Atuagagdliutit - 14.03.1968, Blaðsíða 2

Den nuværende vandforsyning i Upernavik er baseret på
ishentning. Bræisen slås i stykker og fordeles til forbru-
gerne, der selv sørger for smeltning af isen. (Foto: J.
Vester Petersen).
Upernaviup imermik pilersorneKarnera måna ingerdlåne-
KarpoK nilagtarnikut. nilak seKugterneKarérångat inungnut
avguåunexartarpoK tåukulo augtfnigsså nangmingnex isu-
magissarpåt. (åss.: J. Vester Petersen).
Det nye vandværk i Upernavik starter i 1969
i
OPFØRELSEN INDLEDES I ÅR
Alvorlig økonomisk
krise på Island
I det sidste nummer af GTO-orien-
tering redegør sektionsingeniør A.
Eichstedt Nielsen for det arbejde,
GTO udfører for at søge tilvejebragt
en tilfredsstillende vandforsyning i
Upernavik. Af artiklen fremgår det,
at der vil ske en revolution med vand-
forsyningen til byens ca. 800 ind-
byggere.
Om vinteren er vandforsyningen for
øjeblikket baseret på indsamling af
bræ-is på havet, og om sommeren lig-
ger en båd i fast rutefart efter fersk-
vand fra nærliggende øer. Systemet
er sårbart og meget lidt betryggende,
hvorfor GTO gennem flere år har un-
dersøgt mulighederne for at etablere
et afsaltningsanlæg, der kan omdanne
havvand til ferskvand. GTO har del-
taget aktivt i forsøg med at konstruere
et anlæg, der passer til forholdene i
Upernavik.
I de senere år er der verden over
eksperimenteret meget med afsalt-
ningsanlæg, men erfaringerne herfra
kan ikke tages direkte i anvendelse i
Upernavik, idet det her gælder om at
få et anlæg, der kræver ringe energi,
og som kan passes og vedligeholdes af
lokal arbejdskraft.
Det er ikke første gang, GTO etab-
lerer et afsaltningsanlæg i Grønland.
ic
NØDSTRØMSANLÆG
benzin- og dieseldrevne
fra 0,5 fil 5,0 KW/KVA
- med luftkølet 2-takts SACHS (også
petroleumsdrift) eller 4-takts BRIGGS &
STRATTON (også med gasdrift) alterna-
tivt med luftkølet DEUTZ dieselmotor.
Type BV, 1000 watt, 220 volt,
1-faset vekselstrøm med luftkølet
benzinmotor.
DAL€
STATIONÆRE,
MOBILE OG
MARINE
DIESELGENERATORSÆT
5-1000 KVA
°*/s SCecftUc
specialister i el-aggregater
VESTERBROGADE 181
1800 KØBENHAVN V
Telegr. adr. ELMOTOR
______________________I
Siden 1962 har vandforsyningen i Kap
Tobin været afhængig af et destilla-
tionsanlæg, en ferskviandsgenerator,
der oprindeligt var konstrueret til
skibsbrug. Hen et anlæg af denne type
i Upernavik vil — foruden at være
særdeles dyr i drift — kræve opførelse
af en særskilt varmecentral, der vil
betyde en forøgelse af anlægsudgifter-
ne med ca. 300.000 kr. Men i 1966
nåede man frem til et forsvarligt skit-
GTO-p atuagagssiåne kingugdlerme
sarKumersume ingeniør A. Eichstedt
Nielsen agdlautigissanarpoK Uperna-
vik imeKartiniardlugo GTO-p suliari-
simassai pivdlugit. agdlautigissaK ma-
ligdlugo Upernaviup inue 800 migssåi-
nitut imeKarniarnermikut malugusu-
atdlagtineKåsaKaut.
igdloKarfingme ukiunerane imeK pi-
neKartarpoK nilak augtitdlugo, au-
ssauneranilo umiatsiamik Keicertanut
tatsinut imertartartOKartardlune. tai-
matut imeKarniarneK pitsaussungilaK
imigssaileKisitsissardlunilo. tamåna
pissutigalugo ukiune ardlalingortune
GTO misiligtaisimavoK imamik tara-
juiåumik pilersitsiniardlune. imap i-
mingortisinaunigsså GTO-p suliner-
mine tamaviårutarisimavå navssårini-
arsimavdlugulo tarajuiaut Uperna-
vingmut nalerKutoK.
ukiune kingugdlerne nunarssuaK ta-
måkerdlugo imamik tarajuiautinik
misiligtaissoKarsimavoK, tamåkunani-
le misiligtagkat najorKutarinardlugit
Upernavingme a torn ex ajornarput. U-
pernavingme sananiarneKartoK så-
kortujussariaKångilaK upernavingmi-
unitdlo nangminernit ingerdlatinera
nåkutigineKartariaKåsavdlune.
seprojekt for et vandværk i Uperna-
vik, og i forhold til den nuværende
„vandproduktion11, der udgør ca. 12
kubikmeter pr. døgn, vil det påtænkte
vandværk kunne producere ca. 25 ku-
bikmeter.
Anlægget ventes påbegyndt i år med
opførelse af bygninger og vandindtag.
Installationerne skal derefter udføres
i 1969, og igangsætning af hele anlæg-
get ventes at ske sidst på sommeren
næste år, skriver sektionsingeniør
Eichstedt Nielsen.
Kalåtdlit-nunane aitsåt sujugdler-
mérdlune tarajuiåumik imeKartitsi-
ssoKalisångilaK Upernavik pisårpat.
1962-imitdle Kap Tobin imeKartine-
KarsimavoK tarajuiaut atordlugo, tåu-
na tarajuiaut umiarssuarne atorneicar-
tartup åssigå.
tarajuiautdle taimåitoK Uperna-
vingmut nalerKutingilaK. atorneKarne-
ra aningaussartutaussorujugssussug-
ssauvoK åmalo ingmikut kiagsauve-
KartineKartariaKåsavdlune, taimåitu-
migdlo pilersitsisagåine aningaussar-
tutit sule 300.000 kr. nalinginik amer-
dlåssuseKartariaKåsåput. 1966-ivdle i-
ngerdlanerane Upernavingme imeKar-
figssamik pilerssårusiaic inersimale-
rérpoK. uvdlumikut Upernavingmut
imeK 12 kubikmeterisut angnertutigi-
ssok uvdlormut tikiuneKartarpoK, ta-
rajuiaissarfigdle atulisagpat 25 kubik-
meter migssiliordlugo pigssarsiarine-
Karsinaulisavdlune.
ilimagineKarpoK tarajuiaissarfigssap
igdlutagsså imånutdlo atåssuserfigsså
ukdoK måna sanavdlugit autdlartine-
Karumårtut, atortugssailo 1969-ime i-
kussorneKåsåput. tarajuiautip atuler-
nigsså åipågo ukiariartulernerane pi-
sinåusassoK ilimanarpoK, ingeniør
Eichstedt Nielsen agdlagpoK.
Af Henrik Arq. Lund, Reykjavik.
Det er sikkert kendt af alle, at Is-
lands økonomi er meget afhængig af
fiskeriet. Islandske fiskefartøjer er
ikke ukendte i de grønlandske far-
vande, og islandske fiskeriprodukter
aftages af mange lande. Da man for
alvor begyndte at udbygge det grøn-
landske fiskerierhverv, søgte man at
høste erfaringer også fra andre fiskeri-
nationer bl. a. Island, hvilket er gan-
ske naturligt, idet de klimatiske for-
hold her er noget af det samme som i
Grønland. Men det er umiddelbart ind-
lysende, at når et lands økonomi ensi-
digt er knyttet til et enkelt erhverv,
så er risikoen for en økonomisk krise
også større. Det har Island måttet
sande i år. Islændingene er ellers ikke
uvidende om økonomiske kriser siden
den anden verdenskrig, men krisen i
år er den hidtil alvorligste. Siden 1960
har Island oplevet en økonomisk frem-
gang, der savner sidestykke i landets
seneste historie. Fiskeriet kan notere
sig en pæn fremgang, og priserne på
verdensmarkedet er steget betydeligt.
I takt med denne udvikling kan be-
folkningen mærke hastigt stigende
indtægter i alle erhvervsgrene. Men
1967 er skuffelsens år. Fiskeriet slog
fejl. Den økonomiske udvikling er
ikke alene stagneret, men er også gået
tilbage. Den optimisme, der skabtes i
60’ernes fede første halvdel har skif-
tet med alvorlige bekymringer. Situa-
tionen kan ikke undgå at få følger for
alle i samfundet.
ÅRSAGERNE
Man skal ikke lede længe for at
finde årsagerne til situationen. Sildefi-
skeriets næsten totale svigten taler sit
tydelige sprog. De mange skibe, der i
tidligere år landede tonsvis af sild er
et sjældent syn i år. Sildemel og silde-
olie, som er livsvigtige eksportvarer
kan ikke skaffes i tilstrækkelige
mængder. Ikke underligt at silden er
den store samtaleemne rundt omkring
i landet. Mens jeg var i nordlandet i
juleferien, tog min værtinde en dåse
sild frem og sagde, at dåsen var fra
1966. Kort efter satte hun dåsen på
bordet med den korte, men meget ta-
lende bemærkning: ingen sild i 1967
— det er trist. Den sidste sætning er
sagt med en tone, der ikke kunne
misforsås af voksne tilhørere. En ud-
talelse, der sikkert deles af mange i
hendes land.
Men hvorfor er det så svært at
komme silden på nært hold? Bedre-
vident vil vide, at den har fundet et
nyt paradis i de nordlige Atlanterhav,
så det har været nødvendig for en del
islandske fiskere at tage op til far-
vandene omkring Svalbard for at finde
fisken.
I løbet af året viste det sig, at det
ikke alene var sildefiskeriet, der svig-
tede, men også torskefiskeriet. På
grund af storm og dårligt vejr op-
nåede man ringere resultater end nor-
malt. På den måde blev 1967 skuffel-
sens år for det islandske fiskeri i al-
mindelighed og Islands økonomi i sær-
deleshed. 93 °/o af den islandske eks-
port består af fiskeriprodukter, derfor
behøver man ikke at være særlig be-
gavet for at kunne se følgerne af det
fejlslagne fiskeri.
ANDRE ÅRSAGER
Men en ulykke kommer sjældent
alene. Samtidig med den enorme til-
bagegang i fiskeriet, gik priserne på
eksportvarerne kraftigt ned. Priserne
på sildeolie og sildemel blev mere end
halveret. I den senere tid eksporterede
man olien for 80 pund pr. ton, men pri-
sen er faldet helt ned til 38 (før deva-
lueringen). Også torskepriserne skuf-
fede, særlig de frosne fileter, der gik
ned med over 15 °/o. Denne gang var
det svært at afsætte tørfisken grundet
oprør i hovedmarkedet, Nigeria.
PRISER OG LØNNINGER
I de gode fiskeår steg fiskernes ind-
tægter i et tempo, som ikke er kendt
i andre nordiske lande. Sidste år tjente
en fisker gennemsnitlig lidt under
290.000 islandske kroner (ca. 48.000
danske før devalueringen). Det siger
sig selv, at fiskernes høje indtægter
smitter af på andre erhverv. I 1965 fik
arbejderne lønforhøjelse på 16 fl/o. Det
siges, at en ufaglært arbejder i fjor
tjente over 210.000 isl. kroner (ca.
35.000 danske før devalueringen), og
den faglærte mellem fiskerens og den
ufaglærtes løn. — Det skal være me-
get mærkeligt, hvis de stoute bønder
ser stiltidende på de stadigt stigende
lønninger hos fiskere og arbejdere.
Nej, den slags ting tolereres ikke. De
forhøjede priserne på kød, smør og
mælk, og for at undgå yderligere for-
højelser måtte staten give subsidier.
— Når man tager alle lønmodtagere i
beragtning, steg deres indtægter i pe-
rioden 1960-67 mere end nationalind-
komsten.
I samme periode steg leveomkost-
ningerne med 70-75 ®/o. Det er ind-
lysende, at en sådan pris- og lønkapløb
ikke kan udngå at få uheldige virknin-
ger for landets økonomi.
REGERINGENS PÅTÆNKTE
FORANSTALTNINGER
Når situaionen er så alvorlig, skal
der gøres et eller andet, og regeringen
tøvede heller ikke med at komme med
meget drastiske foranstaltninger. Den
har bl. a. nævnt at indføre rejseskat
på 3000 kr. (500 da) pr. billet, utvivl-
somt for at begrænse indkøbsrejserne
til udlandet. Der skal lægges større af-
gifter på tobak og spiritus, der i for-
vejen har „mandfolkepriser11. Endvi-
dere ville man forhøje radio- og fjern-
synslicens, post og telegramtaksterne,
ejendomsskatter m. m., og fødevarerne
blev heller ikke glemt. Da planerne
kom ud til offentlighedens kundskab,
manglede man forståelig nok ikke
samtaleemne i det ganske land.
DEVALUERINGEN
Inden Altinget kunne færdigbe-
handle de foreslåede foranstaltninger,
kom den britiske devaluering, og så
måtte Island bide det sure æble med
og devaluerede med 24,6 °/o. Devalue-
ringen betød, at regeringens forslag
blev trukket tilbage. Selv om procen-
ten er høj, er devalueringen sikkert
mindre ubehagelig for en del af be-
folkningen end den foreslåede krise-
buket.
Nu er der gået over 2 måneder siden
devalueringen. Det har vist sig, at den
ikke er tilstrækkelig. Der skal yder-
ligere foranstaltninger til, muligvis
ændringer af toldbestemmelserne m.
m., men man vil først vente udvik-
lingen i fiskeriet.
OECD-RAPPORT
Netop i begyndelsen af februar kom
OECD’s beretning om den økonomiske
situation på Island. Den siger, at no-
gen forbedring af samhandelen med
udlandet kan forventes i 1968, ligeledes
fiskeriet og priserne af fiskeriproduk-
terne. Der er gjort foranstaltninger for
at stoppe forøgelsen af indenlandsk
efterspørgsel og importen. Desuden
har en devaluering været nødvendig,
men den kan ikke få nogen indflydelse
før om nogen tid. Af disse grunde for-
venter OECD, at forringelsen af lan-
dets valutabeholdning vil blive stoppet,
endog en forøgelse af beholdningen
kan ventes. Meget er dog afhængig af,
hvad regeringen vil gøre for lønmod-
tagere, arbejdsgivere og bønder.
OPAS
a. m. b. a.
OST EN GROS
Korsgade 16, København N
Upernavingme imiliorfik
åipågo atulersmeiiåsaoK
sananenarnigsså ukioK måna autdlartineKasaOK
2