Atuagagdliutit - 09.11.1967, Qupperneq 10

Direkte skatter i Grønland
Grønlandsrådet skal på det kommende møde drøfte indførelse af direkte
skatter, Grønlands stilling ved Danmarks eventuelle optagelse i Fælles-
markedet, koncessioner til efterforskning og udvinding af mineraler samt
spørgsmålet om fryserier i fangerdistrikterne.
Grønlandsrådet indleder sin tiende
møderække på Christiansborg tirsdag
den 21. november. Dagsordenen er ret
omfattende, men man regner med, at
møderækken kan klares på fire dage.
Blandt de problemer, der skal drøftes,
er Grønlands stilling ved Danmarks
eventuelle optagelse i Fællesmarkedet.
Allerede for fem år siden blev der i
landsrådet redegjort for den særstil-
ling, Grønland i givet fald må indtage
i en overgangsperiode. — Det gælder
fiskeripolitikken, 12-milegrænsen og
den fri etableringsret. Man skulle jo
nødigt have Grønland overrendt af
udenlandske fiskere.
Rådet skal videre have en oriente-
ring om de nye overenskomster mel-
lem GAS og staten.
Overenskomsten gav de grønlandske
arbejdere en lønstigning på 2Vi og
4V2 pct., fordelt over to perioder.
Fra landsrådet vil Grønlandsrådet
få en betænkning om økonomisk plan-
lægning frem til 1970. Landsrådet har
lavet et budget for Landskassen for
de næste to år. I år regner man med
at få 39 miil. kr. ind i afgifter og næste
år venter man at få 50 miil. kr. Disse
beløb dækker kun 10 pct. af de offent-
lige udgifter til Grønland. De sociale
OPAS
a. m. b. a.
OST EN GROS
Korsgade 16, København N
udgifter ønsker man nu delvis dækket
af staten gennem en refusionsordning,
og man foreslår nu, at staten dækker
30 pct. af alle sociale udgifter både til
anlæg og drift.
HVORDAN SKAL MAN
INDDRIVE SKATTEN ?
Landsrådet bar foreslået nedsat en
arbejdsgruppe under ministeren for
Grønland med henblik på indførelse af
skat. Også dette problem skal Grøn-
landsrådet drøfte. Man tænker sig ind-
ført et højt personfradrag, så der kun
skal betales skat af de personer, der
bar en indtægt højere end dette fra-
drag. Hvordan man skal inddrive skat-
ten, ved man endnu ikke.
Når man tænker på de mange re-
stancer, der er på boligstøttelån og er-
hvervsstøttelån, får man naturligt sin
tvivl om, at skatteinddrivelse på god
gammeldags dansk maner kan gen-
nemføres i Grønland. Hvilke metoder
skal man så anvende? Det må mini-
sterens udvalg finde ud af.
Departementschef Erik Hesselbjerg
skal i rådet redegøre for finanslovs-
forslaget for 1968/69. Det er meget
store tal, man opererer med nu. —
Statens udgifter til Grønland når
næste finansår op på over 500 miil. kr.
Heraf skal 265 miil. anvendes til drif-
ten af det bestående, mens 250 miil.
skal bruges til nyanlæg.
Af driftsudgifter tegner skole- og
sundhedsvæsenet sig for de 110 miil.,
til boligstøtte skal anvendes 40 miil.,
og til erhvervsstøtte 8 mili.
Rådet får også en orientering om
anlægsprogrammerne frem til 1970,
fåreavlssituationen i Sydgrønland og
byplanarbejdet for Sukkertoppen og
Hols teinsborg.
FØRSTE OVERSIGTSKORT
OVER MINERALFOREKOMSTER
En række selskaber, både danske
Skal De bo
på hotel i
København
Flyt ind og hyg Dem på Hotel Viking,
det moderne hotel i den gamle ramme,
billige vinterpriser, særpris for langtids-
ophold indtil 15. maj 1968.
Bestil venligst pr. brev eller telegram.
Telegram adr.: Vikinghotel. Telex 9590.
HOTEL VIKING - BREDGADE 65 - MI 4550
En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kåkamåt G&J'ip sanåve tåssåuput ximagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tuniu-
sinaussatit pitsaunerpåt!
Kimagsautigssangnik
kaussarfingmiulerit!
pineKarsinåuput sukulåti-
sungnialårtut imugsung-
nialårtutdlo portat
100-inik imagdlit.
kukarnåt G&J’ip sa-
nåve pingitsårsindu-
ngitdluinarpatit —
kaussarfingmio-
riuåinåkit!
GALLE &
Q> O
5>e

JESSEN II
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
100 stic. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuld!
— alt godt fra A /
— tåssa uvånga pistut / S
atuagagssiap inusugtut
aningaussanik katerssukai
OKausingnåliutdlugo „inusugtut ikiorpait Kalåtdlit-nunåta inu-
sugtai“
og udenlandske, søger koncessioner til
efterforskning og udvinding af mine-
ralforekomster i Grønland. Foreløbig
er der givet syv koncessioner, og dem
skal rådet kigge nærmere på. Den
seneste koncession er givet til det ca-
nadiske selskab Westgron Mines Ltd.
Det er det første rent udenlandske sel-
skab, der har fået mineralkoncession i
Grønland. Grønlands geologiske under-
søgelse har nu fuldført de undersøgel-
ser, der skal danne grundlaget for det
første oversigtskort over mineralfore-
komster i Grønland. Man har især
koncentreret sig om Disko- og Swar-
tenhook-området, hvor der er lokali-
seret bly og zink, kul, olie, kobber og
nikkel.
Om det så kan udnyttes er en helt
anden og langt mere kompliceret sag.
Østgrønland er ikke kortlagt, men her
går geologerne i gang næste år. Ende-
lig har rådet spørgsmålet om mindre
fryserier i fangerdistrikterne på dags-
ordenen. I Nordgrønland kunne man
godt tænke sig at eksportere sælkød
til Sydgrønland, men hvordan skal
kødet opbevares? Man vil gerne have
mindre fryserier, så det frosne kød
kan sendes sydpå om foråret, men for-
retningen skulle gerne kunne betale
sig.
atuagagssiaK sapåtip akunere ta-
maisa sarKumersartOK „Ude og Hjem-
me“ nuna tamåkerdlugo sulinialersi-
mavoK OKausingnåliutdlugo „inusug-
tut ikiorpait Kalåtdlit-nunåta inusug-
tai“ sujunertaralugo aningaussanik
pigssarsinigssa k Kalåtdlit-nunåne i-
nusugtut pivdlugit sulinigssamut atu-
gagssanik.
katerssuineK ingerdlåneicartugssau-
vok novemberip 3-ånit martsip 31-
ånut 1968, neriutigineKarpordlo Kåu-
matit tåuko tatdlimat ingerdlanerine
nåmagtunik aningaussagssaicaleru-
mårtoK ungdomsklubiliornigssamut,
igdloKarfit nålagauvfiup ungdoms-
klubiliorfigissagssatut pilerssåruteKar-
figingisaisa ilåne.
suliniarneK autdlamemeKåsaoK no-
vemberip 4-åne „Kalåtdlit igdluåne“
Hellerupimitume Kitigtitsinermik, tå-
ssanilo kalåtdlit inusugtut Køben-
havnime iliniartut aningaussanik ka-
terssuineK autdlarnisavdlugo pop-inik
nipilerssortartut ilisimaneKardluartut
mardluit „The Eagles“ åma „The Clan“
nipilerssortoralugit, tåuko neriorssui-
simangmata akenångitsumik nipiler-
ssortuj umavdlutik.
isumagssarsiax Danmarkime inu-
sugtut akornåne ilalersorneKardluale-
rérsimavoK, radio fjernsynilo nerior-
ssuisimåput katerssuiniarneK taper-
sersorumavdlugo, taima nalunaerpoK
avisiliortOK Mogens Greve Atuagag-
dliutinut. Mogens Greve „Ude og
Hjemme“-me atorfilik komitenut ka-
terssuiniartunut sujuligtaissuvoK, ko-
mitep ilåtigut ilaussortaralugit folke-
tingimut ilaussortaK Knud Hertling,
kontorchef Budde Lund, Kalåtdlit-
nunånut ministerieKarfik, nuna tamå-
kerdlugo peKatigigfiup Ungdomsring-
enip sujuligtaissua, Dansk Røde Kors-
ime vicegeneralsekretær-iussoK Erik
Andersen, årKigssuissuneK Eigil An-
dersen, „Ude og Hjemme" åma revi-
sionschef Karlo Westergaard, Carl Al-
lers Etablissement.
nunavtine akileråruteKalerumårnigssaK
Grønlandsrådip atautsimmigssamine onatdlisigisagai nunavtine
akileråruteKalernigssaK, Danmark niuveKatigingnut ilångutx-
sagpat nunavta KanoK pinigsså, augtitagssarsiortitsinermut
akuerssissutit ama piniartonarfingne KerititsiveKalernigssamik
apemut
Grønlandsråde Kuligssånik atautsimilisaoK Christiansborgime mardlungorner-
me novemberip 21-åne. OKalåserissagssat angnertungåtsiarput, nautsorssåtigine-
Karpordle uvdlut sisamat ing er dianer ane nåmagsineKarsinaujumårtut. OKåluse-
rissagssat ilagait Danmark nunanut niuveKatigingnut ilångutisagaluarpat nu-
navta KanoK pinigsså. ukiut tatdlimat matuma sujornagutdle landsrådime nav-
suiauteKarfigineKarpoK nunavta taimailissoKåsagpat ingmikut issigineKaratdlar-
nigsså, tåssa aulisartunut kigdligemussaK 12 sømiliussoK åma nuname avdla-
miut aulisartuiisa nunavtine tunissagssiorfeKalersinaunigssåt pivdlugit, kigsauti-
gineKångingmåme nunarput avdlamiut aulisartorpagssuisa tikeralisagåt.
Grønlandsråde ama tusardlerneKar-
tugssauvoK GAS-ip nålagauvfiuvdlo
akigssautit pivdlugit isumaKatigissu-
tånik nutåmik. tåuna nåpertordlugo
kalåtdlit sulissartut akigssautait Kag-
fagput sujugdlermik 2V2 kingusingne-
russukutdlo 4V2 pct-imik.
landsrådimingånit Grønlandsrådip
pissugssauvå aningaussarsiornlkut pi-
lerssårusiornermik isumaliutigssissut
1970-ip tungånut. ukiune tugdlerne
mardlungne aningaussat atugagssat
landskassimit pilerssårusiorneKarsi-
måput. ukioK måna akitsutitigut iser-
tineKåsangatineKarput 39 miil. kr. åi-
pågulo 50 miil. kr. aningaussat tåuko
nunavtine nålagauvfiup atortitagssai-
sa 10 pct-Inarait. ikiuteKarnermut ani-
ngaussartutit ilåtigut nålagauvfingmit
taorsivfigineKartarnigssåt kigsautigi-
nenarpoK, su j unersutigineicarpordlo
ikiutisiaKarnermut nutånigdlo sanaor-
tortitsinermut ingerdlatsinermutdlo a-
ningaussartutit 30 pct-é nålagauvfiup
taorsertåsagai.
KanoK tigunenartåsapat?
landsrådip kigsautigisimavå suleua-
tigigsoKalisassoK nunavtinut ministe-
re Kutdlersaralugo tamatumane misig-
ssuivfigineKåsavdlune nunavtine aki-
leråruteKalernigssaK. tamåna åma
Grønlandsrådip oKatdlisigisavå. er-
KarsautigineKarpoK akilerårutigssau-
galuit angnertorujugssuarmik ilå-
ngaivfigineKartåsassut, taimailivdlune
a.kigssauterKortunerussut kisimik aki-
lerårtåsavdlutik. sule ilisimaneKdngi-
laK akilerårutit KanoK tiguniarneKar-
tdsanersut.
erKarsautigigåine boligstøttimit er-
hvervsstøttimitdlo akilingitsugarpag-
ssuaKartartoK KulamarpoK Danmarki-
misut akilerårtarnerup ingerdlåneKar-
sinaunigsså, akilerårutitdle KanoK i-
livdlune tiguniartarnigssåt udvalgip
ministerimik KutdlersaKartup påsini-
artugssauvå.
departementschef Erik Hesselbjerg
rådime navsuiauteKåsaoK 1968—69-
imut tungatitdlugo nunavtine nåla-
gauvfiup aningaussalissutigssåinik su-
junersumik. nålagauvfiup nunavtine
aningaussalissutai måna angnertoru-
jugssuångorput åipågumut 500 miil.
kr. sivnersimåsavdlugit. tåuko agfait
atorneKåsåput piorérsunik ingerdlat-
sinermut agfaitdlo sanaortugagssanut
atorneKåsavdlutik.
atuarfeKarfingnik perKingnigssa-
mutdlo isumagingnigtoKarfingnik i-
ngerdlatsinermut 110 miil. kr. atome-
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
Kåsåput, boligstøttimut atorneKåsåput
40 miil. kr. erhvervsstøttimutdlo 8
miil. kr.
råde åma tusardlerneKåsaoK 1970-ip
tungånut sanaortugagssanik, Kujatåne
' savauteKarnermut tungassunik åma
Sisimiut Manitsuvdlo igdloKarfisa pi-
lerssårusiugaunerånik.
augtitagssaKarfit
augtitagssarsioKatigit Kavdlunåt nu-
name avdlamiutdlo Kavsit KinuteKar-
simåput nunavtine augtitagssanik u-
jardlernigssamut piainigssamutdlo a-
kuerineKarnigssamik. månamut arfi-
neK mardluk akuerineKaratdlarsimå-
put, tåukulo rådip misigssuatårtug-
ssauvai. kingugdlit akuerineKartut ca-
nadamiuput, Westgron Mines Ltd, tåu-
kulo akuerineKartunit avdlanit kisi-
mik Kavdlunånik ilaKångitdlat. nu-
navtine ujaragsiut misigssuinitik su-
jugdlit måna nåmagsisimavait, tåuku-
lo tungavigalugit sujugdlermérutau-
ssumik nunap åssiliortoKåsaoK nunav-
tine sume augtitagssaKarneranik na-
lunaerssugartalingmik. tamatumane
pingårtumik sangmineKarsimåput K’e-
Kertarssup Sigguvdlo erKait, tamånilo
navssårtoKarsimavdlune aKerdlumik,
zinkimik, aumarutigssanik, uliamik,
kångusangmik nikkelimigdlo.
tåukule iluaKutigineKarumårnersut
sule nalunardluinaratdlarpoK. Tuno
sule augtitagssanik misigssuivfigine-
KångilaK åipågumutdle ujaragsiunit
misigssuivfigineKalersugssauvdlune.
kisalo rådip oKaluserissugssauvå pi-
niartOKarfiussune KerititsivéraKaler-
nigssamik aperKut. tåssame Avangnå-
ne kigsautigineKarpoK neKinik Kuja-
tånut niorKuteKarnigssaK, taimaing-
matdlo norKåissutigineKardlune ang-
nikikaluartunik KerititsiveKalernig-
ssaK ukiunerane neKinut torKorsivig-
ssane upernåkut kujåmut nagsiune-
KartarsinaorKuvdlugit. taimailiomig-
ssardle ingminut akilersinauniartug-
ssåusaoK.
Bikuben pilersitsissoK
ningiunut nersornaumik
rdngiunut nersornaut 1000 kr. ani-
ngaussartalik ukiut tamaisa av-
guduneuartåsassoK, sujugdlermér-
dlune decemberip 7-iane ukioK
rnana.
nunavtine Amat PeKatigit kåtuv-
fiat suleKatigalugo Bikuben pilersitsi-
vok ningiunut nersomåumik 1000 kr-
mik, ukiut tamaisa avguåuneKartar-
tugssamik. aningaussat 1000 kr. ni-
ngiumut atautsimut tuniuneKarsinåu-
put imalunit mardlimgnit avineKarsi-
nauvdlutik, tåssa ningiut mardluk ta-
marmik ingmikut 500 kr-nik tunine-
Kardlutik. aningaussat tuniuneKartå-
såput „ningiumut igdlumingne ner-
sortariaKartumik ingerdlatsisimassu-
mut nauk angnertumik ajornartorsiu-
tigssaKaraluardlune, sordlo nåpauti-
nik, ajorssapinermik imalunit ilaKuta-
rigtut inoKatigingnerme ajornartor-
siutinik aporfigssaKarsimagaluardlu-
ne.“
aningaussat kikunut tiiniuneKartar-
nigssåt aulajangemeKartåsaoK Nung-
me Bikubenip komitianit, Amat PeKa-
tigit Kåtuvfiata sujunersuteKarsima-
nera nåpertordlugo. aningaussat su-
jugdlermérdlutik avguåuneKåsåput
komitip tugdlianik atautsiminigssåne
decemberip 7-iåne.
10