Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 07.12.1967, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 07.12.1967, Blaðsíða 12
Råd og vink til nye frimærkesamlere Da nu vinteren er over os, og inden- dørssyslerne derved atter er blevet aktuelle, vil jeg forsøge at skabe en slags afslutning på mine artikler om frimærkesamleri. Ganske vist er charmen ved frimær- kesamlingen, at den aldrig bliver fær- dig. Der vil for den, der virkelig vil sætte sig ind i sit samlerområde, altid være nye enkeltheder at tage fat på. Men for begynderens skyld er det vig- tigt i hvert fald at få berørt de proble- mer, der blev nævnt i sidste artikel. Vandmærker. Mange frimærker er trykt på papir med vandmærke, d.v.s. en tegning el- ler et mønster i papiret, der stammer fra papirfabrikationen. Hensigten hermed er at forhindre forfalskning af frimærkerne, således at der ikke kan udbydes falske fri- mærker til salg til forbrugerne, da vandmærket jo ikke kan ses under brugen af frimærket! Det vil føre alt for vidt i denne for- bindelse at komme ind på det store område, der hedder forfalskninger. Disse eksisterer både i den ovennævn- te hensigt at snyde postvæsenet, men navnlig for at narre samlerne. Hvis man køber dyre mærker, d.v.s. mær- ker til mere end ca. 200 kr. stykket, vil det oftest være praktisk om mu- ligt at sikre sig et ægthedscertifikat. Men vandmærket laves altså for at garantere mod efterligninger. Nuti- dens trykmetoder er imidlertid ofte så komplicerede (f. eks. danske stålstiks- mærker siden 1933), at man kan se bort fra denne sikkerhed. Men før den tid havde danske mær- ker vandmærke lige fra det første 4 Rigsbankskillingsmærke fra 1851. Først kroner af forskellig form, en i hvert mærke, senere fra ca. 1913 et korsmønster, der løb over hele arket. Det kan hænde, at papiret bliver vendt forkert i trykmaskinen, så frem- kommer der „liggende" eller „om- vendt" vandmærke, hvad man f. eks. i vore dage møder i engelske frimærker lige op til dette år. Vandmærker kan være vanskelige at se, og da der i flere lande findes udgaver, der både er trykt på papir med og uden vandmærke eller med forskelligt vandmærke i de forskellige oplag af i øvrigt ens mærker, bliver der nok at se efter. I mange tilfælde kan vandmærket ses ved at frimærket holdes op mod dagslys eller en matteret elektrisk pæ- re. Det kan hjælpe at lægge mærket med bagsiden opad på et mørkt, helst blankt underlag og dryppe en dråbe ren benzin (lighter fuel) på mærket, der aldeles ingen skade tager heraf. Men helt sikker kan man ikke være på derfor at kunne se, hvilket vand- mærke det drejer sig om, men nok om der er et vandmærke eller ej. Papir. I samme forbindelse må man være opmærksom på, at også papirtypen kan være medbestemmende for fri- mærkets værdi. Papirets tykkelse og art kan variere meget. F. eks. findes der russiske mærker trykt på alt fra ganske tyndt pergamyn papir til kar- FOTO —FILM Film fremkaldes, farvebilleder efter dias = B-kopier. Vi kan nu levere tegnefilm i sort-hvid og farve, også i Super 8. Arne Jensen, Box 189, Esbjerg. imerusuerdlunilo Søgående kvalitetsbåd i stål pujortuléraK avatåsiutausmaussoK pitsak sisak Længde 9,00 m — Bredde 3,00 m — Dybde 0,70 m takissusia 9,00 m — silissusia 3,00 m — itissusia 0,70 m Hollandsk bygget efter Lloyds forskrifter kr. 22.000 — 42.000 — 60.200 (+ moms) hollandimiutut sanåK Lloydip inassutigissai tungavigalugit kr. 22.000 — 42.000 — 60.200 (+ moms) Eneforhandling for Skandinavien Skandinaviame kisermåussivdlune niorKutilik Nordisk Yacht- og Skibssalgsbureau Ny Vestergade 7 — København K — Telefon Minerva 765 ton. De sidstnævnte var bestemt til også at kunne bruges som skillemønt. I papirknappe tider, som lige efter første verdenskrig i de baltiske stater, blev der trykt frimærker på bagsiden af gamle generalstabskort og på papir på hvis ene side, der var trykt penge- sedler. At enkelte lande (f. eks. Tonga i Stillehavet) også har trykt frimærker på aluminiumsfolie bør nævnes som et kuriosum. Fremstillingsmetoder. Det vil føre for vidt her at komme ind på de mange forskellige tryknings- former og beskrive disse og deres ind- byrdes forskelligheder i enkeltheder. Men det vil være rimeligt inden om- tale af fejltryk og tryktilfældigheder at nævne, at frimærker igennem ti- derne (fra 1840, da Sir Rowland Hili i England fik trykt det berømte 1 pen- ny black med dronning Victorias bil- lede) er blevet fremstillet på mang- foldige måder fra primitivt bogtryk med håndpresse over kobbertryk, li- thografi og fotogravure til moderne rotationstryk i stålstik, heliogravure og dybtryk. I vore dage kan der frem- stilles frimærker i flerfarvetryk, der fremtræder som hele små kunstvær- ker, og sådanne vil forøvrigt i en ikke for fjern fremtid kunne forventes fra det danske og derfor vel også fra det grønlandske postvæsen. Fejltryk. De fleste af de nævnte trykmetoder indebærer muligheder for fejltryk af den ene eller den anden art. Et af de klassiske er et svensk 20 øres mærke på hvilket der under tallet 20 med bogstaver står „tretio". Her er der i en enkelt kliché sket en fejl ved ud- skiftning af en under trykningen be- skadiget del. Men fejlen må hurtigt være opdaget, for der kendes kun få eksemplarer af dette særlige mærke, der derfor opnår en meget høj pris. Det kan også ske, at kunstneren, der har ansvaret for mærkets udform- ning, begår en fejl, der ikke opdages før en del af oplaget er trykt, som da man i Østtyskland lavede et billede af Schubert på baggrund af et partitur af Schumann! Man skal forøvrigt som almindelig frimærkesamler være forsigtig med at bruge for stærk lup. Man udsætter sig for at opdage „fejl", der kun er tryktilfældigheder, der kan skyldes, at et hår eller støvkorn er kommet i tryksværten eller på papiret ved tryk- ningen eller, som hvis de er mere end det, højst kan komme ind under be- tegnelsen „fluebensfilateli". Det må indledningsvis anbefales at holde sig til de i almindelige kataloger angivne fejlmuligheder. Overtryk. Det kan vist uden overdrivelse si- ges, at de fleste fejltryk er opstået i forbindelse med overstempling af fri- FOTO og KINO De køber med største økonomiske fordel Deres fotoudstyr hos os! Vi giver fra 20—50 •/« rabat på foto- udstyr. — Rekvirer i egen interesse vort store illustrerede katalog og prisliste, — eller lad os give Dem et konkret tilbud. Fotoarbejde: farve og sort/hvid -4- 20°/o. — Gratis forsendelsesmateriale I CHR. RICHARDT A/S SKIVE FØRENDE FOTO-SPECIAL- FORRETNING! 12 mærker for at gøre forhåndenværende beholdninger anvendelige under nye politiske eller økonomiske forhold, eller for med kort varsel at kunne ud- sende mindeudgaver (provisorier). Og- så akut mangel af særlige værdier kan medføre overstempling og ende- lig bør i denne forbindelse nævnes, at man tor at dække lignende behov for- skellige steder har anvendt halverede mærker (f. eks. på Færøerne og i Dansk Vestindien). Sådanne halverede mærker må selvfølgelig aldrig løses af det papir, de sidder på, da det eneste bevis for deres anvendelse som halve- rede (efter diagonalen) ligger i post- stemplet, hvis dato skal stemme med tidspunktet for manglen af den pågæl- dende lavere værdi. Samlerområder. Som tidligere nævnt er der mange måder at samle på, og det er vel idag ikke længere rigtigt at anbefale be- gyndere at samle en generalsamling, d.v.s. mærker fra alle tider og alle lande, selvom dette på mange måder er den naturligste måde at begynde på, fordi den giver et bredt kendskab til, hvad frimærker kan være, og hvad der findes, og dermed baggrunden for senere specialisering. Man kan indskrænke sit samlerom- råde enten ved først at samle fra et bestemt årstal (f. eks. efter 1945!), el- ler ved kun at samle et bestemt land eller en gruppe af lande (Skandina- vien, Nordamerika). Man kan også samle frimærker med bestemte motiver: Blomster, dyr, ski- be, bygninger eller grupper derinden- for: Insekter, krigsskibe. Også mere begrebsmæssige motiver som religion, historie, sport eller det meget moder- ne, rumfart, kan anvendes. Motivsam- ling kræver imidlertid i alle tilfælde et verdenskatalog, og nogen rutine i brugen af dette for at få kendskab til, hvilket materiale der findes. Her på Grønland vil det, uanset store vanskeligheder ved at skaffe visse af de ældre grønlandske mær- ker, fordi så godt som alle er gået ud af landet, være naturligt at samle Grønland. Men en komplet Grønlands- samling, der både omfatter de gamle Pakke Porto mærker og de i USA trykte mærker fra 1945 med samtlige overtryk er en meget bekostelig hi- storie. Det må man gøre sig klart fra begyndelsen. Men der er ingen grund til derfor at fortvivle. Man må blot sørge for også at samle på noget an- det. Ellers forsvinder interessen, lige- så hurtigt som den er kommet. Sørg derfor for, at samlerområdet ikke bliver for begrænset. Samlingen skal være levende. På den anden side skal man også passe på ikke at gabe over mere, end man kan magte. Det kan kvæle interessen. Opsætning. Endelig kommer så spørgsmålet om opsætning, og her må jeg for ikke at komme i for stor uoverensstemmelse med den almindeligt herskende opfat- telse holde mig til almindelighederne. Som tidligere omtalt skal så vidt muligt kun hele, pæne, rene mærker indsættes, og altid kun med firmærke- hængsler. Selv de billigste mærker har så meget værdi idag, når de er af god kvalitet, at de bør behandles pænt. Ved hjælp af kataloget danner man sig et overblik over, hvad der findes indenfor ens samlerområde, og når man i en indstiksbog eller i konvo- lutter har samlet et tilstrækkeligt ma- teriale begynder opsætningen, (her ses bort fra fortryksalbum, hvor selvføl- gelig albummets opsætning følges nøje), der skal være akkurat og sym- metrisk, med lige stor afstand mellem de enkelte mærker, fra arkets over- rand og mellem de enkelte mærker- rækker. Hvis man skønner, at der er chance for senere at få mærker, der endnu mangler i den serie, man sætter op, bør man lade plads stå til dem, da der ellers let bliver for meget flytteri se- nere. Et princip, der i hvert fald gælder ved opsætning til udstilling, er, at der ikke må sættes stemplede og ustemp- lede mærker på samme side, nævnes her kun for en ordens skyld. Den færdige side skal så vidt mulig fremtræde symmetrisk om den lodret- te midterlinie og også velafbalanceret mellem øverste og nederste halvdel af siden. Ikke overfyldt og heller ikke bar. Hvad dette så indebærer, er som så meget andet i denne verden en smags sag. Dersom disse tre små indlæg om frimærkesamleri skulle have givet no- gen blod på tanden, skal jeg med glæ- de, så længe jeg endnu er i Grønland, formentlig til omkring 1. april 68, be- svare henvendelser om yderligere ud- dybning af de berørte eller beslægtede problemer. H.-H. Wesche, Grønnedal.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.