Atuagagdliutit - 07.12.1967, Qupperneq 12

Råd og vink til nye frimærkesamlere
Da nu vinteren er over os, og inden-
dørssyslerne derved atter er blevet
aktuelle, vil jeg forsøge at skabe en
slags afslutning på mine artikler om
frimærkesamleri.
Ganske vist er charmen ved frimær-
kesamlingen, at den aldrig bliver fær-
dig. Der vil for den, der virkelig vil
sætte sig ind i sit samlerområde, altid
være nye enkeltheder at tage fat på.
Men for begynderens skyld er det vig-
tigt i hvert fald at få berørt de proble-
mer, der blev nævnt i sidste artikel.
Vandmærker.
Mange frimærker er trykt på papir
med vandmærke, d.v.s. en tegning el-
ler et mønster i papiret, der stammer
fra papirfabrikationen.
Hensigten hermed er at forhindre
forfalskning af frimærkerne, således
at der ikke kan udbydes falske fri-
mærker til salg til forbrugerne, da
vandmærket jo ikke kan ses under
brugen af frimærket!
Det vil føre alt for vidt i denne for-
bindelse at komme ind på det store
område, der hedder forfalskninger.
Disse eksisterer både i den ovennævn-
te hensigt at snyde postvæsenet, men
navnlig for at narre samlerne. Hvis
man køber dyre mærker, d.v.s. mær-
ker til mere end ca. 200 kr. stykket,
vil det oftest være praktisk om mu-
ligt at sikre sig et ægthedscertifikat.
Men vandmærket laves altså for at
garantere mod efterligninger. Nuti-
dens trykmetoder er imidlertid ofte så
komplicerede (f. eks. danske stålstiks-
mærker siden 1933), at man kan se
bort fra denne sikkerhed.
Men før den tid havde danske mær-
ker vandmærke lige fra det første 4
Rigsbankskillingsmærke fra 1851.
Først kroner af forskellig form, en i
hvert mærke, senere fra ca. 1913 et
korsmønster, der løb over hele arket.
Det kan hænde, at papiret bliver
vendt forkert i trykmaskinen, så frem-
kommer der „liggende" eller „om-
vendt" vandmærke, hvad man f. eks. i
vore dage møder i engelske frimærker
lige op til dette år.
Vandmærker kan være vanskelige
at se, og da der i flere lande findes
udgaver, der både er trykt på papir
med og uden vandmærke eller med
forskelligt vandmærke i de forskellige
oplag af i øvrigt ens mærker, bliver
der nok at se efter.
I mange tilfælde kan vandmærket
ses ved at frimærket holdes op mod
dagslys eller en matteret elektrisk pæ-
re. Det kan hjælpe at lægge mærket
med bagsiden opad på et mørkt, helst
blankt underlag og dryppe en dråbe
ren benzin (lighter fuel) på mærket,
der aldeles ingen skade tager heraf.
Men helt sikker kan man ikke være
på derfor at kunne se, hvilket vand-
mærke det drejer sig om, men nok
om der er et vandmærke eller ej.
Papir.
I samme forbindelse må man være
opmærksom på, at også papirtypen
kan være medbestemmende for fri-
mærkets værdi. Papirets tykkelse og
art kan variere meget. F. eks. findes
der russiske mærker trykt på alt fra
ganske tyndt pergamyn papir til kar-
FOTO —FILM
Film fremkaldes, farvebilleder efter
dias = B-kopier. Vi kan nu levere
tegnefilm i sort-hvid og farve, også
i Super 8.
Arne Jensen, Box 189, Esbjerg.
imerusuerdlunilo
Søgående kvalitetsbåd i stål
pujortuléraK avatåsiutausmaussoK pitsak sisak
Længde 9,00 m — Bredde 3,00 m — Dybde 0,70 m
takissusia 9,00 m — silissusia 3,00 m — itissusia 0,70 m
Hollandsk bygget efter Lloyds forskrifter kr. 22.000 — 42.000 — 60.200 (+ moms)
hollandimiutut sanåK Lloydip inassutigissai tungavigalugit kr. 22.000 — 42.000 — 60.200 (+ moms)
Eneforhandling for Skandinavien
Skandinaviame kisermåussivdlune niorKutilik
Nordisk Yacht- og Skibssalgsbureau
Ny Vestergade 7 — København K — Telefon Minerva 765
ton. De sidstnævnte var bestemt til
også at kunne bruges som skillemønt.
I papirknappe tider, som lige efter
første verdenskrig i de baltiske stater,
blev der trykt frimærker på bagsiden
af gamle generalstabskort og på papir
på hvis ene side, der var trykt penge-
sedler.
At enkelte lande (f. eks. Tonga i
Stillehavet) også har trykt frimærker
på aluminiumsfolie bør nævnes som
et kuriosum.
Fremstillingsmetoder.
Det vil føre for vidt her at komme
ind på de mange forskellige tryknings-
former og beskrive disse og deres ind-
byrdes forskelligheder i enkeltheder.
Men det vil være rimeligt inden om-
tale af fejltryk og tryktilfældigheder
at nævne, at frimærker igennem ti-
derne (fra 1840, da Sir Rowland Hili
i England fik trykt det berømte 1 pen-
ny black med dronning Victorias bil-
lede) er blevet fremstillet på mang-
foldige måder fra primitivt bogtryk
med håndpresse over kobbertryk, li-
thografi og fotogravure til moderne
rotationstryk i stålstik, heliogravure
og dybtryk. I vore dage kan der frem-
stilles frimærker i flerfarvetryk, der
fremtræder som hele små kunstvær-
ker, og sådanne vil forøvrigt i en ikke
for fjern fremtid kunne forventes fra
det danske og derfor vel også fra det
grønlandske postvæsen.
Fejltryk.
De fleste af de nævnte trykmetoder
indebærer muligheder for fejltryk af
den ene eller den anden art. Et af de
klassiske er et svensk 20 øres mærke
på hvilket der under tallet 20 med
bogstaver står „tretio". Her er der i
en enkelt kliché sket en fejl ved ud-
skiftning af en under trykningen be-
skadiget del. Men fejlen må hurtigt
være opdaget, for der kendes kun få
eksemplarer af dette særlige mærke,
der derfor opnår en meget høj pris.
Det kan også ske, at kunstneren,
der har ansvaret for mærkets udform-
ning, begår en fejl, der ikke opdages
før en del af oplaget er trykt, som da
man i Østtyskland lavede et billede
af Schubert på baggrund af et partitur
af Schumann!
Man skal forøvrigt som almindelig
frimærkesamler være forsigtig med at
bruge for stærk lup. Man udsætter
sig for at opdage „fejl", der kun er
tryktilfældigheder, der kan skyldes, at
et hår eller støvkorn er kommet i
tryksværten eller på papiret ved tryk-
ningen eller, som hvis de er mere end
det, højst kan komme ind under be-
tegnelsen „fluebensfilateli". Det må
indledningsvis anbefales at holde sig
til de i almindelige kataloger angivne
fejlmuligheder.
Overtryk.
Det kan vist uden overdrivelse si-
ges, at de fleste fejltryk er opstået i
forbindelse med overstempling af fri-
FOTO
og
KINO
De køber med største økonomiske
fordel Deres fotoudstyr hos os! Vi
giver fra 20—50 •/« rabat på foto-
udstyr. — Rekvirer i egen interesse
vort store illustrerede katalog og
prisliste, — eller lad os give Dem
et konkret tilbud. Fotoarbejde: farve
og sort/hvid -4- 20°/o. — Gratis
forsendelsesmateriale I
CHR. RICHARDT A/S
SKIVE
FØRENDE FOTO-SPECIAL-
FORRETNING!
12
mærker for at gøre forhåndenværende
beholdninger anvendelige under nye
politiske eller økonomiske forhold,
eller for med kort varsel at kunne ud-
sende mindeudgaver (provisorier). Og-
så akut mangel af særlige værdier
kan medføre overstempling og ende-
lig bør i denne forbindelse nævnes, at
man tor at dække lignende behov for-
skellige steder har anvendt halverede
mærker (f. eks. på Færøerne og i
Dansk Vestindien). Sådanne halverede
mærker må selvfølgelig aldrig løses af
det papir, de sidder på, da det eneste
bevis for deres anvendelse som halve-
rede (efter diagonalen) ligger i post-
stemplet, hvis dato skal stemme med
tidspunktet for manglen af den pågæl-
dende lavere værdi.
Samlerområder.
Som tidligere nævnt er der mange
måder at samle på, og det er vel idag
ikke længere rigtigt at anbefale be-
gyndere at samle en generalsamling,
d.v.s. mærker fra alle tider og alle
lande, selvom dette på mange måder
er den naturligste måde at begynde
på, fordi den giver et bredt kendskab
til, hvad frimærker kan være, og hvad
der findes, og dermed baggrunden for
senere specialisering.
Man kan indskrænke sit samlerom-
råde enten ved først at samle fra et
bestemt årstal (f. eks. efter 1945!), el-
ler ved kun at samle et bestemt land
eller en gruppe af lande (Skandina-
vien, Nordamerika).
Man kan også samle frimærker med
bestemte motiver: Blomster, dyr, ski-
be, bygninger eller grupper derinden-
for: Insekter, krigsskibe. Også mere
begrebsmæssige motiver som religion,
historie, sport eller det meget moder-
ne, rumfart, kan anvendes. Motivsam-
ling kræver imidlertid i alle tilfælde
et verdenskatalog, og nogen rutine i
brugen af dette for at få kendskab
til, hvilket materiale der findes.
Her på Grønland vil det, uanset
store vanskeligheder ved at skaffe
visse af de ældre grønlandske mær-
ker, fordi så godt som alle er gået ud
af landet, være naturligt at samle
Grønland. Men en komplet Grønlands-
samling, der både omfatter de gamle
Pakke Porto mærker og de i USA
trykte mærker fra 1945 med samtlige
overtryk er en meget bekostelig hi-
storie. Det må man gøre sig klart fra
begyndelsen. Men der er ingen grund
til derfor at fortvivle. Man må blot
sørge for også at samle på noget an-
det. Ellers forsvinder interessen, lige-
så hurtigt som den er kommet.
Sørg derfor for, at samlerområdet
ikke bliver for begrænset. Samlingen
skal være levende. På den anden side
skal man også passe på ikke at gabe
over mere, end man kan magte. Det
kan kvæle interessen.
Opsætning.
Endelig kommer så spørgsmålet om
opsætning, og her må jeg for ikke at
komme i for stor uoverensstemmelse
med den almindeligt herskende opfat-
telse holde mig til almindelighederne.
Som tidligere omtalt skal så vidt
muligt kun hele, pæne, rene mærker
indsættes, og altid kun med firmærke-
hængsler. Selv de billigste mærker
har så meget værdi idag, når de er
af god kvalitet, at de bør behandles
pænt.
Ved hjælp af kataloget danner man
sig et overblik over, hvad der findes
indenfor ens samlerområde, og når
man i en indstiksbog eller i konvo-
lutter har samlet et tilstrækkeligt ma-
teriale begynder opsætningen, (her ses
bort fra fortryksalbum, hvor selvføl-
gelig albummets opsætning følges
nøje), der skal være akkurat og sym-
metrisk, med lige stor afstand mellem
de enkelte mærker, fra arkets over-
rand og mellem de enkelte mærker-
rækker.
Hvis man skønner, at der er chance
for senere at få mærker, der endnu
mangler i den serie, man sætter op,
bør man lade plads stå til dem, da der
ellers let bliver for meget flytteri se-
nere.
Et princip, der i hvert fald gælder
ved opsætning til udstilling, er, at der
ikke må sættes stemplede og ustemp-
lede mærker på samme side, nævnes
her kun for en ordens skyld.
Den færdige side skal så vidt mulig
fremtræde symmetrisk om den lodret-
te midterlinie og også velafbalanceret
mellem øverste og nederste halvdel af
siden. Ikke overfyldt og heller ikke
bar. Hvad dette så indebærer, er som
så meget andet i denne verden en
smags sag.
Dersom disse tre små indlæg om
frimærkesamleri skulle have givet no-
gen blod på tanden, skal jeg med glæ-
de, så længe jeg endnu er i Grønland,
formentlig til omkring 1. april 68, be-
svare henvendelser om yderligere ud-
dybning af de berørte eller beslægtede
problemer.
H.-H. Wesche,
Grønnedal.