Atuagagdliutit - 14.03.1968, Blaðsíða 14

Udskydelsen af
seminariebyggeriet
Reaktion på grønlandsministeriets beslutning.
Ministeriet for Grønland har fra skoledirektionens formand, landshøvding
Claus Bornemann, modtaget et ændringsforslag til et led i nedskæringen af de
grønlandske bevillinger. Ændringsforslaget er en reaktion på grønlandsministe-
riets beslutning om at udsætte Godthåb Seminariums udbygning.
Både inden for visse klubber og i de militære værn drives det frie fald gennem luften som en sport. På dette
billede ses The Falcons, et eksperthold inden for Royal Air Force, træne til en opvisning for dronning Eliza-
beth II i anledning af RAF’s forestående 50-års jubilæum. De fem mænd sprang ud fra fly i en højde af ca. 3600
meter over jordoverfladen. En af holdet medbragte et flag, og i 3000 meters højde „fløj“ en af de andre hen til
ham så at de kunnet holde flaget udfoldet, alt imens resten af holdet svævede rundt om dem som fugle. Først
en 600 meter over jorden lader The Falcons deres skærme folde ud.
peKatigigfit såkutQtdlo kigaitdlagsauserdlune nåkariartortarneK timerssQtitut ingerdlataråt. åssilfssame åssill-
ssame uvane takuneKarsInåuput The Falcons, tuluit såkutdisa tingmissartortartut ilait ingmlkut sungiusagkat,
såkutQt tingmissartortartut ukiunik 50-lngortorsiordlutik nagdliutorsiornigssåne kunge Elizabeth åipåt issiging-
nårtlsagamfko sungiusartut. angutit tatdlimat tingmissartoK 3600 meterit migssiliordlugit KutsfssuseKartitdlugo
tingmissartumit pigsigput. ilåta erfalassoK nagsatarå, 3000 meterinigdlo KutsIssuseKaleramik atautsip „ting-
mivdlune" erfalassumik tigumiartoK ornigpå erfalassoK siårsimatlniåsagamlko, sivnerilo tingmlssatut sangoKå-
tåjutigalutik åpariartorput. 600 meterinik Kutsigtigissumut pigamik aitsåt The Falconit kigaitdlagsautitik siårpait.
Kavdlunånut aker art ornéraK
Meddelelsen om ministeriets beslut-
ning fik omgående lærerrådet ved se-
minariet til at reagere. I et åbent brev
til landsrådsformand Erling Høegh
med kopi til skoledirektøren beklagede
lærerrådet udskydelsen.
HVORFOR?
Skrivelsen fik omgående landsråds-
formanden til at anmode landshøvdin-
gen om at spørge ministeriet, om det
var rigtigt, at en sådan beslutning var
taget og om årsagen til, at det netop
skulle gå ud over seminariebyggeriet.
Samtidig beklagede landsrådsforman-
den, at der blev foretaget sådanne
nedskæringer, uden at problemet først
blev behandlet af de pågældende insti-
tutioner i Grønland.
Skoledirektør Chr. Berthelsen har
oplyst, at landshøvdingen — efter hen-
vendelsen fra lærerrådet — i sin egen-
skab af formand for skoledirektionen,
bad direktionen om at fremkomme
med et andet forslag, der holdt sig
inden for det nedskåme beløbs ram-
mer. Herefter har skoledirektøren ud-
arbejdet et ændringsforslag, der er
blevet fremsendt til Ministeriet for
Grønland.
Skoledirektionen oplyser, at det dre-
jer sig om nedskæringer på lidt over
to millioner kroner.
ANDRE NEDSKÆRINGER
I øvrigt foreligger der en nærmere
oversigt over de beløb, som rammes af
nedskæringen på grønlandsbudgettet.
I alle tilfælde gælder det at nedskæ-
ringen har form af en udskydelse til
de kommende år.
For KGH gælder udskydelsen en
butiksbygning i Frederikshåb og heli-
porten i UmånaK samt diverse mindre
poster — i alt 1,9 millioner kr.
For ministeriet udskydes administra-
tionsbygningen i Frederikshåb og —
hvis det altså ikke ændres — semina-
riebygningen i Godthåb, stålskibsværf-
tet i Godthåb, entreprenørpladsen i
Holsteinsborg og brandstationen i Hol-
steinsborg samt af boliger. Hertil kom-
mer televæsenet, der må udskyde ar-
bejder for omkring en million kroner.
Det bliver i alt henved otte millioner
kroner.
På driftsudgifterne må der regnes
med en formindsket aftivitet på om-
kring syv millioner kroner, bl. a. en
mindre rejseaktivitet.
I alt er der t.ale om nedskæringer for
15 millioner kroner.
Grønlandsposterne har for det kom-
mende finansår fået bevilget omkring
en halv milliard.
Amerikanerne
standser B 52
flyvningerne
Endnu et atomfly-styrt.
En af de sidste beslutninger, den af-
gåede amerikanske forsvarsminister
McNamarra tog, var, at det amerikan-
ske luftvåben skulle indstille flyvnin-
gerne med de brintbombebærende B
52-maskiner. — Beslutningen var en
følge af nedstyrtningsulykken ved
Thule.
De brintbombebærende fly vil nu
blive sat i alarmberedskab på jorden,
hvilket vil betyde, at de kan gå i luf-
ten i løbet af 14 minutter.
Patruljeflyvningerne med de lang-
trækkende B 52-maskiner indledtes i
1961, da den kolde krig var på sit
højdepunkt, og dengang var der kon-
stant 75 af de store fly i luften, parat
til at kaste atombomber over russisk
område i tilfælde af et angreb på De
forenede Stater.
Antallet af fly i luften er senere
betydeligt reduceret, og i de sidste par
år har der kun været en halv snes af
de store maskiner i luften ad gangen.
Meddelelsen om beslutningen kom
først til Grønland over den norske
kortbølgeradio, der samtidig oplyste,
at brintbomberesterne ved Thule var
blevet fjernet.
Umiddelbart før McNamarras af-
gang gav amerikanernes strategiske
luftkommando meddelelse om, at en
B 52-maskine var styrtet ned i den
mexicanske havbugt med otte mand
om bord.
Maskinen var ikke bevæbnet og
medførte altså ingen atombomber.
Der var blot tale om en rutineflyv-
ning.
aggersitat pisinautitauvfinik aper-
Kut radiup arfiningornersiutåta xav-
dlunåtuane sangmineKartualerpox, ta-
månale xuiasårutåinéngordlugo iner-
nexarxunago mauna navsuiautexaru-
sugpunga suna pinexartox erssersini-
ardlugo.
Ilulissane ajornartorsiutaulersima-
ssok radiome ilisimanexalersimangmat
pissutaugunarpoK Ilulissane xinerxu-
sårnex. tamånale tungavexarpiarpox
Ilulissane kommunalbestyrelsip suju-
ligtaissuata Marius Sivertsenip A/G-
me 1967-ime ukiåkut aperssornexar-
neranik. kommunalbestyrelsip sujulig-
taissua taimane oxausexarpox xing-
merpagssuit igdloKarfingmut ajornar-
torsiutaulersimassut, tåssa xavdlunåt
xingmerpagssuaxarmata sapåtåinarne
atortagkamingnik, taimaingmatdlo ig-
dloKarfingme xingmit ikilisartariaxa-
lersimassut. uvdlut ardlaxångitsut xå-
ngiutut atautsimititsinerme landsrådi-
mut ilaussortax Lars Chemnitz åma
taimatut isumaxarnerminik nalunaer-
pox.
oxauserissatdluna tåuko tungaviga-
lugit xinerxusårnerme tusarnårtut ilåt
aperissox, „åssigingisitsinex" tamåna
xinerxusårtut xanox isumaxarfigine-
råt. Lars Chemnitz misiångilax xulå-
ne tainexartutut oxarsimanerminik,
Knud Hertlingivdlo tamåna nexitari-
niarpå xavdlunångox autdlartitånguå-
kuluit oxitsuinarsiungexingmata. na-
lunaerpordle ajornartorsiut tamåna
kommunalinut tungassox, isumaxa-
taunerardlunile xingminik ikililerisso-
xåsagpat nåpertutisassox autdlartitat
erxorxåsavdlugit, tåukume åssigingit-
sorpagssuamik ajungitsorsiagssaxar-
mata.
tauva tusarnårtut tungånit sujuner-
sutexartoxarpox nuånarinardlugo xi-
mugsertartut xingminigdlo inutigssar-
siutigdlit ingmikortitdlugit oxatdlisi-
ginexåsassut, xavdlunåt kalåtdlitdlo
ingmikortinagit åmame kalålerpag-
ssungmata iluaxutigerxigsångikaluar-
dlugit xingmexartut. tamånale xiner-
xusårtut ardlåinåtalunit tåingilå.
autdlakåtitsinerme „tamåkiussinex“
måne Ilulissane imiunexartume Knud
Hertling aperåra kalåtdlit xavdlunåt-
dlo månitut ingmikortinexarnigssåt
pivdlugo xanox isumaxarneranik, aki-
vordlo tainexarérsut akerdlianik, tå-
ssa tamatigut sulissutigisimagine ka-
låtdlit xavdlunåtdlo nåpertuivdluå-
ngitsumik iliorfiginexartutut misigisi-
malinginigssåt. aperxut tamåna ma-
lerssortariaxarsimåsagunaraluarpara,
taimaitinarsimavarale navianautexar-
sorigavko xingminguåkuluit kisimik
sangminexalernigssåt, taimalo ingmi-
kortitsinermik aperxutip sungitsutut
issiginexalernigsså.
xingmexarnigssardle xingmexångi-
nigssardlunit aperxutåungilax. tamå-
na angnertunerujugssuarmik sordla-
xarpox, ingmikortitsinermigdlo på-
singningnex tåunausimåsagaluarpor-
taox aggersitat inerternexåsagaluar-
pata issarussanik sexinersiutexarnig-
ssamut imalunit bilernigssamut. åmå-
taordle ilisimassåka maligdlugit kom-
munalit ilerxorerxussaliait landshøv-
dingimit akuerinexartugssåuput, akue-
l'isimåsagunångikaluarpatalo xavdlu-
nåt xingmexarxussåunginigssånik iler-
xorerxussaliagssax. tamånalunit pl-
nardlugo ånilångatigissariaxångilax
sujunigssame xingmexarungnaemig-
ssarput.
pinexavigsordle tåssa xavdlunånut
akerartornérax sarxumissumik oxat-
dlisigiumanexångitsox, pissortat tu-
ngånit taimåitoxånginerarnexartar-
mat. piåralunga akerartorniminérxa-
mik oxarpunga, isumaxångmamame
tamåna sutorssuax issigissariaxartox.
angnikikaluartumigdle nåmagigtait-
dliornexarpox imalunit narragsimår-
nexardlune, tamånalo ersserpox oxar-
toxartarneratigut sordlo ima: xavdlu-
nåt ajungitsorsiagssaxarpatdlåxaut,
tamåko ilåinik piaivfigissariaxarpavut.
påsinerdluissoxarxunago ernlnax o-
xartariaxarpunga, tupigingitdluinari-
ga erxarsautinik taimåitunik pilerso-
xarsinaungmat, imaxalo pissutigssa-
xångikaluarpordlunit tamåna pivdlu-
go agdlautigissaxåsavdlune.
isumåkérfiginexarsinåungitsordle tå-
ssa erxarsautit taimåitut tamanut ang-
massumik sarxumiunexarmata kom-
munalbestyrelsimut sujuligtaissumit,
landsrådimut ilaussortamit åma folke-
tingimut ilaussortamit, agdlåme ki-
ngugdliup kångugingilå tamåna xi-
nersinerme upagtorsårutitut atusav-
dlugo. Kalåtdlit-nunåt naxisimanexå-
ngitsumik sujunigssaxåsagpat aju-
ssårnaxaox, inuit xinigait taima på-
singnerxalårsimatigisagpata naxisima-
nexångitsumik pisinautitaunermik. ki-
nalunit nunarxatime naligititaunig-
ssånik nivdlerratigingnigkaluardlune
avdlat ingmikortinexarnigssånik suli-
ssutexarnigssamut piarérsimassox, ili-
masugsinåungilax akuerssårnexamig-
ssamik tatiginexarnigssamigdlo.
Kalåtdlit-nunåta sujunigsså anguti-
nit taima isumalingnit iluarsartunexå-
sagpat, ilimagissariaxarpox sule uki-
orpagssuit kalåtdlit xavdlunåtdlo akå-
rexatigingnigssaraluat akornusersor-
nexartuaratdlåsassox. xavdlunåt ka-
låtdlitdlo påsexatigingnigssåt tatige-
xatigingnigssåtdlo pingåxaox, kalåt-
dlitdlume xavdlunåtdlo akornåne ner-
sornartumik suliniarnexarpox påse-
xatigingnigssax tamåna angnertusar-
niardlugo. ajussårnaxaox kalåtdlit tai-
ma agtigissumik suniutexartut tatigi-
nexartutdlo norKainiarnerit tamåko
akornusersorniarmatigik.
—-------xihgmexarnex ingmikortit-
siniarnermut tungavigisavdlugo ang-
nikikaluaxaox, sungitsuterxajånaxalu-
ne igdlaruautiginigssålo ajornångexa-
lune. imåinåungexutåle tåssa, ilisima-
ssåka maligdlugit sujugdlerpåmik ka-
låtdlit sujulerssuissut akissugssaussut
tamatumane oxarsimangmata piarér-
simajumavdlutik kalåtdlit xavdlunåt-
ålo ingmikortineKarnigssånut,
taimåitumigdluna tusardliumaydlu-
nga taima agdlagtunga.
Jørgen Lehrmann Madsen,
Ilulissat.
Grønlandske frimærker
købes til højeste dagspriser — send hvad De har (frimærkerne må gerne
sidde på breve) vi afregner omgående.
Grønlands Frimærkehandel — Box 49 — 3900 Godthåb.
Kalåtdlit-nunåne frimærkit
pisiariumanexarput uvdlormut akit angnerpårtånik akilerdlugit — pi-
gissaxaruvit nagsiutikit (frimærkit agdlagkane nipingåinarsinåuput) er-
ngerdluta akigssait nautsorssordlugit isumangnåisavavut.
Grønlands Frimærkehandel — Box 49 — 3900 Godthåb.
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.