Atuagagdliutit - 14.03.1968, Blaðsíða 18

Island aningaussarsiornikut ajornartorsiortOK
agdl.: Hendrik Arq. Lund, Reykjavik
Kularnångitsumik tamanit ilisima-
neKarpoK erKåmiorissavta Islandip a-
ningaussarsiornikut tungavigissåta pi-
ngårnerssaringmago aulisarneK. is-
landimiut aulisariutait nunavta erxå-
ne takomartåungitdlat, aulisagkanit-
dlo tunissagssiat Islandimérsut nu-
narparujugssuarne ilisimaneKarput.
nunavtine aulisarnerup ineriartortine-
Karnerane Island taineKartarsimavoK,
nuname tåuna nunavtinut åssingoKi-
ssok ardlalingnit påsissaKarfiusinau-
ssutut issigineKartarsimåsagpat tupi-
gineKarsmåungilaK. — nunavdle ani-
ngaussarsiorneranut inussutigssarsiut
atausinauvatdlårtOK tungavigineKarå-
ngat ajornartorsiulersinauneK ilima-
nauteKarnerujugssussarpoK. ukioK må-
na Islandip tamåna malugivdluinar-
simavå. sorssungnerssup kingornagut-
dle nunap aningaussatigut ajornar-
torsiulertarnera islandimiut takornar-
taringikaluarpåt, ukioK-månale ajor-
nartorsiorneK aitsåt taima ilungersua-
nartorsiornartigaoK. 1960-i'kut inger-
dlaneråne aningaussarsiorneK inger-
dlavdluartorujugssuångormat tamanit
nuénårutigineKardlunilo tugdlusimå-
rutigineKarniakasagtoK 1967-ime ili-
magingisamik pissoKarnera narruju-
missutigineKaKaoK. ukiune kingug-
dlerne aulisartut pissaxardluartoru-
jugssussarsimåput aulisagkanitdlo tu-
nissagssiat nunap avåmut tunissarta-
gai akigigsåralugtuinarsimavdlutik.
tamåna pexatigalugo inussutigssarsiu-
tinisaoK avdlane akigssarsiaussut ma-
lungnartumik pitsångoriarsimåput.
1967-ile ukiuvoK amerdlanerit „ukiu-
mik ajortumik" erKartortarumågåt.
aningaussarsiornikut sujumukarneK
unlnarane åmåtaoK kinguariarpoK. ta-
måna Islandime najugaxartunit tama-
nit åssigingitsutigut malugineKångit-
sorunångilaK.
ajornartornermut pissutaussut
ajornartorsiornermut pissutaussut
pingårnerssarigunarpåt 1967-ime ang-
magssagssuarniarnerup iluagtingitsu-
vingnera. sujomatigut aulisariuter-
pagssuit ukiup ilarujugssuane ang-
magssagssuarnik tulåussuiuartaralu-
artut ukioK-måna takussagssat tai-
måitut Kanutigorput. angmagssagssu-
arnit olialiat Kajussausiatdlo nunanut
éssigingitsunut tunineKartartut ani-
ngaussarsivdluautaussaKissutdlo må-
nékut isumavdlutigineKarslnåungit-
dlat. tupingnångitsumik angmagssag-
ssuit tamane-tamåne OKatdlisaussut
pingårnerit ilagait. jutdlikune Is-
landip avangnårssuanititdlunga nau-
ssorigsaissup pulaugkama nuliata Kiv-
dlertussaK angmagssagssuit nivtarpå
OKardlunilo tåuna 1966-imérsussoK. ki-
nguninguatigut OKarKigpoK: 1967-ime
angmagssagssuaKångilaK, ajoKaoK. tu-
sarnårtugut påsingitsorsinåungilarput
OKauseK kingugdleK ajussårpasigsu-
mik nipeKardlune oKautigingmago —
Kularnångitsumik nunarKaterpagssui-
saoK taimatut OKarumåsassut.
angmagssagssuit tåkutingitsunga j ag-
simanerånut pissutautineKarpoK u-
kioK-måna Islandip erKåliarnatik At-
lantikup avangnarpasigsortåninerusi-
mangmata, sordlo KeKertat mångånit
ungaseKissut Svalbardit erKait nuåna-
rivdluinarsimagunardlugo.
ukiuvdle nåjartulemerane påsinar-
sivoK angmagssagssuåinait pissutine-
Karsinåungitsut — sårugdlitaordle pi-
ssoKataussut. silardlugtarnerssua ano-
rerssuarajungnerssualo pissutigalugit
sårugdlingniarnertaoK Kangarnit ajor-
neroriarpoK, tåssalo taimailivdlutik
aulisagkat 1967-ime pakatsisitserujug-
ssuardlutik. taima aulisagartatigut ki-
nguariapilorneK aningaussarsiorner-
mut kingunipiloKångitsorsinåungilaK,
tåssame nunap avåmut tunissartagai-
sa 93 %-é aulisagkanit tunissagssi-
aungmata.
pissutaussut avdlat
aulisagartatigutdle kinguariarneK
peKatigivigdlugo avåmutaoK tunissat
aké nåkariarujugssuarput. angmag-
ssagssuarnit olialiat Kajussausiatdlo
akikitdlerujugssuarsimåput, sordlo 6-
lia korunik nalikitdlineKarnerata su-
jornatigut tonsimut 80 pund-ilerdlugo
tunineKartaraluartOK 38 pundlnarnik
akeKalersimavdlune. sårugdlitaoK aké
angmagssagssuartutdle a j ortigisimå-
put. nerpit Kerititat akikitdlingåtsiar-
simaKaut, panertutdlo Afrikap ilaine
amerdlanåvigdlugit tunineKartaralu-
artut tarKavane erKigsivitdliortoKar-
nera pissutauvdlune tunineKångitsu-
nga j avigsimavdlutik.
akigssarsiat Kagfariartupiloidssut
aulisarneK ingerdlavdluarugtuler-
mat aulisartutaoK akigssarsiait Kagfa-
riartupilorsimaKaut. sujorna taimaili-
nerane aulisartOK 290.000 kr. inulår-
dlugit ukiumut aningaussarsissarsima-
vok (tåssa uvagut aningaussavtinut å-
ssersukåine 48.000 kr. migss. Islandip
korunia nalikitdlerujugssuéngikatdlar-
mat). aulisartut taima aningaussarsiv-
dluartartiginerat soruname avdlanu-
taoK suniuteKarpoK. sulissartut 1965-
ime 16 °/o-imik akigssarsiamikut Kag-
fåvigineKarput, iliniarsimångitsut
210.000 kr. migss. (35.500 da. kr.) ani-
ngaussarsissalerdlutik, iliniarsimassut-
dlo aulisartut iliniarsimångitsutdlo a-
kigssarsiaisa akornånitunik akigssar-
sissalersimavdlutik. — taima aulisar-
tut sulissartutdlo iluanårtartigingmata
naussorigsaissutaoK nipangersimaniåi-
nångitdlat. tunissarissartagkatik ne-
Kit, puneK, imuk il. il. akitsorpait, su-
lilo akitsornerunigssait pingitsortini-
ardlugo nålagauvfik tapissuteKartari-
aKarsimavdlune. — ukiune kingug-
dlerne akigssarsiat ima Kagfariartor-
simatigaut agdlåt nålagauvfiup iser-
titagaisa Kagfariartornerinit angneru-
ssumik Kagfariarsimavdlutik.
inussutigssåtaoK akitsoriartupilorsi-
maaaut, 1960-imit 1967-imut 70—75°/o-
inik akitsorsimavdlutik. — taima a-
kigssarsiat akitdlo Kagfariartupilorsi-
manerat soruname nålagauvfiup ani-
ngaussarsiorneranut suniuteKapilu-
ngitsorsinåungilaK.
nålagkersuissut
pilerssårutaugalue
taima ajornartorneK akiomiardlugo
soruname nålagkersuissut KanoK iliu-
seKalersimåput. pilerssårutigineKartu-
tut ilåtigut taineKarsimåput nunanut
avdlanut angalaornerup akileråruser-
neKarnigsså imaKa bilite atauseK 3000
kr-nik (500) akileråruserneKartåsav-
dlune. Kularnångitsumik nunanut av-
dlanut, pingårtumik Tuluit-nunånut
niuverniariartortarnerit taimailiorni-
kut kigdlilerniarneKardlutik (niorKU-
tigssat måne ima akisunerutigaut ting-
missartumik nunanut avdlanut niu-
verniariarneK akilersinauvdlune). tu-
pat imigagssatdlo akisoréKissut akit-
sorniarneKarput. radiumut nålaortar-
tut akilerårutait, igdlumutdlo nunau-
tinutdlo akilerårutaussut Kagfagtini-
arneKardlutik. akitsutigitiniagaussut
tutsiuterKårsimalermata inatsissartu-
nilo oKatdlisigineKarnigssait Kanigdli-
artulermat tupingnångitsumik tama-
ne agsorssuaK OKatdlisigineKarsimå-
put.
korunip nalikitdlinera
akitsutigssat oitatdlisaorugtulersut
tuluit nålagkersuissuisa pundsterling
nalikitdlitdlarmåssuk IslandisaoK ma-
lingnaussariaKalerpoK. islandimiut ko-
runiat 24,60 %-inik nalikitdlineKarpoK
tåssa Kavdlunåt korunianut nalerKiut-
dlugo 16 øre sivnilårdlugo naleKarta-
raluarame 13 øre sivnilåginardlugo
naleKalerdlune. tamatuma kingunerå
akitsutigssat erKarsautaugaluit tamå-
kerdlutik taimaitmarneKarnerat. Ku-
larnångitsumik tamåna ardlalingnit
iluarinartineKarnerusimåsaoK.
månåkut Kåumatit mardluk Kångi-
usimalerput korune nalikitdlineKar-
matdle. påsinarsisimavordle tamånåi-
naK ajornartornerup akiorneKarnig-
ssånut nåmångitsoK. avdlanik KanoK
iliuseKarnigssaK erKarsautigineKarpoK,
sordlo imaKa nionuitigssat nunamut
erKuneKarnerane tunineKarnerinilo a-
kilerårutaussartut avdlångortineKar-
nerisigut. aulisarneruvdle KanoK i-
ngerdlanigsså utarKimissårniarneKa-
ratdlarpoK.
Parisimit nalunaerut
februare autdlartisimalersoK Euro-
pame nunat åssigingitsut aningaussar-
siorneK pivdlugo suleKatigigfiata
OECD-p agdlagfeicarfia ParisimitoK
Islandime aningaussarsiornikut inger-
dlaneK pivdlugo nalunaeruteKarpoK.
téssane OKautigineKarpoK 1968-ime
nunanut avdlanut niuvernerup pitså-
ngoriarnigsså ilimanarsinaussoK, tai-
matutaordlo aulisarnerup tunissatdlo
akisa pitsångoriarnigssait ilimagine-
Kardlutik. nunat avdlat niorKutigssau-
tåinik pisiortorpatdlåmeK kigdlilerni-
ardlugo KanoK iliuseKartoKarsimavoK
korunilo nalikitdlineKarsimavdlune,
tamånale aitsåt kingusingnerussukut
iluaKutigineKalersinåusangatineKar-
dlune. tamåko pissutigalugit OECD-p
ilimagå nunap aningaussautai ikiliar-
torungnaerumårtut imaKalo amerdle-
rialårsinau j umårdlutik, nålagkersui-
ssutdle åma KanoK iliuseKarumårnig-
ssåt tamatumunga aperKutaujumår-
POK.
ikiutisiat tapé
angnertusissut
Kalåtdlit-nunåne inungnut ikiutisi-
aussartut 30 procentiat sujunigssame
nålagauvfiup matussalisavå, tamatu-
malo maligtigissånik ikiutisiaussartut
åssigingitsut åssigingnerussumik år-
KigssussivfigineKåsåput nålagauvfing-
mit tapivfigineKartarnermik tungåti-
gut. sujornagut nålagauvfiup lands-
kassimut tapissutigissarsimassai ikiu-
tine åssigingitsune åssigigtarsiméngit-
dlat.
mérKanut tapisiat tamåkerdlugit nå-
lagauvfiup akilertåinåsavai.
avdlångutigssaK tåuna inatsissartu-
nut sarKumiuneKartugssauvoK inatsi-
sigssatut OKausertalerdlugo. aningau-
ssarsiornikut udvalgiussup ungasingit-
sukut isumaKatigissutigå Kalåtdlit-nu-
nåne ikiorsiniarnerme aningaussartu-
tit tapivfigineKarnerussalisassut åma-
lo tapissuteKartarneK åssigiårneruti-
lertariaKartoK.
avdlångutaussugssaK tamåna nåla-
gauvfiup 3,8 mili. kr-nik amerdlane-
russunik ukiume tugdlerme aningau-
ssartutigissugssauvå. årKigssussineK
tamåna Kalåtdlit-nunåne ikiorsissar-
nerme pitsångorsautaussut ilagåt.
nunavta landskassiata 1967-ime i-
kiorsissarnerme aningaussartutigisi-
mavai 31 miil. kr., tåukunånga nåla-
gauvfiup 8,6 miil. kr. matusimavdlu-
git. ukiume matumane ikiorsissarner-
me aningaussartutigssatut nautsor-
ssutigineKarput 41 miil. kr., ånugssu-
ssinerdlo nutåK maligdlugo nålagauv-
fiup 15 miil. kr. akilertugssåusavai.
Kaum. mardlungne
sårugdligtaussut
silap issigpatdlårnera unerisimå-
ngipatdlårneralo pissutigalugit ukiup
Kåumataine sujugdlerne mardlungne
nunavtine sårugdligtarineKartut sujor-
na taimailinerane pissariaKartunut
nalerKiutdlugit 747 tonsinik ikileriar-
put — 1440 tonsinit 693 tonsinut.
tarajugagssatut tunineKarput 15
tonsit (-i- 105), panersiagssatut 86
tonsit (-r- 19) sulivfigssuarnutdlo 592
tonsit (4- 623).
igdloKarfingne pigissåinilo atausiå-
kåne tunissat imåiput: Nungme suliv-
figssuarmut (K’eKertarssuatsiait ilå-
ngutdlugit): 370 tonsit (-4- 165), Ma-
nitsumut: 97 (-=- 341), K’aKortumut: 87
(-f- 73), Narssamut: 49 (-4- 18), Angmag-
ssalingmut: 40 (4- 13), Nanortaling-
mut: 22 (+ 7), Påmiunut: 19 (4- 105),
Nungmut: 9 (4- 9) kisalo Sisimiunut:
0 (4- 30).
1967-imut, 1966-imut 1962-imutdlo
nalerKiutdlugit kinguariarneKarpoK
51,9, 46,2 åma 5,1 procentinik, 1965-i-
mut, 1964-imut 1963-imutdlo nalerKi-
utdlugit sujuariarneKardlune 42,6, 87,8
åma 58,6 procentinik.
nunavtine tuniissaussut tamarmiu-
ssut ilait 32,2 procent (223 tonsit)
KGH-p ningxtagarssutainit tunineKar-
put 1967-ime tåuko tunissarineKartut
31,4 procentinik (452 tonsinik) tuni-
ssaKaramik.
Optagelse på Grønlands Seminarium
I henhold til lov om læreruddannelse i Grønland afholdes optagelses-
prøve medio juni 1968.
Optagelse på seminariet er afhængig af:
1) om aspiranten skønnes egnet til lærergerningen,
2) om aspiranten er fyldt 18 år,
3) om lægeattest og vandelsattest er tilfredsstillende,
4) om aspiranten består optagelsesprøve i grønlandsk, dansk, regning,
kristendomskundskab, historie, biologi, naturlære, matematik, sang
og engelsk eller tysk.
Aspiranter, der har taget studentereksamen eller realeksamen med til-
fredsstillende resultat kan dog optages efter bestået prøve alene i grøn-
landsk, dansk, regning og kristendomskundskab. Ansøgere, der ikke har
modtaget fornøden undervisning i grønlandsk, kan fritages for prøve i
dette fag.
Under forudsætning af tilstrækkelig tilslutning oprettes en præparand-
klasse, som kan være et- eller toårigt. Her vil der blive givet en under-
visning, der forbereder til næste års optagelsesprøve.
Ansøgninger om optagelses på seminariet skrives på skema, som ud-
leveres herfra på begæring. Dåbsattest, våndelsattest og lægeattest skal
vedlægges. Ansøgningsskemaet skal udfyldes og være rektor i hænde
senest 1. april. På grund af usikre postforbindelser vil en foreløbig ansøg-
ning i brev eller telegram indeholdende oplysninger om navn, fødselsdato,
tidligere skolegang, eksamensresultater samt reference til to personer, der
kender ansøgeren, blive godkendt.
Af ansøgningen skal det fremgå, om man søger optagelse i præparand-
klassen, dersom optagelse i seminariets første klasse ikke opnås.
Chr. Stærmose.
Kalåtdlit-nunåta seminåriåne
iliniartungornigssaK
Kalåtdlit-nunåne iliniartitsissut iliniartitaunerat pivdlugo inatsit nå-
pertordlugo iliniartungortugssanut misilineKåsaoK junip KerKane 1968.
-seminåriame iliniartungomigssamut tungavigssåuput
1) iliniartungomiartoK iliniartitsissutut sulinigssamut piukunarsorine-
KamersoK,
2) iliniartungomiartoK 18-inik ukioKalersimanersoK,
3) agdlagartaK nakorsap ugpernarsautå åmalo KanoK inuneKamermut
agdlagartaK ugpernarsaut nåmaginartunersut,
4) iliniartungomiartoK misiligtinerme angussinersoK atuartitsissutine
ukunane: kalåtdlisut, Kavdlunåtut, kisitsisit, kristumiussutsimut tu-
ngassut, historie, biologi, naturlære, matematik, erinarssorneK åma
tulugtut imalunit tyskisut.
iliniartungorniartut nåmaginartumik angussaKardlutik studentereksa-
meneKarsimassut imalunit realskolerne soraerumérsimassut taimåitoK ka-
låtdlisut, Kavdlunåtut, kisitsisinik kristumiussutsimutdlo tungassunik.
iliniartungorniardlutik KinuteKartut kalåtdlisut pissariaKartumik atuarti-
tausimångitsut atuartitsissume tåssane misiligtingitsorsinåuput.
nåmagtunik inugtagssaKåsagpat pilersitsineKåsaoK præparandklasse-
mik (seminåriame iliniartungomigssamut piarérsarfingmik) ukiume a-
tautsime imalunit ukiune mardlungne atuarfiusinaussumik. tåssane atu-
artitsineKésaoK ukiume tugdlerme iliniartugssatut tiguneKarnigssamut
piarérsautaussumik.
seminåriame iliniartungornigssamik Kinutigissat agdlangneKåsåput l-
mersugagssamut KinutigineKarångat mångånit tuniuneKartartumut. kui-
sinermut agdlagartaK, KanoK inuneKamermut agdlagartaK åma agdlagar-
taK nakorsamit ugpernarsaut ilånguneKåsåput. KinuteKardlune imersu-
gagssaK imersorneKåsaoK kingusingnerpåmigdlo 1. april rektorip tigusi-
måsavdlugo. agdlagkatigut atåssuteKarnerup tatiginånginera pissutiga-
lugo KinuteKaratdlarnigssaK agdlagkatigut imalunit telegramikut nav-
suiautinik ilaKartoK pivdlugit ateK, inuvik, sujomatigut sume atuarsima-
neK, soraerumémerme angussat amalo iliniartungorniartumut ilisimang-
nigtunit inungnit mardlungnit ugpernarsautit, akuerineKarumårput.
Kinutigissame takuneKarsinåusaoK præparandklasseme iliniartungor-
nigssaK KinutigineKarnersoK, seminåriap 1. klasseane iliniartungornig-
ssaK anguneKarsinåungigpat.
Chr. Stærmose.
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil klar til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor
De lander. F. eks. Anglia de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan hos os
leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til kørsel i
Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på grænseplader
til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Anglia de Luxe
til 8300,— eller Volvo Amazone fra 12.800,—, vi har også fine sportsvogne.
Skriv og fortæl om Deres kørselsbehov og De får omgående, pr. airmail,
et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 2114 57, flere linier. Xuristudlejning gennem mere end 40 år.
f Den gyldne, ^
f smidige OMA margarine \
f er lige velegnet til bordbrug ^
^ og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! ^
OMA margarine kultiussartalik akungnaitSordlo ^
* nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo /
\ åssigTngmik piukunarpoKl OKautigluk ateK: /
\ OMA margarine! j
18