Atuagagdliutit - 07.12.1967, Blaðsíða 1

¦Mmmm
GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 107-iat
sisamångorneK 7. december 1967
Nr. 25
Grønlænderne må
nu stræbe efter de-
res selvstændighed
Grønlænderen må erkende sin nationale bevidsthed og begynde at varetage
sine interesser på det nationale grundlag. Kun derved kan man få grøn-
lænderen til at være med i udviklingen, udtaler Inuit-partiets tidligere for-
mand, Ulrik Rosing.
Grønlænderne har i dag en meget mærkelig status. De er ganske vist danske
borgere, men de er ikke ligestillet, og de har ikke ret megen indflydelse på ud-
viklingen i deres land. Danmarks politik over for Gønland er en stærk provoka-
tion af det grønlandske folk. Ligestillingen efter grundloven af 1953 står kun på
papiret. Det er nu på tide, at man fra grønlandsk side svarer denne provokation
med samme mønt. Og det kan kun ske ved, at grønlænderen erkender sin na-
tionale bevidsthed, og begynder at varetage sine interesser på det nationale
grundlag.
¦-«'— lllllllilllll'HI
..¦::¦ ..¦¦¦.!..¦ ¦ ¦¦ ¦ -¦: ¦ ¦¦¦¦ .¦.¦¦: - ¦¦
Dette siger Inuit-partiets tidligere
formand, programsekretær Ulrik Ro-
sing, og han fortsætter:
— Inuit-partiet har nu i fire år
arbejdet på opnåelsen af ligestil-
ling, men det har vist sig at være
ønsketænkning. Danmark kan sag-
tens indføre ligestilling i Grønland,
hvis det vil. Tanken om ligestilling
er efterhånden at betragte som tig-
geri. Derfor må vi bort fra ligestil-
lingstanken.
GÅR FOR STILLE MED DØRENE
— Mener De, at grønlænderne har
været alt for tålmodige?
— Ja, vi er alt for tålmodige ,og vi
er gået alt for stille med dørene. Den
danske politik i Grønland har berøvet
grønlænderne trangen til selvstændig-
hed. Nu er det på tide, at grønlænde-
ren genvinder troen på sig selv. Vi
kan ikke længere sige ja og amen til
alt. Grønlænderne må nu stræbe efter
deres selvstændighed. Danmarks poli-
tik i Grønland har altid været dikteret
af tanken om, at Grønland skal kunne
svare sig økonomisk. Dette må gå op
for os grønlændere.
— Man påpeger gang på gang faren
ved selvstændighedstanken, der byg-
ger på nationalisme?
¦— Det er rigtigt. Man siger også, at
man kan regne med den mulighed, at
Danmark indstiller hjælpen til Grøn-
land, hvis grønlænderne begynder at
tale om selvstændighed. Grønland har
nu hørt ind under Danmark i 245 år.
Man har fra dansk side forsømt Grøn-
land groft i hovedparten af disse år.
Kun i de sidste 15 år har Danmark
prøvet på at indfri sine forpligtelser i
Grønland. Hvis Danmark ikke ønsker
at tabe ansigt, må det ikke indstille
hjælpen til Grønland, selv om det bli-
ver kritiseret fra grønlandsk side.
FÆRINGERNES GODE EKSEMPEL
— De mener altså, at grønlænderne
kan blive vakt til dåd gennem en be-
vidst nationalfølelse?
— Resultaterne på Island og Fær-
oerne giver et klart fingerpeg om, at
det er den rigtige udvej. Grønlæn-
derne må nu indse betydningen af na-
tionalisme og følge de to nationers
eksempel. Hvis grønlænderne ikke
skal miste deres kultur er det nød-
vendigt, at nationalismen kommen ud
Ulrik Rosing
af busken. Vi kan ikke længere undgå
nationalismen, hvis grønlænderne skal
have mulighed for at tage aktiv del i
Grønlands opbygning.
Det var Inuit-partiets mål fra star-
ten, at partiet skulle varetage de grøn-
landske interesser, men denne mål-
sætning er aldrig kommet tydelig
frem. Når grønlænderne diskuterer
indbyrdes, vises nationalismen frem,
men den bliver kun mand og mand
imellem. Derfor tøver grønlænderen,
og ved ikke, hvad han skal gøre.
Det sundeste for det grønlandske
folk vil være, at grønlænderen beken-
der sig til nationalismen og beslutter
sig på at opnå selvstændighed på
dette grundlag.
ENTEN ELLER ....
— Den nye formand for Inuit-par-
tiet, købmand Thomas Berthels, har
udtalt, at partiet holder fast på lige-
stillingstanken mellem alle danske
borgere i Grønland.
— Det er rigtigt, men jeg ønsker, at
partiets linie ændres i den nationa-
listiske retning. Vi er stillet over for
et alternativ: Ligestilling eller selv-
stændighed. Enten eller. Jeg ønsker, at
de grønlandske lønninger skal være
højere end nu, men vi må sige farvel
til tanken om indførelse af danske
lønninger i Grønland. Dette stiller sig
ikke ret meget anderledes end G-GO
tanken, kun med den forskel, at jeg
sætter pris på, at Grønland med tiden
bliver en selvstændig nation.
Hvis jeg blev spurgt, om jeg ønskede
at Grønland skulle være en selvstæn-
dig stat, kan jeg svare, at det ikke kan
blive en realitet i vor tid. Det må vore
efterkommere tage stilling til. Jeg har
ikke noget imod, at Grønland og Dan-
mark hører sammen altid, men det er
min opfattelse, at Grønland bør blive
selvstændigt, og at indtægterne ved
fiskeri og mineraler kommer landet
til gode. Det harmonerer jo også med
Danmarks politik, at Grønland skal
kunne stå på egne ben. Men derfor
skulle der ikke være noget i vejen for,
at Danmark og Grønland yder gen-
sidig støtte på det handelsmæssige og
det økonomiske område.
NATIONALISTISK PARTI?
— Af Deres udtalelser fremgår det
klart, at De ikke mere deler Inuit-
partiets synspunkter. Skal det forstås
på den måde, at De tænker på at
trække Dem tilbage fra partiet?
— Det er for tidligt at udtale sig om
det spørgsmål, men det er mit ønske,
at Inuit-partiet vil gå ind for den
nationalistiske linie. Hvis partiet af-
viser den tanke, vil jeg blive nødt til
at melde mig ud af det.
— Kan det så tænkes, at De starter
et parti, der bygger på den grønland-
ske nationalisme?
— Det kan jeg ikke svare på på
stående fod. Det kommer i høj grad an
på Inuit-partiets holdning. Hvis par-
tiet fuldstændig afviser tanken om den
nationalistiske linie, er det ikke ude-
lukket, at jeg vil prøve på at starte et
nyt parti.
— Hvad mener De om det parti, som
Knud Hertling har planer om at
starte?
— Jeg har ikke så megen tiltro til
(Fortsættes side 3).
Rekordår for kysttrafikken
angatdlåtorpagssuit
Kysttrafikken er nu gået i dvale efter den hidtil største trafiksæson. Kysttrafikken vokser år for år, og fra sæsonens
begyndelse — til foråret — regner man med at indsætte et nyt kystskib, der bliver noget større end „KununguaK".
Her ses en situation fra sommerens travle kysttrafik.
nunavtine sinerissame angatdlåneK måna unigkatdlarpoK, aussaK KångiiitoK aitsåt taima angnertutigisimavdlune. sine-
rissame angatdlåneK ukiut tamaisa angnertusiartorpoK, upernåmitdlo sinerssornerup autdlartfneranit ilimagineKarpoK si-
nerssortautigssaK nutåK „KununguaK"mit angnerungåtsiartugssaK atulerumårtoK. tåssa aussaK angatdlåtut pilerugtor-
mata åssilissaK.
nunavta nangmmerssornigssa
måna anguniartariaKalerpoK
piorsainerme kalåtdlit peKataulernigssåt aitsåt anguneKarsinau-
vok inuiuussuscK igdlersordlugo ingerdlånialeråine, Inuit-partip
sujuligtaissorisimasså Ulrik Rosing oKarpoK
— kalåtdlit inuiagtut måna inigssineKarsimåput akorninarmut. Danmarkimut
inugtaoKataugaluarput kisidne naligititåungitdlat, nunamingnilo ineriartorneK
suniuteKarfigivatdlångilåt. politikip tungåtigut Kalåtdlit-nunåne ingerdlatsiner-
mine Danmarkip kalåtdlit agsut perKusårissumik pissuseKarfigisimavai. inatsisit
tungaviussut 1953-imingånérsut påpiaråinarme itutut OKautigissariaicarput. per-
KusårineK tamåna peicatånik måna kalåtdlit tungånit akineKartarianalerpoK. ta-
månalo aitsdt pisinauvoK inuiåussusen igdlersordlugo ingerdlånialeråine.
taimatut oKartoK tåssa Inuit-partip
sujuligtaissorisimasså Kanigtukut tu-
nuartOK, Ulrik Rosing, nangigpordlo:
— naligititaunigssamik Inuit-partip
anguniagå ukiut sisamat ingerdlane-
råne påsinarsisimavoK encarsauterssu-
tåinaussoK. Danmarkip piumagune na-
ligititauneK entusinaugaluarpå, måna-
le taimatut norKainiarneK Kinulorne-
rinartut issigilerpara taimaititariaKar-
tutut.
kalåtdlit nipåipatdlåicaut
— isumaxarpit kalåtdlit namagig-
tarpatdlårsimassut?
— åp, kalåtdlinuko nåmagigtarpat-
dlårdlutigdlo nipåipatdlårsimassut.
Danmarkip Kalåtdlit-nunåne politiki-
kut ingerdlatsinermigut kalåtdlit
nangminérsinåussusiånik piaivfigisi-
mavai. måna pivfigssångorpoK kalåt-
dlit makerKingniarnigssånut. ångaiuåi-
narsinaujungnaerpugut. kalåtdlinut a-
nguniartariaicalerpoK nangminérsinau-
lernigssaK, Danmarkivme politikikut
måne ingerdlatsinermine sujunerta-
riuarsimavå Kalåtdlit-nunåta ingmi-
nut pugtagsinaunigsså.
— inuiaKatigissutsimik pingårtitsiv-
dlune nangminerssornigssamik isuma-
liorKuteKalernigssaK navianautiligtut
tikuarneKartarpoK?
— åp, taimatut OKartoKartaraluar-
poK, tåssa ilimagissariaicåsassoK uner-
dlugo Danmarkip Kalåtdlit-nunanut
ikiutiminik unigtitsinigsså nangmi-
nerssornigssaK kalåtdlit erKarsautigi-
lerpåssuk. nunarput ukiune 245-ne
Danmarkimut atasimavoK. ukiut tåu-
ko ingerdlaneråne Kalåtdlit-nunåt su-
miginarneKarsimaKaoK, aitsåtdle ukiut
kingugdlit 15 iluamérsumik piorsaiv-
figineKarsimavdlune. Kavdlunåt ing-
mingnut nikanarsarumångikunik Ka-
låtdlit-nunåt isumåkiginartariaKångi-
låt issornartorsiorneKarnertik pinar-
dlugo.
savalingmiormiut takutitåt
— kalåtdlit eKérsagaunigssånut av-
Kutigssaviussutut issigaiuk inuiaKati-
gissutsimik pingårtitsineK?
—• taimdipoK. savalingmiormiut is-
landimiutdlo maligagssatut issigåka,
inuiåussutsimingnik pingdrfritsiudluti/c
nunamingnik Kagfagsaisinausimang-
mata agdlåt napatisinaulersimavdlu-
git. tamatuma pingårutå måna kalåt-
dlit pingitsoratik takussariaKalerpåt
malerssorniartariaKalersimavdlugulo.
kalåtdlit kulturiat tåmåsångigpat må-
na pissarianalerpoK inuiåussutsimik
pingårtitsineK issertungitsotc sarKU-
mersisavdlugo. kalåtdlit nunamik pi-
orsaivfigineKarneråne peKatåusagpata
inuiaKatigissutsimik pingårtitsineK
måna pingitsorneKarsinaujungnaer-
POK.
Inuit-partip autdlartericårame suju-
nertarå kalåtdlit pingårtitaisa igdler-
sorneKarnigssåt, avåmutdle tusardliii-
kångat partip isumavia erssersineicar-
neK ajorpoK. kalåtdlit nangmineK aku-
nermingne erssersitaraluarpåt inuia-
Katigissutsimik pingårtitsineK, tamå-
nale ama avåmut ångutingisåinarpoK.
taimaingmat måna nangånerssuaK a-
tupoK.
kalåtdlinut perKingnarnerpåusaga-
luarpoK inuiaKatiglssuseK pingårtit-
dlugo ingmingnut napatiniardlutik
aulajangertugaluarpata.
ingminut napatinigssaic
— Inuit-partip sujuligtaissortåva
Thomas Berthels OKarpoK inuiaKatigl-
ssuseK sagdliutinago Danmarkimutdle
inugtaussut nunavtinitut åssigingmik
pineKarnigssåt sagdliutitdlugo partip
ingerdlatsiniarnera KiméneKarsimå-
ngitsoK.
— tåssame Inuit-partip ingerdlatsi-
niarnera KutdlersaKarfianit sule aula-
jangiusimaneKarpoK, uvangale kig-
sautigåra parti avåmut sarKumiutaria-
KalersoK inuiaKatigissutsimik pingår-
titsineK erssersitdlugo. mardlungnik
KinigagssaKarpugut. akorninarmi-
kungnaerdluta aulajangertariawiler-
pugut suna ardlåt piumanerugigput
naligititauneK imalunit ingminut na-
patiniarnigssaK. tåssa tåuko ardlåt
aulajangiutisavarput avdlamik pinata.
kigsautigåra akigssautit aulajangerne-
Kåsassut månåkornit angningordlugit
Danmarkimisutdle agtigitinagit. tamå-
na G-60-ip politikianit nikingangå-
ngilaK, åssigingissutåle tåssa uvanga
pingårtikavko Kalåtdlit-nunåta ing-
minut nålagkersortutut ångusinaunig-
sså.
aperineKåsaguma kigsautigineriga
Kalåtdlit-nunåt nålagauvfigtut nang-
minerssortungusassoK, akinarsinauvu-
nga tamåna nalivtine pinaviångitsoK.
kinguligssavta aulajangerumårpåt. Ka-
Kugorssuarmutdlunit Danmarkimut a-
tagaluaruvta a j orivf igssaKartingilara,
uparuarumavarale Kalåtdlit-nunåt
ingminut napatisinauvdlune ingerdla-
lersariaKaraluartoK måne aulisarnikut
augtitagssatigutdlo iluanårutit nunav-
tinut nangminermut atugagssångorti-
tardlugit. Danmarkivme Kangånitdle
sujunertå tåssa Kalåtdlit-nunåt ani-
ngaussarsiornikut ingminut napatisi-
nauniåsassoK. taimåikaluartordle a-
kornutigssaKarsoringilara Danmarkip
Kalåtdlit-nunåtalo niuvernikut ani-
ngaussarsiornikutdlo ingmingnut ta-
persersoKatigigsinaunigssåt.
parti nutåK avdla
ilimanarsinaussoK
— påsinarpoK Inuit-partip sujuner-
tavia isumaKatigiungnaersimagit. ima
påsissariaKarpa partimit tunuarniar-
tutit?
— Inuit-partimit sule tunuångila-
nga, kisiåne kigsautigiumavara aula-
jangiusimassama erKartorigkama par-
timit akuerineKarnigsså. tamånale
partimit itigartitdluinarneKåsagpat
avdlatut ajornartumik Inuit-partiat
KimétariaKalisavara.
— tauvame erKarsautigisinauviuk
partimik avdlamik inuiaKatigissutsi-
mik pingårtitsissumik autdlarninig-
ssaK?
(Kup. 3-me nangisaoK)