Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 09.11.1967, Qupperneq 3

Atuagagdliutit - 09.11.1967, Qupperneq 3
angatdlatinut nålagagssat atuarfiat autdlarteridgtoK Nungme ukioK måna atuarniartut ilait itigartitariaKarsimassut inigssailcivineK pissutigalugo — atuarfingme pissortaK isuma- KartoK umiartortungorniartut angatdlatinutdlo nålagångorniar- tut atuarfiat aulajangersimassoK tamanit sujugdliutitariaKartoK Kalatdlit-nunane avatåne aulisarncm nutåliamik ingerdlåneitar- toK iluagtisagpat — angatdlatine nålagångorniartut Nungme atuarfiåne pingasungorpat atuar- fiulersugssame penatauniardlutik nalunaertut 40-uput, inigssakitdliornerdle pi- ssutigalugo ilait itigartitariaKarsimavavut. nautsorssutigårput sisamat sætte- skipper 1. gradimik 31-tdlo sætteskipper 2. gradimik angussiniardlutik upernåro soraerumérniarumårtut iliniartisavdlugit, atuarfingme pissortaK aulisagkanik niorKutig s siorner mik nåkutigdlissut KUtdlersåt A. Nygaard Rasmussen Atuagag- dliutinut OKarpoK nangigdlumlo: \ Godthåb Skipperskole starter nu et nyt skoleår Nogle af de tilmeldte elever er blevet afvist på grund af pladsmangel — Skolens leder mener, at en permanent sømands- og skipperskole må og skal have 1. prioritet, hvis opbygningen af et moderne, søgående fiskeri i Grønland skal lykkes. — 40 elever har meldt sig til Godthåb Skipperskole, der starter undervis- ningen på onsdag, men vi har måttet afvise nogle af dem på grund af plads- mangel. Vi regner med at uddanne henholdsvis fire og 31 elever, der skal ind- stilles til eksamen som sætteskippere af 1. og 2. grad til foråret, siger skolens leder, fiskeriinspektør A. Nygaard Rasmussen til „Grønlandsposten" og fort- sætter: — atuarfingmit ajussårutigineKar- POK atuarniartut ilait itigartitariaKar- mata inigssakitdliorneK pissutigalugo, pingårtumik erxarsautigalugo Kalåt- dlit-nunåne atorfeKarfingmiut angat- dlatait angisut mardluk måna uni- inuiaKatigissusilerineK... (nup. sujulianit nangitau) ssusigssamik ineriartornerup kingu- nerissugssauvå ardlalingnik nunavti- ne partéKalerneK. kisiåne Knud Hert- lingip onautigineKartutut Danmarki- me partinut tungav enartumik nunav- tine autdlarniniarnera nangånartoKar- tutut issigåra. danskinut naligititåu- ngikatdlartitdluta taimailiorneK ajor- nanaon. ataguåsit nunavtine socialde- mokratit mingnikutut issiginenåsassut. — Jørgen Fleischerip atuagagssia- me „Grønland“ime Inuit-partiat piv- dlugo OKauserissai Kanon isumaicarfi- gaigit? — OKautsit partimut nikagsaissut tigussångilavut nikatdlorsautitut kisi- åne perorsautitut. nalungilarput angu- niagkavut uvgunåinaK angusinauna- git, nautsorssutigårputdlo ilait ukior- pagssuarne anguniarumårdlugit. måna påsinarsivoK naligititaunig- ssamik ernarsaut — kalåtdlit ilaisa a- jornarsorissåt — Kanok soKutigineKar- tigissoK landsrådime nutåme. tamåna uvaguvtinut pissagtiatdlautauvoK ta- kussutigssauvdlune asulerssuaK er- Karsartarsimångitsugut. , < asulinarsimångilaK — partip avåmut atåssuteicarnera KanoK ingerdlava? — autdlarKåumutdle partip tama- viårusimavå avåmut atåssuteKamig- ssaK, ingmikut Kujatånut Avangnå- nutdlo agdlagtoKalersitsisimavdlune, tamånalo asulinarsimångeKaoK. Nup avatånit pingasut Kinigagssångortisi- naugpata tamåna nikagissagssåungi- laK. måna parti landsrådime sivnisso- KalerpoK, nauk peaatigigfit avdlat å- ngusimångitsut. imåingilaK peKatigig- fit avdlat nikagigavkit taima OKartu- nga, kisiåniuna partip nutåjussusia er- Karsautigalugo, angussai sumiginagag- ssåungikaluartut puigorneKarpatdlår- tartut. — partip landsrådime ilaussortaica- lernera taivat? — åp, nautsorssutigivdluinarKigsår- para tåuna partip OKalugtorisagå. a- varKutåsagunigit isumavdlutigssaKå- sångilaK tugdlianik Kinersinigssame partip tungånit tapersersomeKarnig- ssamik. — parti tugdligssånik åma folke- tingimut savssartitsiniamiarpa? — taimailiortarérsimagavta neriuti- gårput partip tungånit savssartitser- KingniarnigssaK tapersersorumavdlu- go, nauk måssåkorpiaK nalerautumik pigssaKångikaluaruvtalunit. Større muligheder tor at finde malm „Mulighederne for at finde malm i Grønland er betydeligt større, end, hvad Elders og Grønlands Geologiske Undersøgelser anser, men efterforsk- ningen må udføres på et helt andet Plan, end det nu sker“, skriver den svenske ingeniør Olof Eklund i et brev til Grønlandsposten. Han har i mange år foretaget malmgeologiske undersø- gelser både på øst- og vestkysten. Det var ham, der i 1936 fandt „Den sorte Engel“ og foretog de første undersø- gelser. Dr. Eklunds brev var et svar på artiklen i Grønlandsposten nr. 19, hvor lederen af undersøgelserne på „Den sorte Engel*1, geologen Tom Elders ud- talte, at der ikke var grundlag for alt for stor optimisme, når det gjaldt minedrift i Grønland. — „Grønlands Geologiske undersøgelser har gjort et godt stykke arbejde i mange år, men der er hidtil kun fundet ganske få miniralforekomster af økonomisk in- teresse**, erklærede han. ngåinalersimassut aulaj angersimassu- nik nålagagssaerunertik pissutigalugo. ungdomsklubit kussanartut initutdlo sanaortorneKalermata ajungikalua- KaoK, isumaKarpungale angatdlatinut nålagångorniat atuarfiat taimak pissa- riaKartigissoK tamanit sagdliutineKar- tariaicartOK, Kalåtdlit-nunåne aulisa- riutit nutåliat, avatåsiutit atugaujar- tornerat iluagtisagpat — tamavtalo isumaicarpugut imaK kalåtdlit inussu- teKarfigisagåt. — atuartitaunikut Kutdlersat Nung- mitut Kalåtdlit-nunåtalo ministere- Karfiane atorfigdlit atautsiméKatigi- ssarnerisigut angatdlatit nålagagssaisa nutåmik atuarfeKalernigssåt agsut ila- lemeKartarpoK. ilalerinerdle nåmå- ngilaK. atuarfik nutåK, angisunik nå- magtunigdlo initalik atorfigssaKarti- parput. atuarfiup taimåitup 1970-ime inersimanigsså neriorssutigineKarni- kuvoK. — kalåtdlit angatdlatine nålagau- ssut angatdlatine pissortatut inger- dlatsinermingne misiligtagakinerat målaorutigineKarajugpoK, ajoraluar- tumigdlo målaorutit ilait pissutigssa- Kardlune oKautigineKartarput. sunale pissutigalugo taimak itoKarnera påsiu- maneKarneK ajorpoK. angatdlatiniuna nålagaussut angatdlatine pissortaunig- Nationalisme... (Fortsat fra forsiden). hånden opstår flere partier i Grønland. Men jeg finder det betænkeligt, at Knud Hertling — som det påstås — vil starte et parti, der har en nær til- knytning til partierne i Danmark. Det kan man ikke, sålænge vi ikke har opnået ligestilling med danskerne. Der er grund til at være bange for, at det grønlandske socialdemokratiske parti vil stå i skyggen af det store danske parti. — Hvad er Deres mening om Jørgen Fleischers udtalelser om Inuit-partiet i tidsskriftet „Grønland"? — Vi taber ikke modet, når vi kriti- seres men vi prøver på at drage lære af kritikken. Vi ved, at vi ikke kan opnå alle vore ønsker Uge med det samme, og vi regner med, at der vil gå mange år, inden vi kan se resultaterne af vore bestræbelser. Nogle grønlændere er af den opfat- telse, at tanken om ligestilling bare er en ønskedrøm, men vi har set, at det nye landsråd omfatter ligestillingstan- ken med stor interesse. Landsrådets indstilling virker stimulerende på os. Her har vi beviset på, at vi har haft ret. HAR IKKE VÆRET FORGÆVES — Hvordan går det med partiets kontakt udadtil? — Fra starten af har partiet lagt megen vægt på kontakten udadtil. Inden for hovedbestyrelsen har vi to sekretærer, der tager sig af Nordgrøn- land og Sydgrønland. Den ordning har ikke været forgæves. Til landsrådsval- get opstillede der for partiet kandida- ter fra tre valgkredse uden for Godt- håb valgkreds. Partiet har nu fået en repræsentant ind i landsrådet, som den eneste af de organisationer, der også opstillede ved landsrådsvalget Det siger jeg ikke, fordi jeg ser ned på de organisationer der ikke opnåede repræsentation i landsrådet. Men det betyder meget for os, at vi nu har en repræsentant i landsrådet. Det glem- mer man ofte, når man vurderer par- tiets resultater. — Partiet lægger megen vægt på, at det har fået en repræsentant i landsrådet? — Ja og jeg regner absolut med, at vedkommende skal være partiets tals- mand. Hvis han vil arbejde uden om partiet, må han ikke regne med støtte fra partiets side ved næste valg. — Vil partiet stille op ved næste folketingsvalg? — Det har vi prøvet før, og vi håber på at gentage forsøget, selv om vi i øjeblikket måske ikke har en egnet kandidat. ssåinut ilmiartineicamigssåt puigorne- KarsimassoK. soraerumérnikut angu- ssaKardluarsimaneK amigautåungilaK, Nungme atuarfingme soraerumérner- me piumassaussut Danmarkime piu- massaussutut sukangatigaut, taimåi- tordle tåssane angussarineuartartut atuarfingne avdlane angussarineKar- tartunit angumaneKångitdlat. amigau- tigineKartut tåssa perKussutinik ma- lingnerKigsårsinauneK, akissugssåussu- sermik misigisimaneK angatdlativdlo aserfatdlagtailineKarnigssånik påsing- nerKalårpatdlårsimaneK. taimatut a- migauteKarnermut pissutaunerpaugu- narpoK angatdlatine inugtaoncålerner- mit matrositut sulinigssamik iliniar- titsiviusinaussunik pitsaussunik ami- gauteKarneK. tamatumunga tungatit- olugo åma OKautigineKåsaoK angatdla- tit ilaisa uningåinalernerånut nåla- gagssaileKineK kisime pissutåunging- mat. angatdlatinut nålagångorniartut atuarfiåne Nungmitume 1960-ip ki- ngorna kystskipperit 92-it, sætteskip- per 2. gradit 22-t sætteskipperitdlo 1. gradit Kulingiluat iliniartineKarput — kystskipperit ukiunerane atautsime Ausiangne iliniartineKartut saniatigut. pikorigsunik nålagagssaileKineK ilåti- gut pissutigalugo angatdlatit ardlag- alit nålagagssarsineK saperput. — angatdlatine nålagagssatut ili- niarsimassut ilarpagssue imåne inu- tigssarsiuteKarnermut ugpernarsåumilc pineK saperput amigartumik umiar- torsimanertik pissutigalugo. pingårtu- mik angatdlatine 20 bruttotonsilingnit angnerussune umiartorsimaneK ami- gautigineKartarpoK. angatdlatine nå- lagagssatut soraerumérsimassut ilar- pagssue piumassarineKartut anguv- dlugit umiartorsimagaluarput, umiar- torsimanertigdle ugpernarsautigssa- Kartingilåt, umiartornermut ugpernar- sautitut atuagautait ajortumik isuma- gineKarsimangmata. angatdlatinut iki- nerme angatdlatinitdlo niunerme Ka- no« sivisutigissumik umiartorsimane- rup inatsisit maligdlugit naxissusigka- mik ugpernarsauserneKarnigsså pui- gorneKartarpoK. taimaingmat OKauti- giuartariaKarpoK: umiartornermut ug- pernarsautit atuagåncat ene ortumik namssuserneKartarnigssåt isumagini- arsiuk! umiartorsimanivse sivisussusia inatsisine piumassarineKartut malig- dlugit naKissusertitarniarsiuk! — pissutsit erssendgdluinarput, i- ssomartorsiornigssardlo aj ornångitsu- nguvoK, amigautaussutdle måne o- KautigineKartut årKingnenarnigssåt å- ma ajornångitsunguvoK. umiartortu- ngorniat angatdlatinilo nålagångor- niat atuarfiånik atajuartugssamik Ka- låtdlit-nunfine pilersitsinikut erKortu- migdlo ingerdlåneKartukut ajoKutau- ssut amerdlanerssait ukiut tatdlimat ingerdlanerine årKingneKarumårput. aulisariutit nåmagtunik nålagagssaKa- lisåput, atorfeKarfitdlo angatdlatait akikinerussumik isumangnåinerussu- migdlo angalaulisåput misiligtagaKar- nerussunik nålagaKalisagamik. — angatdlatinut nålagångorniartut Nungme atuarfiat atuarfit taimåitut Danmarkip avatåne akuerineKarsima- ssortatuaråt, januarip autdlarnautåne ukiOK måna niuvernermut ministere- Karfingmit akuerineKarame. angatdla- tinutdle nålagångornianut atuarfing- nit kisiartaugunardlune atuagkanik atuartitsinermilo atortunik ukiut ta- maisa åssiglngitsunut torKorsissaria- KartarpoK, tåssanilo iliniartut imaKa kisimik torssussame silardlerme assag- tarfingmilo nusuinardlugit imaerne- Kartångitsunik anartarfigtalingme uv- dloKerKata sujorna uvalikutdlo kavfi- sortarput motorilerissungorniardlutik iliniartunik ilaKardlutik. tamåna kå- ngunarpatdlåKaoK! Hans Janussen. KELVIN HUGHES Transistorradar type 17 Eneagent for Danmark DANSK RADIO AKTIESELSKAB Amaliegade 33 — København K Tlf. (01—54) MI 7282 — Telex 5258 Telegram: DARIOSE RADIO SERVICE v/ H. Rasmussen, Sanatorievej JULIANEHÅB O. Winstedt, GODTHÅB. Tlf. 1133 Telegramadr.: RADIOSERVICE. FLÅDESERVICE v/ J. Gadegaard, Frederikshåb. — Det er med beklagelse, at man fra skolens side har måttet afvise nogle elever på grund af pladsmangel, sær- lig i relation til, at to store, grønland- ske rejsefartøjer ligger stille i dag på grund af mangel på faste førere. Det er meget godt, at man er begyndt at bygge pæne og rummelige ungdoms- klubber, men jeg synes, at en så nød- vendig skole som skipperskolen må og skal have 1. prioritet, hvis opbyg- ningen af et moderne, søgående fiskeri i Grønland skal lykkes— og vi erken- der alle, at det er havet, vi skal leve af på Grønland. — Fra skoledirektionens side i Godt- håb og under møder med tjeneste- mænd fra Ministeriet for Grønland har man hørt sagen om en ny skipper- skole med megen sympati. Men sym- pati alene gør det ikke Det er reali- teter, der mangler. En ny skole med rummelige og tilstrækkelige lokaler, har vi brug for. En sådan skole er lo- vet færdig i 1970. — Der klages ofte over grønland- ske skipperes mangel på erfaring i fø- ringen af deres fartøjer, og klagerne er desværre ikke altid uberettigede. Men man nægter at forstå, hvorfor det er sådan. Man har glemt at ud- danne skippere til at føre skibene. Det, der mangler, er nemlig ikke den fine eksamen, thi på skolen i Godt- håb, hvor eksamenskravene er mindst lige så strenge som i Danmark, tages der eksaminer, der ikke overgås ved andre skoler. Det, det kniber med, er disciplin, ansvarsbevidsthed og der- med ofte forståelsen af at vedligeholde sit skib. Manglen herpå må vel i før- ste række skyldes mangelen på eg- nede steder til oplæring fra dreng til matros. Det kan i den forbindelse og- så nævnes, at det ikke alene er man- gel på skippere, der er skyld i, at nogle fartøjer ligger stille. I Godthåb Skipperskole er der siden 1960 uddan- net ialt 92 kystskippere, 22 sætteskip- pere af 2. grad og ni sætteskippere af 1. grad — udover et hold kystskip- pere, der blev uddannet en vinter i Egedesminde. Det er mangelen på kva- lificerede skippere, der er til dels skyld i, at en række fartøjer ikke har kimnet få skippere. — Mange af de uddannede skippere kan ikke få sønæringsbevis på grund af manglende sejltid. Det er især sejl- tid med fartøjer over 20 bruttotons, det kniber med. Mange af dem har gan- ske vist den fornødne sejltid, men de kan ikke dokumentere den, fordi de- res søfartspas og søfartsbøger ikke var ført rigtigt. Man glemmer simpelthen at føre den lovmæssige indførelse af sejltid i søfartsbøger og i søfartspas ved på- og afmøntsring. Derfor må det siges igen og igen: Sørg for at have søfartsbøgerne og søfartspassene i orden! Få sejltiden indført på lov- mæssig vis! — Kendsgerningerne taler deres eget sprog, og det er let at kritisere, men de her påtalte mangler er også let at rette. Ved oprettelse af en per- manent sømands- og skipperskole på Grønland, ledet på rette vis, vil de fleste af skævhederne være rettet i løbet af fem år. Fiskerflåden vil have de fornødne skippere, og rejsefartø- jerne vil sejle billigere og mere sik- kert med mere erfarne skippere om bord. — Godthåb Skipperskole er den ene- ste anerkendte skipperskole uden for Danmark. Den blev godkendt af Han- delsministeriet den 1. januar i år. Men det er sikkert den eneste skippersko- le, hvor bøger og undervisningsmate- riale skal flyttes til oplagring forskel- lige steder år for år, og hvor eleverne skal drikke deres formiddags- og ef- termiddagskaffe i en forgang og et vaskerum med tørklosetter sammen med motorpasser-elever. Det kan man simpelt hen ikke være bekendt! Hans Janussen. Danmarkimut tikitdlutit ajomartorsiuteKalisagaluaruvit takor- nariauvdlutitdlunit nalornissulisagaluaruvit sågfigdk: POK Grønlandsk rådgivnings- og konsulentvirksomhed St. Kannikestræde 10, København K. angmassarpoK: ataus. — tatdl. nal. 13—20. telf. BY 5160 kalåtdlinut ajornartorsiutilingnut sujunersuissarfik takornaria- nutdlo agdlagfeKarfik. HUNDESTED MOTOR 115 HK 2-nik CYLINDERILIK nutiK-åsit — ikussorsimavdlune naitsoK — IkåssorneKarsfnaugajugpoK sujornatigut 60 HK- lingmik 1-mik cylinderilingmik motdrøKarsimassune. asulume sarpé 400-tnarnik kaujatdlariarnøKarivdlutik angatdlatinut 15 tonsinut trawlersutigssatut motorigssarKigdlulnartoK. Igen en ny kompakt 2 cyl. HUNDESTED MOTOR 115 HK PA KORT INSTALLATIONSLÆNGDE kan som regel installeres hvor der tidligere har stået en 60 HK 1 cyl. og så har den kun 400 propelomdrejninger Den ideelle trawlmotor til 15 tons bfide H. M. F. A/S Hundested Motorfabrik Hundested . Telegramadresse: PROPELMOTOR 3

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.