Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.03.1968, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 14.03.1968, Blaðsíða 24
eknik 02 vid teknik iiisimatu- sarnerdlo Fantasibillede af en „sonisk glider", der bevæger sig fra støtte til støtte over en mo- torvej. „sisQkalårut" takor- dlordlugo titartagaK. angatdlat napassut a- kornisigut tingmerat- dlagtardlune ingerdla- VOK. »Soniske glidere« som jernbanetog — Indledning til ny, revolutionerende tidsalder for jernbanerne. — Fra „Japan Rapport". Den 22. august afprøvede en gruppe forskere indenfor Meijo Universitetet i Nagoya en model til et „sonisk glider“ tog, der bevæger sig med samme hastighed som et jetfly. Modellen opnåede en fart på 920 kilometer i timen, hvilket gav forskerne store forhåbninger om med tiden at kunne realisere deres planer. Den „soniske glider" er en anord- ning, hvis arbejdsprincip er det mod- satte af jernbanens. Medens et tog kø- rer på skinner, er det ved den „so- niske glider" denne, der er skinnen, ruller på opstandere på jorden. Videnskaben og teknikken går frem så hurtigt fra dag til dag, at det, der var fantastiske drømme i går, er rea- liteter i dag. Undersøgelser af må- nen af mennesker, hvilket har været en drøm så længe, ventes nu at blive til virkelighed i nær fremtid. Et stort antal kunstige satellitter kredser rundt om jorden og demonstrerer den kendsgerning, at det er muligt at be- væge sig rundt om jorden på 1,6 timer. Overlydsfly er ved at blive endnu hur- tigere, og SST Concorde, som udvikles ved samarbejde mellem Det forenede Kongerige og Frankrig og nærmer sig sin fuldendelse, forventes at flyve med hastighed mach 2,2 og at flyve over Atlanterhavet på 3 timer. Den SST, som er under udvikling i De forenede Stater, vil kunne opnå en hastighed på mach 3 eller mere og vil sandsyn- ligvis kunne flyve over Stillehavet på samme antal timer. Med hensyn til trafikmidler på jor- den er forholdene imidlertid af en så- dan art, at det ikke er usædvanligt for en indbygger i en storby som Tokyo at bruge over en time for at komme ind til byens centrum. Det ta- ger endda over en time at komme ud til lufthavnen fra midten af Tokyo. Disse eksempler viser, hvor alvorligt e misforhold der er mellem befor- dringen på jorden og i luften. Togene på De japanske Statsbaners Ny Tokaido Linie, som bevirkede en revolutionær ændring i jernbanebe- fordringen, kører fra Tokyo til Osaka, en strækning på 550 kilometer, på 3 timer og 10 minutter. Den tid, det ta- ger, er den samme, som det i nær fremtid vil tage at flyve over Stille- havet. Sammenlignet med et jetflys hastighed er de hastigheder, der kan opnås i praksis med tog og automobil, j::. '"'If- . sikårssuaK cerute sikdtdlo avdlat mamaKatigigput akeKatigigdlutigdlo Manna cerute mamaKateKångilaK. sikåK noKångitsoK påriu- minartoK nungulemera mamaKateKångitsoK. sikånit tupa- nitdlo påriuminamerpåK. Manne cerut Danmarkime pisia- rineKarnerssauvoK. tamalårpagssuarnik pulik tupanit ma- mamerssaussoK pigiuminaKalune. akisungilaK pisiariniaruk. alt for små. Hvis disse jordbundne trafikmidlers hastighed kunne sættes op til lydens hastighed, ville det være muligt at sætte befordringstiden mel- lem Tokyo og Okaka ned til 30 minut- ter. Hvis denne drøm kunne gøres til virkelighed, ville et sådant trafikmid- del være den bedste løsning til at sætte befordringstiden mellem byerne ned til et minimum uden at påvirkes af vejret. En sådan løsning ville uden tvivl også påvirke de nuværende by- mæssige problemer i høj grad samt forårsage store ændringer i de forskel- lige byplansprojekter, der nu overve- jes. Det var denne tankegang, der lå til grund for påbegyndelsen i 1959 i Nagoya — et af Japans industrielle centre — af et forskningsprojekt ved- rørende den „soniske glider". Projek- tet skulle omfatte både teori og ekspe- rimenter til skabelse af et landtrans- portmiddel, som kunne bevæge sig med lydens hastighed trods de mange vanskeligheder, der forudsås. „SONISKE GLIDER"? HVAD ER DET Den almindelige jernbane er et an- læg, hvor et tog kører på to skinner, der er lagt på jorden. Dette system er beregnet til at styre toget ved at trække en lige linie fra startstedet til bestemmelsesstedet. Den størst op- nåelige hastighed for et jernbanetog siges imidlertid kun at være ca. 300 kilometer i timen. De hastighedsbe- grænsende faktorer er bl. a. modstan- den, som vokser med farten, vanske- ligheden ved at forsyne toget med elektricitet gennem pantografen, det stigende strømforbrug ved voksende hastigheder og formindskelsen af gnidningsmodstanden mellem togets hjul og skinnerne ved store hastighe- der. Den sidste af disse faktorer volder særlig stor vanskelighed. Alle jern- banetog i verden kører ved at udnytte gnidningsmodstanden mellem hjulene og skinnerne. Når et tog kører med overordentlig stor fart, formindskes gnidningsmodstanden enormt samti- dig med, at luftmodstanden bliver langt større. Dette betyder, at enhver yderligere forstærkning af motorkraf- ten kun vil få hjulene til at dreje rundt uden trækkraft, og desuden for- øge faren for afsporing. Fremtidens jernbaner med ekstra- høje hastigheder, hvor der kunne køre tog med en fart på over 300 kilometer i timen, må derfor baseres på en op- fattelse og teknik, der er helt forskel- lig fra den nu gældende. Den „soniske glider" er produktet af en teknologi, der er helt forskellig fra vor nuværende jernbaneteknologi. I modsætning til vore nuværende jernbaner arbejder den „soniske gli- der" efter princippet, at det er skin- nerne, der lægges på hjulene og gives fremdrivningskraft. I dette tilfælde behøver understøttelsen ikke at være en række „punkter", som kunne bru- ges til at styre den genstand, der gli- der på dem. Dette er det fundamen- tale princip for den „soniske glider". Dette „punkt“-styringssystem har den fordel, at installationen på jorden kunne gøres meget enklere end de al- mindelige skinner. Desuden kan man med dette system se bort fra gnid- ningsmodstanden mellem hjul og skin- ner. Den første af disse fordele kunne få overordentlig stor betydning i frem- tiden, idet det kan blive langt van- skeligere at skaffe grund til offentlige transportanlæg, end det er i dag. Den anden fordel forøger mulighederne for at kunne etablere ekstra-hurtige jern- baner. STYRINGSSYSTEM FOR DEN „SONISKE GLIDER" Hvis et glidende legeme skal styres ved hjælp af et styringssystem, der er arrangeret i et lineært mønster på jor- den, må dettes styrende virkning ikke formindske gliderens store fart ved at virke bremsende. Der må derfor være en betydelig afstand mellem rullerne, og det glidende legeme må halvt glide, halvt flyve, hen over rullerne. Skønt det er ønskeligt, at gnidningsmodstan- den holdes så lav som muligt, kan den ikke helt ophæves, så længe glideren glider med stor hastighed i et niveau nær jorden. Det glidende legeme kræ- ver en fremdrivningskraft, som kan overvinde de negative kræfter. Der ville også for rullernes og un- derstøttelsernes vedkommende være betydelig mekanisk friktion og mod- stand. Hvis rullerne drejes rundt uaf- hængigt af glideren, og hvis de drejer sig med en sådan hastighed, at deres periferihastighed er den samme som gliderens hastighed, ville friktionen og modstanden være nul. Hvis rul- lernes omdrejningshastighed er højere end gliderens hastighed, vil der blive tilført glideren fremdrivningskraft, og hvis den er lavere, vil rullerne virke bremsende på glideren. Specifikationerne for en gennemfør- lig glider, der er således beregnet, at disse forhold tages i betragtning, er følgende — længde: 220 m. — glider- legemets diameter: 6 m. — Afstand mellem 3 å 4 turbo-jet motorer med en reaktionskraft på 7.170 kg hver — fart 980 km (mach 0,8). Denne glider ville gennemføre strækningen Tokyo-Osaka på 30 mi- nutter. Den kunne konstrueres til at transportere biler for nogle af passa- gererne, så disse kunne lå deres biler med i. eks. fra Tokyo på samme gli- der. Efter ankomsten til Osaka kunne de så benytte deres egne biler og igen returnere til Tokyo med bilerne pa samme glider. DEN GENNEMFØRTE AFPRØVNING SAMT PROBLEMER DER SKAL LØSES I tidsrummet fra den første afprøv- ning af en model den 29. april 1959 til den 17. aiprøvning den 22. august 1967 er der ved afprøvningerne indsamlet et stort materiale, og intet af dette udelukker muligheden af at finde frem til en praktisk „sonisk glider". Det befordringsmiddel, der blev an- vendt ved den sidste afprøvning, var 3.5 meter langt og 12 cm i diameter. Det var konstrueret af et særligt let- metal og blev drevet ved hjælp af to raketter, som var ladet med fast, røg- frit brændstof, og hver havde en reak- tionskraft på 350 kg. Det gled over en række på 233 ruller, som dannede en bane bestående af en lige sektion pa 250 meter og en 50-meter sektion på en opadgående skråning, altså i alt 300 meter. Den eksperimentale „glider", som startede med et brag, behøvede kun 1,975 sekunder til at tilbagelægge denne srækning. Idet den passerede 200-meter punktet, havde den nået sin topfart på 920 km/t (mach 0,75), Ved den 18. afprøvning, som snart vil finde sted, regner man med, at „glideren" vil opnå en fart på 1.180 km/t (mach 0,96) med 3 raketter. De problemer, der nu skal løses, er jetmotorernes larm, bortskaffelse af udstødsgassen o. s. v. Et nyt problem ville være at eksperimentere med svævning eller fri glidning, d. v. s. at glideren bevæger sig gennem luften uden nogen understøtning. Dette ville opnås, hvis nogle af rulle-rækkerne kunne fjernes. Medens „glideren" pas- ,erer gennem den understøttede stræk- ning, ville dens fart nå en forud be- stemt værdi, hvorefter den ville glide gennem luften uden at berøre nogen af støtterne, indtil den nåede et punkt, hvor den ville lande på dem. Ideen er at få dette transportmiddel til at be- væge sig som et projektil. Når den „soniske glider" bliver en praktisk mulighed, vil driften foregå helt automatisk ved hjælp af et elek- tronisk databehandlingsanlæg, som er tilført de pågældende driftsdata. Der vil måske ikke gå lang tid, før vi kan rejse med en 210 meter lang „sonisk glider", der farer gennem luften som en jetpassagerfly ver over en række støtter, der er bygget hen over en mo- torvej, på hvilken der kører elektriske automobiler. Ifølge den „soniske gliders" skaber, professor Hisanojo Ozawa, som er en autoritet på luftfartteknikkens om- råde og er kendt som konstruktør af den højt effektive japanske bombe- maskine Hiryu under den anden ver- denskrig, har de sidste afprøvningers succes bevist, at genneførelsen af den „soniske glider" er teoretisk mulig. Hvornår den kan blive til virkelighed afhænger af, om de industrielle og akademiske verdener kan blive orga- niseret til samarbejde med hinanden. Professor Ozawa vil foretage yder- ligere eksperimenter, som kræver større præcision, og håber at bygge en „sonisk glider" linie kun til besørgelse af post mellem Nagoya og Gifu (en strækning på 32 kilometer), som kan tilbagelægges på under 3 minutter. Hensigten med den „soniske glider" er at afhjælpe trafikophobningen i byerne samt at skaffe hurtigere be- fordring. Hvis den bliver en succes, ville den indlede en ny tidsalder, hvor folk ville foretage udenlandsrejser med SST og indenlandske rejser med „sonisk glider". Muligheden af at kunne rejse fra Tokyo til Osaka på ca. 1 time antyder en enorm udvidelse af de områder, i hvilke folk, der skal frem og tilbage til arbejde i byerne, kan bo. Dette forhold alene ville brin- ge en revolutionerende ændring i by- livet og erhvervslivet. 2500 telefonsamtaler Danmark-Grønland Af en opgørelse af telefoneringen mellem Grønland og Danmark har det vist sig, at der i de første 10 måneder af 1967 blev ført i alt 2.499 betalte samtaler på strækningen. Samtalerne varede tilsammen 13.802 minutter, hvilket giver en gennemsnitstaletid på 5.6 minutter pr. samtale. Af opgørelsen har det i øvrigt vist sig, at der føres dobbelt så mange samtaler i retningen fra Grønland til Danmark som i mod- sat retning. 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.