Atuagagdliutit - 14.03.1968, Blaðsíða 29

mugsiau
agdL; Kar
nugt.t Peter Nielsen
siortut
(nangitaK)
agssane slovakimut isåupå, tåussu-
malo tiguvå, issåtigut issigå, Kungu-
jugpoK OKardlunilo: „tauvame isuma-
Katigigpugut! någssåungitsumik ikl-
ngutigingneK, imermiutarssuaK una
toKungassoK ugpernarsautiglsavarput,
KatångutigingneK."
„taima piumagavit tauva imermiu-
tarssuaK una toKungassoK ugpernar-
sautiginiartigo. ajoraluaKaordle imia-
mik kuserissamigdlunit kasussutigssa-
Kånginavta. Europamut angerdlarnig-
ssavtinut utantismartariaKarparput."
„åp, ajungilaK. pølsit imiatdlo, uva-
nga åma taima isumaKarpunga. Katå-
ngutigingneK masagtOK panertumit a-
jungineruvoK. kisiåne uvanga ilingnl-
kumårpunga, någssåungitsumik. iki-
ngutigingneK ilumortumik någssåu-
ngitsumigdlo atåsaoK."
„takujumårpat, ataKatigigdluaru-
mårpugut. uname nerssussuaK KanoK
pisava? tåssanitinarsinåungilarput,
kukoriarssuit nerisavåt."
„Istvan Uszkarip pårisavå," Schwartz
OKarpoK. tauva uvagut tangmårsimav-
fingmut utisaugut inuisordluta. pisug-
tuarKigtariaKarunångilagut."
„KåumalerérpoK, tangmårsimavfing-
mltut iteralerérungnarsiput."
slovakip autdlåine tiguvå imerdlu-
gulo imermiutarssuarmigdlo pårssissu-
lerdlune ilane mardluk tangmårsi-
mavfingmut utertut. Schwartz sujug-
dliuvoK erKanilo tamåt KinerKigsår-
dlugo. taimaitdlunime uneriatårpoK
tumisilerame. uivfak naordlåK tikuar-
På OKardlunilo: „unigit! månitoKarsi-
mavoK.“
„imaKa uvagut ilavtlnik tamaung-
nartoKarsimavoK."
„taimåitoKarnigsså Kularingipat-
dlårnago. suna tamåt sitdlimassaria-
Karparput. ilavut KanoK-ilivdlutik
tnaungnåsagamik? “
„imaKalunit nerssutip uivfak tung-
mardlugo napisimagå?“
„misigssordluartariaKarparput.“
Schwartz nunamut sikigpoK ivssor-
dlo aKitsoK ivssuatsialik misigssordlu-
go. makipoK akungnagtungavdlunilo
måinåinaK nakutdlugo. Pfotenhauerip
alapernaisitsagdlune aperå: „sunauna?
akungnagtungangåravit.“
„Kanigtunguåkut inungmik kamig-
dlångassumik maunarKutoKarsima-
VOK.“
„uvdlume?"
»åp. naussup masangnere kugsimå-
Put. téssa uvdlåK måna napisimavoK."
»ujårisimånginerpåtigume, KanoK i-
sumaKarpit?"
»isumaKarpit tangmårfingmit? tai-
ma isumaKångilanga. tumit tangmår-
fingmersungitdlat, avKutigssane pår-
dlagsimavå. Kaigit, maligtigo.“
kigaitsunguamik mianerssordlunilo
mgerdlavoK tumit tåmainavérsårdlu-
git. sordlume oKartoK tumit tangmår-
fiup tungånut sangmiput nangmineK
Pfotenhauerivdlo uvdlågssaungmat a-
teramik sangmivigtik pårdlagdlugo.
tauva tumit såmingmut sangoriatårsi-
måput maligkuminaitdlivdlutigdlo.
»kinausimagaluarunilunit mianerssor-
simåssusia. tumivtinit takusinauvdlu-
araluarpå Kanigtunguåkut tamaunar-
KUsimassugut ilimagisinauvdlugulo
avKuput atuardlugo uterumårtugut,
taimåitoK tumivut pårdlagdlugit atu-
ainavigdlugit ingerdlasimavoK.“
»kisiånime isumaKångilatit uvagut
ilagisimåsagigput taimåitumigdlo tu-
mivut najorKutarivdluåinarsimagai?“
»tauvame tumivut sangmivxnut a-
tuåinarsimåsagaluarpai naniniardluta.
a®a suaortarsimåsagaluarpåtigut. nå-
mik, uvagut ilagingilarput. mianer-
ssordluartariaKarpugut. Kinarigsårni-
a^t, tåussuma sujugdliuvdlune taku-
sångilåtigut.“
tumit såmingmut tasiussarssup tang-
fnarfiuvdlo akornata tungånut sang-
m>ssut maligtarait, tåssa tamaungar-
P^k Schwartzip ilaisalo uningavigisi-
■Passånut taimåitumigdlo ivigkat or-
PJgkatdlo tungmagausimavfiånut. tu-
jP't atuarniaraluardlugit ajomarsiar-
uinarmata Schwartz ingerdlarssorne-
' ulerpoK malerssugartik tigujårusug-
kaluarnermik.
orPigpagssuit akugtunerssait tiki-
Pait masarssup tungånut ivigarssua-
kinerussoK. tamåne nuna masariar-
mat akulikitsunigdlo ivigåinarnik ivi-
gaKardlune tumit ersserKingneruler-
put. Schwartzip malugilerpå Pfoten-
hauerip noKikåne. K’assiak isuvssug-
Pok: „unigit! takuvara!"
„sume?“ Schwartzip nipikitsungua-
mik aperå orpiuvdlo tunuanut torKO-
rasuardlune.
„orpit sujumuinaK kiseriåkit arfini-
lingordlugit. talerpiatungåne orpik si-
ligtorujugssuaK takusavat. tåssanipoK,
kukusoringivigpunga."
Schwartz tikuagånut KinerpoK, tag-
peKigamilo takuvå inuk orpigssuaK si-
ligtoK tangmårfiup tungånut avssia-
Kutsiutdlugo tunuane KeKartoK. „tå-
ssame,“ isuvssugpoK. „tåssa taika!“
„kinauna?“
„taimåikune uvagut ilagingilarput.
åpakåp amianik KagdlersauteKarunar-
poK. Kagdlersautå orpigtut Kalipaute-
KarpoK."
„åmamiuna suniartOK?"
„imaua tangmårfingmit perpalung-
mik tusarsimavoK tåssungalo torKor-
simavdlune. KularnångilaK kiligtig-
ssiaK. kisiåne mianerssortariaKarpu-
gut, imaKa kisimisångilaK.11
„Kanorme pisavarput?"
„tusågatdlait. ivdlit takutinarna. i-
ssertordluta ingerdlåsaugut, tauva pa-
sitsalerumårpoK. ivdlit såmiup tungå-
nut ingerdlåinaratdlarumårputit isser-
tordlutit, tauvalo talerpiup tungånut
sangujumårputit tangmårfingmut u-
tertussårdlutit. takungitsornaviångilå-
tit, kisiåne ivdlit sianigingitsussåginå-
savat. taimaileriarpat uvanga tunu-
ngersoriardlugo pivfigssåtigut tiguju-
mårpara."
„kussanaK. tiguvdluarniatdlarumår-
pat.“
„Kularisångilat! tiguniutå KaerKuju-
mårpavkit, tauva Kajangnaerumårpar-
put. Kå, pérasuarniarit.“
Photenhauer paorngordlune såmiup
tungånut autdlarpoK. Schwartzip er-
ninaK åungaivå angutdlo sujunermi-
nltoK issigerKigsålerdlugo. tåssångåi-
naK KumartiterpoK pasitsåussaKaleru-
nardlune, imaKauna K’assiak takugå.
tåssalo Schwartz pissugssångorpoK.
mianerssuvigdlune orpingmit orping-
mut torKorterdlune tikisilerpå tåssalo
Kanigtoralånguångordlugo. ornigåta
Kagdlersåuminik niarKe uligpå taku-
neK ajornarsiussavigdlune. Pfoten-
hauerip sanerKupå, arritsumik åmalo
sumik isumaliorKuteKångitsussåvig-
dlune. KaneKingmat Schwartzip issi-
givdluarsinauvå. angut pigsigfigivdlu-
inaleraluardlugo nikuisivdlugo ing-
minut noKilåratdlarpoK. tåssalo angut
kuinialeraluartOK Schwartzip pigsig-
figå, igdlugtorutdlugo perKarneK kisi-
at tovKussåsseriardlugo nunamut upi-
tipå nanerdlugulo. angut nivdlerpoK
tåssångåinardlo Schwartz Kiviardlu-
go. tåuna amilårnermik tigumissane
iperåinangajavigpå, tåssame kinåta
igdlua Kingålo sordlo nerrikut, issailo
kåvituinaugamik klnanilo eKisimav-
dlugo amilårnardluinarpoK. nujai så-
tunguamik kivssarsimåput. kinå tår-
tuvoK utorKingavdlunilo. sanianipoK
anautå Kissuk mångarigsoK niaKortå
naitsunik Kajangnaitsunigdlo kapu-
sersorsimassoK. makiseKumine åma
saveKarpoK. tåssa såkue tamarmik.
nivdleriarmat Pfotenhauer erninaK
tikiupoK, mardluvdlutigdlo agssai tu-
nungmut Kilerssorpait.
tåssuguinavik nipaKångivigdlutigdlo
inerérpåt. Schwartz nikuipoK arabia-
miututdlo aperalugo: „kinauvit? sok
issertordlutit tamauna angalaorpit?"
angutip kamagpalugdlune issigai a-
kivdlunilo: „ilivse kikuvise? sok så-
ssupisinga?"
„ikingutivut issertuaratik unerKa-
rigdlutigdlo tåkutarmata akerKavtitut-
dlo perKusersiusanatik."
„inugsiautigssarsiortuvise måne
tangmårsimassut? “
„någga. aperKutika akiniåkit! måne
suniarpit?“
„nerssussuarsiniardlunga maung-
narpunga."
„takuvat. ivdlit høvdingiuvit ser-
gentip utarKisså? sorme taima isser-
tuardlutit ornigupit?"
„påsiniarKårtariaKaravko sergente
tåuna kinaunersoK ilumordlunilo OKa-
lugsimanersoK. ivdlit ilisarisimagalu-
arpat, taimåitordle OKarputit tåussu-
ma inugtaisa ilagingikåtit. tamåna
KanoK påsissariaKarpa?“
„uvagut inugsiautigssarsiortunik
malerssuivugut. sergente såkutuilo ti-
gussarerérpavut.“
„pigissai tamavisa ilångutdlugit å-
ma tiguvigit?“
„åp, kisiåne taimåikaluarpatdlunit
pisiarisinauvatit. niuverfigivdluarsi-
nauvavkit."
angutip kiname iluamerssatuå ku-
ssanaitdlisivigdlugo eKipå kamaKalu-
nilo akivdlune: „Allahp perdlorKulisit!
ingiarsimavarma! kisiåne tamåna si-
visusångilaK, ernlnardluinaK iperånga,
taimailiungikuvit misigiumårpat inug-
tama KanoK pisinaugåse seKineK Kut-
singnerpauvfigssaminut periarpat."
„sunauvfa inugtangnik erKangnito-
Karpa?“
„ivdlit ilatitdlo unerivfingmut aut-
dlartisavåse!“
„Kavsinik såkutoKarpit?“
„såkutuka orpingnit angutitavitdlo
inuvåinit amerdlaneruput.“
„Kavsinik såkutoKartunga sumit na-
lungiliuk?"
„iperånga, OKarpunga, imalunit to-
Kusause.“
„kigsautigissat nåmagsiguvko tauva
KanoK?“
„kigsautigissåungilaK, nålagkiutau-
vok! kigsautigåra pingnagtautit avi-
sagivut.11
„suvit?“ Schwartz KungujugpoK.
„nauk ilatit?“
„ilait Kanigtumiput, Kimåkavkit u-
vanga nangmineK tangmårfik umeror-
niardlugo. erninaK utingikuma såku-
tunik aigdlisåput, tauvalo tåukua Al-
lahvdlunit assagtunaviångilåse!"
(nangisaoic).
AKADEMIETS LÆRERHØJSKOLE
(grundlagt 1937)
skriftlige årskursus, faglærereksamen
korrespondenteksamen
PROGRAM SENDES
C. E. Hamle, forst., cand. mag.
Akademiets Lærerhøjskole,
Horsens, Danmark.
FORD - SÅ SCAN I ADAM
MESTER I SVÆRVÆGT
FORD D-750 er lastvognen, der passer ideelt til grønlandske
forhold. Den 6-cyl. 115 HK dieselmotor med 5 trins gearkasse
giver den overskud af kraft. Vognen har single-speed bagtøj
og servostyring. Specifikationerne er iøvrigt:
Totalvægt....................................... 11.575 kg
Chassisbelastning .............................. 8.025 kg
Dæk............. 9.00 x 20 - 14 ply; de 5 stk. er terrændæk.
Farve: Førerhus og lad er gråt - chassisramme og hjul er sorte.
Med tippelad - længde 4100 mm, bredde 2400 mm, forsmæk
700 mm, bagsmæk 600 mm, sider 500 mm - opbygget med
5 mm jernplade i bund samt strækforstærket chassis, forsynet
med 2 stk. sidestøtter samt skærme med gummikant og
skurtræk ................................... Kr. 45.368.-
Med tippelad i samme dimensioner som ovenfor, men helt i jern
med 5 mm dørkplade til sider, smække og bund Kr. 46.728.-
Priser er incl. levering Grønlandske Handels .Plads, men excl.
fragt.
Til FORD D-750 kan tilbydes følgende udstyr til merpris:
Kasket over førerhus............................ Kr. 1.200.-
2-delte sider.................................... Kr. 295.-
2 ekstra sidestøtter ............................ Kr. 290.-
Aftagelig hjørnepille i baghjørne................ Kr. 295.-
Stangåbning af bagsmæk........................... Kr. 250.-
Speciel farve efter ønske ....................... Kr. 850.-
Forhøjet kofangergitter (som på tegning)......... Kr. 650.-
Skriv efter brochure, priser og nærmere oplysninger om de vogne i Fords store
program, De er interesseret i. De vil få omgående svar på Deres henvendelse.
Referér venligst til hr. Kurt Molge, vor repræsentant, som besøger Grønland
2 gange årligt. Vi sælger gerne med 35% i udbetaling og resten over 18 måneder.
)CAhl I ADAM
^ DANMARKS STØRSTE FORD-FORHANDUNG
H. C. ANDERSENS BOULEVARD, KBH. V. - TELEGRAMADR. SCANIADAM
FORD 12 M SUPER 2-DØRS
FORD 12 M SUPER STATION CAR
FORD 17 M SUPER 2-DØRS
FORD 17 M SUPER STATION CAR
TRANSIT BUS 8-14 PERS.
TRANSIT MED STANDARD LAD
1968 MODELLER:
12 M Super 2-dørs . kr. 9.482,
12 M Super 4-dørs . kr. 10.012,
12 M Super st. car . kr. 10.264,
17 M Super 2-dørs . kr. 11.773,
17 M Super 4-dørs .kr. 12.045,
17 M Super st. car. 3-dørs . .kr. 12.725,
17 M Super st. car. 5-dørs . . kr. 13.071,
Transit bus 8 personers . . . kr. 16.050,
Transit bus 12 personers . . . kr. 17.200,
Transit bus 14 personers . . . kr. 21.145,
Transit 1100 m. std. lad . . . .kr. 13.829,
Transit 1750 m. std. lad . . . .kr. 19.036,
Incl. levering. Excl. fragt.
29