Atuagagdliutit - 07.12.1967, Blaðsíða 20

Fenckers hus ligger længere oppe på det lille næs i meget Fenckerikut igdluat nungup uma timå-tungånTpoK alianai-
maleriske omgivelser. vigsumut inigsstsimavdlune.
naussut nuånaringnigtåt
(Kup. 19-imit nangitau)
Kertaerussausimangmat pavuna Ikera-
sangmut ingerdlaorpugut. niuvertoru-
siata Petersenip „K’asilitsulivik“-up
ajungisårfigeKåtigut, nuliaralo taKii-
sserpå tingmiakulup måninguinik ta-
rajugkanik.
Ikerasangmit kujåmut avKutåne
KugssuaK tikikavtigo tungujortuinau-
vok Kuatsersimagame, tåssanilo sivi-
sorssuarmik KaKiniaussårparput Kuåi-
tuardluta. Majoriarssuatsiaup atåne a-
pussuaK akingnarparput. sumik sitdli-
mateKånginavta taKuaKaratalo avdla-
tut ajornartumik månit tåuko sisamat
avguarpavut titordlutalo. tåssane aput
agssagdlugo tuperdluta sinigpugut.
Uigordlip taserssua avKutigårput ku-
atsersimaKissoK, Kingmivut alangar-
dlutik, tåssa alue nungutdlardlutik au-
nårssugtuinångordlutik, unuamilo ta-
serssuarme sinigpugut. uvdlåkut ite-
ravta pitarsimavdluta nerisimanatalo,
3 km isorartutigissoK ingerdlavarput
uvdlåkut Kulailuamit unukut arfiner-
mut.
tauva sumivfigput påtsivéruparput
ilisimassortavtinut agdlåt, aputilig-
ssuaK ujaraKångitsoK tikikavtigo, tå-
ssalo nunap timånitdluta. kugssanga-
jåkutdle sisoriaravta aputeKångineru-
ssok måukarnånginerussordlo tikipar-
put, tåssalo nuliara Kasunermit aju-
pajålerdlune igdlunik takuniartaler-
dlune.
isumalioraluarpugut sikukordluta,
sunauvfa torningnerssuakut inger-
dlavdluta. iluagtitsivdlutale unuk ta-
måna SarKamut apupugut KasoKaluta,
sunauvfa niuvertorusiat nåparsima-
ssorujugssuaK.
åtanguit 80—85 uvdlormut
— tåssa taimanernit SarKaK najor-
parse, ukiutdlo tåuko ingerdlaneråne
piniagagssat tungaisigut nunaKarfik
avdlångorsimagunarpoK?
— taimåipoK. SancaK tikerKåravtigo
inugtorssuvoK, ukiutdlo sujugdlit Kag-
fariartordluardlune piniagagssat tu-
ngaisigut iluagtisimårdluardlune. tai-
mane puisserpagssuaKarpoK, ilåne uv-
dlormut åtanguit 80—85 pissaussar-
dlutik.
måna SarKaK ajuleriartorpoK. OKar-
toKartaraluarpoK piniagagssat nungu-
kiartortut, pissutaugunartordle tåssa
piniartut ikigtuinångornerat, piniar-
tuneK kajumiginérukiartormat. piniar-
tuneruna silarssuarme inutigssarsiutit
artornarnerpåt ilagigunaråt, aussékut
piniagagssat manigångamik pissårnar-
taraluaKissoK ukiume taimåituåinartå-
r.giname. måninivne ukiut pisut pit-
sutdlo taorseråutarsimåput.
SarKaK nékariartuinartugssatut i-
ssigissariaKarunarpoK inutigssarsiumik
avdlamik navssårtoKångigpat, ang-
nertuningme aulisagaKångilaK taimåg-
dlåt aussame KéraKatsiartardlune. ki-
siåne takornarianut piukunartorssu-
vok nunatå alianaitsorssugame, aussa-
milo tikerårpagssuit SarKaK avKusår-
tortuartarpåt. uvanga mardlungnik ig-
dlute«arpunga nangmineK inigissavta
saniatigut. åipå tyskinut takornaria-
nut aussaK inigitipara, åipålo canada-
miut ujaragsiortut atorpåt.
puissit måna Saricame Kangatut i-
kungnaeraluarput, sulile tåssa arner-
nik pisingisåinarpugut tunissutinik i-
sumagssorneKartuaravta.
•—■ usimåna åma filmiliortunut pe-
Katausimavutit, taimane filme „K’ivi-
toK“ suliarineKarmat?
— SarKame filmiliaringmåssuk pe-
Katauvunga taimatutdlo 1953-ime a-
valagsimanivne filme inårsarneKar-
mat. atuagkiortup Leck Fischerip
filmiliortartuvdlo Palle Lauringip or-
ningmånga filmiliagssamingnut isu-
magssarsiorfigalunga, tauva OKalugtu-
påka inunivne misigissavnik, tåunalo
tungavigineKarpoK „K’ivitOK" filmili-
arineKarmat. use åma taimane Poul
Reichardip atissåka åmit atorpai.
inugsiarnersårfigineKarneK
KanoK itussoK nalungilara
— soraerningoruvit avalagkumårsi-
mavit?
— Danmarkime utorKalinigssaK ta-
kordlorsimångisåinarpara, ajungineru-
tikavko måna sungiusimassara najor-
tuåsavdlugo. taimaingmat nuliaralo
aulajangersimavugut SarKaK Kasuer-
sårfigisagigput. måna 53-inik ukio-
Karpunga isumaliorpungalo 55-inik u-
kioKaleruma tunuarniardlunga. tunua-
ruma kingorårtigssaKarpunga, tåssa
Markus Jensen, Pavia Jensenip erne-
ra. tåuna tiguvarput 16-inik ukioKar-
tOK månalo 30-nik ukioKarpoK. Må-
korse aussaK måna peKatauvoK niu-
vertorutsit kursuseKartineKarneråne.
erKarsartarpunga tunuaruma sang-
miniardlugit soKutigissåka umassut
naussutdlo. sujunertaråra soraerni-
ngoruma aussåkut asiarsimassarumav-
dluta tuperdluta.
sujornatigut åssigingitsunlk uma-
ssuteKartaraluarpunga sordlo puluki-
nik, savanik, savaussanik kaninanig-
dlo. tingmiauteKartarpungåtaoK tui-
nik, kukukunik, nerdlernik tåterånig-
dlo. use åma puissauteKartugut. tåuna
sungiussingårmat inivtine isersimatit-
dlugo pinguaKatigissarparput. måna
avdlanik umassutaerupunga nerdlerit
kisimik.
gigtimik igpigusugtaraluardlunga
sule isumavkut utorKartut misigisi-
mångeKaunga. tikeråt avKutigalugit a-
visitdlo atuartardlugit avativtine pi-
simassunik malingnauniartarpunga, o-
Karsinausoraungalo avdlanit kinguar-
simanerungeKalunga.
inugsiarnisårfigineKarneK KanoK i-
tussoK nalungilara. puigorsinåungilara
icanga Københavnime atuardlunga ki-
serdliortalerugtulersunga, Kåumåmut
taimågdlåt 1 krone kaussarfingmiug-
ssaralugo, atuaKatima ilåta ingminer-
mingnut Kaenumgmanga, neKitorti-
kutsutdlardlungalo, sunauvfa angutå
neKaerniartussoK. tåssa ikingutiga
tåuna sule agdlagfigissarpara.
uvanga politike soKutigissaringilara.
inuit mardluk asavdlutik Kungujugsi-
naugunik tåssa KujanaK. taimaingmat
igdluga kikunutdlunit angmajuarpoK.

amerdlasorssuå-
M, i \f( / ngordlugit pigalugitdlo
nagsiussortarpai
En gros og leverance:
P. E. Hansen &Co. A/S
/A/f iå wO ipTfi/j. ( St. Kongensgade 40
V V COPENHAGEN REC°’ ' ■ .— København K.
ALPHA-DIESEIi A/S
FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA
KVALITETEN TÆLLER
B & W ALPHA totaks ven-
tilløse dieselmotorer træn-
ger mere og mere frem i
Grønland.
pitsåussusé pissutåuput
B & W ALPHAp dieselmotoré totaktigdlit
ventileKångitsut Kalåtdlit-nunåne atu-
gauleriartuinarput.
Blomsterelskeren i SarKaK
(Fortsat fra side 20).
Jeg fik lyst til at prøve på at skaffe
noget grønlandsk proviant. Jeg fik fat
i et par langliner, og sammen med en
anden tog jeg af sted midt om natten
med en petromaxlampe. Vi lavede et
hul i isen og satte langlinerne ud. Det
var meget dybt. Derefter kørte vi op
til et lille fangsthus for at vente, inden
vi trak linerne op. Da der var gået tre
timer, tog vi attter ud, og det varede
meget længe, før vi fik linerne op.
Men til vor store glæde fik vi en masse
fangst, store, fede hellefisk.
Vi lagde fangsten ved siden af hin-
anden, så alle kunne se den, og vi delte
fiskene rundt til samtlige huse. Så-
ledes gik det til, at vor fiskeplads
senere blev en yndet fiskeplads for be-
boerne i Uvkusigssat.
MED 4 ÆG SOM PROVIANT
— De flyttede så fra Marmorilik til
SarKaK?
— Ja, det foregik også midt om vin-
teren. I februar 1940 rejste vi sydpå
i alt fire slæder. Det var under tøvejr
med storm. Isen brækkede som det var
af pap. Jeg havde stort læs og min
kone kørte sammen med mig. Vi kom
ud for et uheld og slæden faldt i en
revne. Ved et rent held undgik min
kone at blive skruet ind under isen,
men en masse cigaretter, som jeg
havde købt fra frilager, blev ødelagt
af havvand. Det var meget varmt og
det regnede. Vi kunne ikke komme ind
til OmånaK, da isen var brudt op, og
vi sov i Såtut. Over land kørte vi til
IkerasaK og blev godt modtaget af ud-
stedsbestyrer Petersen. Han gav min
kone nogle stormfugleæg, der var sal-
tet for at de bedre kunne holde sig.
Fra Ikerasak rejste vi sydpå og kom
til en stor elv, der var frosset til. Vi
skulle over NugssuaK-halvøen, og her
var stedet, hvor vi skulle op. Elvlejet
var fuldstændig glat, og det tog os
adskillige timer at klare det. Den næ-
ste hindring var en stejl skråning, kal-
det Majoren. Der var megen sne ved
foden af fjeldet. Vi gravede i sneen,
slog teltet op og sov. Forinden delte vi
de fire æg, der var vores eneste pro-
viant og drak te. Så kørte vi igennem
UigordleKS store sø, der var fuldstæn-
dig glat, og som sled slemt på hun-
denes poter. Om natten sov vi på søens
is. Da vi vågnede om morgenen var vi
gennemblødte, og vi havde intet at
spise. Det kunne mærkes. Det tog os
otte timer at køre en strækning på tre
kilometer.
Tilsidst mistede vi orientering. Vi
kom til et landskab med megen sne
uden kendemærker af nogen art. Vi
kørte ned ad en skråning og kom til et
bedre føre. Min kone var så afkræftet,
at hun var begyndt at se syner.
Vi troede, at vi kørte på isen, men
det viste sig senere, at det var en
slette, vi kørte på. Ved et lykkeligt
sammentræf, nåede vi samme dag sent
på aftenen SarKaK. Vi var meget
trætte, og vi fik at vide, at udstedsbe-
styreren var alvorlig syg.
80-85 BLÅSIDER OM DAGEN
— De har altså boet i SarKaK siden
da. Er der forskel på forekomsten af
fangstdyr dengang og nu?
— Ja, det ser det ud til. Da jeg kom
til SarKaK boede her mange menne-
sker. Der var rigeligt med fangstdyr
og i de første år oplevede vi en op-
gangsperiode. Der var masser af sæ-
ler, og 80-85 blåsider om dagen var
ingen særsyn.
Nu går det tilbage for SarKaK. Man
siger ganske vist, at sælerne forsvin-
der lidt efter lidt, men jeg tror, at den
egentlige årsag er den, at der er flugt
fra fangererhvervet. Det er nok et af
de hårdeste erhverv i verden. Om
sommeren kan det være meget rart at
være fanger, men det er absolut ikke
tilfældet i vintermåneder, når det lig-
ger småt med vildt. Rige og fattige år
har vekslet i den tid, jeg har boet i
SarKaK.
Det er vist ikke ret meget galt at
påstå, at SaricaK er dødsdømt. Det
ender det nok med, hvis man ikke fin-
der på et andet og mere givtigt er-
hverv. Der er ingen fiskeforekomster
af betydning, bortset fra lidt havkat
om sommeren. Men stedet er glimrende
egnet til turister. Der er meget smukt
her på stedet, og SarKaK anløbes af
mange tilrejsende om sommeren. For-
uden det hus, jeg bor i, har jeg to an-
dre huse. Det ene lejede jeg ud til tre
tyske turister i sommer, og i det andet
boede de canadiske minefolk.
Man ser ganske vist ikke så mange
sæler i SarKaK, som det var tilfældet
før, men vi får stadigvæk alle de sæl-
skind, vi har brug for, forærende.
— De har været med, da man i
sin tid optog filmen „K’ivitoK", fjeld-
gængeren?
— En stor del af filmen blev optaget
i SarKaK. Jeg var også med til færdig-
gørelsen af filmen under min permis-
sion i 1953. Forfatteren Leck Fischer
og instruktøren Palle Lauring opsøgte
mig og spurgte, om jeg havde et egnet
emne til en handlingsfilm om Grøn-
land. Så fortalte jeg dem min livshi-
storie, og filmen blev bygget op på
grundlag af den. Poul Richardt op-
trådte i filmen i mit skindtøj.
JEG VED, HVAD GÆSTFRIHED
BETYDER FOR MENNESKER
— Rejser De til Danmark, når De
når pensionsalderen?
— Jeg kan aldrig drømme om at til-
bringe mit otium i Danmark. Jeg er
vant til at bo i SarKaK, og her bliver
jeg. Min kone og jeg er besluttet på at
tilbringe vor livsaften i SarKaK. Nu er
jeg 53 år, og jeg tænker på at trække
mig tilbage om to år. Jeg har allerede
en afløser. Det er Markus Jensen, en
søn af Pavia Jensen. Vi tog ham, da
han var 16 år, nu er han 30 år. Markus
var med på et udstedsbestyrerkursus
nu i sommer.
Når jeg trækker mig tilbage vil jeg
hellige mig mine interesser: Dyr og
blomster. Sommeren vil jeg tilbringe
ude i naturen i telt.
Før i tiden havde jeg mange forskel-
lige dyr. Der var både grise, får, geder
og kaniner, ligeledes duer, høns, gæs
og tateratter. Vi havde engang også en
sæl som husdyr. Den var så tam, at
den legede med os i dagligstuen, men
nu har jeg kun gæssene tilbage.
Jeg ved af erfaring, hvad gæstfrihed
betyder for mennesker. I sin tid var
jeg meget ensom i København. Jeg gik
på skole og havde en hel krone i lom-
mepenge om måneden. Så var det en
dag, at en kammerat inviterede mig
hjem. Hans far var slagter, og jeg
fik kød til jeg var ved at revne. Det
glemmer jeg aldrig. Jeg skriver stadig
sammen med min kammerat.
Jeg har ikke forstand på politik. Det
bedste, jeg ved, er, når to mennesker
kan føle sig lykkelige i hinandens sel-
skab. Derfor er mit hjem åbent for
alle.
Hannibal Fencker sammen med Markus Hannibal Fencker SarKamilo niuverto-
Jensen, der skal afløse Fencker som ud- rutsitut kingorårtigsså Markus Jensen,
stedsbestyrer i SarKaK.
20