Atuagagdliutit - 14.03.1968, Blaðsíða 15

Femten mili. tons zink
i »Sorte Engel«
Allerede næste år vil man gå i gang med brydningen, og der er planer om
at anlægge en mineby med plads til 600-800 indbyggere.
— Grønland vil i løbet af de næste
40 år kunne levere 15 millioner tons
zink til verdensmarkedet. Så meget
indeholder det 200 meter høje fjeld
„Sorte Engel" ved Mamorilik i Umå-
naK-fjorden. Og allerede næste år vil
det canadiske selskab Cominco, der
har koncession på området, gå i gang
med brydningen af zink, skriver re-
daktør Erik Erngaard i Politiken.
Redaktør Erngaard oplyser end-
videre, at man har planer om at an-
lægge en mineby med plads til 600-
800 indbyggere, og at man nede fra
byen vil sprænge en tunnel op gennem
de zinkførende lag.
HVORMEGET SKAL MAN
BETALE I AFGIFT?
Ifølge artiklen i Politiken er Co-
minco, der er verdens største leveran-
dør af bly og zink, parat gennem sit
danske datterselskab Greenex at in-
vestere 250 mili. kr. i foretagendet,
men det endnu uløste problem for sel-
skabet er, hvad den danske stat kræ-
ver til gengæld for koncessionen.
Det oplyses, at selskabet gerne vil
betale almindelig aktieselskabsskat,
hvis den danske stat ville anlægge
minebyen med skole, hospital o. s. v.
Regeringens økonomiudvalg har endnu
ikke set på sagen, men artiklen i Po-
litiken anser det på forhånd for ude-
lukket, at staten vil ofre en del af sit
grønlandske udviklingsprogram på den
afsides plads i UmånaK-fjorden.
Den 14. marts indledes forhandlin-
gerne mellem canadierne og Ministe-
riet for Grønland om en koncessions-
aftale. På dette møde vil arbejdskraft-
problemet blive forelagt canadiske
forhandlere.
Cominco er det første udenlandske
selskab, der er i realitetsforhandlinger
med den danske stat om udnyttelse af
grønlandske mineralforekomster, men
11 andre selskaber er også interesse-
rede i mineraljagt i Grønland.
„Sorte Engel" indeholder 15 mili. tons
zink — nok til 40 års brydning.
„Ingile KernertoK“mTpoK zinke 15 mili.
tons, tåssa ukiut 40 piainigssamut nå-
magtoK.
Det lille danskerhad
Spørgsmålet om mulige angreb på
de udsendtes rettigheder er efter-
hånden ved at være fast stof i ra-
dioens udmærkede week-end-journal.
Det er helt i orden, men for at det
ikke skal ende i pjank og pjat føler
jeg trang til med et par linier at præ-
cisere, hvad hele sagen drejer sig om.
Jeg går ud fra, at grunden til, at
man i radioen har fået kendskab til
det oprindelige lokale jakobshavnske
problem, er vælgermødet i Jakobs-
havn. Problemets rod ligger imidlertid
længere tilbage, nemlig i et interview
med kommunalbestyrelsesformand
Marius Sivertsen, Jakobshavn, trykt
i A/G i efteråret 1967. Kommunalbe-
styrelsesformanden udtalte her om de
mange hunde, som dengang var ved
at være et problem for byen, at mange
danske jo havde hunde, som kun brug-
tes til søndagskørsel, og at her måtte
ligge en mulighed for at nedbringe an-
tallet af hunde i byen. Få dage senere
tilsluttede landsrådsmedlem Lars
Chemnitz sig ved et offentligt møde
denne tanke.
Det var disse udtalelser, der fik en
tilhører ved vælgermødet forleden til
at spørge, hvorledes kandidaterne så
på en sådan „diskrimination". Lars
Chemnitz erkendte her at have udtalt
sig som ovenfor anført, og Knud Hert-
ling benyttede chancen til at servere
en ordentlig gang valgflæsk, idet han
ynkede de „stakkels" udsendte, som
„havde det så forfærdeligt hårdt". Han
henviste til, at det jo var et kommu-
nalt problem, men at han da i øvrigt
var enig i, at skulle der indføres re-
striktioner, måtte det være rimeligt
at ramme de udsendte først, da de
havde så mange andre fordele.
Man foreslog fra salen at tale om
søndagskørere contra erhvervskørere
— altså også grønlandske søndags-
kørere, som der jo er mange af — i
stedet for danskere contra grønlæn-
dere, men ingen af kandidaterne gik
ind for den tanke.
I udsendelsen „krydsild", som opto-
ges her i Jakobshavn, havde jeg lej-
lighed til at spørge Knud Hertling
om hans principielle syn på sondring
mellem grønlændere og danske i Grøn-
Grønlandsrådet må
blive hjemme
Det er ikke blot finansudvalget, der
ikke kommer til Grønland i år. Grøn-
iandsrådets rejse til sommer er også
blevet ofret til fordel for den danske
statsøkonomi.
Det var oprindeligt tanken, at grøn-
landsrådet — der efter valget har fået
mange nye medlemmer — skulle have
været af sted i en af sommermåne-
derne. Rådets rute var endnu ikke
endeligt bestemt, men da hele Vest-
kysten er blevet besøgt i de foregå-
ende tre år, tydede meget på, at Øst-
kysten i år skulle have været rejse-
målet.
IVlan vil imidlertid ikke udelukke
^uligheden for, at nogle af rådsmed-
lemrnerne — måske fortrinsvis de ny-
Valgte politikere — vil få lejlighed til
at foretage individuelle rejser til Grøn-
land i løbet iaf året.
Aflysningen af rejsen har betydet
en statsbesparelse på ca. 140.000 kro-
ner.
land, og han svarede hertil — i mod-
strid med de foran anførte udtalelser
— at han altid havde arbejdet på ikke
at krænke følelsen af retfærdighed i
forholdet mellem de to befolknings-
grupper. Jeg burde nok have fulgt
spørgsmålet op, men opgav det i er-
kendese af faren for, at de ulyksage-
lige hunde igen skulle blive hoved-
emnet og forflygtige selve spørgsmålet
om diskrimination i det hele taget.
Thi det er jo ikke et spørgsmål om
hunde eller ikke hunde. Sagen stikker
langt, langt dybere, og reaktionen ville
have været den samme, hvis man hav-
de tænkt på at forbyde danskerne at
gå med solbriller eller at køre i bil.
Endvidere gælder så vidt jeg ved den
regel, at kommunale vedtægter skal
godkendtes af landshøvdingen, og han
ville næppe nogensinde godkende en
vedtægt, der forbød danskerne at
holde hunde. Alene af den grund be-
høver vi altså ikke frygte for at måtte
opgive hundehold i fremtiden.
Men sagen er jo slet og ret det lille
danskerhad, som ligger og lurer i
vandskorpen, men som ingen tør dis-
kutere åbent, fordi det officielt ikke
eksisterer. Jeg siger med overlæg lille,
for jeg tror ikke, det er stort og be-
tydningsfuldt. Men der lurer en lille
utilfredshed eller bitterhed, som altså
kommer til udtryk i vendinger som
„danskerne har så mange fordele, nu
må vi hellere tage en af de små fra
dem".
For at forebygge misforståelser vil
jeg med det samme sige, at jeg ud-
mærket godt forstår, at sådanne tan-
ker opstår, det er ganske menneske-
ligt og giver ikke i sig selv grund til
skriverier i denne forbindelse.
Det utilgivelige er, at tankerne
fremføres offentligt af en kommunal-
bestyrelsesformand, et landsrådsmed-
lem og en folketingsmand — sidst-
nævnte undså sig oven i købet ikke
for at lave billigt stemmefiskeri på
sagen. For demokratiets fremtid i
Grønland er det dybt beklageligt, at
folkets kårne mænd viser en så ringe
forståelse for demokratiets væsen.
Den, som råber højt om ligeberetti-
gelse for sine landsmænd, og som sam-
tidig erklærer sig parat til at diskri-
minere mod andre -— det være sig i
nok så lille et spørgsmål — kan ikke
vente den store lydhørhed og respekt.
Hvis Grønlands fremtid skal formes
af mænd med en sådan indstilling, må
man se frem til endnu mange år med
ulyksalig bitterhed mellem de to be-
folkningsgrupper. Tillid og forståelse
mellem de to grupper er af uvurderlig
betydning, og der gøres — både blandt
grønlændere og blandt danskere — et
prisværdigt arbejde for at opbygge
denne forståelse. Det er dybt beklage-
ligt, at grønlændere med stor indfly-
delse og anseelse modarbejder disse
bestræbelser.
—• Hundehold er så lille en sag, det
er så let at negligere eller latterlig-
gøre den. Men det bliver en stor sag
derved, at det mig bekendt er den
første, hvori ansvarlige grønlandske
ledere har sagt, at de vil være parat
til at gøre forskel mellem grønlændere
og danskere.
Derfor disse linier til orientering.
Jørgen Lehrmann Madsen,
Jakobshavn.
zinke 15 milliunit tons
»Ingile KernertoK«me
åipagumit piaissoKalerlsassoK, pilerssårutigineKartordlo augti-
tagssarsiorfingmik igdloKarfiliortoiiasassoK 600—800 inoKartug-
ssamik
•—■ Kalåtdlit-nunåt ukiune 40-ne ag-
gersune niorKuteKarsinåusaoK zinki-
mik 15 milliunit tonsilingmik. tåssa
zinke taima angnertutigissoK navssåg-
ssauvoK kåname 200 meterisut portu-
tigissume „Ingile KernertoK“me Omd-
nap kangerdluanitume. dip ågo zinke
piarneKalerisaoK canadamiunit augti-
tagssarsioKatigingnit tamane misig-
ssuinigssamut akuerineKar simassunit,
taima agdlagpoK årnigssuissoK Erik
Erngaard avisime Politikenime.
åi'KigssuissoK Erngaard ilångutdlu-
go nalunaerpoK pilerssårutigineKartoK
augtitagssarsiorfingmik igdloKarfilior-
toKåsassoK 600—800-nik inoKartugssa-
mik, tåssångånitdlo Kaertiterivdlune
suvdluliorniartoKartoK Kåicame zinke-
Karfiup tungånut.
akilerårutigssaK
KanoK agtigisava?
Politikenime agdlautigissaK malig-
dlugo augtitagssarsioKatigigfik Co-
minco silarssuarme axerdlumik zinki-
migdlo niorKuteKartarnerpåK pilersså-
ruteKarpalugpoK Omånap kangerdlu-
ane 250 miil. kr-nik aningaussallssu-
teicarnigssamut, sulile påsineKarsimå-
ngilaK danskit nålagauvfiat KanoK
angnertutigissumik akileråruteKarnig-
ssamik piumassaKåsanersoK.
oKautigineKarpoK augtitagssarsioxa-
tigit akileråruteKarumassut avdlane
akilerårutaussartut anguvdlugit, dan-
skit nålagauvfiat igdloKarfiliagssame
augtitagssarsiorfiussugssame isuma-
gingnigkumagpat atuarfiliagssamik
nåparsimaviliagssamik avdlanigdlo
sulivfeKarfigssanik. pilerssårut tamå-
na nålagkersuissut aningaussarsiorni-
kut udvalgiata sule misigssuatårsimå-
ngilå, Politikenimile agdlautigineKar-
poK ilimagissariaKångivigsoK Kalåt-
dlit-nunåne sujuarsainiarnermut ani-
ngaussallssutigssat ilaisa atorneicar-
nigssåt Omånap kangerdluane augti-
tagssarsiorfigssamut avingarusimassu-
mitumut.
martsip 14-iåne canadamiut nunav-
tinutdlo ministereKarfingmiut ataut-
siméKatigilisåput piainigssamik akue-
rineKarnigssamut isumaKatiglssutig-
ssaK pivdlugo. tamatumane åma ca-
nadamiunut sarKumiuneKåsaoK suli-
ssugssaKarniarnermik ajornartorsiut.
Cominco augtitagssarsioKatigit nu-
name avdlamiut sujugdlersaråt nu-
navtine augtitagssanik piainigssamik
pimorutdlugo isumaKatigingniuteKar-
tut, sulile augtitagssarsioKatigit av-
dlat arKanigdlit soKutigåt nunavtine
augtitagssanik ujardlernigssaK.
nunavtine bilinut
akitsutigssaK
nunavtinut ministerertåp A. C. Nor-
mannip inatsissartune sujunersutigå
icamutit ilaussartautit, usissautit mo-
torcykilitdlo Kalåtdlit-nunånut encu-
nexartut akitsuserneKartalernigssåt. i-
natsisigssatut sujunersutigineKartoK
ministerimit sarKumiuneKarpoK lands-
rådip sujunersutå maligdlugo.
Danmarkime bilinut orssugssainut-
dlo akitsutaussut ukiumut 2,5 milliar-
der kr. naligissåt nålagauvfiup iser-
titarpai, tåssa såkutoicarnikut aningau-
ssartutinit amerdlaneruvdlutik.
Kalåtdlit-nunanile Kamutit Dan-
markimisut akilerårutitut isertitsini-
utaussångitdlat.
Nu kan også DE blive ejer af en
ivdlitaoK pigilersinauvat
JOHNSON
Johnson er kendt for sin store driftsikkerhed, der bringer Dem frem i al slags
vejr. Johnson dækker ethvert behov, da den findes i 21 forskellige modeller.
Johnson ilisimaneKarpoK ingerdlaserigdlulnarnine pivdlugo, silalo xanor-
dlOnit Ikaluarpat ingerdlåslnauvåtit. Johnsonip pissariaKartitaussut sQtdtOntt
saplngilai 21 -nik åssigTngitsunik modelleKarame.
Reservedele og service I Grønland.
Kalfitdlit-nunåne reservedelit iluarsagagssatdlo.
Skal Deres Johnson efterses eller repareres, enten i den 2-årige garanti-
periode eller senere, behøver De ikke sende motoren til Danmark. Johnson,
ved F. V. Hein A/S, har som den første oprettet egen servicestation med
reservedele og specialværktøj i Godthåb, og vore instruktionskurser vil i
år blive gentaget og udvidet.
Spørg efter Johnson hos Grønlandske Handel, vore andre forhandlere eller
direkte hos
Johnsoniutit misigssornekåsagpat iluarsarnexésagpatdIOntt ukiune mardlung-
ne KularnavérKusigaunerata nalfine kingusingnerussumilQntt Danmarkimut
nagsiunexarnigsså pissariaxångilax. Johnsonip, F. V. Hein A/S avxutigalugo,
sujugdlerpåjuvdlune Kalåtdlit-nunåne iluarsaissarfik nangminerissane reser-
vedeligssautilik s&kuligdlo NQngme pilerslsimavå, ilitsersuivdlutalo kursuse-
xartitsissarnivut ukiox månåtaox nangerxingnexåsåput agdlinexésavdlu-
tigdlo.
Grønlandske Handelime niorxutexartuvtlnilo avdlane Johnson aperxutigiuk,
imalOntt aperiuk.
F. V. HEIN A/S
BREDGADE 75 — KØBENHAVN K.
BROCHURE PA GRØNLANDSK KAN REKVIRERES.
15