Atuagagdliutit - 09.11.1967, Qupperneq 12

Fra
LÆSERNE
_
Spiritus-problem i Østgrønland
Endnu en katastrofesituation, og
her er betegnelsen måske mere be-
rettiget end i noget tidligere til-
fælde.
Såfremt Frantz Berliners vurdering
af situationen i Østgrønland er blot
nogenlunde korrekt — og jeg finder
ingen anledning til at tvivle på det —
så er der grund til at gå i hurtig ak-
tion.
Der findes så vidt jeg kan se kun
én effektiv og anstændig mulighed:
Indførelse af øjeblikkelig ratione-
ring, med et kort til hver familie, som
kødkortene eller kaffe og sukkermær-
kerne under krigen. Nogle af os husker
stadig, hvor hurtige man var til at ar-
rangere sådan noget dengang. Der var
ingen grænser. Fra aften-pressen til
butikkerne lukkede op næste morger,
var alt væk fra hylderne. Jeg er sik-
ker på, at der indenfor administratio-
nen her eller i Danmark sidder en
eller anden embedsmand fra dengang,
som stadig kan huske hvordan sådan
noget skal gøres. Her er et tilfælde,
hvor der virkelig er brug for en hurtig
og effektiv dansk „ekspert" (men nød-
vendigvis med mandat fra grønlæn-
derne selv).
Ordningen skulle administreres af et
udvalg under kommunalbestyrelsen —
altså udelukkende eller altovervejende
af grønlænderne selv. „Udgangsratio-
nerne“ pr. familie måtte gerne være
„store nok“. Udvalget skulle nemlig
have myndighed til — in-appellabelt
— at nedsætte eller helt fradømme en
familie ret til at købe spiritus i til-
fælde af misbrug. Noget tilsvarende
skulle kunne gøres overfor folk som
solgte, forærede eller skænkede spiri-
tus til de som havde fået fradømt de-
res kort; efter princippet: „Der må
ikke serveres mere for den herre" —
basta!
Og bliver en familie helt fradømt sin
ret til spiritus, så lad det blive offent-
liggjort, så det kan træde i funktion
straks. Det er måske „hård kost", men
der findes så vidt jeg har forstået også
fortilfælde i det grønlandske kultur-
mønster, hvor latterliggørelse og det
at smæde hinanden offentligt har væ-
ret en betydningsfuld del af „rets-
praksis", som det vist hedder med et
fint ord.
Alle danske skulle naturligvis ind
under den samme ordning, men for os
ville det jo næppe få større betydning,
for vi misbruger jo ikke spiritus —
vel???
Der vil sikkert være objektive krite-
rier nok, udvalget kan dømme efter:
Forsømmelser på arbejdsplads eller
fra skolen, misrygt af børn etc.
Der vil opstå et problem med folk,
som „indforskriver" spiritus fra an-
dre dele af landet, men mon ikke det
kan løses? Transport og omsætning er
så gennemorganiseret ,så dette sikkert
også ville kunne kontrolleres på den
ene eller anden måde.
Ordningen i forbindelse med for-
standerskaberne, som H. J. Rink i sin
tid fik indført til administration af
fattighjælpen, forekommer mig at have
visse lighedspunkter med ovenstående,
og denne ordning viste sig som be-
Stiftelse af grønlandsk rederi
Til absolut seriøse og velrenomerede personer/firmaer og andre, som er
interesseret i at udvide de grønlandske erhvervsinteresser, tilbydes andele
— evt. aktier — i et rederi, som søges stiftet med det primære formål at
drive sejlads på Grønland. Det påtænkte skib er meget moderne. Projek-
tet er værdifast, og der kan opnås op til 80 %> lån over en længere år-
række og til 6 °/o p. a. Billet mrk. 100.
BLADFORLAGENE
Dr. Tværgade 30 — København K — MI 8666*.
kendt at fungere både effektivt og
konstruktivt.
Når man har set hvordan det virker
i Østgrønland, var der måske en og
anden herovre fra Vestkysten, som
ville føle sig foranlediget til at ind-
føre noget tilsvarende her.
Men ansvarlige grønlændere! Det er
fra jer initiativet skal komme, og som
skal kæmpe det igennem. X kan være
sikre på, at vi danske har en masse
gode undskyldninger og forklaringer
på at holde „fingrene fra fadet" og
gøre som katten: gå uden om den var-
me grød. Men I er vel ikke som nogle
af politikkerne i vore gamle demokra-
tier, der ofrer fundamentale menne-
skelige principper og værdier af frygt
for det næste valg?
Nogle vil tale om „ligestilling" (spi-
ritus er ikke rationeret i Danmark
etc.). Dette har intet med det forelig-
gende at gøre. På visse områder er for-
skellen mellem Grønland og Danmark
som nat og dag, og at fornægte dette
er at være så tåbelig som strudsen, der
stikker hovedet i busken. Denne for-
skel afspejler sig på alle grundlæggen-
de områder. Den særlige grønlandske
kriminal-lov er kun et enkelt.
Andre vil tale om umyndiggørelse,
og om at folk jo naturligvis må være
„modne" nok til selv at bestemme etc.
Det er muligt nok, men sagt mellem
venner så er der noget der tyder på at
nogle netop ikke er modne nok til at
omgås spiritus, og iøvrigt er vi alle
umodne overfor opgaver, som er større
end vi kan klare. Engang imellem fø-
ler jeg, at jeg kommer fra en umoden
nation, når jeg betragter den måde,
vi forsøger at løse den udviklings-op-
gave, der hedder Grønland.
Endelig er der dem, som vil være
imod det i „demokratiets" navn! Det
er de værste. Til dem vil jeg sige dette:
Så lad os da — over hele kongeriget —
i frihedens, lighedens, retfærdighedens
og demokratiets navn, frigive alt salg
af morfin, hash, LSD og andre giftstof-
fer, hvis salg på forskellig måde er
underkastet restriktioner. Lad dem
blive solgt i håndkøb fra chokolade-
forretninger og automater og lad det
ske under mottoet: Hvert barn under
6 år sin flaske saltsyre!
Alkoholisme bliver i stadig højere
grad karakteriseret som en sygdom
(af epidemisk karakter?). Hvornår mon
vi begynder at tage konsekvensen her-
af og hører op med at betragte den som
en fornøjelse eller som „en af demo-
kratiets umistelige frihedsgoder". —
Tænk blot på de rigoristiske foran-
staltninger, der kan iværksættes for
at begrænse kønssygdomme eller blot
„en uskyldig" forkølelsesepidemi.
Historien vil dømme os alle hensyns-
løst hårdt — men retfa;rdigt, hvis vi
ikke griber ind effektivt, dybt nok —
og nu.
På de misrygtede børns vegne
Ole Bau,
Blok Q 301, Godthåb.
everton ila mamaK
ptkunatk, pitsak Katsundnge!
5278
Ingen hemmeligheder
Fra chefen for opmålingsskibet
„Hvidbjørnen", orlogskaptajn P.
E. Mosbech, har Grønlandsposten
modtaget følgende redegørelse:
I Grønlandsposten nr. 19 af 14. sep.
1967 har jeg med interesse læst artik-
len „Den sorte Engel lover lys fremtid
for UmånaK". Der forekommer blot
deri en for søopmålingen kedelig no-
tits, som ikke er rigtig og som må bero
på en misforståelse. Der står at en an-
modning fra Greenex om at blive be-
kendtgjort med resultatet af opmålin-
gen ved Mamorilik blev afvist.
Det ligger fjernt for søopmålingens
personel at afvise anmodninger om
farvandsoplysninger, idet vores opgave
er at forsyne skibsfarten og andre in-
teresserede med de bedst mulige sø-
kort og håndbøger.
„Hvidbjørnen" kom netop til Ma-
morilik for at måle indsejlingen og
havnen på grund af aktiviteten der-
oppe, således at man kunne få et an-
vendeligt søkort over området, som
ikke var søopmålt.
„Hvidbjørnen" ankrede i havnen
den 20. august om aftenen og målte
næste dag havnen og inderfjorden og
samme aften var to canadiere, en di-
rektør og en geolog, inviteret om bord
for at blive orienteret om, hvad vi fo-
retog os. De fik at vide, at når de ind-
samlede oplysninger var behandlede
ville det resultere i et nyt søkort i
1968, samt at der ikke var fundet skær
eller urenheder i farvandet, og at
vanddybden over tærskelen til hav-
nen, midtfarvands var ca. 15 meter.
De forlod skibet glade og veltil-
fredse, men de havde naturligvis ikke
et nyt kort med i land, for man laver
ikke et søkort på 1 døgn.
Jeg vil være glad om Grønlands-
posten ville være behjælpelig med at
berigtige den omtalte notits, så man i
Grønland ikke får det indtryk, at vi
ruger over resultaterne, som om det
var hemmeligheder. Vi prøver tvært-
imod at hjælpe på stedet, med alt det
vi ved. P. E. Mosbech.
Trafikproblemer i Grønland
Under overskriften „De mange pri-
vatbiler skaber problemer" offentlig-
gjorde AG i nr. 21, en udtalelse fra
GTO, i forbindelse med byplanarbej-
det.
Det hedder i udtalelsen bl. a. „at de
eksisterende vejnet kun er beregnet til
en behersket, erhvervsbetonet trafik",
og her må man faktisk give GTO ret,
meget andet duer vejene — med få
undtagelser ikke til, og dårlig nok det.
Men så er spørgsmålet, om ikke
denne kendsgerning er udtryk for den
sædvanlige mangel på fremsynethed,
netop fra GTO’s side?
Næsten samtlige Grønlandske byer
udbygges i et forrygende tempo, nye
boligkomplekser skyder op, og byerne
„gror" naturnødvendigt længere og
længere væk fra bymidten, hvor langt
de fleste mennesker har deres daglige
arbejde.
Lige så naturnødvendigt, bliver disse
nye boligkvarterer forbundet med et
vejnet, lad så disse veje være gode
eller dårlige, kvaliteten er som regel
dikteret af bevillingernes størrelse —
samt naturligvis af arbejdets udførelse
— men de bliver lavet, og man skal
formentlig være byplanlægger for at
undre sig over, at de også bliver brugt
til at køre på.
Hvis de herrer byplanlæggere havde
1, IV2, eller 2 km til deres arbejdsplads,
og skulle tilbagelægge denne stræk-
ning til fods, 2 eller 4 gange om dagen,
i al slags modbydeligt vejr, er jeg
tilbøjelig til at tro, at de ville revidere
deres opfattelse af situationen en
smule.
En anden ting er, at det på os pri-
vate, virker en smule malplaceret, at
netop GTO kommer med en sådan ud-
talelse, for som bekendt, er denne or-
ganisation temmelig talrigt repræsen-
teret i de respektive byer, og en ikke
helt ringe del af de GTO-ansatte har,
af de før nævnte grunde, set sig nød-
saget til at anskaffe private personbi-
ler, og de benytter dem flittigt, både
hverdage og helligdage.
Det fremgår endvidere af byplan-
læggernes udtalelse, „at man overvejer
drastiske skridt, til at begrænse den
private bilkørsel, eller rettere sagt,
motorisering.
Det er i orden, lad så GTO’s egne
folk foregå os andre med et godt eks-
empel, kan de gå, kan vi andre også.
Men hvorfor ikke gå en mere na-
turlig „vej" — om jeg må bruge det
udtryk, i denne forbindelse —, lad
kommunerne opkræve en vejafgift,
i lighed med hvad man gør i Danmark,
blot med den forskel, at pengene her-
oppe, gerne skulle komme vejene til
gode, og ikke bruges til alt muligt an-
det, som det sker i Danmark.
Udviklingen kan selv byplanlægger-
ne ikke standse, og kollektive trans-
portmidler — her tænkes formentlig
på rutebiler — løser vel sådan set
ikke problemet, idet vejnættet da slet
ikke egner sig til bus-kørsel, og hvem
skal påtage sig den opgave, at starte
disse rutebilruter? jeg tror ikke, at ret
mange private vil være interesserede,
for de ved lige så godt som os andre,
at de mennesker, som mener at have
et kørselsbehov, ikke drømmer om at
sætte sig op i en rutebil, og hvis det
bliver staten, ja, så bliver det jo blot
endnu en underskudsforretning, som
de danske skatteydere skal punge ud
til.
Udtalelsen i AG, vidner i al for høj
grad om manglende sans for realiteter,
bilerne er her for at blive, og det kan
byplanlæggerne lige så godt se i øj-
nene, og tage det med i deres bereg-
ninger, når de anlægger de fremtidige
Grønlandske byer.
Jeg tror, at indlægget i AG, er „født"
efter et lille sommersmut herop, og
hjemkommet til Kastrup har rejse-
deltagerne sikkert sat sig ind i hver
sin private vogn, og har sneglet sig
igennem Københavns trafik, til deres
respektive kontorer.
Eller anvendte de SAS-rutebilen,
eller gik de???
NarssaK, den 25/10 1967.
Bjørn Barfod.
Schweiz
dykkerur
Fra førende schweiziske urfabrikker, der
leverer kvalitetsure til Amerikas største
postordreforretning, har vi opnået så
store rabatter at vi ser os i stand til at
tilbyde et parti DYKKERURE OG MA-
RINEURE til ca. halvdelen af normal ud-
salgspris, ved salg som postordre.
Waldman nr. 11632 kun kr. 198,—
med automatisk datoskift. Il1/*” 8021 EB,
23 jewels, 200 Vacuum Tested, sort ring,
100 °/o VANDTÆT. Uret leveres m. lænke.
Kander Marins nr. 1308
fuldautomatisk med dato I3V2” BFG, 25
jewels, S/C stødsikkert, antimagnetisk,
scackprøvet, 100 % VANDTÆT i stål
m/lænke ........... Kr. 268,—
i guldbelægning m/læderrem .. Kr. 258,—
14 dages returret. 2 års skriftlig GARANTI
Send mig venligst omgående pr.
EFTERKRAV:
......stk. 11632 ....... Kr. 198,— Navn ................................
......stk. 1308 ....... Kr. 268,—
......stk. 1308 ....... Kr. 258,—
Adresse .............................
Brochure og prisliste på Movado-ure.
Brochure og prisliste på BWC-ure.
Priser fra 150 kr. til 40.000 kr. By ..................................
TIL I/S NUKs URIMPORT . POSTBOX 96 . 3900 GODTHÅB . GRØNLAND
Waldman — Swiss Import
12