Atuagagdliutit - 14.03.1968, Blaðsíða 24

eknik 02 vid
teknik
iiisimatu-
sarnerdlo
Fantasibillede af en
„sonisk glider", der
bevæger sig fra støtte
til støtte over en mo-
torvej.
„sisQkalårut" takor-
dlordlugo titartagaK.
angatdlat napassut a-
kornisigut tingmerat-
dlagtardlune ingerdla-
VOK.
»Soniske glidere«
som jernbanetog
— Indledning til ny, revolutionerende tidsalder for jernbanerne. —
Fra „Japan Rapport".
Den 22. august afprøvede en gruppe forskere indenfor Meijo Universitetet
i Nagoya en model til et „sonisk glider“ tog, der bevæger sig med samme
hastighed som et jetfly. Modellen opnåede en fart på 920 kilometer i timen,
hvilket gav forskerne store forhåbninger om med tiden at kunne realisere
deres planer.
Den „soniske glider" er en anord-
ning, hvis arbejdsprincip er det mod-
satte af jernbanens. Medens et tog kø-
rer på skinner, er det ved den „so-
niske glider" denne, der er skinnen,
ruller på opstandere på jorden.
Videnskaben og teknikken går frem
så hurtigt fra dag til dag, at det, der
var fantastiske drømme i går, er rea-
liteter i dag. Undersøgelser af må-
nen af mennesker, hvilket har været
en drøm så længe, ventes nu at blive
til virkelighed i nær fremtid. Et stort
antal kunstige satellitter kredser
rundt om jorden og demonstrerer den
kendsgerning, at det er muligt at be-
væge sig rundt om jorden på 1,6 timer.
Overlydsfly er ved at blive endnu hur-
tigere, og SST Concorde, som udvikles
ved samarbejde mellem Det forenede
Kongerige og Frankrig og nærmer sig
sin fuldendelse, forventes at flyve med
hastighed mach 2,2 og at flyve over
Atlanterhavet på 3 timer. Den SST,
som er under udvikling i De forenede
Stater, vil kunne opnå en hastighed
på mach 3 eller mere og vil sandsyn-
ligvis kunne flyve over Stillehavet på
samme antal timer.
Med hensyn til trafikmidler på jor-
den er forholdene imidlertid af en så-
dan art, at det ikke er usædvanligt
for en indbygger i en storby som
Tokyo at bruge over en time for at
komme ind til byens centrum. Det ta-
ger endda over en time at komme ud
til lufthavnen fra midten af Tokyo.
Disse eksempler viser, hvor alvorligt
e misforhold der er mellem befor-
dringen på jorden og i luften.
Togene på De japanske Statsbaners
Ny Tokaido Linie, som bevirkede en
revolutionær ændring i jernbanebe-
fordringen, kører fra Tokyo til Osaka,
en strækning på 550 kilometer, på 3
timer og 10 minutter. Den tid, det ta-
ger, er den samme, som det i nær
fremtid vil tage at flyve over Stille-
havet. Sammenlignet med et jetflys
hastighed er de hastigheder, der kan
opnås i praksis med tog og automobil,
j::. '"'If- .
sikårssuaK
cerute sikdtdlo avdlat mamaKatigigput
akeKatigigdlutigdlo
Manna cerute mamaKateKångilaK. sikåK noKångitsoK påriu-
minartoK nungulemera mamaKateKångitsoK. sikånit tupa-
nitdlo påriuminamerpåK. Manne cerut Danmarkime pisia-
rineKarnerssauvoK. tamalårpagssuarnik pulik tupanit ma-
mamerssaussoK pigiuminaKalune.
akisungilaK pisiariniaruk.
alt for små. Hvis disse jordbundne
trafikmidlers hastighed kunne sættes
op til lydens hastighed, ville det være
muligt at sætte befordringstiden mel-
lem Tokyo og Okaka ned til 30 minut-
ter.
Hvis denne drøm kunne gøres til
virkelighed, ville et sådant trafikmid-
del være den bedste løsning til at sætte
befordringstiden mellem byerne ned
til et minimum uden at påvirkes af
vejret. En sådan løsning ville uden
tvivl også påvirke de nuværende by-
mæssige problemer i høj grad samt
forårsage store ændringer i de forskel-
lige byplansprojekter, der nu overve-
jes.
Det var denne tankegang, der lå
til grund for påbegyndelsen i 1959
i Nagoya — et af Japans industrielle
centre — af et forskningsprojekt ved-
rørende den „soniske glider". Projek-
tet skulle omfatte både teori og ekspe-
rimenter til skabelse af et landtrans-
portmiddel, som kunne bevæge sig
med lydens hastighed trods de mange
vanskeligheder, der forudsås.
„SONISKE GLIDER"?
HVAD ER DET
Den almindelige jernbane er et an-
læg, hvor et tog kører på to skinner,
der er lagt på jorden. Dette system er
beregnet til at styre toget ved at
trække en lige linie fra startstedet til
bestemmelsesstedet. Den størst op-
nåelige hastighed for et jernbanetog
siges imidlertid kun at være ca. 300
kilometer i timen. De hastighedsbe-
grænsende faktorer er bl. a. modstan-
den, som vokser med farten, vanske-
ligheden ved at forsyne toget med
elektricitet gennem pantografen, det
stigende strømforbrug ved voksende
hastigheder og formindskelsen af
gnidningsmodstanden mellem togets
hjul og skinnerne ved store hastighe-
der.
Den sidste af disse faktorer volder
særlig stor vanskelighed. Alle jern-
banetog i verden kører ved at udnytte
gnidningsmodstanden mellem hjulene
og skinnerne. Når et tog kører med
overordentlig stor fart, formindskes
gnidningsmodstanden enormt samti-
dig med, at luftmodstanden bliver
langt større. Dette betyder, at enhver
yderligere forstærkning af motorkraf-
ten kun vil få hjulene til at dreje
rundt uden trækkraft, og desuden for-
øge faren for afsporing.
Fremtidens jernbaner med ekstra-
høje hastigheder, hvor der kunne køre
tog med en fart på over 300 kilometer
i timen, må derfor baseres på en op-
fattelse og teknik, der er helt forskel-
lig fra den nu gældende.
Den „soniske glider" er produktet
af en teknologi, der er helt forskellig
fra vor nuværende jernbaneteknologi.
I modsætning til vore nuværende
jernbaner arbejder den „soniske gli-
der" efter princippet, at det er skin-
nerne, der lægges på hjulene og gives
fremdrivningskraft. I dette tilfælde
behøver understøttelsen ikke at være
en række „punkter", som kunne bru-
ges til at styre den genstand, der gli-
der på dem. Dette er det fundamen-
tale princip for den „soniske glider".
Dette „punkt“-styringssystem har
den fordel, at installationen på jorden
kunne gøres meget enklere end de al-
mindelige skinner. Desuden kan man
med dette system se bort fra gnid-
ningsmodstanden mellem hjul og skin-
ner. Den første af disse fordele kunne
få overordentlig stor betydning i frem-
tiden, idet det kan blive langt van-
skeligere at skaffe grund til offentlige
transportanlæg, end det er i dag. Den
anden fordel forøger mulighederne for
at kunne etablere ekstra-hurtige jern-
baner.
STYRINGSSYSTEM FOR DEN
„SONISKE GLIDER"
Hvis et glidende legeme skal styres
ved hjælp af et styringssystem, der er
arrangeret i et lineært mønster på jor-
den, må dettes styrende virkning ikke
formindske gliderens store fart ved at
virke bremsende. Der må derfor være
en betydelig afstand mellem rullerne,
og det glidende legeme må halvt glide,
halvt flyve, hen over rullerne. Skønt
det er ønskeligt, at gnidningsmodstan-
den holdes så lav som muligt, kan den
ikke helt ophæves, så længe glideren
glider med stor hastighed i et niveau
nær jorden. Det glidende legeme kræ-
ver en fremdrivningskraft, som kan
overvinde de negative kræfter.
Der ville også for rullernes og un-
derstøttelsernes vedkommende være
betydelig mekanisk friktion og mod-
stand. Hvis rullerne drejes rundt uaf-
hængigt af glideren, og hvis de drejer
sig med en sådan hastighed, at deres
periferihastighed er den samme som
gliderens hastighed, ville friktionen
og modstanden være nul. Hvis rul-
lernes omdrejningshastighed er højere
end gliderens hastighed, vil der blive
tilført glideren fremdrivningskraft, og
hvis den er lavere, vil rullerne virke
bremsende på glideren.
Specifikationerne for en gennemfør-
lig glider, der er således beregnet, at
disse forhold tages i betragtning, er
følgende — længde: 220 m. — glider-
legemets diameter: 6 m. — Afstand
mellem 3 å 4 turbo-jet motorer med
en reaktionskraft på 7.170 kg hver —
fart 980 km (mach 0,8).
Denne glider ville gennemføre
strækningen Tokyo-Osaka på 30 mi-
nutter. Den kunne konstrueres til at
transportere biler for nogle af passa-
gererne, så disse kunne lå deres biler
med i. eks. fra Tokyo på samme gli-
der. Efter ankomsten til Osaka kunne
de så benytte deres egne biler og igen
returnere til Tokyo med bilerne pa
samme glider.
DEN GENNEMFØRTE AFPRØVNING
SAMT PROBLEMER DER SKAL LØSES
I tidsrummet fra den første afprøv-
ning af en model den 29. april 1959 til
den 17. aiprøvning den 22. august 1967
er der ved afprøvningerne indsamlet
et stort materiale, og intet af dette
udelukker muligheden af at finde frem
til en praktisk „sonisk glider".
Det befordringsmiddel, der blev an-
vendt ved den sidste afprøvning, var
3.5 meter langt og 12 cm i diameter.
Det var konstrueret af et særligt let-
metal og blev drevet ved hjælp af to
raketter, som var ladet med fast, røg-
frit brændstof, og hver havde en reak-
tionskraft på 350 kg. Det gled over en
række på 233 ruller, som dannede en
bane bestående af en lige sektion pa
250 meter og en 50-meter sektion på
en opadgående skråning, altså i alt
300 meter.
Den eksperimentale „glider", som
startede med et brag, behøvede kun
1,975 sekunder til at tilbagelægge
denne srækning. Idet den passerede
200-meter punktet, havde den nået sin
topfart på 920 km/t (mach 0,75), Ved
den 18. afprøvning, som snart vil finde
sted, regner man med, at „glideren"
vil opnå en fart på 1.180 km/t (mach
0,96) med 3 raketter.
De problemer, der nu skal løses, er
jetmotorernes larm, bortskaffelse af
udstødsgassen o. s. v. Et nyt problem
ville være at eksperimentere med
svævning eller fri glidning, d. v. s. at
glideren bevæger sig gennem luften
uden nogen understøtning. Dette ville
opnås, hvis nogle af rulle-rækkerne
kunne fjernes. Medens „glideren" pas-
,erer gennem den understøttede stræk-
ning, ville dens fart nå en forud be-
stemt værdi, hvorefter den ville glide
gennem luften uden at berøre nogen
af støtterne, indtil den nåede et punkt,
hvor den ville lande på dem. Ideen er
at få dette transportmiddel til at be-
væge sig som et projektil.
Når den „soniske glider" bliver en
praktisk mulighed, vil driften foregå
helt automatisk ved hjælp af et elek-
tronisk databehandlingsanlæg, som er
tilført de pågældende driftsdata. Der
vil måske ikke gå lang tid, før vi kan
rejse med en 210 meter lang „sonisk
glider", der farer gennem luften som
en jetpassagerfly ver over en række
støtter, der er bygget hen over en mo-
torvej, på hvilken der kører elektriske
automobiler.
Ifølge den „soniske gliders" skaber,
professor Hisanojo Ozawa, som er en
autoritet på luftfartteknikkens om-
råde og er kendt som konstruktør af
den højt effektive japanske bombe-
maskine Hiryu under den anden ver-
denskrig, har de sidste afprøvningers
succes bevist, at genneførelsen af den
„soniske glider" er teoretisk mulig.
Hvornår den kan blive til virkelighed
afhænger af, om de industrielle og
akademiske verdener kan blive orga-
niseret til samarbejde med hinanden.
Professor Ozawa vil foretage yder-
ligere eksperimenter, som kræver
større præcision, og håber at bygge en
„sonisk glider" linie kun til besørgelse
af post mellem Nagoya og Gifu (en
strækning på 32 kilometer), som kan
tilbagelægges på under 3 minutter.
Hensigten med den „soniske glider"
er at afhjælpe trafikophobningen i
byerne samt at skaffe hurtigere be-
fordring. Hvis den bliver en succes,
ville den indlede en ny tidsalder, hvor
folk ville foretage udenlandsrejser
med SST og indenlandske rejser med
„sonisk glider". Muligheden af at
kunne rejse fra Tokyo til Osaka på
ca. 1 time antyder en enorm udvidelse
af de områder, i hvilke folk, der skal
frem og tilbage til arbejde i byerne,
kan bo. Dette forhold alene ville brin-
ge en revolutionerende ændring i by-
livet og erhvervslivet.
2500 telefonsamtaler
Danmark-Grønland
Af en opgørelse af telefoneringen
mellem Grønland og Danmark har det
vist sig, at der i de første 10 måneder
af 1967 blev ført i alt 2.499 betalte
samtaler på strækningen. Samtalerne
varede tilsammen 13.802 minutter,
hvilket giver en gennemsnitstaletid på
5.6 minutter pr. samtale. Af opgørelsen
har det i øvrigt vist sig, at der føres
dobbelt så mange samtaler i retningen
fra Grønland til Danmark som i mod-
sat retning.
24