Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 07.12.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 07.12.1967, Blaðsíða 1
¦Mmmm GRØNLANDSPOSTEN ukiut 107-iat sisamångorneK 7. december 1967 Nr. 25 Grønlænderne må nu stræbe efter de- res selvstændighed Grønlænderen må erkende sin nationale bevidsthed og begynde at varetage sine interesser på det nationale grundlag. Kun derved kan man få grøn- lænderen til at være med i udviklingen, udtaler Inuit-partiets tidligere for- mand, Ulrik Rosing. Grønlænderne har i dag en meget mærkelig status. De er ganske vist danske borgere, men de er ikke ligestillet, og de har ikke ret megen indflydelse på ud- viklingen i deres land. Danmarks politik over for Gønland er en stærk provoka- tion af det grønlandske folk. Ligestillingen efter grundloven af 1953 står kun på papiret. Det er nu på tide, at man fra grønlandsk side svarer denne provokation med samme mønt. Og det kan kun ske ved, at grønlænderen erkender sin na- tionale bevidsthed, og begynder at varetage sine interesser på det nationale grundlag. ¦-«'— lllllllilllll'HI ..¦::¦ ..¦¦¦.!..¦ ¦ ¦¦ ¦ -¦: ¦ ¦¦¦¦ .¦.¦¦: - ¦¦ Dette siger Inuit-partiets tidligere formand, programsekretær Ulrik Ro- sing, og han fortsætter: — Inuit-partiet har nu i fire år arbejdet på opnåelsen af ligestil- ling, men det har vist sig at være ønsketænkning. Danmark kan sag- tens indføre ligestilling i Grønland, hvis det vil. Tanken om ligestilling er efterhånden at betragte som tig- geri. Derfor må vi bort fra ligestil- lingstanken. GÅR FOR STILLE MED DØRENE — Mener De, at grønlænderne har været alt for tålmodige? — Ja, vi er alt for tålmodige ,og vi er gået alt for stille med dørene. Den danske politik i Grønland har berøvet grønlænderne trangen til selvstændig- hed. Nu er det på tide, at grønlænde- ren genvinder troen på sig selv. Vi kan ikke længere sige ja og amen til alt. Grønlænderne må nu stræbe efter deres selvstændighed. Danmarks poli- tik i Grønland har altid været dikteret af tanken om, at Grønland skal kunne svare sig økonomisk. Dette må gå op for os grønlændere. — Man påpeger gang på gang faren ved selvstændighedstanken, der byg- ger på nationalisme? ¦— Det er rigtigt. Man siger også, at man kan regne med den mulighed, at Danmark indstiller hjælpen til Grøn- land, hvis grønlænderne begynder at tale om selvstændighed. Grønland har nu hørt ind under Danmark i 245 år. Man har fra dansk side forsømt Grøn- land groft i hovedparten af disse år. Kun i de sidste 15 år har Danmark prøvet på at indfri sine forpligtelser i Grønland. Hvis Danmark ikke ønsker at tabe ansigt, må det ikke indstille hjælpen til Grønland, selv om det bli- ver kritiseret fra grønlandsk side. FÆRINGERNES GODE EKSEMPEL — De mener altså, at grønlænderne kan blive vakt til dåd gennem en be- vidst nationalfølelse? — Resultaterne på Island og Fær- oerne giver et klart fingerpeg om, at det er den rigtige udvej. Grønlæn- derne må nu indse betydningen af na- tionalisme og følge de to nationers eksempel. Hvis grønlænderne ikke skal miste deres kultur er det nød- vendigt, at nationalismen kommen ud Ulrik Rosing af busken. Vi kan ikke længere undgå nationalismen, hvis grønlænderne skal have mulighed for at tage aktiv del i Grønlands opbygning. Det var Inuit-partiets mål fra star- ten, at partiet skulle varetage de grøn- landske interesser, men denne mål- sætning er aldrig kommet tydelig frem. Når grønlænderne diskuterer indbyrdes, vises nationalismen frem, men den bliver kun mand og mand imellem. Derfor tøver grønlænderen, og ved ikke, hvad han skal gøre. Det sundeste for det grønlandske folk vil være, at grønlænderen beken- der sig til nationalismen og beslutter sig på at opnå selvstændighed på dette grundlag. ENTEN ELLER .... — Den nye formand for Inuit-par- tiet, købmand Thomas Berthels, har udtalt, at partiet holder fast på lige- stillingstanken mellem alle danske borgere i Grønland. — Det er rigtigt, men jeg ønsker, at partiets linie ændres i den nationa- listiske retning. Vi er stillet over for et alternativ: Ligestilling eller selv- stændighed. Enten eller. Jeg ønsker, at de grønlandske lønninger skal være højere end nu, men vi må sige farvel til tanken om indførelse af danske lønninger i Grønland. Dette stiller sig ikke ret meget anderledes end G-GO tanken, kun med den forskel, at jeg sætter pris på, at Grønland med tiden bliver en selvstændig nation. Hvis jeg blev spurgt, om jeg ønskede at Grønland skulle være en selvstæn- dig stat, kan jeg svare, at det ikke kan blive en realitet i vor tid. Det må vore efterkommere tage stilling til. Jeg har ikke noget imod, at Grønland og Dan- mark hører sammen altid, men det er min opfattelse, at Grønland bør blive selvstændigt, og at indtægterne ved fiskeri og mineraler kommer landet til gode. Det harmonerer jo også med Danmarks politik, at Grønland skal kunne stå på egne ben. Men derfor skulle der ikke være noget i vejen for, at Danmark og Grønland yder gen- sidig støtte på det handelsmæssige og det økonomiske område. NATIONALISTISK PARTI? — Af Deres udtalelser fremgår det klart, at De ikke mere deler Inuit- partiets synspunkter. Skal det forstås på den måde, at De tænker på at trække Dem tilbage fra partiet? — Det er for tidligt at udtale sig om det spørgsmål, men det er mit ønske, at Inuit-partiet vil gå ind for den nationalistiske linie. Hvis partiet af- viser den tanke, vil jeg blive nødt til at melde mig ud af det. — Kan det så tænkes, at De starter et parti, der bygger på den grønland- ske nationalisme? — Det kan jeg ikke svare på på stående fod. Det kommer i høj grad an på Inuit-partiets holdning. Hvis par- tiet fuldstændig afviser tanken om den nationalistiske linie, er det ikke ude- lukket, at jeg vil prøve på at starte et nyt parti. — Hvad mener De om det parti, som Knud Hertling har planer om at starte? — Jeg har ikke så megen tiltro til (Fortsættes side 3). Rekordår for kysttrafikken angatdlåtorpagssuit Kysttrafikken er nu gået i dvale efter den hidtil største trafiksæson. Kysttrafikken vokser år for år, og fra sæsonens begyndelse — til foråret — regner man med at indsætte et nyt kystskib, der bliver noget større end „KununguaK". Her ses en situation fra sommerens travle kysttrafik. nunavtine sinerissame angatdlåneK måna unigkatdlarpoK, aussaK KångiiitoK aitsåt taima angnertutigisimavdlune. sine- rissame angatdlåneK ukiut tamaisa angnertusiartorpoK, upernåmitdlo sinerssornerup autdlartfneranit ilimagineKarpoK si- nerssortautigssaK nutåK „KununguaK"mit angnerungåtsiartugssaK atulerumårtoK. tåssa aussaK angatdlåtut pilerugtor- mata åssilissaK. nunavta nangmmerssornigssa måna anguniartariaKalerpoK piorsainerme kalåtdlit peKataulernigssåt aitsåt anguneKarsinau- vok inuiuussuscK igdlersordlugo ingerdlånialeråine, Inuit-partip sujuligtaissorisimasså Ulrik Rosing oKarpoK — kalåtdlit inuiagtut måna inigssineKarsimåput akorninarmut. Danmarkimut inugtaoKataugaluarput kisidne naligititåungitdlat, nunamingnilo ineriartorneK suniuteKarfigivatdlångilåt. politikip tungåtigut Kalåtdlit-nunåne ingerdlatsiner- mine Danmarkip kalåtdlit agsut perKusårissumik pissuseKarfigisimavai. inatsisit tungaviussut 1953-imingånérsut påpiaråinarme itutut OKautigissariaicarput. per- KusårineK tamåna peicatånik måna kalåtdlit tungånit akineKartarianalerpoK. ta- månalo aitsdt pisinauvoK inuiåussusen igdlersordlugo ingerdlånialeråine. taimatut oKartoK tåssa Inuit-partip sujuligtaissorisimasså Kanigtukut tu- nuartOK, Ulrik Rosing, nangigpordlo: — naligititaunigssamik Inuit-partip anguniagå ukiut sisamat ingerdlane- råne påsinarsisimavoK encarsauterssu- tåinaussoK. Danmarkip piumagune na- ligititauneK entusinaugaluarpå, måna- le taimatut norKainiarneK Kinulorne- rinartut issigilerpara taimaititariaKar- tutut. kalåtdlit nipåipatdlåicaut — isumaxarpit kalåtdlit namagig- tarpatdlårsimassut? — åp, kalåtdlinuko nåmagigtarpat- dlårdlutigdlo nipåipatdlårsimassut. Danmarkip Kalåtdlit-nunåne politiki- kut ingerdlatsinermigut kalåtdlit nangminérsinåussusiånik piaivfigisi- mavai. måna pivfigssångorpoK kalåt- dlit makerKingniarnigssånut. ångaiuåi- narsinaujungnaerpugut. kalåtdlinut a- nguniartariaicalerpoK nangminérsinau- lernigssaK, Danmarkivme politikikut måne ingerdlatsinermine sujunerta- riuarsimavå Kalåtdlit-nunåta ingmi- nut pugtagsinaunigsså. — inuiaKatigissutsimik pingårtitsiv- dlune nangminerssornigssamik isuma- liorKuteKalernigssaK navianautiligtut tikuarneKartarpoK? — åp, taimatut OKartoKartaraluar- poK, tåssa ilimagissariaicåsassoK uner- dlugo Danmarkip Kalåtdlit-nunanut ikiutiminik unigtitsinigsså nangmi- nerssornigssaK kalåtdlit erKarsautigi- lerpåssuk. nunarput ukiune 245-ne Danmarkimut atasimavoK. ukiut tåu- ko ingerdlaneråne Kalåtdlit-nunåt su- miginarneKarsimaKaoK, aitsåtdle ukiut kingugdlit 15 iluamérsumik piorsaiv- figineKarsimavdlune. Kavdlunåt ing- mingnut nikanarsarumångikunik Ka- låtdlit-nunåt isumåkiginartariaKångi- låt issornartorsiorneKarnertik pinar- dlugo. savalingmiormiut takutitåt — kalåtdlit eKérsagaunigssånut av- Kutigssaviussutut issigaiuk inuiaKati- gissutsimik pingårtitsineK? —• taimdipoK. savalingmiormiut is- landimiutdlo maligagssatut issigåka, inuiåussutsimingnik pingdrfritsiudluti/c nunamingnik Kagfagsaisinausimang- mata agdlåt napatisinaulersimavdlu- git. tamatuma pingårutå måna kalåt- dlit pingitsoratik takussariaKalerpåt malerssorniartariaKalersimavdlugulo. kalåtdlit kulturiat tåmåsångigpat må- na pissarianalerpoK inuiåussutsimik pingårtitsineK issertungitsotc sarKU- mersisavdlugo. kalåtdlit nunamik pi- orsaivfigineKarneråne peKatåusagpata inuiaKatigissutsimik pingårtitsineK måna pingitsorneKarsinaujungnaer- POK. Inuit-partip autdlartericårame suju- nertarå kalåtdlit pingårtitaisa igdler- sorneKarnigssåt, avåmutdle tusardliii- kångat partip isumavia erssersineicar- neK ajorpoK. kalåtdlit nangmineK aku- nermingne erssersitaraluarpåt inuia- Katigissutsimik pingårtitsineK, tamå- nale ama avåmut ångutingisåinarpoK. taimaingmat måna nangånerssuaK a- tupoK. kalåtdlinut perKingnarnerpåusaga- luarpoK inuiaKatiglssuseK pingårtit- dlugo ingmingnut napatiniardlutik aulajangertugaluarpata. ingminut napatinigssaic — Inuit-partip sujuligtaissortåva Thomas Berthels OKarpoK inuiaKatigl- ssuseK sagdliutinago Danmarkimutdle inugtaussut nunavtinitut åssigingmik pineKarnigssåt sagdliutitdlugo partip ingerdlatsiniarnera KiméneKarsimå- ngitsoK. — tåssame Inuit-partip ingerdlatsi- niarnera KutdlersaKarfianit sule aula- jangiusimaneKarpoK, uvangale kig- sautigåra parti avåmut sarKumiutaria- KalersoK inuiaKatigissutsimik pingår- titsineK erssersitdlugo. mardlungnik KinigagssaKarpugut. akorninarmi- kungnaerdluta aulajangertariawiler- pugut suna ardlåt piumanerugigput naligititauneK imalunit ingminut na- patiniarnigssaK. tåssa tåuko ardlåt aulajangiutisavarput avdlamik pinata. kigsautigåra akigssautit aulajangerne- Kåsassut månåkornit angningordlugit Danmarkimisutdle agtigitinagit. tamå- na G-60-ip politikianit nikingangå- ngilaK, åssigingissutåle tåssa uvanga pingårtikavko Kalåtdlit-nunåta ing- minut nålagkersortutut ångusinaunig- sså. aperineKåsaguma kigsautigineriga Kalåtdlit-nunåt nålagauvfigtut nang- minerssortungusassoK, akinarsinauvu- nga tamåna nalivtine pinaviångitsoK. kinguligssavta aulajangerumårpåt. Ka- Kugorssuarmutdlunit Danmarkimut a- tagaluaruvta a j orivf igssaKartingilara, uparuarumavarale Kalåtdlit-nunåt ingminut napatisinauvdlune ingerdla- lersariaKaraluartoK måne aulisarnikut augtitagssatigutdlo iluanårutit nunav- tinut nangminermut atugagssångorti- tardlugit. Danmarkivme Kangånitdle sujunertå tåssa Kalåtdlit-nunåt ani- ngaussarsiornikut ingminut napatisi- nauniåsassoK. taimåikaluartordle a- kornutigssaKarsoringilara Danmarkip Kalåtdlit-nunåtalo niuvernikut ani- ngaussarsiornikutdlo ingmingnut ta- persersoKatigigsinaunigssåt. parti nutåK avdla ilimanarsinaussoK — påsinarpoK Inuit-partip sujuner- tavia isumaKatigiungnaersimagit. ima påsissariaKarpa partimit tunuarniar- tutit? — Inuit-partimit sule tunuångila- nga, kisiåne kigsautigiumavara aula- jangiusimassama erKartorigkama par- timit akuerineKarnigsså. tamånale partimit itigartitdluinarneKåsagpat avdlatut ajornartumik Inuit-partiat KimétariaKalisavara. — tauvame erKarsautigisinauviuk partimik avdlamik inuiaKatigissutsi- mik pingårtitsissumik autdlarninig- ssaK? (Kup. 3-me nangisaoK)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.