
skyld i, at en række fartøjer ikke har
kimnet få skippere.
— Mange af de uddannede skippere
kan ikke få sønæringsbevis på grund
af manglende sejltid. Det er især sejl-
tid med fartøjer over 20 bruttotons, det
kniber med. Mange af dem har gan-
ske vist den fornødne sejltid, men de
kan ikke dokumentere den, fordi de-
res søfartspas og søfartsbøger ikke var
ført rigtigt. Man glemmer simpelthen
at føre den lovmæssige indførelse af
sejltid i søfartsbøger og i søfartspas
ved på- og afmøntsring. Derfor må
det siges igen og igen: Sørg for at
have søfartsbøgerne og søfartspassene
i orden! Få sejltiden indført på lov-
mæssig vis!
— Kendsgerningerne taler deres
eget sprog, og det er let at kritisere,
men de her påtalte mangler er også
let at rette. Ved oprettelse af en per-
manent sømands- og skipperskole på
Grønland, ledet på rette vis, vil de
fleste af skævhederne være rettet i
løbet af fem år. Fiskerflåden vil have
de fornødne skippere, og rejsefartø-
jerne vil sejle billigere og mere sik-
kert med mere erfarne skippere om
bord.
— Godthåb Skipperskole er den ene-
ste anerkendte skipperskole uden for
Danmark. Den blev godkendt af Han-
delsministeriet den 1. januar i år. Men
det er sikkert den eneste skippersko-
le, hvor bøger og undervisningsmate-
riale skal flyttes til oplagring forskel-
lige steder år for år, og hvor eleverne
skal drikke deres formiddags- og ef-
termiddagskaffe i en forgang og et
vaskerum med tørklosetter sammen
med motorpasser-elever. Det kan man
simpelt hen ikke være bekendt!
Hans Janussen.
Danmarkimut tikitdlutit ajomartorsiuteKalisagaluaruvit takor-
nariauvdlutitdlunit nalornissulisagaluaruvit sågfigdk:
POK
Grønlandsk rådgivnings- og konsulentvirksomhed
St. Kannikestræde 10, København K.
angmassarpoK: ataus. — tatdl. nal. 13—20. telf. BY 5160
kalåtdlinut ajornartorsiutilingnut sujunersuissarfik takornaria-
nutdlo agdlagfeKarfik.
HUNDESTED MOTOR
115 HK 2-nik CYLINDERILIK
nutiK-åsit — ikussorsimavdlune naitsoK —
IkåssorneKarsfnaugajugpoK sujornatigut 60 HK-
lingmik 1-mik cylinderilingmik motdrøKarsimassune.
asulume sarpé 400-tnarnik kaujatdlariarnøKarivdlutik
angatdlatinut 15 tonsinut trawlersutigssatut motorigssarKigdlulnartoK.
Igen en ny kompakt 2 cyl.
HUNDESTED MOTOR
115 HK PA KORT INSTALLATIONSLÆNGDE
kan som regel installeres hvor der tidligere har
stået en 60 HK 1 cyl.
og så har den kun 400 propelomdrejninger
Den ideelle trawlmotor til 15 tons bfide
H. M. F.
A/S Hundested Motorfabrik
Hundested . Telegramadresse: PROPELMOTOR
3