Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.03.1968, Blaðsíða 29

Atuagagdliutit - 14.03.1968, Blaðsíða 29
mugsiau agdL; Kar nugt.t Peter Nielsen siortut (nangitaK) agssane slovakimut isåupå, tåussu- malo tiguvå, issåtigut issigå, Kungu- jugpoK OKardlunilo: „tauvame isuma- Katigigpugut! någssåungitsumik ikl- ngutigingneK, imermiutarssuaK una toKungassoK ugpernarsautiglsavarput, KatångutigingneK." „taima piumagavit tauva imermiu- tarssuaK una toKungassoK ugpernar- sautiginiartigo. ajoraluaKaordle imia- mik kuserissamigdlunit kasussutigssa- Kånginavta. Europamut angerdlarnig- ssavtinut utantismartariaKarparput." „åp, ajungilaK. pølsit imiatdlo, uva- nga åma taima isumaKarpunga. Katå- ngutigingneK masagtOK panertumit a- jungineruvoK. kisiåne uvanga ilingnl- kumårpunga, någssåungitsumik. iki- ngutigingneK ilumortumik någssåu- ngitsumigdlo atåsaoK." „takujumårpat, ataKatigigdluaru- mårpugut. uname nerssussuaK KanoK pisava? tåssanitinarsinåungilarput, kukoriarssuit nerisavåt." „Istvan Uszkarip pårisavå," Schwartz OKarpoK. tauva uvagut tangmårsimav- fingmut utisaugut inuisordluta. pisug- tuarKigtariaKarunångilagut." „KåumalerérpoK, tangmårsimavfing- mltut iteralerérungnarsiput." slovakip autdlåine tiguvå imerdlu- gulo imermiutarssuarmigdlo pårssissu- lerdlune ilane mardluk tangmårsi- mavfingmut utertut. Schwartz sujug- dliuvoK erKanilo tamåt KinerKigsår- dlugo. taimaitdlunime uneriatårpoK tumisilerame. uivfak naordlåK tikuar- På OKardlunilo: „unigit! månitoKarsi- mavoK.“ „imaKa uvagut ilavtlnik tamaung- nartoKarsimavoK." „taimåitoKarnigsså Kularingipat- dlårnago. suna tamåt sitdlimassaria- Karparput. ilavut KanoK-ilivdlutik tnaungnåsagamik? “ „imaKalunit nerssutip uivfak tung- mardlugo napisimagå?“ „misigssordluartariaKarparput.“ Schwartz nunamut sikigpoK ivssor- dlo aKitsoK ivssuatsialik misigssordlu- go. makipoK akungnagtungavdlunilo måinåinaK nakutdlugo. Pfotenhauerip alapernaisitsagdlune aperå: „sunauna? akungnagtungangåravit.“ „Kanigtunguåkut inungmik kamig- dlångassumik maunarKutoKarsima- VOK.“ „uvdlume?" »åp. naussup masangnere kugsimå- Put. téssa uvdlåK måna napisimavoK." »ujårisimånginerpåtigume, KanoK i- sumaKarpit?" »isumaKarpit tangmårfingmit? tai- ma isumaKångilanga. tumit tangmår- fingmersungitdlat, avKutigssane pår- dlagsimavå. Kaigit, maligtigo.“ kigaitsunguamik mianerssordlunilo mgerdlavoK tumit tåmainavérsårdlu- git. sordlume oKartoK tumit tangmår- fiup tungånut sangmiput nangmineK Pfotenhauerivdlo uvdlågssaungmat a- teramik sangmivigtik pårdlagdlugo. tauva tumit såmingmut sangoriatårsi- måput maligkuminaitdlivdlutigdlo. »kinausimagaluarunilunit mianerssor- simåssusia. tumivtinit takusinauvdlu- araluarpå Kanigtunguåkut tamaunar- KUsimassugut ilimagisinauvdlugulo avKuput atuardlugo uterumårtugut, taimåitoK tumivut pårdlagdlugit atu- ainavigdlugit ingerdlasimavoK.“ »kisiånime isumaKångilatit uvagut ilagisimåsagigput taimåitumigdlo tu- mivut najorKutarivdluåinarsimagai?“ »tauvame tumivut sangmivxnut a- tuåinarsimåsagaluarpai naniniardluta. a®a suaortarsimåsagaluarpåtigut. nå- mik, uvagut ilagingilarput. mianer- ssordluartariaKarpugut. Kinarigsårni- a^t, tåussuma sujugdliuvdlune taku- sångilåtigut.“ tumit såmingmut tasiussarssup tang- fnarfiuvdlo akornata tungånut sang- m>ssut maligtarait, tåssa tamaungar- P^k Schwartzip ilaisalo uningavigisi- ■Passånut taimåitumigdlo ivigkat or- PJgkatdlo tungmagausimavfiånut. tu- jP't atuarniaraluardlugit ajomarsiar- uinarmata Schwartz ingerdlarssorne- ' ulerpoK malerssugartik tigujårusug- kaluarnermik. orPigpagssuit akugtunerssait tiki- Pait masarssup tungånut ivigarssua- kinerussoK. tamåne nuna masariar- mat akulikitsunigdlo ivigåinarnik ivi- gaKardlune tumit ersserKingneruler- put. Schwartzip malugilerpå Pfoten- hauerip noKikåne. K’assiak isuvssug- Pok: „unigit! takuvara!" „sume?“ Schwartzip nipikitsungua- mik aperå orpiuvdlo tunuanut torKO- rasuardlune. „orpit sujumuinaK kiseriåkit arfini- lingordlugit. talerpiatungåne orpik si- ligtorujugssuaK takusavat. tåssanipoK, kukusoringivigpunga." Schwartz tikuagånut KinerpoK, tag- peKigamilo takuvå inuk orpigssuaK si- ligtoK tangmårfiup tungånut avssia- Kutsiutdlugo tunuane KeKartoK. „tå- ssame,“ isuvssugpoK. „tåssa taika!“ „kinauna?“ „taimåikune uvagut ilagingilarput. åpakåp amianik KagdlersauteKarunar- poK. Kagdlersautå orpigtut Kalipaute- KarpoK." „åmamiuna suniartOK?" „imaua tangmårfingmit perpalung- mik tusarsimavoK tåssungalo torKor- simavdlune. KularnångilaK kiligtig- ssiaK. kisiåne mianerssortariaKarpu- gut, imaKa kisimisångilaK.11 „Kanorme pisavarput?" „tusågatdlait. ivdlit takutinarna. i- ssertordluta ingerdlåsaugut, tauva pa- sitsalerumårpoK. ivdlit såmiup tungå- nut ingerdlåinaratdlarumårputit isser- tordlutit, tauvalo talerpiup tungånut sangujumårputit tangmårfingmut u- tertussårdlutit. takungitsornaviångilå- tit, kisiåne ivdlit sianigingitsussåginå- savat. taimaileriarpat uvanga tunu- ngersoriardlugo pivfigssåtigut tiguju- mårpara." „kussanaK. tiguvdluarniatdlarumår- pat.“ „Kularisångilat! tiguniutå KaerKuju- mårpavkit, tauva Kajangnaerumårpar- put. Kå, pérasuarniarit.“ Photenhauer paorngordlune såmiup tungånut autdlarpoK. Schwartzip er- ninaK åungaivå angutdlo sujunermi- nltoK issigerKigsålerdlugo. tåssångåi- naK KumartiterpoK pasitsåussaKaleru- nardlune, imaKauna K’assiak takugå. tåssalo Schwartz pissugssångorpoK. mianerssuvigdlune orpingmit orping- mut torKorterdlune tikisilerpå tåssalo Kanigtoralånguångordlugo. ornigåta Kagdlersåuminik niarKe uligpå taku- neK ajornarsiussavigdlune. Pfoten- hauerip sanerKupå, arritsumik åmalo sumik isumaliorKuteKångitsussåvig- dlune. KaneKingmat Schwartzip issi- givdluarsinauvå. angut pigsigfigivdlu- inaleraluardlugo nikuisivdlugo ing- minut noKilåratdlarpoK. tåssalo angut kuinialeraluartOK Schwartzip pigsig- figå, igdlugtorutdlugo perKarneK kisi- at tovKussåsseriardlugo nunamut upi- tipå nanerdlugulo. angut nivdlerpoK tåssångåinardlo Schwartz Kiviardlu- go. tåuna amilårnermik tigumissane iperåinangajavigpå, tåssame kinåta igdlua Kingålo sordlo nerrikut, issailo kåvituinaugamik klnanilo eKisimav- dlugo amilårnardluinarpoK. nujai så- tunguamik kivssarsimåput. kinå tår- tuvoK utorKingavdlunilo. sanianipoK anautå Kissuk mångarigsoK niaKortå naitsunik Kajangnaitsunigdlo kapu- sersorsimassoK. makiseKumine åma saveKarpoK. tåssa såkue tamarmik. nivdleriarmat Pfotenhauer erninaK tikiupoK, mardluvdlutigdlo agssai tu- nungmut Kilerssorpait. tåssuguinavik nipaKångivigdlutigdlo inerérpåt. Schwartz nikuipoK arabia- miututdlo aperalugo: „kinauvit? sok issertordlutit tamauna angalaorpit?" angutip kamagpalugdlune issigai a- kivdlunilo: „ilivse kikuvise? sok så- ssupisinga?" „ikingutivut issertuaratik unerKa- rigdlutigdlo tåkutarmata akerKavtitut- dlo perKusersiusanatik." „inugsiautigssarsiortuvise måne tangmårsimassut? “ „någga. aperKutika akiniåkit! måne suniarpit?“ „nerssussuarsiniardlunga maung- narpunga." „takuvat. ivdlit høvdingiuvit ser- gentip utarKisså? sorme taima isser- tuardlutit ornigupit?" „påsiniarKårtariaKaravko sergente tåuna kinaunersoK ilumordlunilo OKa- lugsimanersoK. ivdlit ilisarisimagalu- arpat, taimåitordle OKarputit tåussu- ma inugtaisa ilagingikåtit. tamåna KanoK påsissariaKarpa?“ „uvagut inugsiautigssarsiortunik malerssuivugut. sergente såkutuilo ti- gussarerérpavut.“ „pigissai tamavisa ilångutdlugit å- ma tiguvigit?“ „åp, kisiåne taimåikaluarpatdlunit pisiarisinauvatit. niuverfigivdluarsi- nauvavkit." angutip kiname iluamerssatuå ku- ssanaitdlisivigdlugo eKipå kamaKalu- nilo akivdlune: „Allahp perdlorKulisit! ingiarsimavarma! kisiåne tamåna si- visusångilaK, ernlnardluinaK iperånga, taimailiungikuvit misigiumårpat inug- tama KanoK pisinaugåse seKineK Kut- singnerpauvfigssaminut periarpat." „sunauvfa inugtangnik erKangnito- Karpa?“ „ivdlit ilatitdlo unerivfingmut aut- dlartisavåse!“ „Kavsinik såkutoKarpit?“ „såkutuka orpingnit angutitavitdlo inuvåinit amerdlaneruput.“ „Kavsinik såkutoKartunga sumit na- lungiliuk?" „iperånga, OKarpunga, imalunit to- Kusause.“ „kigsautigissat nåmagsiguvko tauva KanoK?“ „kigsautigissåungilaK, nålagkiutau- vok! kigsautigåra pingnagtautit avi- sagivut.11 „suvit?“ Schwartz KungujugpoK. „nauk ilatit?“ „ilait Kanigtumiput, Kimåkavkit u- vanga nangmineK tangmårfik umeror- niardlugo. erninaK utingikuma såku- tunik aigdlisåput, tauvalo tåukua Al- lahvdlunit assagtunaviångilåse!" (nangisaoic). AKADEMIETS LÆRERHØJSKOLE (grundlagt 1937) skriftlige årskursus, faglærereksamen korrespondenteksamen PROGRAM SENDES C. E. Hamle, forst., cand. mag. Akademiets Lærerhøjskole, Horsens, Danmark. FORD - SÅ SCAN I ADAM MESTER I SVÆRVÆGT FORD D-750 er lastvognen, der passer ideelt til grønlandske forhold. Den 6-cyl. 115 HK dieselmotor med 5 trins gearkasse giver den overskud af kraft. Vognen har single-speed bagtøj og servostyring. Specifikationerne er iøvrigt: Totalvægt....................................... 11.575 kg Chassisbelastning .............................. 8.025 kg Dæk............. 9.00 x 20 - 14 ply; de 5 stk. er terrændæk. Farve: Førerhus og lad er gråt - chassisramme og hjul er sorte. Med tippelad - længde 4100 mm, bredde 2400 mm, forsmæk 700 mm, bagsmæk 600 mm, sider 500 mm - opbygget med 5 mm jernplade i bund samt strækforstærket chassis, forsynet med 2 stk. sidestøtter samt skærme med gummikant og skurtræk ................................... Kr. 45.368.- Med tippelad i samme dimensioner som ovenfor, men helt i jern med 5 mm dørkplade til sider, smække og bund Kr. 46.728.- Priser er incl. levering Grønlandske Handels .Plads, men excl. fragt. Til FORD D-750 kan tilbydes følgende udstyr til merpris: Kasket over førerhus............................ Kr. 1.200.- 2-delte sider.................................... Kr. 295.- 2 ekstra sidestøtter ............................ Kr. 290.- Aftagelig hjørnepille i baghjørne................ Kr. 295.- Stangåbning af bagsmæk........................... Kr. 250.- Speciel farve efter ønske ....................... Kr. 850.- Forhøjet kofangergitter (som på tegning)......... Kr. 650.- Skriv efter brochure, priser og nærmere oplysninger om de vogne i Fords store program, De er interesseret i. De vil få omgående svar på Deres henvendelse. Referér venligst til hr. Kurt Molge, vor repræsentant, som besøger Grønland 2 gange årligt. Vi sælger gerne med 35% i udbetaling og resten over 18 måneder. )CAhl I ADAM ^ DANMARKS STØRSTE FORD-FORHANDUNG H. C. ANDERSENS BOULEVARD, KBH. V. - TELEGRAMADR. SCANIADAM FORD 12 M SUPER 2-DØRS FORD 12 M SUPER STATION CAR FORD 17 M SUPER 2-DØRS FORD 17 M SUPER STATION CAR TRANSIT BUS 8-14 PERS. TRANSIT MED STANDARD LAD 1968 MODELLER: 12 M Super 2-dørs . kr. 9.482, 12 M Super 4-dørs . kr. 10.012, 12 M Super st. car . kr. 10.264, 17 M Super 2-dørs . kr. 11.773, 17 M Super 4-dørs .kr. 12.045, 17 M Super st. car. 3-dørs . .kr. 12.725, 17 M Super st. car. 5-dørs . . kr. 13.071, Transit bus 8 personers . . . kr. 16.050, Transit bus 12 personers . . . kr. 17.200, Transit bus 14 personers . . . kr. 21.145, Transit 1100 m. std. lad . . . .kr. 13.829, Transit 1750 m. std. lad . . . .kr. 19.036, Incl. levering. Excl. fragt. 29

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.