Atuagagdliutit - 09.11.1967, Side 6

Dette billede blev taget for nogle år siden i Godthåb-fjor-
den. Rejekutteren „Ngina" (I), der forliste mellem Færinge-
havn og Godthåb, var ved at bjerge rejefangsten. — (Foto,
åssil. H. Janussen).
åsseK una ukiut ardlagdlit matuma sujornagut Nup kanger-
dluane Kapisigdlit kitåne åssilissauvoK. rejerniut „Ngma“,
måna pigineKartup sujulia, Kangerdluarssorutsimit NQngmut
ingerdlaortitdlune kivissoK kalerKåmerdlune amussaminik
KagdluissoK.
Verdensproduktion af rejer
i stærk stigning
Under et internationalt møde i sommer konstaterede man, at
rejeproduktionen i hele verden vokser med meget stæxk fart.
Hvis rejefiskeriet heroppe ikke var blevet etableret og udvidet igennem de
sidste 15-20 år, havde det grønlandske fiskeri og erhverv været meget ringere
stillet i dag. Som bekendt var det i Holsteinsborg, at rejeproduktionen startede.
Senere blev der fundet en række rejefelter, og lige efter 1950 startede fabrikken
i NarssaK og derefter fulgte fabrikkerne i Diskobugten. 1 1950 blev der indhand-
let 199 tons rejer i hele Grønland, og indhandlingen i 1965 var steget til 5051 tons.
Det er ingen tvivl om, at rejepro-
duktionen i Grønland vil fortsætte
med at vokse — hvis rejerne pludselig
ikke forsvinder — som de gjorde en
overgang ved Holsteinsborg. Der er
grund til at tro, at den nuværende
rejeproduktion kan øges ved at be-
nytte en mindre arbejdskraft end den
nuværende, når en ny rejepillemaski-
ne, som er opfundet af en tidligere
maskinmester på rejefabrikken i Ja-
kobshavn, Brinch Christensen, er taget
i brug. Fabrikationen af den nye reje-
pillemaskine skal sættes i gang i Dan-
mark, og i følge „Dansk Fiskeritiden-
de" har KGH bestilt 400 sådanne ma-
skiner.
Rejefiskeriet har, set under interna-
tional synsvinkel, fået stadig større
betydning i de senere år. Moderne
metoder tages i brug i mange lande, og
rejen er blevet en vigtig eksporsarti-
kel for en del udviklingslande. Der
har foregået og stadig foregår en me-
get stor ekspansion i rejefiskeriet ver-
den over, skriver det norske fiskeri-
blad „Fiskaren" og fortsætter bl. a.:
I den hensigt at få en bedst mulig
oversigt både over rejefiskeriet og de
kundskaber og erfaringer, man er nået
til gennem videnskabelig forskning og
praktisk virksomhed, holdt FAO en
international konference i Mexico
City i dagene 12. og 14. juni. Den nor-
ske havforsker, dr. Birger Rasmussen,
Havforskningsinstituttet i Bergen, var
udsendt af det norske udenrigsmini-
sterium som norsk repræsentant. Han
var i øvrigt den eneste udsending fra
Skandinavien og havde som special-
område rejefiskeriet i det nordøstlige
atlanterhav. Ca. 200 repræsentanter
fra 36 nationer mødtes, fortrinsvis fra
Mexico-Gulfen, Syd-Amerika og Stil-
lehavs-sektoren.
Dr. Birger Rasmussen har fortalt til
bladet, at FAO.s statistik for 1965 an-
slår, at den samlede rejeproduktion
for hele verden for dette år yar på ca.
400.000 tons, hvoraf halvdelen kom fra
Mexico-Gulfen og 100.000 tons fra
Indien. Man er klar over, at rejefiske-
riet verden over giver meget mere,
hvis man regner med strand- og kyst-
Bikuben indstifter
en husmoderpris
Husmoderprisen, der er på 1000 kr.
vil blive uddelt hvert år, første
gang den 7. december i år.
Bikuben har i samarbejde med
Sammenslutningen af grønlandske
Kvindeforeninger indstiftet en hus-
moderpris på 1000 kr., der vil blive
uddelt hvert år. Prisen på 1000 kr.
kan tildeles een husmoder eller to
husmødre med hver 500 kr. Prisen
skal tilfalde en husmoder, „der på en
prisværdig måde har formået at opret-
holde hjemmet under særlig tyngende
omstændigheder — det være sig syg-
dom, vanskelige økonomiske forhold
eller familiemæssige uheldige vilkår".
Afgørelsen skal træffes af Bikubens
lokale komite i Godthåb efter indstil-
ling fra Sammenslutningen af de grøn-
landske Kvindeforeninger. Prisen vil
blive uddelt første gang ved komiteens
første møde den 7. december i år.
god KAFFE
gennem
generationer
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKutenar-
tarsimavugut!
FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA
pitsåussusé pissutéuput
B & W ALPHAp dieselmotoré totaktigdlit
ventileKångitsut Kalåtdlit-nunåne atu-
gauleriartuinarput.
KVALITETEN TÆLLER
B & W ALPHA totaks ven-
tilløse dieselmotorer træn-
ger mere og mere frem i
Grønland.
ALPHA DIESEl A/S
fiskeri, som drives mange steder, og
Kina, hvor statistik mangler.
I konferencen er man blevet enige
om, at der skal gøres forsøg på at få
klarhed over, hvor store rejemængder,
der findes i hele verden, og de frem-
tidige muligheder for rejefiskeriet —
bl. a. ved at kortlægge bundforholde-
ne både på kendte og ukendte felter.
Der fanges ca. 12.000 tons „norske"
dyb vandsrejer, og i hele det nordøst-
lige atlanterhav fiskes ca. 23.000 tons,
oplyste dr. Rasmussen og fortsatte: —
Den mest overraskende oplysning for
mig personligt var, at Sovjetunionen
har drevet forsøgsfiskeri i Berings-
havet efter samme rejesort, som vi
har. Under dete forsøgsfiskeri blev
der fanget 5-7 tons rejer i een times
trawling. Det viste sig, at rejeforekom-
sterne var fantastisk rige, og man
regner med, at man i Beringshavet
alene vil være i stand til at producere
100.000 tons rejer årligt i fremtiden.
Der er blevet gjort forsøg med en
elektrisk rejetrawl i Mexico-Gulfen,
hvor rejerne graver sig ned i mudde-
ret om dagen. Med svage, elektriske
chok blev rejerne jaget op i trawlen;
men trawlen er endnu på forsøgs-
stadiet og har ikke fået nogen kom-
merciel betydning.
Fra gammel tid havde en del af ud-
viklingslandene drevet et betydeligt
rejefiskeri, og efter at moderne red-
skaber er blevet taget i brug, har reje-
fiskeriet fået et omfang og betydning,
man aldrig havde drømt om, f. eks.
i Indien. Udviklingslandene har fak-
tisk brug for disse rejefangster som
proteinkilde, men eksporterer dem til
mere velstående lande, fordi de ikke
har råd til at bruge dem selv. Det
hjemlige forbrug af rejer i udvik-
lingslandene dækkes dog af rejer, man
lader vokse op i rismarker. Rejeyngel,
der er ved at vokse op i ferskvand
eller i brakvand, slippes ind i rismar-
kerne gennem et sluseværk. Så bliver
sluserne lukket, og når rejerne efter et
halvt års tid er blevet voksne og føler
trang til at gå til havs, fanges de i
ruser. Produktionen er gennemgående
600-800 kg. rejer pr. hektar rismark
om året. Tropiske rejer lever for en
stor del af planter, og man får på den
måde udnyttet rismarkerne også som
proteinkilder.
Japanerne synes at være kommet
længst med hensyn til opdræt af rejer,
De klækker rejeæg i store tanke,
lader yngelen vokse op i specielle
laboratorier til den når bundstadiet og
sælger den til opdrættere med ris-
marker. Efter seks måneders forløb er
rejerne fuld voksne og kan sælges med
en god fortjeneste til restauranterne.
Dr. Rasmussen oplyser, at det er
kun hurtigvoksende arter, der kan be-
nyttes til opdræt, og de findes kun i
troperne.
I konferencen i Mexico City blev
det tilrådet, at FAO nedsætter et
videnskabeligt udvalg til at udarbejde
en bestemmelsestabel over alle reje-
arter i verden, der har kommerciel be-
tydning, og en række andre beslut-
ninger blev vedtaget.
„Fiskaren" slutter artiklen med dis-
se ord: Det kan synes noget overdre-
vet for enkelte, at der blev arrangeret
en international konference om en så
liden skabning som rejen. Men rejen
er i dag en luksusartikel med et sta-
digt ekspanderende marked i de mere
velstående lande. En anelse om vær-
dien af rejefiskeriet i verdensmåle-
stok får man, når man hører, at de
ca. 12.000 tons rejer, som blev omsat
i 1965 i Norge, gav et førstehåndsud-
bytte af 50 miil. kr.
Også i Danmark forsøger man at
sætte rejeproduktionen op. I følge
„Danmarks Havfiskeri" er der opret-
tet et andelsselskab — Nordjyllands
Rejeindustri — i Hirtshals. Selskabet
vil investere 5 miil. kr. i en rejefa-
brik, som skal have en kapacitet på
40 tons i døgnet — mere end halv-
delen af den nuværende kapacitet i
hele Danmark. I den travleste sæson
vil fabrikken beskæftige 300 personer
i to-holds-drift.
bilit
landskassip kommunitdlo ukiune tugdligssane pingasune sa-
naortugagssanut ingerdlatanutdlo atortugssauvait 222 miil. kr.
aningaussat tåuko pinenåsåput nutånik akitsutitigut akitsutao-
rersunigdlo Kagfainikut
akileråruteKångitsumik bilinik pisi-
ssarneK erninau atorungnaertugsså-
ngorunarpoK. landsrådip sujunersuti-
gå bilit motorcyklitdlo akileråruser-
neuarnigssåt, angatdlatit motorigdlit
nunavtinut nagsiuneuarnermingne a-
kiata agfånik, atorsimassutdle nutau-
gamik akiata angeuatånik akitsuser-
neuartåsavdlutik. percatigalugo lands-
rådip sujunersutigå sikaritit, sikåvar-
uat, tupat irniåruatdlo akitsutdt uag-
fangnercåsassoK. sujunersutigineKartoK
maligdlugo tupat nunavtine Dan-
markimisut akeKalisåput, akitsuinerit-
dle aitsåt atulisåput tamåko folketingi-
me akuerineuarerpata.
akitsutigssanut sujunersutigineKar-
tunut angnermik pissutauvoK lands-
kassip kommunitdlo ukiune tugdlig-
ssane pingasune 222 mili. kr-nik ator-
figssaicartitsinerat sanaortugagssanut
ingerdlataorérsunutdlo. avdlatdle er-
xarsautigalugit åma taimailiortoKar-
poK. bilinik nunalisitsissarneK kigdli-
livfiginiarneKarpoK, bilit taima amer-
dliartupilortuarnigssåt igdlersorneKar-
sinåungikatdlarmat, avKuserngit, bi-
linut uningassarfit iluarsaissarfitdlo
sule amigautigineKarmata. imiårKat
akitsutåta xagfangniagaunera åma i-
ssigissariaKarpoK imigagssamik atui-
vatdlånginigssamik norKainermut a-
tatitdlugo.
20 mili. sanaortugagssanut
nautsorssutigissariaKarunarpoK a-
kitsutit nutåt ungasingitsukut piviu-
ssungortiniarneKarnigssåt. landskassip
aningaussat 1968-ime atortitagssai a-
migartoruteKartugssåuput 5,6 mili. kr-
nik, tåukulo matuniarneKartugssåu-
put åssigingitsunik akitsuteicartitsim-
kut.
1968-ime landskassip atortitagssai
katitdlutik 56 miil. kr-uput, akitsutit-
dle avKutigalugit isertineKartugssat 49
mili. kr-ussugssauvdlutik. tåssa åipå-
go akitsutinit isertineKartugssanit u-
kioK månamut nalerKiutdlugit 10 mili.
kr-nik amerdleriartugssåuput. lands-
kassip åipågumut sanaortugagssanut
atortiniarpai 20 miil. kr. ilimaginercar-
poK tåuko ilait nålagauvfingmit taor-
sivfigineKarumårtut 30 pct-irrmk taor-
sivfigineuarnigssamik landsrådip ki-
nutigisså piårtumik akuerineudsagpat.
ilåtigut taorsivfigeruuneKartut tåssa
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Autohusel
GI. Kongevej 76 . København V.
meruanut isumagingningniarfingnut
dssigingitsunut landskassip sanatinia-
gai.
sanaortugagssat angnerssarait vug-
gestuiliagssat tatdlimat, børnehavili-
agssat pingasut kisalo børnehjemili-
agssax atauseK. tåuko tamarmik a-
tautsimut akeicåsåput 8,6 miil. kr-nik.
vuggestuinik (tåssa uvdlunerane
mérårKanut Kimatsissarfigssanik) sa-
nassoKåsaoK, Narssame, Påmiune,
Nungme, Manitsume Sisimiunilo. bør-
nehaviliortoKåsaoK Påmiune, Nungme
Sisimiunilo børnehjemiliortoKåsavdlu-
nilo Upernavingme.
26,5 miil. kommuninut
tåuko saniatigut katitdlugit 2,1 mili.
kr. akuerssissutigineKarput lærlinge-
hjemiliagssanut Påmiune, Sisimiune
Ilulissanilo. Nungme, Kangåtsåme
K’asigiånguanilo utorKarnut igdluliag-
ssanut katitdlugit akuerssissutigine-
Karput 4,7 mili. kr. tåukunånga 3,1
miil. kr. Nungme utorKait igdlugsså-
nut.
Nungme timerssortartunut igdluli-
agssarssuarmut åma 3,5 mili. kr. aku-
erssissutigineKarput. tåuko agfait nå-
lagauvfiup taorsertugssauvai ung-
domsklubinik inatsit maligdlugo. tai-
matutaoK pineKartugssåuput Sisimiu-
ne, K’aKortume Ausiangnilo timer-
ssortarfiliagssanut akuerssissutaussut
katitdlutik 1,6 mili. kr-ussut.
Nungme iliniartunut igdlugssamut
akuerssissutigineKarput 265.000 kr. å-
ma 2 mili. kr. landsrådip agdlagfig-
ssåta, atautsimitarfigssåta ilaussortat-
dlo inigssåta pilerssårusiorneKarnig-
ssånut. Ausiangne umiatsialiorfiup ag-
dlineKarnigssånut 200.000 kr. unigti-
nexarput kisalo akitsornigssamut sit-
dlimatigssatut 1,2 mili. kr.
1968-ime landskassip kommuninut
lapissutigssai 26,5 mili. kr-usåput.
ndumarsainerme suliniarnermut
landskasse tapissuteKåsaoK 198.000 kr-
nik ungdomsklubinutdlo 307.000 kr-
nik. peKatigigfit assigingitsut katitdlu-
tik tapivfigineKdsdput 250.000 kr-nik.
mémanut sanatoriat børnehjemitdlo
ingerdldneKarnerånut taplssutåusåput
920.000 kr. Atuagagdliutitdlo tapivfi-
gineKdsdput 145.000 kr-nik.
kisalo tainexåsaoK akigssautinut
taimaeKatainutdlo atugagssångortine-
Karsimangmata 708.000 kr. tåukunu-
nga ilåuput landsrådip nalunaertar-
toKarfeKalernigssånut fima imigagssa-
mik påsisitsiniaissugssamik atorfinig"
titsinigssamut aningaussartutigssat.
landsrådip sujuligtaissuata akigssautai
KaerKussissarnigssamut atugagssai i'
långutdlugit nautsorssuneKarput 85.000
kr-nut, agdlagtoKarfiuvdlo pissortåta
akigssautai 75.000 kr-nut.
6