Atuagagdliutit - 09.11.1967, Qupperneq 4

Høreproblemer på 'Grønland
Tekst: S. Andersen. — Billedstof: H. Sørensen og Sv. Mulvad.
Tunghørhed af forskellige årsager er almindelig på Grønland og har været det
i mange år. Man er fra sundhedsvæsenets side opmærksom herpå men har des-
værre ikke hidindtil kunnet hjælpe disse patienter så godt, som man har kunnet
ønske det. En stærk medvirkende årsag hertil er de store afstande til Danmark,
hvor hørecentralerne og specialafdelingerne for øresygdomme ligger. I øvrigt er
det også først indenfor den sidste menneskealder, man har lovfæstet særlig
hjælp til døve og tunghøre og oprettet hørecentralerne i Danmark.
Grønlands sundhedsvæsen forbereder i samarbejde med sundhedsstyrelsen
oprettelse af øre-, næse- og halsafdeling i det nye landshospital.
Ørets bygning: (VIII)
Øret omfatter det ydre øre med øre-
gangen, mellemøret og det indre øre.
Det ydre øre er tragtformigt bygget
og sidder omkring indgangen til øre-
gangen. Øregangen er ca. 2V2 cm. lang
og noget forskellig i form og størrelse
fra person til person. I øregangen fin-
des hår og voks, som forhindrer ind-
trængen af vand og fremmedlegemer.
Trommehinden danner bunden i øre-
gangen, er skråt stillet og konisk af
form.
Mellemøret er nogenlunde firkantet
med loft, gulv og fire vægge. Det er
lille og rummer knap 3 dråber vand.
Gennem det eustakiske rør har mel-
lemøret forbindelse med svælget, og
herfra kan bakterier trænge op i mel-
lemøret ofte i forbindelse med halsbe-
tændelse, forkølelse eller polyper. I
mellemøret findes tre små knogler,
som hedder hammeren, ambolten og
stigbøjlen. De danner i nævnte række-
følge forbindelse mellem trommehin-
den og det ovale vindue, som fører
ind til det indre øre. Der er to ledfor-
bindelser mellem knoglerne. Mellem-
øret er luftfyldt. I det indre øre findes
øresneglen og de tre buegange. Her er
vædske. Sneglen er ca. 3 cm. lang og
har 2V2 vinding. Den er delt i tre
vædskefyldte rum eller gange. I det
midterste af disse findes det Cortiske
organ, som består af flere hundrede
tusinde små, fine hår, der strækker sig
fra bunden af sneglen til dennes top i
det mellemste af de tre rum. Hårene
fortsætter i hørenervens tråde til
hørecentret i hjernen.
De tre buegange danner ligevægts-
organet. De står i tre planer det hori-
sontale, det sagitale og det transver-
selle plan. Stillingsændringer i alle
planer registreres i buegangene.
Hørelsen: (XVII)
Lyden opstår ved, at luftpartikler
sættes i bevægelse og foretager sving-
ninger med en hastighed af 340 m i
sekundet. Lydbølgerne opfanges af
øretragten, ledes gennem øregangen til
trommehinden, og denne sættes i be-
vægelse, idet den svinger med ud-
sving, som er 1/100 miil. cm. Via øre-
knoglerne, som bevæges ved hjælp af
de små led, føres lyden fra tromme-
hinden gennem mellemøret til det
ovale vindue. Det ovale vindue dannes
af en defekt i den benede væg mellem
mellemøret og det indre øre. Defekten
er beklædt med slimhinde, og det er
slimhinden, som er rude i vinduet.
Bevægelsen i vinduet sætter væd-
sken i det indre øre i bevægelse. Be-
vægelsen forplanter sig afhængig af
lydens styrke i sneglen. Ved stærk lyd
når bevægelsen måske til sneglens top,
ved mindre stærk lyd måske kun et
lille stykke fra bunden af sneglen.
Hårene i det Cortiske organ sættes
herved i bevægelse, og lydstyrken er
bestemmende for hvilke og hvormange
hår, der påvirkes og dermed for lyd-
indtrykket. Ved overførelsen til høre-
nerven omdannes mekanisk energi til
elektrisk energi. Når hørecentret nås,
sker omdannelse til psykisk energi, og
her foregår opfattelsen af lyden.
Sygdomme i øret: (XI)
Mellemørebetændelse opstår ved at
bakterier fra halsen trænger op til
mellemøret gennem det eustakiske rør.
Som tidligere nævnt er det ofte hals-
betændelse, som giver anledning til
dette. Der kommer smerter i øret, og
trommehinden bliver rød, spændt og
irriteret. Der kan gå hul på tromme-
hinden, og pus flyder ud i øregangen.
Trommehinden bliver arret og stiv, og
der kommer trykændring i mellem-
øret. De små øreknogler kan tage ska-
de, idet der kan komme betændelse i
disse eller deres led, så funktionen
nedsættes eller ophæves helt. Mellem-
ørebetændelse er en almindelig syg-
dom på Grønland og har været kendt
i mange år. A. Berthelsen (VI) skriver
efter 30 års lægegerning i Grønland,
at mellemørebetændelse er en såre al-
mindelig sygdom på Grønland, og at
så godt som ethvert barn på en bo-
plads kan være angrebet heraf, når
forkølelsesepidemier er tilstede. Lit-
tauer (XVI) fandt i UmånaK 1962 ved
skolebørnsundersøgelse, at ca. 30 pct.
af disse — lidt færre på bopladserne
lidt flere i byerne — havde haft mel-
lemørebetændelse. Men knap halvde-
len havde høretab, så nogle helbredes
uden varig skade.
I Angmagssalik (I) var tallene lidt
højere, ca. 50 pct. havde haft mellem-
ørebetændelse, og ca. 30 pct. havde
høretab af denne grund. En fornylig
foretaget opgørelse over hørelidelser
blandt patienter indlagt i TB-afdelin-
gen på Dronning Ingrids Hospital i
Godthåb (II) viste for børns vedkom-
mende samme tal som i Angmagssalik.
Ole Jordan (XIII) fandt, at % af høre-
lidelser på Grønland skyldtes tidligere
mellemørebetændelse. Til sammenlig-
ning kan anføres at Lebel (XV) i Dan-
mark fandt 3 pct. altså 20 gange færre.
Undersøgelserne i Angmagssalik og
UmånaK viste, at børn fra bopladser-
ne havde sjældnere mellemørebetæn-
delse end børn fra byerne. Måske er
det den kraftige og fuldgyldige kost
på udstederne, som gør børnene mere
modstandsdygtige over for infektioner-
ne. Boligforholdene er i reglen bedre
i byen end på udstederne. I byen bor
de fleste familier i gode typehuse, på
udstederne bor mange endnu i jord-
huse eller selvbyggede træhuse. På
grundlag af Rørdam-Holms (XXI) un-
dersøgelse af boligforholdene i Ang-
magssalik 1957 og udspørgning af for-
! 40
50
60
70
SO
,~*0
r— < ’ K (h4r~<
h—-i «— —i
|
1 I

.nniuimii

' MM
125 250
Audiogram nr. I: Høreprøven er optaget på 13-årig skolepige i 1964 og
viser fin hørelse på begge ører.
niviarsiarKap atuartup 13-inik ukiugdlip 1964-ime tutsarlssusianik misig-
ssuinerme påsinexarpoK siutai igdlugtut tutsarigsorujugssQssut.
Audiogram nr. II: Høreprøven er fra samme skolepige som nr. I. Nu er
hun 15 år gammel. Man ser det store høretab på begge ører for lyse
toner, samt noget nedsat hørelse for mørke toner også på begge ører.
Patienten har ikke været med til skydning og ikke været i nærheden af
steder, hvor sprængning foregik. Hun har i de tre forløbne år lyttet med
til musik. Man må befrygte, det er musikken, som har givet hende det
store høretab, som hurtigt kan føre til, at hun skal have høreapparat.
niviarsiarKap nr. l-ime agdlautigineKartup 15-inik ukioKalernerane tut-
sarfssusianik misigssuinerme påsissat. nipit Kataitsut siutimine igdlu-
glngne tusåneK sapilingajagsimavai, Katituneritdlo åma siutimine igdlu-
glngne Kanganit tusårKalårnerulålersimavdlugit. autdlainiat erKåinfsi-
mångisåinarpoK amalo Kaertiterivfiup erKånut pissarsimanane. ukiune
Kångiåtune pingasune nipilerssugkanik tusarnårtarsimavoK. ilimagissaria-
KarpoK nipilerssugkat tusitdlagterujugssuarsimagåt, ernlnaK tusartauti-
tårtftariaKalersfsfnauvdlugo.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
Skematisk tegning over øregang, mellemøre og det indre øre. — (Efter — najor-
Kutaralugo — An Atlas of Anatomi, side 601).
siutip silardliup suvdlortagdlip, siutip Kiterdliup siutivdlo ilordliup påsiuminar-
sardlugit titartarnere.
ældrene om boligforhold, fandt man,
at 17,2 pct. af børn født i jordhuse og
40 pct. af børn født i træhuse havde
haft mellemørebetændelse. Man kunne
tænke sig, at kulde og fugt i boligerne
ville virke fremmende for infektions-
sygdomme og dermed også for mellem-
ørebetændelse, men den sunde grøn-
landske kost på udstederne må over-
veje over dette og give modstandskraft
over for infektionssygdomme. Som vist
på afbildede audiogrammer angriber
mellemørebetændelse i bassen og kan
gå over i taleområdet 2000 til 3000
Hertz. Det er vist ved Angmagssalik-
undersøgelsen og ved gennemgangen
af audiogrammerne på TB-patienter
på Dronning Ingrids Hospital at man-
ge patienter trods både høretab i bas-
sen og diskanten har bevaret høre-
evnen i området for tale. Dette er af
stor betydning og gør, at mange tung-
høre klarer sig forbavsende godt i al-
mindelig samtale.
Indre ørelidelse:
Dette høretab sker i hørenerven eller
centralt i hørecentret i hjernen. Til
grund for det ligger ofte influenza
eller anden epidemisk sygdom. Det
kan skyldes hjernerystelse, behand-
ling med streptomycinpræparater,
medfødte defekter i hørenerven eller
det Cortiske organ, fødselslæsioner
o.s.v. I Angmagssalik fandt man 10 til
20 pct. med indre ørelidelse. Alders-
gruppen 15 til 29 år lå højeste med 24
pct. Disse hører til de år, hvor man be-
gyndte at behandle med penicillin un-
der influenzaepidemier. De reddede
måske derved livet men med deres
høretab. Aldersgrupperne derover lå
lavere i antal, måske skyldtes dette, at
de i langt større tal var døde under
epidemierne, således at der nu er
færre blandt dem med høretab. Lit-
tauer (XVI) fandt færre i UmånaK,
hvor man har haft sygehus og læge-
væsen mange år før Angmagssalik. I
Danmark fandt Lebel (XI) ca. 10 gange
færre end på Grønland.
I audiogrammet ses, at indre øre-
lidelse er lokaliseret over hele skalaen,
således at kurven er flad. Også tale-
området er invalideret, og disse pati-
enter har langt sværere ved at klare
sig end patienter, som har haft mel-
lemørebetændelse eller været udsat
for støj skade. Høreapparatet har tvivl-
som effekt. De må lære mundaflæs-
ning og høretræning. Dette er svært
på Grønland, da det kun er i Godt-
håb, man endnu har en uddannet
døvelærer. Lydledningen gennem det
ydre øre og mellemøret er i orden.
Men ledning gennem hørenerven og
opfattelsen centralt er i uorden. Man
kender endnu ikke nogen behandling
herfor, hverken medicinsk eller kirur-
gisk.
Det nævntes før, at streptomycinbe-
handling kan give indre ørelidelse. Det
kan anføres, at man under behandlin-
gen på Dronning Ingrids Hospital (II)
af TB-patienterne ikke har set svære
høretab, kun ganske få og tilmed ube-
tydelige høretab er påvist.
for fyrværkeritraumer. Ole Bentzen og
Poul Stadil (IV) skriver, at nogle per-
soner er meget følsomme for støj, an-
dre kan gentagne gange udsættes for
støjpåvirkninger, uden at der kommer
høretab derved. Man mener følsom-
heden tiltager med alderen. Mange an-
dre former for støj kan give høretab.
I „Politiken" af 18.9.66 (VII) fortæller
professor Ingerslev om de mange for-
mer for støj i vor tid, jetfly, pigtråds-
orkestre, værksteder med støjende ma-
skiner o.s.v., og han mener, at mange
pådrager sig varige høreskader heraf.
Audiogrammerne I og II viser høretab
hos 15-årig skolepige, som i 1965 hav-
de fuldstændig normal hørelse men nu |
i 1967 har stort høretab i diskanten.
Hun har i mellemliggende tid hørt me-
get på moderne musik men ellers ikke
været udsat for støj, ingen skydning
eller lignende. Man må mistænke mu-
sikken for denne skade.
(Fortsættes næste nummer).
Gevær, model 1867: Det første baglade-
gevær, den danske hær udstyredes med,
var dette. Geværet er 170 cm langt og
har kaliber 13 mm. Der findes en kara-
binmodel, der er betydelig kortere. Fra
omkring 1895 kunne fangerne på Grøn-
land købe disse geværer i butikkerne.
Geværet til venstre er kortere end det
andet. Man har savet løbet over for
bedre at kunne medføre det på KajaK
og slæde. På begge er skæftet forkor-
tet. Så kunne man anvende geværet oå
skydeslæde på isen. Den daglige skyd-
ning med rifler har givet anledning til
næsten 100 ®/os diskantdøvhed hos
Grønlands fangere. Det er det venstre
øre, som først skades ved støjen ved
skydning, idet det ligger inden for den
vinkel, som lyden kastes tilbage under.
Støjtraumer:
Dette traume er interessant, da en
stor del af Grønlands befolkning endnu
ernærer sig ved fangst med skyde-
våben, og mange fastansatte i byerne
driver jagt som fritidserhverv. Trau-
met sidder i diskanten, og det kan
brede sig til taleområdet. Det begyn-
der ofte som nogle få isolerede traumer
ved 6000 eller 8000 Hertz, og kan så
fortsætte til hele diskanten er brudt
ned. Man ser af figurerne I og II, at
traumet allerede begynder i barneåre-
ne og øges med alderen, så næsten
alle mænd over 50 år har diskantdøv-
hed. Littauer (XVI) fandt i UmånaK
støjskade hos 4 pct. af skolebørnene,
Lebel (XV) fandt hos danske skole-
børn 2,8 pct., Ole Bentzen og medar-
bejdere (V) fandt blandt 1160 danske
skolebørn 36 drenge, som havde støj-
traume. Disse havde alle været udsat
KorortdK, 1867-imérsoK: KorortoK ka-
ngiatigut fmersartoK danskit såkutuisa
pigissåt sujugdleK. 170-cm-inik takfssu-
seKarpoK 13-mm-inik påtussuseKardlu-
ne. åssinga nåineroKissoK åma pigine-
KarpoK. 1895-ip migssånit kalåtdlit pi-
niartut KårortOt tåuko niuvertarfingne
pisiarislnaulerpait. KorortoK såmerdleK
åiparminit nåineruvoK, savigså kipine-
Karsimagame Kåiname Kamutinilo nag-
saruminarneruniåsangmat. KorortQt ta-
marmik Kissugtait nailissåuput sikume
Kagssimassorniarnerme atoruminarneru-
niåsangmata. KorortQnik atortoKardlutik
autdlainiartuartut kalåtdlit piniartut nipit
Kataitsortait tusåsfnaujungnaingajag-
tarpait autdlaeriartarnertigut. siut så-
merdleK ajoKuserneKarKårtarpoK, nipip
tunungmut erfariåneKarneragut avKU-
sårneKartarame.
, 1
4