Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.03.1968, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 14.03.1968, Blaðsíða 2
 Den nuværende vandforsyning i Upernavik er baseret på ishentning. Bræisen slås i stykker og fordeles til forbru- gerne, der selv sørger for smeltning af isen. (Foto: J. Vester Petersen). Upernaviup imermik pilersorneKarnera måna ingerdlåne- KarpoK nilagtarnikut. nilak seKugterneKarérångat inungnut avguåunexartarpoK tåukulo augtfnigsså nangmingnex isu- magissarpåt. (åss.: J. Vester Petersen). Det nye vandværk i Upernavik starter i 1969 i OPFØRELSEN INDLEDES I ÅR Alvorlig økonomisk krise på Island I det sidste nummer af GTO-orien- tering redegør sektionsingeniør A. Eichstedt Nielsen for det arbejde, GTO udfører for at søge tilvejebragt en tilfredsstillende vandforsyning i Upernavik. Af artiklen fremgår det, at der vil ske en revolution med vand- forsyningen til byens ca. 800 ind- byggere. Om vinteren er vandforsyningen for øjeblikket baseret på indsamling af bræ-is på havet, og om sommeren lig- ger en båd i fast rutefart efter fersk- vand fra nærliggende øer. Systemet er sårbart og meget lidt betryggende, hvorfor GTO gennem flere år har un- dersøgt mulighederne for at etablere et afsaltningsanlæg, der kan omdanne havvand til ferskvand. GTO har del- taget aktivt i forsøg med at konstruere et anlæg, der passer til forholdene i Upernavik. I de senere år er der verden over eksperimenteret meget med afsalt- ningsanlæg, men erfaringerne herfra kan ikke tages direkte i anvendelse i Upernavik, idet det her gælder om at få et anlæg, der kræver ringe energi, og som kan passes og vedligeholdes af lokal arbejdskraft. Det er ikke første gang, GTO etab- lerer et afsaltningsanlæg i Grønland. ic NØDSTRØMSANLÆG benzin- og dieseldrevne fra 0,5 fil 5,0 KW/KVA - med luftkølet 2-takts SACHS (også petroleumsdrift) eller 4-takts BRIGGS & STRATTON (også med gasdrift) alterna- tivt med luftkølet DEUTZ dieselmotor. Type BV, 1000 watt, 220 volt, 1-faset vekselstrøm med luftkølet benzinmotor. DAL€ STATIONÆRE, MOBILE OG MARINE DIESELGENERATORSÆT 5-1000 KVA °*/s SCecftUc specialister i el-aggregater VESTERBROGADE 181 1800 KØBENHAVN V Telegr. adr. ELMOTOR ______________________I Siden 1962 har vandforsyningen i Kap Tobin været afhængig af et destilla- tionsanlæg, en ferskviandsgenerator, der oprindeligt var konstrueret til skibsbrug. Hen et anlæg af denne type i Upernavik vil — foruden at være særdeles dyr i drift — kræve opførelse af en særskilt varmecentral, der vil betyde en forøgelse af anlægsudgifter- ne med ca. 300.000 kr. Men i 1966 nåede man frem til et forsvarligt skit- GTO-p atuagagssiåne kingugdlerme sarKumersume ingeniør A. Eichstedt Nielsen agdlautigissanarpoK Uperna- vik imeKartiniardlugo GTO-p suliari- simassai pivdlugit. agdlautigissaK ma- ligdlugo Upernaviup inue 800 migssåi- nitut imeKarniarnermikut malugusu- atdlagtineKåsaKaut. igdloKarfingme ukiunerane imeK pi- neKartarpoK nilak augtitdlugo, au- ssauneranilo umiatsiamik Keicertanut tatsinut imertartartOKartardlune. tai- matut imeKarniarneK pitsaussungilaK imigssaileKisitsissardlunilo. tamåna pissutigalugo ukiune ardlalingortune GTO misiligtaisimavoK imamik tara- juiåumik pilersitsiniardlune. imap i- mingortisinaunigsså GTO-p suliner- mine tamaviårutarisimavå navssårini- arsimavdlugulo tarajuiaut Uperna- vingmut nalerKutoK. ukiune kingugdlerne nunarssuaK ta- måkerdlugo imamik tarajuiautinik misiligtaissoKarsimavoK, tamåkunani- le misiligtagkat najorKutarinardlugit Upernavingme a torn ex ajornarput. U- pernavingme sananiarneKartoK så- kortujussariaKångilaK upernavingmi- unitdlo nangminernit ingerdlatinera nåkutigineKartariaKåsavdlune. seprojekt for et vandværk i Uperna- vik, og i forhold til den nuværende „vandproduktion11, der udgør ca. 12 kubikmeter pr. døgn, vil det påtænkte vandværk kunne producere ca. 25 ku- bikmeter. Anlægget ventes påbegyndt i år med opførelse af bygninger og vandindtag. Installationerne skal derefter udføres i 1969, og igangsætning af hele anlæg- get ventes at ske sidst på sommeren næste år, skriver sektionsingeniør Eichstedt Nielsen. Kalåtdlit-nunane aitsåt sujugdler- mérdlune tarajuiåumik imeKartitsi- ssoKalisångilaK Upernavik pisårpat. 1962-imitdle Kap Tobin imeKartine- KarsimavoK tarajuiaut atordlugo, tåu- na tarajuiaut umiarssuarne atorneicar- tartup åssigå. tarajuiautdle taimåitoK Uperna- vingmut nalerKutingilaK. atorneKarne- ra aningaussartutaussorujugssussug- ssauvoK åmalo ingmikut kiagsauve- KartineKartariaKåsavdlune, taimåitu- migdlo pilersitsisagåine aningaussar- tutit sule 300.000 kr. nalinginik amer- dlåssuseKartariaKåsåput. 1966-ivdle i- ngerdlanerane Upernavingme imeKar- figssamik pilerssårusiaic inersimale- rérpoK. uvdlumikut Upernavingmut imeK 12 kubikmeterisut angnertutigi- ssok uvdlormut tikiuneKartarpoK, ta- rajuiaissarfigdle atulisagpat 25 kubik- meter migssiliordlugo pigssarsiarine- Karsinaulisavdlune. ilimagineKarpoK tarajuiaissarfigssap igdlutagsså imånutdlo atåssuserfigsså ukdoK måna sanavdlugit autdlartine- Karumårtut, atortugssailo 1969-ime i- kussorneKåsåput. tarajuiautip atuler- nigsså åipågo ukiariartulernerane pi- sinåusassoK ilimanarpoK, ingeniør Eichstedt Nielsen agdlagpoK. Af Henrik Arq. Lund, Reykjavik. Det er sikkert kendt af alle, at Is- lands økonomi er meget afhængig af fiskeriet. Islandske fiskefartøjer er ikke ukendte i de grønlandske far- vande, og islandske fiskeriprodukter aftages af mange lande. Da man for alvor begyndte at udbygge det grøn- landske fiskerierhverv, søgte man at høste erfaringer også fra andre fiskeri- nationer bl. a. Island, hvilket er gan- ske naturligt, idet de klimatiske for- hold her er noget af det samme som i Grønland. Men det er umiddelbart ind- lysende, at når et lands økonomi ensi- digt er knyttet til et enkelt erhverv, så er risikoen for en økonomisk krise også større. Det har Island måttet sande i år. Islændingene er ellers ikke uvidende om økonomiske kriser siden den anden verdenskrig, men krisen i år er den hidtil alvorligste. Siden 1960 har Island oplevet en økonomisk frem- gang, der savner sidestykke i landets seneste historie. Fiskeriet kan notere sig en pæn fremgang, og priserne på verdensmarkedet er steget betydeligt. I takt med denne udvikling kan be- folkningen mærke hastigt stigende indtægter i alle erhvervsgrene. Men 1967 er skuffelsens år. Fiskeriet slog fejl. Den økonomiske udvikling er ikke alene stagneret, men er også gået tilbage. Den optimisme, der skabtes i 60’ernes fede første halvdel har skif- tet med alvorlige bekymringer. Situa- tionen kan ikke undgå at få følger for alle i samfundet. ÅRSAGERNE Man skal ikke lede længe for at finde årsagerne til situationen. Sildefi- skeriets næsten totale svigten taler sit tydelige sprog. De mange skibe, der i tidligere år landede tonsvis af sild er et sjældent syn i år. Sildemel og silde- olie, som er livsvigtige eksportvarer kan ikke skaffes i tilstrækkelige mængder. Ikke underligt at silden er den store samtaleemne rundt omkring i landet. Mens jeg var i nordlandet i juleferien, tog min værtinde en dåse sild frem og sagde, at dåsen var fra 1966. Kort efter satte hun dåsen på bordet med den korte, men meget ta- lende bemærkning: ingen sild i 1967 — det er trist. Den sidste sætning er sagt med en tone, der ikke kunne misforsås af voksne tilhørere. En ud- talelse, der sikkert deles af mange i hendes land. Men hvorfor er det så svært at komme silden på nært hold? Bedre- vident vil vide, at den har fundet et nyt paradis i de nordlige Atlanterhav, så det har været nødvendig for en del islandske fiskere at tage op til far- vandene omkring Svalbard for at finde fisken. I løbet af året viste det sig, at det ikke alene var sildefiskeriet, der svig- tede, men også torskefiskeriet. På grund af storm og dårligt vejr op- nåede man ringere resultater end nor- malt. På den måde blev 1967 skuffel- sens år for det islandske fiskeri i al- mindelighed og Islands økonomi i sær- deleshed. 93 °/o af den islandske eks- port består af fiskeriprodukter, derfor behøver man ikke at være særlig be- gavet for at kunne se følgerne af det fejlslagne fiskeri. ANDRE ÅRSAGER Men en ulykke kommer sjældent alene. Samtidig med den enorme til- bagegang i fiskeriet, gik priserne på eksportvarerne kraftigt ned. Priserne på sildeolie og sildemel blev mere end halveret. I den senere tid eksporterede man olien for 80 pund pr. ton, men pri- sen er faldet helt ned til 38 (før deva- lueringen). Også torskepriserne skuf- fede, særlig de frosne fileter, der gik ned med over 15 °/o. Denne gang var det svært at afsætte tørfisken grundet oprør i hovedmarkedet, Nigeria. PRISER OG LØNNINGER I de gode fiskeår steg fiskernes ind- tægter i et tempo, som ikke er kendt i andre nordiske lande. Sidste år tjente en fisker gennemsnitlig lidt under 290.000 islandske kroner (ca. 48.000 danske før devalueringen). Det siger sig selv, at fiskernes høje indtægter smitter af på andre erhverv. I 1965 fik arbejderne lønforhøjelse på 16 fl/o. Det siges, at en ufaglært arbejder i fjor tjente over 210.000 isl. kroner (ca. 35.000 danske før devalueringen), og den faglærte mellem fiskerens og den ufaglærtes løn. — Det skal være me- get mærkeligt, hvis de stoute bønder ser stiltidende på de stadigt stigende lønninger hos fiskere og arbejdere. Nej, den slags ting tolereres ikke. De forhøjede priserne på kød, smør og mælk, og for at undgå yderligere for- højelser måtte staten give subsidier. — Når man tager alle lønmodtagere i beragtning, steg deres indtægter i pe- rioden 1960-67 mere end nationalind- komsten. I samme periode steg leveomkost- ningerne med 70-75 ®/o. Det er ind- lysende, at en sådan pris- og lønkapløb ikke kan udngå at få uheldige virknin- ger for landets økonomi. REGERINGENS PÅTÆNKTE FORANSTALTNINGER Når situaionen er så alvorlig, skal der gøres et eller andet, og regeringen tøvede heller ikke med at komme med meget drastiske foranstaltninger. Den har bl. a. nævnt at indføre rejseskat på 3000 kr. (500 da) pr. billet, utvivl- somt for at begrænse indkøbsrejserne til udlandet. Der skal lægges større af- gifter på tobak og spiritus, der i for- vejen har „mandfolkepriser11. Endvi- dere ville man forhøje radio- og fjern- synslicens, post og telegramtaksterne, ejendomsskatter m. m., og fødevarerne blev heller ikke glemt. Da planerne kom ud til offentlighedens kundskab, manglede man forståelig nok ikke samtaleemne i det ganske land. DEVALUERINGEN Inden Altinget kunne færdigbe- handle de foreslåede foranstaltninger, kom den britiske devaluering, og så måtte Island bide det sure æble med og devaluerede med 24,6 °/o. Devalue- ringen betød, at regeringens forslag blev trukket tilbage. Selv om procen- ten er høj, er devalueringen sikkert mindre ubehagelig for en del af be- folkningen end den foreslåede krise- buket. Nu er der gået over 2 måneder siden devalueringen. Det har vist sig, at den ikke er tilstrækkelig. Der skal yder- ligere foranstaltninger til, muligvis ændringer af toldbestemmelserne m. m., men man vil først vente udvik- lingen i fiskeriet. OECD-RAPPORT Netop i begyndelsen af februar kom OECD’s beretning om den økonomiske situation på Island. Den siger, at no- gen forbedring af samhandelen med udlandet kan forventes i 1968, ligeledes fiskeriet og priserne af fiskeriproduk- terne. Der er gjort foranstaltninger for at stoppe forøgelsen af indenlandsk efterspørgsel og importen. Desuden har en devaluering været nødvendig, men den kan ikke få nogen indflydelse før om nogen tid. Af disse grunde for- venter OECD, at forringelsen af lan- dets valutabeholdning vil blive stoppet, endog en forøgelse af beholdningen kan ventes. Meget er dog afhængig af, hvad regeringen vil gøre for lønmod- tagere, arbejdsgivere og bønder. OPAS a. m. b. a. OST EN GROS Korsgade 16, København N Upernavingme imiliorfik åipågo atulersmeiiåsaoK sananenarnigsså ukioK måna autdlartineKasaOK 2

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.