Atuagagdliutit - 26.09.1968, Blaðsíða 6

Spiritusproblemet blandt eskimoerne
Den hvide mand har ansvaret for de ulykkelige tilstande, som spiritusmis-
bruget forårsager blandt eskimoerne. Den hvide mand har fået eskimoerne
til at se på drikkeriet som statussymbol.
Af Guy Mary-Rousseliére
Spiritus må skrives øverst på listen når talen er om den hvide mands skade-
lige indflydelse blandt primitive folkeslag verden over. Dette gælder i ganske
særlig grad i Polynesien og i Nordamerika hvor de indfødte, modsat visse andre
primitive folkeslag, aldrig før havde kendt til alkoholiske drikke. Hvad der står
at læse i historiebøgerne om de skader, som stærke drikke har forvoldt blandt
indianerne og eskimoerne, hører visseligt (til de sørgeligste kapitler i civilisatio-
nens historie.
Det har alt for ofte været havesyge,
umoralitet og uansvarlighed der i
uskøn forening har påtvunget et for-
svarsløst folk spiritussens tvivlsomme
velsignelser. Vi har alle hørt om, hvor-
ledes samvittighedsløse handelsfolk fra
New France såvel som deres konkur-
renter fra New England indførte „ild-
vand" blandt indianerne i bytte for
huder og pelsværk. Herfra bredte så
spiritussen sig tværs over Canada fra
den ene indianerstamme til den anden,
for til sidst at nå eskimoerne ved den
arktiske kyst i slutningen af forrige
århundrede.
FOLK DØR SOM FLUER
Historien om Herschel Island, da
den blev indtaget af de amerikanske
hvalfangere, er en af de store skam-
pletter på den nordamerikanske civi-
lisation. Den ledende antropolog Dia-
ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi-
satait ilångutdlugit nungutltarpai. ikuatdlag-
tomikut pigissatit tamåkivigdlugit énaislnau-
vatit; ikuatdlagtdrnigssamutdle sitdlimaserti-
simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa-
Kåsautit.
ikuatdlagtornigssamut sitdlfmasertiniartut
kæmnerip ikiorsinauvai. månåkorpiaK tama-
tuminga OKaloKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdiit-nunane 1882-imit sitdlimastssartoK
mond Jennes skriver herom: „I løbet
af et år forvandlede ildvandet Her-
schel Island og det meste af Mackenzie
Deltaet til en ubeskrivelig bule af
løslevned: druk og umoralitet alle
vegne, slagsmål og mord blev daglig-
dags begivenheder, og sygdomme som
hidtil havde været ukendt blandt eski-
moerne fik folk til at dø som fluer".
Det er ikke så vanskeligt at gætte
sig til hvad der lå bag handelsfolkenes
og hvalfangernes måde at behandle
eskimoerne på. Derimod er det van-
skeligere at forstå hvorfor så frem-
stående ekspeditionsfolk som Parry og
Lyon serverede spiritus for deres gæ-
ster fra Iglulik, eller hvorfor Francis
Hall, en af de opdagelsesrejsende som
bedst havde lært at klare sig uden
medbragt proviant, uddelte en daglig
spiritusration til sine eskimoiske rejse-
fæller. Måske kan det forklares ved,
at man dengang troede, at spiritus
hjalp organismen at klare sig gennem
de hårde kuldegrader. Det er jo siden
blevet fastslået at alkohol i virkelighe-
den har den stik modsatte virkning,
og den gamle overtro om alkoholens
uundværlighed i et koldt klima er
faktisk ikke mere bevendt end den op-
fattelse, at rygning hjælper til at holde
en varm eller at forfrysninger skal
gnides med sne.
Efter hvalfangertidens ophør om-
kring århundredskiftet blev problemet
med alkoholisme blandt eskimoerne
meget mindre, i alt fald i den tættere
befolkede del af Nordøstcanada. Pro-
blemet er imidlertid vendt frygteligt
tilbage i det sidste tiår, og det tog en
tragisk vending i 1960, da det blev be-
sluttet, at eskimoerne skulle have lige
så let adgang til spiritus som den
hvide mand.
Der gik ikke mere end nogle uger
efter indførelsen af det nye regulativ,
før en lang række af forbrydelser og
ulykkestilfælde blev rapporteret fra
DEW-linestationerne, altsammen til-
fælde der stod i forbindelse med spi-
ritus. Siden da er situationen støt og
roligt blevet værre og værre. I Fro-
FURONO RADAR TYPE FR 151-TR nutåic transistorilik
indikatoria imermit pitarnekarsfnåungilaK agdlåtdlo akugtarfingne inigssailekinaraluartune IktineKarsfnauvdlune. påssu-
nera pissaritsQvoK oKitsQvdlunilo, iluarsainerdlo isumagineKartarpoK pilertortumik, KinerdlerfigssaKarfigai 0,5—1,5—4—
12 åma 32 sømilit. sillss. 340, portuss. 250, itfss. 400 mm 20 kg.
autdlakatitstssutå 10 Kw-1uvok agdlåt u-
ngasigkaluanissunlk angussivdluartartoK,
taimatutaok Kinigkat mikigaluartut såku-
kinerussunik atortoKamernit pilertome-
rujugssuarmlk naninekartarput. sillss. 320,
portuss. 460, Itlss. 210 mm. 33,5 kg.
ikiissugagssat standardlussut, reservedellt
standardlt antennlvdlo Ikuvflgsså ilå-
ngutdlugit akeicarpoK 24 V DC téuna:
kr. 17.500,—. ikussomera akexarpoK kr.
1.000,—. Danmarklme ISR-ip sutdlivé av-
KUtlgalugit tuniniaivfeicarfiatigutdlo ilu-
arsalsltsinerlt isumaglnekartarput. nuna-
ne avdlane RAMAC-service-organisation
avkutlgalugo.
sarfalersQta translstorit atordluglt avdlå-
ngujaitdllsagauvok, sarfamigdlo atulnera
285 W-lnauvdlune, tåssa 24 V-lne 12 am-
perlt migsslnglnik. sulislnauvok sarlap
såkortiissusla + 20"/t-lmlk avdlångoralu-
artitdlugo, talmatutdlo isumamlnik icami-
tardlune sarlap såkortusivatdlårneratigut.
sillss. 280, portuss. 420, Itlss. 210 mm. 16,5
kg.
antennla tåssauvok „slotted waveguide
antenne" — l,8°-nlk siangnillk, kfiving-
nerminilo kaligamera 24 db-init pitsau-
neruvoK. tåuna aluminlumik Ikuvligssa-
lerdlugo tiiniunekartarpoK. sillss. 1400,
portiiss. 370 mm.
INTERNATIONAL SKIBS RADIO
Mitchellsgade 9, København V . Tlf. (01)12 5140
Skagen afd. Tlf. (084) 4 16 54
Fredericia afd. Tlf. (059) 4 05 99-2 12
ISR
bisher Bay er der således i de første
fem år efter de stærke drikkes frigi-
velse blevet begået fire mord, hvor år-
sagen hovedsageligt har været spiri-
tusmisbrug.
DEN HVIDE MANDS EKSEMPEL
Alkoholisme er ikke et onde, der
begrænser sig til de nordlige områder.
Vi er udmærket klar over, at det re-
præsenterer et stadigt voksende pro-
blem i det moderne samfund, og at
man forlængst har dannet sig et over-
blik over dets psykologiske, sociale og
kulturelle årsager. I de arktiske om-
råder er der imidlertid visse lokale
faktorer der har medvirket til at gøre
problemet større end det behøver at
være; således har ikke mindst den
hvide mands dårlige eksempel spillet
en stor rolle. Naturligvis skal man
vogte sig for at generalisere, men det
er virkelig sørgeligt, at så mange
mennesker, som udfra deres position
i de små samfund kommer til at stå
som folk man gerne efterligner, har
været ganske uhæmmede i deres brug
af spiritus og ligeså hæmningsløst har
stillet deres misbrug til skue for eski-
moerne.
Dette volder så meget større skade
som mange af de unge eskimoer i
disse år lader forrige tiders værdi-
begreber bag sig til fordel for det man
sætter højest i den hvide mands ver-
den. Der kan ikke være nogen tvivl
om, at ansvaret for den nuværende
situation ligger hos den hvide mand;
det er jo ham der har givet eskimoerne
de stærke drikke, og det er jo ham der
med hele sin indstilling har fået eski-
moerne til at se på drikkeriet som et
s tatussymbol.
Dertil kommer nu en dybtliggende
utilfredshed hos et stigende antal unge
eskimoer og blandt tilflytterne til de
større byer, en utilfredshed der har
sin grund i en stadigt klarere bevidst-
hed om det store svælg mellem de fak-
tiske livsbetingelser og de mål og
idealer som mere eller mindre direkte
bliver påtvunget dem gennem uddan-
nelse, film osv. Plaget som de bliver af
denne frustration, er det klart at
mange af dem søger tilflugt i alkohol.
En undersøgelse, der fornyligt er
blevet foretaget af afvigende og sam-
fundsfjendtlig opførsel blandt india-
nere og eskimoer i Aklavik, viser, at
de største problemer opstår blandt
de unge mennesker i alderen 16 til 29,
dvs. netop den gruppe, der gennem
sin uddannelse er blevet orienteret i
retning af middelstandens værdibe-
greber og livsmønster, samtidigt med
at den er blevet nægtet midlerne til
at glide ind i denne middelstand.
Det er i denne befolkningsgruppe
at alkoholismen har sat sig de dybeste
spor — og lad mig her benytte lejlig-
heden til at pege på det selvmodsi-
gende i, at lokalbefolkningen, hvad
enten den er hvid eller indfødt, som
regel skyder skylden for indianernes
og eskimoernes ungdomskriminalitet
over på spiritusmisbruget, når dette
misbrug dog i alt fald i lige så høj
grad er et resultat af eksisterende
problemer som det er årsag til dem.
BØDER FOR DRUKKENSKAB
Spiritusproblemet er så påtræn-
gende, at vi ikke kan tillade os at
vente på en langtidsløsning. Alt må
sættes ind for at forhindre dette onde
i at sprede sig, før det er for sent. Vi
må holde op meda t sige, at intet kan
stilles op og at alkoholisme er civili-
sationens uundgåelige pris. Der er
visse mennesker, der har en mærk-
værdig ide om frihed — en ide der i
praksis ofte fører til tilsidesættelse af
det fælles vel og endog af andre men-
neskers frihed — og som på forhånd
fordømmer al slags censur og alle
restriktioner.
Disse mennesker synes ikke at for-
stå at tilværelsen i ethvert civiliseret
samfund nødvendigvis må hæmme
indivitets frihed på alle mulige må-
der; der er ensrettet kørsel i trafik-
ken, der er ting som det er forbudt at
foretage sig på åben gade, der er re-
striktioner på den frie samhandel;
samfundet modsætter sig selvmord, og
narkotikahandel er strengt forbudt.
Og dog er det sådan, at den mand der
tager sit eget liv, som regel ikke ska-
der andre end sig selv, mens alkoho-
likeren er en plage for sine omgivelser
og en fare for børnene. Og hvad nar-
kotika angår, så er det ikke ret meget
mere skadeligt end spiritus viser sig
at være i mange nordlige bygder.
Desværre gælder det her, som på så
mange andre felter, at vi står ansigt
til ansigt med den samme virkelig-
hedsfjerne ideologi som gør sig gæl-
dende f. eks. når indianere og eski-
moer påtvinges et skolesystem, der er
uden nogen form for tilpasning til de
lokale omstændigheder. Det ville være
særdeles ønskeligt om disse proble-
mer blev taget op af den indfødte
befolkning selv, uden at initiativet
altid skal overlades til regeringen.
Det er allerede blevet gjort visse ste-
der i Alaska, og det samme burde
være muligt i Canada, især i den øst-
lige del af de arktiske områder. Og vi
har da også for nylig hørt ,at det er
lykkedes den lokale eskimoiske an-
delsforening i Iglulik at holde et tru-
ende spiritusproblem nede ved ikke at
være bange for at anvende drastiske
forholdsregler, nemlig stadigt større
bøder for drukkenskab og til slut, om
det ikke virker, udelukkelse fra an-
delsforeningen.
Hvad der er vigtigere end alt andet
for alle, hvem eskimoernes velfærd
ligger på sinde, og specielt da for myn-
dighederne, er at forstå at spiritus-
problemet ikke vil løses ved at den
indfødte befolkning rent fysiologisk
vænner sig til alkohol. Gennem et
vedvarende og intensivt oplysningsar-
bejde må eskimoerne bringes til at
forstå den fare der truer dem, og de
må gives midlerne til at beskytte sig
imod den. Den mest imponerende ma-
terielle indsats og de bedste planer vil
intet være værd, hvis den befolk-
ning, for hvis skyld de iværksættes,
bliver fornedret og ødelagt af alko-
holismen og alle dens bivirkninger.
Og som det går nu, er dette desværre
ikke langt fra at være en reel mu-
lighed.
Færø-delegation
til Grønland
Færøerne sender i næste måned en
syv mands delegation til Grønland for
at forhandle med landsrådet om fæ-
ringernes fiskerettigheder i grønland-
ske farvande.
Færingers fiskeri fra landstationer
og fra skibe, der ligger for anker i
grønlandske havne, er baseret på en
aftale, der sidst blev fornyet i 1965,
og som løber til 1970.
Den færøske delegation består af
lagtingsmedlemmer fra de forskellige
partier og ledes af lagmand Peter
Mohr Dam.
Læs til
INDENDØRSARKITEKT
i Deres fritid — pr. korespondance
Der kræves Ingen særlige forkundskaber for at deltage. Spændende leve-
vej eller blot til Deres eget personlige brug. Kursus omfatter bl. a.: Møbler,
og møbleringsplaner, farver, belysning, kunst, herunder brugskunst, gammel og
ny stil, planter, arrangementer, det moderne køkken, gulvbelægninger, vægbe-
klædninger, tekstiler, herunder gulvtæpper, møbelstoffer og gardiner samt øko-
nomi m. v.
Indsend kuponen — eller ring BYen 68 21 — så får De alle oplysninger.
Jeg ønsker uden forpligtelse for mig
at modtage Deres brochure om
ENDENDØRS-ARKITEKT KURSUS
NAVN
STILLING
ADRESSE
GP 26/9-68
TRYKSAG
Akademisk
Brevskole
Badstuestræde 13
København K.
Post-
besørges
uf rankeret
(Modtageren
betaler
portoen)
416
Reserveret postvæsenet
6