Atuagagdliutit - 09.11.1967, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, Godthåb . Tlf. 1083 Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement ............... kr. 37,50
Nångme sinerissap
Løssalgspris ................ kr. 1,50
kujatdliup naniteriviane
pissartagaKarneK uk..........kr. 37,50
namtigkat
pisiarineKarnerane .......... kr. 1,50
TRYK: SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Fødestedskriteriet med modsat fortegn?
J F. Grønlandsrådet skal på det kom-
mende møde i slutningen af denne
måned beskæftige sig med indførelsen
af direkte skatter i Grønland. For-
slaget er ikke nyt. Det har man i ad-
skillige år drøftet frem og tilbage.
Eske Brun foreslog således i G-60,
at man indførte direkte skatter, og at
man samtidig gav grønlænderne dan-
ske lønninger. Flertallet i G-60 var
imidlertid imod forslaget. I stedet fik
man fødestedskriteriet, men ingen
skatter.
Spørgsmålet om direkte skatter er
nu aktuelt igen. Landsrådet har fore-
slået nedsat en arbejdsgruppe under
Grønlandsministeren med henblik på
indførelse af skat. Man finder nu ti-
den inde til at løse dette problem. Det
er et led i bestræbelserne for at „nor-
malisere" forholdene i Grønland, og
det har intet med fødestedskriteriet
at gøre. Man skal ikke forvente, at
man afskaffer fødestedskriteriet, bare
fordi man indfører personskat i Grøn-
land.
Men efter hvilket kriterium skal man
betale skat i Grønland? — Man tæn-
ker sig indført et højt personfradrag,
så der kun skal betales skat af de
personer, der har højere indtægt end
dette fradrag. Men man ved endnu
ikke, hvordan man skal inddrive skat-
ten.
Hvordan skal man inddrive skatten?
Det bliver ikke nemt at få en grøn-
lænder til at betale sin skat med glæ-
de. Mange grønlændere vil have svært
ved at forstå, hvorfor man skal betale
skat i det hele taget. Men kildeskat?
— Det er straks nemmere at forstå.
Det er jo en slags fødestedskriterium,
hvor man får en del af lønnen trukket
fra.
Det er kun folk med høje indtægter,
der skal betale skat. Hvad med dan-
skerne i Grønland? Skal de også be-
tale skat?
„Nu vil det imidlertid være mere
end usundt at skabe yderligere skel
mellem danske og grønlændere i Grøn-
land ved at undlade at bringe dansker-
ne ind under en beskatningsordning,
og det vil også være helt urimelig
ting, om man som dansker i Grønland
gratis kan benytte det statsfinansie-
rede samfund, skriver Ebbe Schøler i
„Information".
Sådan kan man også se på det Men
det er en kendsgerning, at tilgangen
af dansk arbejdskraft til Grønland vil
lide under, hvis danskerne — de ud-
sendte — fik frataget skattefriheden.
Vi kan ikke undvære dansk arbejds-
kraft i opbygningsårene. Tanken om
at lade de udsendte i Grønland be-
tale skat, duer derfor simpelthen ikke.
Grønland bygges op i disse år for
dansk kapital og dansk arbejdskraft.
Det kan enhver ung grønlænder for-
stå. Ligestillingen betyder ikke alene,
at man har ret til samme goder. Den
indebærer også pligter.
Man kan måske også her anvende
det kære fødestedskriterium, bare med
modsat fortegn?
sume inungorsimaneK
kigdlormut
1*1 O
J. F. Grønlandsrådip Kanigtukut a-
tautsiminigssamine oKatdlisigissug-
ssauvå nunavtine akileråruteKalernig-
ssamik aperKut. sujunersut nutåjungi-
laK, ukiune Kavsingortune sangrnine-
Kartarsimavdlune. taimatut Eske
Brun G-60-ime sujunersuteicarsima-
galuarpoK akilerårutit erKuneKarnig-
ssfinik, peKatigalugule nunavtine Kav-
dlunåtut akigssauteKalernigssamik.
tamånale G-60-ime ilaussortat amer-
dlanerit akerdleråt. tamatumunga
taorsiutdlugo sume inungorsimaneK a-
tulerpoK, akilerårutitdle entuneKama-
tik.
akileråruteKalernigssamik aperKut
måna OKatdlisaorKilerpoK. landsrådip
sujunersutigå nunavtinut ministere
pissortaralugo sulisitaKalisassoK akile-
råruteKalernigssamik misigssuissug-
ssanik. måna pivfigssångorsorineKar-
poK tamatuma årKingniamigssånut.
tamåna nunavtine pissutsit nalerKU-
tungorsagauniarnerånut atavoK, sume
inungorsimanermut tungassuteKångit-
sok. ilimagissariaKångilaK sume inu-
ngorsimaneK taimaitineKåsassoK, nu-
navtine akileråruteKalernigsså pinar-
dlugo.
sutdie tungavigalugit nunavtine a-
kilerårtoKartalisava? isumaliorKutigi-
neKarpoK akilerårutigssaugaluit ang-
nertumik ilångaivfigineKartåsassut,
taimailivdlune akigssauteKarnerussut
kisimik akileråruteKartåsavdlutik. ili-
simaneKångilardle sule, KanoK iliv-
dlune akilerårutit tiguniarneKartåsa-
nersut.
akilerårutit KanoK tiguniarneKartå-
såpat? ajornaitsulnaunaviångilaK ka-
låtdlip nuånårdlune akilerårutinik a-
kilissamigsså. kalåtdlit ikingeKissut
påsiuminåitltugssauvåt sok akileråru-
teKartariaKåsanersoK. akilerårutitdle
aningaussarsianit ilångautigineKartå-
sagpata? — tamåna påsinameroria-
KaoK. sume inungorsimaneruvme pi-
ssuseKatingajagå.
aningaussarsiaKarnerussut kisimik
akilerårtartugssåuput. Kanorme Kav-
dlunåt nunavtinitut? tåuko åma aki-
lerårtåsåpat?
„pendngnartunaviångilardle Kav-
dlunåt Kalåtdlit-nunånitut kalåtdlit-
dlo akomåne sule avigsårumik avdla-
mik pilersitslsavdlune, Kavdlunåt må-
nltut akileråruteKartitåunglneratigut,
åmame Kavdlunåjuvdlune nalerKuti-
ngitdlulnartutut issigissariaKarpoK,
kalåtdlit inoKatigit nålagauvfingmit
såtitdlugo?
aningaussalersugaussut akeKångitsu-
mik iluaKutiginiåsagåine", taima ag-
dlagpoK Ebbe Schøler avisime „Infor-
mationerne.
taimame åma isumaKarfigineKarsi-
nauvoK. naluneKångilardle Kavdlunå-
nut nunavtinut suliartorumassunut a-
kingmivfiusassoK aggersitat akilerår-
talersineKarpata. ukiune piorsaivfing-
ne Kavdlunåt sulissugssat måne pi-
ngitsorsinåungilavut. taimaingmat ag-
gersitat nunavtine akileråruteKartine-
Karnigssånik enrarsaut atorsinåungi-
laK.
nunarput ukiune måkunane pior-
saivfigineKarpoK Kavdlunåt aningau-
ssalineratigut Kavdlunåtdlo sulissora-
lugit. tamåna kalåtdlip inusugtup ki-
avdlunit påsisinauvå. naligigsitauneK
unåinåungilaK åssigingmik atugarig-
såruteKamigssaK, åmaliuna tamåna
pissugssauvfingnik ilaKartoK.
imaKale åma tamatumane sume i-
mingorsimanerssuåkuluk atorneKarsi-
naugaluartOK, kigdlormutdle såtinar-
dlugo?
augtitagssaKarnigsså
neriunartoKarnerussoK
„Kalåtdlit-nunåne augtitagssamk
navssågssaKamigsså neriunartoKarne-
rungåtsiarpOK Eldersip Kalåtdlit-nu-
nånilo ujaragsiut misigssuissut isuma-
k arfigingningnerdnit, ujardlernerdle
månåkut pissusiussum.it avdlauvdlui-
nartumik ingerdldtariaKarpoK," tai-
matut agdlagpoK svenske')c ingeniøre
Olof Eklund Atuagagdliutinut. tåuna
ukiorpagssuarne augtitagssane misig-
ssuinermik sangmissaKarsimavoK Ki-
tåne Tunumilo. ama tåussuma 1936-me
,,lngile KernertOK" navssårå misig-
ssuivfigerKårdlugulo.
dr. Eklundip agdlagkamine akissu-
teKarfigå Atuagagdliutine nr. 19 ag-
dlautigissaK. tåssane OKauseKarpoK
„Ingile KernertoK“-mik misigssuissut
pissortåt ujaragsioK Tom Elders, nu-
navtine ujaragsiortitsinigssaK isumav-
dluarfigivatdlangikine. — „ujaragsiut
Kalåtdlit-nunåne misigssuissut ukior-
pagssuarne pitsauvigsumik suliaKar-
simåput, månamutdle augtitagssat pi-
arneKarnigssåt soKutiginauteKarsinau-
ssut ikigtuminérånguit kisimik nav-
ssårineKarsimåput," Tom Elders nalu-
naerpoK.
Knud Oldendow 75-ilisaoK
nunavtine KangaunerussoK inuit
malungnauteKarsimanerpåt ilåt, di-
rektør Knud Oldendow, 75-inik ukio-
KalisaoK novemberip 18-iåne. inatsisi-
nik iliniagartujuvdlune inusugtoK nu-
navtinut autdlarpoK 1924-me, Kutdler-
sångordlunilo Kujatåta nålaganarfia-
ne. 1932-me avalagpoK Grønlands Sty-
relsime kontorchefingordlune. direk-
tør Daugaard-Jensenip tOKunerane
1938-me atorfinigpoK Grønlands Sty-
relsime direktøritut, tåssa nunavtine
atorfilingnit Kutdlersångordlune.
1924-mit perKigungnaernine pissuti-
galugo 1948-me tunuarnine tikitdlugo,
direktør Knud Oldendow nersortaria-
Kartumik sulisimavoK, tamatumane
malungnartuarsimavdlune nunavtinut
Grønlandspioner
fylder 75 år
En af de betydeligste personligheder
i det. såkaldte gamle Grønland, direk-
tør Knud Oldendow, fylder 75 år den
18. november. Som ung jurist rejste
han til Grønland i 1924, hvor han blev
ansat i embedet som landsfoged i Syd-
grønland. I 1932 rejste han hjem og
blev kontorchef i Grønlands Styrelse.
Ved direktør Daugaard-Jensens død i
1938 var han selvskreven til posten
som direktør i Grønlands Styrelse, det
højeste embede inden for Grønlands-
administrationen.
Fra 1924 og til han af helbredsmæs-
sige grunde trak sig tilbage i 1948, har
direktør Knud Oldendow udført en
fortjenstfuld gerning, der altid var
præget af hans store kærlighed til
Grønland og befolkningen. Direktør
Oldendow er den mand, der har ud-
givet de fleste publikationer om Grøn-
land, næst efter den navnkundige in-
spektør H. J. Rink. I anledning af sin
75 års fødselsdag har han udgivet en
„Groenlandica conspectus bibliogra-
phicus operum et opusculorum", som
indeholder 250 numre artikler, afhand-
linger, bøger og kronikker på grøn-
landsk, dansk og andre sprog.
Direktør Oldendows bøger på grøn-
landsk om samfundsforholdene og an-
dre emner var meget kærkomne i en
tid, hvor man savnede grønlandsk
læsestof. Knud Oldendow har foræret
Grønland en gave, som aldrig kommer
igen. Det var hans store Grønlands-
samling på over 2500 numre, der bl. a.
indeholder alle manuskripter til hans
bøger. Samlingen omfatter desuden
småtryk fra bogtrykkunstens barndom
i Grønland, udgivelser, som i dag er
helt umulige at fremskaffe. Olden-
dows samling er nu opmagasineret på
Det kgl. Bibliotek, men overføres til
Landsbiblioteket i Godthåb til foråret,
når et brandsikret rum til samlingen
er klar.
Det var .gennem grønlandsksprogede
artikler i Atuagagdliutit, at Oldendow
begyndte sin skribentvirksomhed. På
hans 75 års dag skal der lyde tak fra
det gamle blad, som han altid har
omfattet med interesse.
Julut.
HAKKEBØF
LEVERPOSTEJ
BAYERSKE PØLSER
og alle de andre lækre
middags- og frokostretter
NEKU ASER0RTIGKAT BØFFIT
TINGUARK'AT
P0LSÉRKAT
avdlatdlo nerissagssat
igdlingnartut uvdlo'kerkastomermut
kagdlersugkanut atortugssat
DANSKE ANDELSSLAGTERIERS KONSERVESFABRIK ROSKILDE
inuinutdlo asangningnera angisoK.
direktør Oldendow tåssauvoK nunav-
tinut tungassunik atuagkiaKarsima-
nerpåK H. J. Rink tusåmassaK tugdler-
ssordlugo. 75-inik ukioKalernigssami-
nut tungatitdlugo sarKumersipå ukiut
ingerdlaneråne agdlagarissartagkame
atuagkiarissartagkamilo nalunaerssor-
neKarfiat katitdlugit 250-inik ingmi-
kortortaKartOK. tåssane takuneKarsi-
nåuput agdlautigissai atuagkiailo ka-
låtdlisut, Kavdlunåtut OKautsitdlo av-
dlat atordlugit agdlagaussut.
direktør Oldendowip kalåtdlisut a-
tuagkiai inoKatigingnut tungassunik
avdlanigdlo imaKartut KujaruneKar-
tarsimaKaut kalåtdlisut atuagagssaile-
Kivfiup nalåne. Knud Oldendowip nu-
narput tunissuteKarfigisimavå, kingor-
na tåkuterKingiséinartugssamik, tå-
ssalo atuagkat nunavtinut tungassut
katerssugautai 2500 sivneKartut. tåuko
ilagait nunavtine naKiterissoKartaler-
Kårmat sarKumersineKarsimassut na-
KitigårKat uvdlumikut pineK ajomar-
dlulnartut. Oldendowip katerssugautai
måna torKortarineKarput København-
ime kungip atuagausivigssuane, uper-
nåmutdle nungneKartugssåuput Nung-
me nunarput tamåkerdlugo atuagausi-
vingmut, tåssane inigssåt ikuatdlatsai-
liugaK inerpat.
Atuagagdliutine agdlautigissat ka-
låtdlisut avKutigalugit Oldendowip a-
tuagkiortunine autdlamersimavå. A-
tuagagdliutinik soKutigingnigtuarsi-
massoK tåuna avisitoncap Kutsavigi-
niarpå måna 75-inguinerane.
Julut
Knud Oldendow.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Auktion
Efter begæring af Grønlands Landsret, som behandler boet efter A/S
GREENLANDIAFISH, Julianehåb, afholdes den 15. november 1967 kl.
14,00 på politikontoret i Julianehåb offentlig auktion over følgende boet
tilhørende ejendom og løsøregenstande:
1. Det i Munkebugten ved Julianehåb beliggende saltehus og de deri
beroende effekter, herunder fryseskotter, adskillelsesskotter, stam-
pebaljer m. m.
2. 1 stk. trawl-galge med tilhørende blokke.
3. 87' stk. stål-bøjer, små.
4. 25 stk. helleflyndergam.
Effekterne kan beses ved henvendelse til politiet i Julianehåb, og auk-
tionsvilkårene er fremlagt samme sted til gennemsyn.
POLITIET I JULIANEHÅB, den 3. oktober 1967.
Worm Sørensen,
politiass.
akitsorterussineK
Kalåtdlit-nunåne landsretip perKussineragut, A/S GREENLANDLAFISCH,
K’aKortume suliaKartussup, novemberip 15-iåne 1967 nal. mardlunut
K’aKortume politit agdlagfiåne Kulåne taineKartup igdlutånik pigissainig-
dlo akitsorterussineKåsaoK måkussunik:
1. K’aKortup erKåne AkinanitoK igdlo tarajorterivik pigissailo, lastime
Kerititanut avssiaKutit, ingmikortiterinerme avssiaKutit, ningita-
gausivit il. il.
2. kilisåumut amuarfik kåvssartalik atauseK.
3. pugtaKutérKat sisait 87-it.
4. natårnanut Kagssutit 25-t.
pigissat K’aKortume politit agdlagfiåne sågfigingningnikut misigssorne-
Karsinåuput akitsorterussinermilo piumassarineKartut tåssanisaoK ume-
rualågagssångordlugit sancumiput.
K’AK’ORTUME POLITlT, oktoberip 3-åne 1967.
Worm Sørensen,
politiass.
11